Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

1. maj 2015
Indsendt af:
Tabassam Latif
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
380
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
g henvender mig med mit høringssvar i forlængelse af seneste høringsrunde, hvori det bliver foreslået, at matriklen for Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som en del af fritidstilbuddet ved Korsager Skole, men at fritidstilbuddet for fremtiden skal organiseres som én stor KKFO. Jeg er ikke tilfredse med dette forslag, men ønsker i stedet at Fritidshjemmet Storegårdsvej fortsætter som selvejende institution. Fritidshjemmet Storegårdsvej Institutionen har gennem mange år haft en stabil og meget engageret personale, som på yderst professionel vis har varetaget børnenes faglige, sociale og kammeratlige udvikling. Dagligdagen er præget af høj pædagogisk kvalitet og tryghed. Der er optimale fysisk rammer for børnene og med plads til ca. 100 børn er Storegårdsvej ikke nogen lille institution, men pædagogerne formår stadig at have en personlig relation til alle børn, hvilket forklarer deres utrolige engagement. Jeg har på nuværende tidspunkt et barn i Fritidshjemmet Storegårdsvej og et som har gået der. Jeg har mødt et stort engagement og støtte og har altid følt mig velkommen, når mine børn har haft brug for ekstra støtte. På Fritidshjemmet Storegårdsvej er der altid plads og rum til alle! Med venlig hilsen Tabassam Latif
Læs høringssvar fra Tabassam Latif
Indsendt af:
Skolebestyrelsen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
379
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Dyvekeskolen
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen
Indsendt af:
Dagmar Leng Rasmussen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
378
Virksomhed / Organisation :
Sankt Petri Skole
By:
København K
Postnr.:
1451
Høringssvar vedrørende implementering af folkeskolereformen. Sankt Petri Skole har haft møde med repræsentanter fra Vor Frue Børnehus, vedrørende nuværende og kommende samarbejdsrelationer. I den forbindelse er vi blevet opmærksomme på de eventuelle konsekvenser, som Københavns kommunes omlægning af fritidstilbuddet har på institutionsområdet og især for Vor Frue Børnehus. Sankt Petri Skole er en dansk privatskole og en tysk ”Begegnungsschule” hvor dansk / tysk undervisning, sprog og kultur er ligeværdige elementer i skolens virksomhed. Sankt Petri Skole har i mange år haft en stor gruppe af skolens forældre, som med glæde har benyttet sig af Vor Frue Børnehus tilbud om børnehave – og fritidshjemsplads. Skolens forældregruppe består for en stor del af dansk / tyske forældre og derudover en mindre gruppe af danske og tyske forældrepar. Vor Frue Børnehus er umiddelbart fysisk placeret i samme område som Sankt Petri Skole og Sankt Petri Kirke og både for børn og forældre er der en tæt forbindelse mellem disse tre institutioner. Sankt Petri Skole har en velfungerende skolefritidsordning, men har svært ved at servicere skolens samlede forældregruppe med et fritidstilbud pga. skolens begrænsede fysiske rammer. Derudover er det naturligt for mange af skolens forældre, som har børn i børnehavealderen at have deres børn i Vor Frues Børnehus, både i forbindelse med at bringe og hente af deres børn i skolen, samt et sted der imødekommer et behov for et tilbud, som rummer muligheden for en sikker integration i dansk kultur og i et internationalt miljø. Ud over de nuværende samarbejdsrelationer har skolen et ønske om et tættere samarbejde og der er indledt en dialog vedrørende muligheden for en kommende partnerskabsaftaler mellem Vor Frue Børnehus og Sankt Petri Skole . København er en mangfoldig og international storby. Derfor er det Sankt Petri Skoles ønske at bevare muligheden for at vælge, et alternativt pasningstilbud for skolens fritidsordning. Denne mulighed ser Sankt Petri Skole opfyldt ved at bevare Vor Frue Børnehus i sin nuværende struktur. Det er derfor i skolens interesse, at det nuværende tilbud med børnehave og fritidshjem bevares i Vor Frue Børnehus. Med venlig hilsen på vegne af skolekommissionen og ledelsen Dagmar Leng Rasmussen rektor
