Århusgadekvarteret i Nordhavn tillæg nr. 3 - lokalplan nr. 463-3

På borgermødet 22/1 2018 gennemgik Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan 463. Der blev udtalt kritik at den forvaltningsmæssige håndtering af planforslaget - bl.a. i forhold til den begrundelse tillægget bygger på. Der blev derfor spurgt til forvaltningens rolle i processen og man svarede at forvaltningen er politikernes forlængede arm. Jeg håber på at Borgerepræsentationen vil minde forvaltningen om at deres rolle som embedsmænd - ved ændring af en allerede vedtaget lokalplan - først og fremmest er at overholde de forvaltningsretlige regler og sikre at politikerne har et tilfredsstillende beslutningsgrundlag, således at deres afgørelse ikke kan betvivles. Nedenstående er fra “Kodeks for regler og normer for forvaltningens rådgivning og bistand til Borgerrepræsentationen, udvalgene, overborgmesteren og borgmestrene”: "Kommunernes og de kommunale embedsmænds og lederes rolle i Det Danske Lokaldemokrati. Embedsmændenes og institutionsledernes arbejdsopgaver En kommune er et forvaltningsorgan, hvis formål er at administrere lovgivningen. Men reglerne giver (i et omfang der varierer fra sagsområde til sagsområde) plads til politiske prioriteringer lokalt. Derfor er kommunen samtidig en politisk enhed. Kommunalbestyrelse (i Københavns Kommune Borgerrepræsentationen), udvalg og borgmester (i Københavns kommune: Overborgmesteren og borgmestrene) har følgelig to forskellige funktioner og de kommunale embedsmænd og institutionsledere har pligt til at bistå i varetagelsen af begge. Den ene består i at fastsætte de generelle rammer og mål for den kommunale virksomhed, herunder at udvikle nye politiske retningslinjer. Den anden går ud på at føre lovgivningen - som formidlet gennem kommunalbestyrelsernes beslutninger - ud i livet. Det er vigtigt for kommunalbestyrelsesmedlemmer og embedsmænd at være bevidste om, hvorvidt der handles i den ene eller den anden rolle, da der er forskel på de regelsæt, der skal følges. Den udførende rolle har stor vægt i kommunerne og er meget mere regelbunden end opgaven med politikudvikling, fordi man forvalter givne love og bevillinger og bl.a. skal overholde en række forvaltningsretlige regler. Hertil kommer, at embedmænd og lederne, når de udfører en beslutning, alene skal rette sig efter det flertal, der har vedtaget den, mens de, når der forberedes nye beslutninger, skal sikre, at alle politiske grupper har et tilfredsstillende beslutningsgrundlag." Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil.

