Oprettet: 28. januar 2018
Svarnummer:
36

Indsendt af

Birgitte

Virksomhed / organisation

Torntoft

Postnr.

2150

By

Nordhavn

Høringssvar

Stop med kontinuerlige tillæg til lokalplanen! Det er i forvejen en blandet fornøjelse at bo omgivet af byggepladser, der trækker i langdrag, men oveni ikke at kunne regne med den lokalplan, vi alle har købt/lejet os ind i, det er frustrerende og skaber stor mistillid til KK, TKM og By og Havn. Vi tager med åbne arme imod de 100 ungdomsboliger, som den nuværende lokalplan har fremsat er passende for vores kvarter. Men ikke det tredobbelte! Det er hensynsløst overfor naboer og ikke bæredygtigt i forhold til mange praktiske forhold. Fx er der ikke afsat tilstrækkelig plads til cykler, som man i øvrigt naivt forudsætter at de studerende sætter ned i en alt for lille kælder. Dertil kommer jo alle gæster til kollegiet, hvor skal de sætte deres cykler? Hold jer til den lokalplan, som kompetente fagfolk har lavet for kvarteret.