Læs høringssvar fra Dagmar Leng Rasmussen
Indsendt af:
BHU Fritidshjem
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
377
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj Husum Ungdomshus
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra BHU Fritidshjem
Indsendt af:
Jannie Madsen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
376
Virksomhed / Organisation :
Skrammellegepladsen/tidligere ansat
By:
København
Postnr.:
2100
Jeg foreslår at man vælger et selvejende netværk med 1:1 ledelse til fritidshjemmene omkring Lundehusskolen. Selvejende fordi det har vist sig at selveje ofte giver den stærkeste kultur til gavn for børn og forældre. Det er i den selvejende struktur at forældrene har den største indflydelse på arbejdet i institutionen via den selvejende bestyrelse. For at imødekomme det store behov der eksisterer for en opblødning af hvor de ressourcestærke/svage vælger at indmelde deres børn foreslår jeg at Lundens pladser fordeles på de andre fritidshjem. Problematikken omkring dette har vi sloges med i årevis og det er også en problemstilling politikerne ønsker en løsning på. På Skrammellegepladsen har vi siden 1943 arbejdet integreret med børn i alle aldersgrupper. Og det vi ser hver eneste dag er at store og små har den glæde af hinanden man har i velfungerende søskendeflokke og som man tidligere havde i gården og på gaden. Den gensidige opdragelse der opstår, kan man ikke sætte i fastlagte voksenstyrede rammer. Det opstår når en stor ser en lille i nød og griber ind. Eller når en lille retter ind på fodboldbanen, fordi en stor fortæller at sådan og sådan er reglerne. Hvis denne uvurderlige pædagogiske kvalitet skal bevares må vi sikre en fordeling mellem klub-og fritidshjemsbørn fra starten som samtidig er økonomisk bæredygtigt. Her foreslår jeg at man udvider Skrammels fritidshjem og samtidig indskrænker antallet af klubpladser noget. Samtidig skal man huske på at det årelange kendskab pædagoger, børn og forældre får til hinanden i en integreret fritidsinstitution har en stor betydning både i det daglige arbejde, men også set i det lange børneperspektiv. Det har en betydning der rækker langt ind i voksenalderen for de børn som har været så heldige at opleve en lang sammenhængende periode i deres liv. Konsekvenserne af en selvejende 1:1 ledelsesstruktur omkring Lundehusskolen vil være at Lundens børn fordeles på de andre institutioner og at den eller de kommunale institutioner overgår til selveje. Desuden vil de institutioner som er integrerede bevare dette til gavn og glæde for børn og deres forældre. Venlig hilsen Jannie Madsen Tidligere leder af Skrammellegepladsen gennem mange år.
Læs høringssvar fra Jannie Madsen
Indsendt af:
Nikolaj Sejling
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
375
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vi ønsker en hverdag med tryghed og trivsel for vores børn. Det er Skrammellegepladsen i den grad med til at give. Vi ønsker at bevare den selvejende status i Skrammellegepladsen samt at der fortsat både er fritidshjem og klub. Den selvejende status højner engagement og ansvarlighed hos både pædagoger og forældre og det skaber og det er netop det der gør at Skrammel er så unikt og har fungerer så godt. At der både er fritidshjem og klub styrker båndene mellem de yngre og ældre børn (og forældre). Det skaber bedre forståelse, rummelighed og forhindre konflikter, når børnene og de voksne kender hinanden. Dette er ikke muligt i en stor institution eller i skolen, men i et mindre og meget mere trygt miljø end skolen er dette muligt. Og det er der brug for! Bevar venligst skrammel som selvejende institution og som både fritidshjem og klub.