Jeg kan på ingen måde støtte ændringen af den lokalplan, som vi har købt ind i og man som borger bør kunne forvente, er så gennemtænkt, visionær og langsigtede at den ikke skal ændres. Det er ikke rimeligt, at By & Havn sælger drømme om de nye grønne klimakvarterer, som så bliver ændret hver gang det viser sig, at der kan tjenes flere penge på bekostning af de beboere, der allerede er flyttet ind i kvarteret. Dét er at sælge katten i sækken og gøre grin med de mennesker, som er med til at bygge og forme området. Hvorfor er det altid beboerne der skal vige for entreprenørernes ønsker og ikke omvendt. Vi er mange beboere der gerne vil have mere grønt og mere plads i Nordhavn i stedet for mere beton - ligesom I selv har beskrevet i lokalplanen, som I kalder "en grøn bydel" - Dét passer jo ikke! her er kun grønt på tagene og så nogle små træer. Her er jo stort set ingen skraldespande eller et toilet på Konditaget/P-huset Lüders, som om sommeren vrimler med crossfit hold der forsøger, at løbe uden om hinanden og børn der benytter faciliteterne. Hvis man inviterer hele byen til Nordhavn året rundt, så kunne man i det mindste sørge for, at faciliteterne er til det, så vi ikke har børn og crossfit hold der skal lade vandet i buskene ... øhh... på betonen. Måske man skulle se mere på, at fokusere mere på optimering af området i stedet for hvordan man kan optimere profitten. Lad da endelig de 100 studerende flytte ind som man har vurderet i lokalplanen ville være et passende antal i forhold til kvarteret, men de skal da ikke bo i små utidsvarende celler på 10-12 m2 uden lys, toilet og bad. Men i tidsvarende studielejligheder, hvor der også er plads til kæresten, og som svarer overens med dem der er beskrevet i lokalplanen på 25-50 m2 og selvfølgelig med plads til handicappede på hele kollegiet og ikke kun dele af det. Dét kollegie der er tegnet nu, har ifølge entreprenøren selv, kun 2% dagslys i 50% af lejlighederne og en "gård" som er så lille, at der på det ene led kun er 10-12 meter. Hvis man absolut vil lave en tredobling af et kollegie, hvor der skal være plads til arrangementer og koncerter på tagterrasserne, så kunne man jo lave et campusområde ved den internationale skole sammen med en svømmehal, som jo er meget savnet i denne del af Københavns Kommune og give de unge plads til at udfolde sig uden at høre på de sure børnefamilier. Det er jo i øvrigt pudsigt, at man efter kl. 23.00 ikke må opholde sig på Konditaget, men man lægger op til et kollegie, med måske Københavns største tagterrasser, hvor der må være koncerter/arrangementer midt imellem boligblokke der vrimler med børnefamilier. Skal Distortion så rykke til Københavns største rooftop afterparty hver sommer? Kom nu, der må gerne være unge studerende, men det skal være under rimelige forhold både for dem og os, så vi får en god start og godt naboskab og så skal det være uden at gå på kompromis med lokalplanen. Dét er muligt ...

