Oprettet: 18. januar 2018
Svarnummer:
18

Indsendt af

Anette Friis Jakobsen

Postnr.

2150

By

Nordhavn

Høringssvar

Jeg synes det er en god ide at der bygges ungdomsboliger/kollegium på grunden mellem Kronløbshuset, The Silo og Frihavnstårnet. Er tilhænger af mangfoldighed og mener at unge mennesker vil skabe liv og dynamik i kvarteret. Desuden er der ingen tvivl om at der er alvorligt brug for flere boliger til unge studerende i København. Jeg synes ligeledes det er en rigtig god ide at overholde lokalplanen, i dette tilfælde nr 463. Derfor er jeg imod tillæg nr 3, som betyder at antallet af ungdomsboliger/kollegieværelser ændres fra 100 til 270. Byggefeltet er lille og på 2 af siderne omkranset af væsentligt højere bygninger og kan i mine øjne ikke bære så mange beboere. Desuden overholdes byggebredden ikke. Mange af os der allerede bor her har købt med udsigt til at der ville komme erhverv på grunden. Jeg synes ikke det er i orden at ændre den præmis, først fra fra erhverv til kollegium med plads til 100 og dernæst til 270. Med de beskrevne fælles udearealer på taget kan jeg frygte at lyden bliver et problem i sommerhalvåret. 'Fællesskab København' står ifølge lokalplanen for: en levende by, en by med kant og en ansvarlig by. Det vil jeg opfordre til at Københavns kommune vil bestræbe sig på at leve op til, i særdeleshed det sidste. En ansvarlig by, en by man kan stole på. En by der lytter og ikke gennemfører beslutninger/anvendelsesændringer på trods.