Læs høringssvar fra Nikolaj Sejling
Indsendt af:
Åsa Johansson
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
374
Virksomhed / Organisation :
Mor til barn i Murergårdens Fritidshjem
By:
København N
Postnr.:
2200
Hvorfor ønsker vi et 0-18 års perspektiv? For os er det vigtig med en kontinuitet, at der i overgangene mellem fritidshjem, klub, skole og idrætsforeningerne er voksne omkring barnet der kender det, og som kan overdrage viden om barnet til hinanden. For børnene er det vigtig at have voksne omkring sig der kender dem, såvel som at være en del af et fælleskab med børn i mange forskellige aldre. Det er med at sikre de får et perspektiv på sin tilværelse, at de kan se på de små og huske hvordan det var, og at de kan se op til de store og få en inblik i hvad fremtiden bringer. Derfor er det vigtig at de ansatte er sikret nok antal timer til at vi kan fastholde dem. Det er vigtig at lederen er tæt på virksomheden sådan at både pædagoger og forældre til daglig har mulighed for at henvende sig. At vi på denne måde holder sammen på børnenes dagtilbud er også med til at sikre at vi forældre i nabolaget lærer hinanden at kende, holder kontakt og bliver en del af det lokale samfund omkring børnene
Læs høringssvar fra Åsa Johansson
Indsendt af:
Thomas Bergendorff
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
373
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
København S
Postnr.:
2300
Den Integrerede Institution Krudtuglen er lukningstruet af de voldsomme ændringer, der truer skole-og fritidsområdet med omlægning fra mindre, selvstyrende enheder til store, strømlinede børnefabrikker. Dette sted har været min arbejdsplads siden 1998 – altså i 17 år. Hvilket, ulig mange andre steder, faktisk ikke er særligt ekceptionelt for dette sted, der netop er præget af en stor stabilitet og kontinuitet i personalegruppen. Vi kan faktisk lide det, vi laver – og vi tror, at det har en betydning. Det har betydet at vi i har skabt et sted, der har en ret skarp profil og nogle stærke traditioner. Det betyder også, at vi har samlet en masse viden og et godt samarbejde, både indadtil og udadtil, der vil gå til spilde ved en eventuel lukning. At vi er et sted med vide rammer og plads til mange forskellige typer har betydet at vi igennem tidens løb har modtaget mange børn, som af forskellige årsager havde fået en rigtigt dårlig start på deres institutionsliv andre steder, og oplevet at de hos os er blomstret op – og at dette måske også har gjort at deres videre vej til skolen og til Livet er blevet nemmere. Vi har også set, hvordan både børn og forældre, der af mange forskellige årsager har følt sig misforståede eller af anden årsag er løbet sur i forholdet til skolen, faktisk har fundet en støtte hos os – både fordi vi som integreret institution måske havde kendt børnene gennem et langt institutionsliv – men også fordi vi simplet hen har rammerne, muligheden og viljen til at se børnene på en anden måde. Det er et samarbejde, der i flere tilfælde har været givtigt for alle parter – også for skolen. Vi ser ofte, hvordan børn, der har været fanget i nogle negative mønstre i deres skoledag, på vejen ned til Fritidshjemmet får mulighed for at skifte identitet – og hvor de kan indgå i nogle andre mønstre; i nogle andre omgivelser, med nogle andre børn og nogle andre voksne og her opleve at blive set, hørt og forstået på en anden måde. Og at den dag, der startede så surt, bliver reddet til noget helt andet. Den mulighed mister børnene nu. Når jeg viser nye forældre rundt på institutionen, er det tydeligt at den med sin normering til 114 børn (- efterhånden lidt mere) virker truende og uoverskuelig på mange forældre…vil deres børn drukne i dette menneskehav, og vil de overhovedet kunne finde ro - og finde dem selv? Til det kan jeg kun berolige dem – børnene er gode til at finde deres egen ro og base i dette tilsyneladende kaos… Og så er det faktisk ikke mere uoverskueligt, end jeg kan sige, at jeg kender alle børnene…nogle bedre end andre, selvfølgelig – men nok til at alle kan få en bemærkning, når jeg ser dem – og at jeg her også kan se, når nogen bærer præg af at have en dårlig dag…og spørge ind til, hvorfor? Og måske hjælpe børnene videre? Eller bare give dem en følelse af at blive hørt? Jeg ved, at det samme gælder for mine kolleger… Men – hvor stor er sandsynligheden for, at det kan lade sig gøre på de store børnefabrikker, pt uden egentlig plads til de mange nye børn? Et af de få sociale argumenter til den fortløbende omlægning af skole og fritidsområdet, har været at vi skal være bedre til at bryde den sociale arv / chancelighed… Men - man må spørge sig selv: gør man det, ved at lade børnene blive i nogenlunde de samme omgivelser og nogenlunde det samme miljø hele dagen? Er det lettere at bryde den sociale arv, når afstanden bliver større, mellem børnene og de interesserede voksne, der måske kan se deres potentialer og idéer; gribe deres interesser og give dem mulighed for at blomstre? For ikke at forglemme i mange år, vi har haft tilknytning til barnets og dets familie, i deres tid i Krudtuglen, og skabt nogle gode relationer og et tillidsfyldt forhold. Det er nogle tanker, som jeg beder de kære politikere have for øje, når de fratager børn og forældre en reel mulighed for at vælge selv – og slagter en velfungerende institution med en skarp profil og nogle gamle, stærke traditioner. Af andre indkomne løsningsforslag ville jeg helt klart foretrække disse: - at lave en 1:2 struktur, hvor de selvejende institutioner fusionerer og blive til 1 enhed på forskellige matrikler, hvorved Krudtuglen får lov til at fortsætte – også som fritidstilbud. Eller, som en anden Af vores meget engagerede forældre samt bestyrelse skriver: ”Sammenlæg de tre selvejende fritidshjem under én enhed; to af disse er integrerede institutioner som rummer børn fra 0–10 år på Islands Brygge. Disse institutioner indgår enten forpligtende partnerskab, fusionerer eller som Institutioner i et Netværk. Med dette scenarie bibeholder man de små enheder i det store - men enheder der giver forskellige tilbud og muligheder omkring Islands Brygge skole - og forældrenes frie valg og aldersintegrationen bevares. ” Venligst. Thomas Bergendorff, Krudtuglen
Læs høringssvar fra Thomas Bergendorff
Indsendt af:
Mathias Bruun
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
372
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Det Kgl. Vajsenhus
By:
København K
Postnr.:
1364
Se vedhæftede bilag.