Jeg er meget bekymret over den potentielle udsigt til, at få et kæmpe-kollegie som umiddelbar nabo. Jeg vil lade jurister, arkitekter og andre eksperter give deres professionelle input til, hvorfor byggeriet er uacceptabelt. Her vil jeg beskrive min helt personlige oplevelse af processen og af prospektet. Det bliver en lang personlig beretning og jeg gør mig egentlig ikke forhåbning om at nogen vil læse det – nok allermindst myndighedspersoner og beslutningstagere. Men om ikke andet, så får jeg luft. For 2 år siden boede jeg i en lille 2 værelses lejlighed på Østerbro med min mand og min datter der dengang var 4 år. Egentlig var vi vokset ud af lejligheden for længst, men tiderne var hårde og det var ikke sådan lige at komme videre. Det var nu ikke den trange plads der var det største problem for mig, men det faktum at vi var de eneste i ejendommen der havde børn og at alle vore umiddelbare naboer var unge studerende. I vennekredsen var det en stående joke, at vi boede på forældrekøbsvej nr. 30. I en alder af 32 år, var jeg blevet den sure gamle dame i opgangen der konstant klagede over støj, for selvfølgelig var spædbørns puttetid og middagslure ikke noget der fyldte meget i mine naboers univers. Jeg kunne godt råbe og skrige om ”plads til børn”, ”mangfoldighed” og ”gensidig respekt” men virkeligheden var bare, at de levede et helt andet liv. Præcist som mit eget liv havde været 10 år tidligere var de måske til undervisning tre dage om ugen, havde selvstudier på læsesale og biblioteker, og når de kom hjem samledes de med vennerne til game-station på max volumen eller med veninderne til fed musik og dans på bordende. Der blev røget igennem, der blev drukket og sunget og festet og holdt øl-stafet i gården og kysset i opgangen. Ordensreglementet sagde at man ikke måtte støje efter kl. 22.00. Selv hvis det var blevet overholdt var det uden værdi for mig, for min datter skulle jo sove kl. 19.00. Jeg håber de ser tilbage på nogle gode ungdomsår, - ligesom jeg selv gør. For det var jo ikke dem der var noget i vejen med, det var mig der var malplaceret. Vi måtte videre. Heldigvis fik vi mulighed for at købe en billig projektlejlighed i Nordhavn (det var før prisernes himmelflugt). Det var et sats selvfølgelig, men vi gjorde meget ud af at læse lokalplanen og i det hele taget orientere os om hvorvidt det blev et børnevenligt kvarter. På baggrund af dette, valgte vi at slå til. Vi solgte lejligheden på Østerbro og boede hos familie, indtil vores nye lejlighed endeligt stod færdig for 1 ½ år siden. Vi fortryder ikke et sekund. Vi elsker at bo tæt ved vandet. Vi har i mellemtiden fået en lille søn (som ikke bliver forstyrret i sin søvn) og min datter har masser af gode legekammerater i kvarteret. Imens byggerierne skød op omkring os, var der stille på nabogrunden 1.24 som havde været udlagt til erhverv. Vi havde i lang tid kunnet se, at grunden ikke blev solgt og spekulerede over hvad man mon ville finde på. For ca. et halvt år siden, begyndte der i nabolaget af svirre rygter om, at man ville bygge et gigantisk kollegie med bitte-små værelser og mulighed for at installere op til 277 studerende. Vi regnede med at det var lokalsamfundets sædvanlige tendens til at blæse et par høns op til elefanter, for det kunne jo ikke passe! Men det gjorde det. Det var ikke blot nogle tanker man havde gjort sig i By og Havn. Af aktindsigten kunne vi se, at man var kommet meget langt i processen, uden at vi som naboer var blevet hørt. By og Havn havde faktisk allerede solgt grunden til investorerne og nu regnede man med at det ville være en detalje at få dispensation for lokalplanen. På et beboermøde der blev holdt efter at grunden var solgt, sagde repræsentanter for By og Havn selv, at de regnede med at få dispensation til gennemførelse af projektet der blev præsenteret som ”ambitiøst” og ”nytænkende” Herefter blev naboerne til projektet aktive. En underskriftindsamling om ”Respekt for Lokalplanen” kom op på 300 underskrifter og bestyrelserne i de omkringliggende ejendomme gik sammen om en indsats for at klarlægge hvad der var op og ned. Vi blev mødt af et tilsvarende større spin-apparat der nu anklagede os for at være u-mangfoldige. Jeg vil i den forbindelse gerne benytte lejligheden til at aflive et par myter: 1) Som modstander af det fremlagt kollegiebyggeri på BF 1.24, er jeg også modstander af mangfoldighed. Forkert! Jeg ønsker mig langt, langt flere almennyttige boliger i Nordhavn og jeg mener også at der er plads til flere studerende. Jeg mener at et ægte mangfoldighedsskabende og bæredygtigt byggeri på BF 1.24, ville være en blanding af værdige almennyttige familieboliger, ungdomsboliger og sociallovsboliger. Det er muligvis ikke en lige så god business case, som at presse op til 277 studerende ind på alt for lidt plads – men det ville være det rigtige at gøre! 2) Som modstander af det fremlagte kollegieprojekt på BF 1.24, er jeg også modstander af studieboliger i Nordhavn. Forkert! Der findes rigtig mange byggefelter i Nordhavn. Der er således rig mulighed for indtænke et kollegiebyggeri på en egnet grund uden at bryde med planløsningerne. Hvis antallet af studieboliger i Århusgadekvarteret skal presses over de 100 som planløsningen for nuværende tillader, så bør man sikre en tilstrækkelig spredning. 277 studerende på en så lille grund som BF 1.24, med så små boliger og så lidt afstand til de omkringliggende boliger er dømt til at skabe konflikter. Storkollegiet er ikke mangfoldighedsskabende, men i stedet en ny ungdomskultur.

Jeg er stor tilhænger af den nye lokalplan, som i den grad tager højde for den udvikling København er inde i; flere unge, som gerne vil studere og have et tag over hovedet. Jeg mener, at denne bydel skal kunne rumme et kollegie med plads til 300 mennesker. Frygten for at cykler kommer til fylde for meget i Nordhavn, er nonsens. Derimod er jeg lettet over at der ikke kommer flere biler til med de nye byggeri, det burde vi alle i Nordhavn være glade for.

Hvor er det godt at se, at der tænkes kollegie- og ungdomsboliger ind i rigt mål i Nordhavn! En helt ny bydel som Nordhavn skal naturligvis befolkes af alle grupper, således at der bliver et varieret liv, der kendetegner en by. Og som mor til tre unge mennesker kan jeg kun bifalde, at de unge tænkes ind i byplanlægningen!