Læs høringssvar fra Mathias Bruun
Indsendt af:
Erik Verner Nielsen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
371
Virksomhed / Organisation :
Thomas P. Hejles Ungdomshus
By:
København K
Postnr.:
1358
HØRINGSSVAR FRA BESTYRELSEN I THOMAS P. HEJLES UNGDOMSHUS vedrørende organisering af Fremtidens Fritidstilbud. Thomas P.Hejles pasningstilbud til de københavnske børn er udmøntet i en helhedsmodel; dette betyder, at et barn kan starte i Fritidshjemmet som 6 årig og forblive på den samme adresse på Nørrevold, lige indtil Ungdomsklubtiden er forbi, 12 år senere. Institutionen er opdelt i fritidshjem, fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub, men børnene får en smidig, problemfri overgang fra niveau til niveau i trygge, velkendte rammer. Thomas P.Hejles Ungdomshus har en lang historie bag sig, men der er intet gammeldags over institutionen, som har været på omdrejningshøjde med den samfundsmæssige udvikling gennem alle årene og udviklet en succesfuld pædagogisk praksis, med stor fastholdelse af såvel pædagoger som børn. Vi oplever en stigende søgning og har lige nu i april 2015 575 børn indskrevet her, og vi ønsker selvfølgelig at fastholde en sammenhængende, selvejende institution. Thomas P. Hejles Ungdomshus’ selvejende status betyder, at fondens midler kan anvendes på aktiviteter, som styrker børnenes sociale, kulturelle og emotionelle kompetencer. Der ydes støtte til teaterudflugter og andre kulturelle tilbud, til den årlige skitur til Østrig ydes støtte eller friplads til børn, der vurderes at have behov, og de to feriekolonier, som fonden ejer, bruges til koloniophold flere gange årligt. Vi er fortrøstningsfulde i vores håb om at Københavns Kommune vil ønske at bevare Thomas P. Hejle som en selvejende institution, med alle de fordele for børnene dette indebærer. De antydede planer omkring en kommunalisering af et antal af Ungdomshusets pladser for 10-13-årige vil utvivlsomt kompromittere Ungdomshusets fremtidige muligheder for at udmønte den skitserede helhedsmodel i pasningstilbuddet og medføre økonomiske problemer for den selvejende institution, Thomas P. Hejles Ungdomshu Erik
Læs høringssvar fra Erik Verner Nielsen
Indsendt af:
Maria kolacinski
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
370
Virksomhed / Organisation :
Mor til barn på Møllegade fritidshjem
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Vi som forældre til en dreng der går i o. Klasse på Guldberg skole og som går på Møllegade fritidshjem, er meget kede af at høre fra det vidunderlige personale på Møllegade, at den gode, rummelige institution måske snart står til lukning. Vi er så utroligt glade for Møllegade fritidshjem, det er en perle i vores by og en gave for vores børn. Der er altid en dejlig ro når vi kommer der, og vores søn trives så fint. Det er rart at opleve at han har gode venner på tværs af klassetrin, og at der i det hele taget er en god tone alle i blandt. Vi mærker at der er plads og tid til alle børnene, forskellige som de er. Vi vil opponerer stærkt i mod at vores søn tvinges til at 1) skulle skifte institution 2) at skulle være på en større institution med mange flere børn.! Det vil absolut ikke være noget der er godt for ham.! Med venlige hilsner forældrene
Læs høringssvar fra Maria kolacinski
Indsendt af:
Pernille Dragskov Hummelmose
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
369
Virksomhed / Organisation :
Smørblomsten
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev og øvrige medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune Denne henvendelse vedr. fremtidens fritidstilbud v./ Husum Skole, herunder særligt Fritidshjemmet Smørblomsten. Som forældre til et barn (og efter sommerferien to børn) på Fritidshjemmet Smørblomsten, er vi naturligvis glade for, at Københavns Kommune efter første høringsrunde om fremtidens fritidstilbud nu lægger op til at bevare fritidshjemspladser på Smørblomstens matrikel, samt at der lægges op til en fremtidig organisering som selvejende institution. Når det er sagt, er tiden kommet til at indse det fornuftige i at bevare den mangfoldighed, der ligge i de tre gode og velfungerende fritidstilbud omkring Husum Skole (Smørblomsten, Trommen og Stafetten), som tilsammen tilfredsstiller nogle forskellige ønsker og behov hos børn og forældre. Forældre og børn på Husum Skole er begunstiget af, at have tre forskellige fritidshjem liggende i umiddelbar nærhed til skolen. Som forældre med barn på Husum Skole, der første gang skal vælge fritidsinstitution, står man umiddelbart overfor tre gode valgmuligheder. Vores valg faldt på Smørblomsten, og uden at vi i øvrigt skal forholde os til de to andre fritidshjem, så føler vi, at vi med dette valg har truffet den helt rigtige beslutning for vores barn. Vi ved, hvad vi har og har svært ved at tro, at alternativerne kan gøre det endnu bedre. Og hvorfor så det? Fordi Smørblomsten ganske enkelt er: • En overskuelig og veldrevet institution, hvor alle børn kender alle pædagoger og omvendt • En institution, der giver tryghed og nærvær for børn og forældre • En institution med en lang historie og traditioner, som børn og forældre ser frem til • En institution som qua sin størrelse gør det muligt for alle børn at deltage i alle større aktiviteter i fællesskab (teater, koloni, svømning o.l.) • En institution, hvor mobning og dårlig omgangstone er ikke-eksisterende (det får aldrig lov at spire på grund af det store fokus på fællesskab) • En institution, hvor de ældste børn lærer at tage godt imod nye børn, og hvor børnene forstår at begå sig på tværs af alder • En institution, der favner den forskellighed, der er repræsentativ for området • En institution med et erfarent, dedikeret og motiveret pædagogisk personale, der ofte yder lidt ekstra • En institution, hvor ledelse og personale i skolereformens år 1 har formået at fastholde principper og en høj pædagogiske kvalitet på trods af diverse udfordringer. Den særlige pædagogiske tilgang på Smørblomsten er bundet op på en spredning af børnene på alle klassetrin i indskolingen, hvor de ældste børn lærer fra sig, og de yngste børn suger til sig, så de senere kan lære fra sig. Mange af aktiviteterne har udgangspunkt i det fællesskab, Smørblomstens personale sætter en ære i at opbygge, hvor børnene lærer respekt for hinandens færdigheder og forskelligheder. Derfor kan et pædagogisk tilbud af meget høj faglig kvalitet, som det Smørblomsten giver, kun lade sig gøre, hvis der også er en aldersmæssig spredning i børnegruppen. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at Fritidshjemmet Smørblomsten bevares med en spredning af børn på alle klassetrin i indskolingen. Københavns Kommunes intention om, at der på fritidsområdet for børn i alderen 6-9 år skal skabes en 1:1 struktur ved hver skole kan ved første øjekast virke logisk og strategisk velfunderet. Ikke desto mindre, så adskiller virkelighedens verden sig fra dette tankesæt. Børn har behov for nærvær og tryghed og det pædagogiske personale fortjener en synlig ledelse. Det opnår man ikke ved at konstruere meget store institutioner og spare på ledelsen. Vi har desværre heller ikke meget tiltro til, at forskelligheden i de nuværende tre fritidshjem kan bevares i en 1:1 struktur med én fælles ledelse til institutioner på flere matrikler. Dette har vi for nylig oplevet effektueret i den daginstitution, hvor vores yngste børn er tilknyttet. Her blev to integrerede daginstitutioner sammenlagt under én ledelse, men bevarede deres selvstændige matrikler. Det har betydet, at meget af det, der var særligt og værdsat ved vores institution, blev udfaset og erstattet af de tilbud og pædagogiske tankesæt, som allerede eksisterede på den anden institution. Ensretning af institutionstilbud i Københavns Kommune reducerer tilbuddenes diversitet og forældrenes valgmuligheder indskrænkes. Vi er bekymrede for, at noget tilsvarende vil ske for Fritidshjemmet Smørblomsten. Vi vil derfor kraftigt opfordre til bevare Smørblomsten som et selvejende fritidshjem med en egen bestyrelse, eventuelt inden for en rammeaftale. Kun derved kan man reelt sikre mangfoldigheden i en 1:1 struktur. Endnu en særlig ting, vi gerne vil fremhæve ved Fritidshjemmet Smørblomsten, er, at der på matriklen i dag findes både vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub. Huset rummer i dag således børn fra 0-18 år. Det betyder en nemmere hverdag for mange familier, når søskende bringes og hentes. For mange børn betyder det også en nem og tryg overgang imellem de forskellige institutionstyper, noget som principielt vægtes højt i forslaget til fremtidens fritidstilbud, så hvorfor gøre det vanskeligere i praksis? Dette forhold fremhævede vi, og flere andre forældre, også i vores høringssvar i den første høringsrunde. Desværre blev det affærdiget af forvaltningen med henvisning til, at det var udtryk for en ”landsbytankegang” og at København jo er en storby. Vi er meget bevidste om, at vi har valgt at bosætte os i en storby med alle de tilbud og muligheder, det giver for os og vores børn. Men netop derfor er der også behov for at tænke ’den lille enhed i det store’, at tænke i en tryg og genkendelig hverdag for vores børn, og at give dem de bedste muligheder for at tilhøre et fællesskab. Det er muligt, at der er bydele i København, hvor man, som forvaltningen udtrykker det, ”shopper rundt mellem de forskellige tilbud” også i forhold til dagtilbud for mindre børn. Men Brønshøj/Husum hører jo nok til blandt de bydele i København, der minder mest om forstæderne. Derfor vil vi også gerne opfordre til endnu bedre muligheder for at udtænke lokale løsninger, end der fra kommunens side er lagt op til på nuværende tidspunkt. En anden fordel ved et hus, der rummer børn fra 0-18 år, er den mulighed for kombinationsstillinger, som ledelserne her i høj grad har benyttet sig af. Kombinationsstillingerne skaber mulighed for at sikre en mere tryg overgang imellem de forskellige institutionstyper, fordi der er voksne, som børnene kender fra tidligere. Samtidig er giver det en mulighed for at sikre fuldtidsstillinger til personalet. Afslutningsvis vil vi gerne opsummere, at vi ønsker: • Smørblomsten som en fritidsinstitution med en spredning af børn på alle klassetrin i indskolingen • Smørblomsten som en selvejende institution på en selvstændig matrikel • Smørblomsten med en udtalt decentral ledelsesstruktur og en egen bestyrelse, eventuelt inden for en rammeaftale i en 1:1 struktur Med venlig hilsen Gregers & Pernille Dragskov Hummelmose
Læs høringssvar fra Pernille Dragskov Hummelmose
Indsendt af:
Eske Madsen-Østerbye
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
368
Vedhæftede filer: 1
By:
Nv.
Postnr.:
2400 - Rødkildeskole
Læs høringssvar fra Eske Madsen-Østerbye
Indsendt af:
Svenja Pustolla
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
367
Virksomhed / Organisation :
vedr. Vor Frue Børnehuset
By:
København
Postnr.:
2300
Udgangspunkt og vores valg Vi er en familie med 3 børn – alle går/ har gået på Vor Frue Børnehuset og vi kender derfor alle 3 afdelinger (Indflytter- og Udflytterbørnehave og Fridtidshjem) udmærket og er stadig rigtig glade for stedet dens voksne og ledelsen. Den diskussion om ”fremtidens Fritidstilbud” følger vi selvfølgelig med meget stor interesse – i starten mere forundrende end egentlig deltagende, men je længre tid der er gået blev undren til en stor vrede: på de politiker som står og mener at de kan bedømme vores og vores børns hverdag bedre end vi kan. Da børnene var små er vi, som forældre, fra alle instanser (læger, pædagoger, sælger) blevet spurgt om hvad vi mener vores børn f.x. fejler/ gerne vil have/ taler om – nok mest fordi vi kender børnene best. Vi har altid bedømt vores børns hverdag og trivsel og derefter besluttet hvad der vil gavne dem bedst muligt i forhold til vuggestue, børnehave og i fritiden. Vi har AKTIV valgt Vor Frue Børnehuse som børnehave og fritidshjem, da vi, som forældre, helt klart mener at det er der hvor vores børn trives bedst. Hvad bilder politikerne sig ind at de pludselig ved bedst? Hvordan kan i vove at sige at det er bedst at alle børn på en skole skal tilknyttes den samme eftermiddagspasning (og dermed en SFO)? Hvem har fortalt jer at det er bedst at holde børn adskilt i deres miljøer? Og hvem synes som voksen det er fedt at være det samme sted i 10 år (folkeskoletiden) i 8 timer hver dag – hvorfor skal børnene synes godt om dette? Mangfoldighed Vi er tyskere som er flyttet til Denmark for nogle år siden og som udlændinge har vi naturligvis også fulgt den politiske diskussion vedr. integration – og hvis jeg knytter hele integrationsproblematikken sammen med ”fremtidens Fritidstilbud” forstår jeg simpelthen ikke hvordan man overhoved kan overveje at nedlægge børnehaver/ fridtidshjem som fremmer integration og understøtter den mangfoldighed som politikerne så gerne nævner i andre sammenhæng. På grund af vores baggrund har vi valgt den tyske skole Skt. Petri Skole for børnene – samtidig har vi meget bevidst valgt en dansk børnehave og fritidshjem. Børnene skal også lære det danske kultur at kende, vi kan hverken lære dem det danske sprog, den danske kultur eller danske traditioner – vi kender dem jo ikke! Og der varetager Vor Frue Børnehuset en stor opgave som jeg ikke kan se er blevet taget hensyn til i jeres oplæg. Jeg er klar over at vesteuropæiske udlændige nok ikke er de mest vanskelige at integrere, men hvis man gerne vil fastholde højtuddannede udlændige skal man nok gøre sit for at forankre dem i den danske samfund og ikke lade deres børn forblive i deres sprog, på deres kultur og i deres traditioner. Work-Life-Balance Som familie har vi følt at familie- og arbejdsliv kan godt fungere sammen, dog må vi også her erkende at der hvor arbejdsgiverne bliver mere og mere fleksible går det den modsætte vej for børnepasningen. 3 børn i 3 forskellige institutioner kan ikke hænge sammen – det er dog den hverdag vi vil blive tvunget ud til hvis Vor Frue Børnehuset skal lukke børnehaven- eller fritidshjem. Det vil går ud over vores arbejdsindsats og timerne – og i sidste ende betyde en nedsat skatteudbytte. En integreret institution er nødvendig for os, således at vi kan yde vores bidrag til samfundet. Vi kan ikke sende bedsteforældre af sted for at hente (som ca. 40% af børnefamilier har behov for) og har derfor simpelthen behov for nogle gode integrerede institutioner som hjælper til at holde logistikken på et minimum. Det ødelægger I! Trivsel og indlæring For børnene er det et stort skridt at begynde i skole – selvom man kender nogle af kammeraterne er det en helt ny oplevelse. Hvorfor vil politikerne gøre denne store omvæltning endnu sværere ved at fratage dem deres vante omgivelser? Da vores børn kendte fritidshjemmet fra deres børnehavetid var det meget nemmere for dem at kun koncentrere sig om skolegangen fra start af i stedet for også at lære en ny fritid at kende. Det resulterer jo i bedre og meget mere fokuseret indlæring. Det giver også ekstrem trykhed for vores børn at vennerne, selvom de er lidt yngre eller ældre eller er på andre skoler, stadig er der til hverdag. Når børnene kommer efter endt skoledag ind på fritidshjemmet, løser de sig fra skolen og dens begrænsninger: der er bare anderledes til loftet, der er andre muligheder og der er stadig deres venner. Konklusion Min respekt for den danske samfund som er bygget på lighed er dyb – men hvordan kan man tro at man kan opbygge lighed ved at agerer ens overfor forskellige udfordringer? Børn i en søskendeflok skal behandles forskelligt for at opnå samme resultat – hvorfor er det så svært at forstå at man heller ikke kan skære alle daginstitutioner over en kam? Til sidst vil jeg gerne komme ind på at vores børn er vores fremtid: børn som bliver taget alvorlig, guidet rigtig, har en spændende hverdag, møder forskellige mennesker og kultur – kan som voksne bidrage positiv til samfundet. Vor Frue Børnehusets voksne gør præcis det for vores børn. Børnene bliver mødt med hjertet på det rette sted, de kan være sammen med småbørn og størrere børn, danske eller tyske, de er ud og oplever og bruger nærmiljøet i en børnegruppe som giver plads og rum til det enkelte barn og så er der hele tiden en meget professionelt og nærværende voksen til stede. Det er en bæredygtig fritidstilbud. Jeg synes det er synd at nogle velfungerende institutioner bliver nedlagt – især med argumentet om at skabe kvalitetsløft og fremtidens fritidstilbud, når børnene og voksne allerede trives særdeles godt. Hvis det her ikke er et økonomisk spørgsmål, hvorfor så nedlægge et fritidstilbud som allerede tilbyder det, man efterlyser?
Læs høringssvar fra Svenja Pustolla
Indsendt af:
Annette Kentved
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
366
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære folkevalgte politiker. Jeg er mormor til 2 drenge på Islands Brygge. De er begge så heldige at gå i Bryggehusets fritidshjem og klub, hvor der er tid og overskud til det enkle barn. Det er mig en gåde hvorfor man vil ændre noget der er så velfungerende. Husk de børn, der nu bliver taget som gidsler i det politiske spil, er fremtidens vælgere. På mine børnebørns vegne Annette Kentved
Læs høringssvar fra Annette Kentved
Indsendt af:
Le Lyby
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
365
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsen på Skolen ved Sundet
By:
København
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Le Lyby
Indsendt af:
Ann Britt Modin
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
364
Virksomhed / Organisation :
Bordings friskole/FK2 - Fabelkælderen
By:
København K
Postnr.:
1174
Høringssvar til "Fremtidens fritidsinstitutioner". Jeg har en datter der går i FK2 klub. Hun oplever klubmiljøet som nærværende, udviklende og meget trygt. Der er blandt børnene en følelse af at blive set og hørt i alle aspekter af deres hverdag og virkelighed. Store og små udfordringer bliver taget alvorligt. Som forældre synes jeg at ovenstående er et tydeligt tegn på, at der er en høj faglighed og kontinuitet i personalegruppen og i ledelsen. Børnene i klubben trives, hvilket tydeligt ses af det store fremmøde der er hver eneste dag. Også når det gælder både 6. og 7. klassetrin som fortsætter deres gang i klubben til de ikke kan gå der mere. Klubben har ganske enkelt et tilbud de store klubbørn har lyst til at være en del af. Mit ønske er at denne mulighed for vores børn fortsætter. Helst i nærmiljøet i forhold til de to skoler, men i det mindste i form af den nuværende struktur og de rammer der gør det muligt at udfolde den pædagogik og den ledelsesstil der præger FK2 Fabelkælderen. Med venlig hilsen Ann Britt Modin
Læs høringssvar fra Ann Britt Modin
Indsendt af:
Diana Koubti
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
363
Virksomhed / Organisation :
Storgårdsvej fritidshjem
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Bevar storgårdsvej fritidshjem som en selvejende instution!! I dens nuværende form er vi forældre med til at have indflydelse - der er plads til alle og storgårdsvej har børn fra alle sociale lag som pædagogerne håndtere på bedste vis. Der er en nærhed mellem voksne og børn som Sjællands ses. Tager man det væk fra de små årgange - kan man med rette frygte at vi er flere og flere forældre der vælger privat skole til vores børn! Storgårdsvej fritidshjem er en stor årsag til vi er mange der har valgt korsager skole!!!
Læs høringssvar fra Diana Koubti
Indsendt af:
Jan Dahl
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
362
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klyngen A17
By:
København S
Postnr.:
2300
Børne – og Ungdomsudvalget A17 Forældrebestyrelse i klynge A17 takker for muligheden for at kommentere på høringen vedr. Fremtidens fritidstilbud. Klynge A17 består af følgende institutioner: Hundremeterskoven - Integreret institution, vuggestue og børnehave Havkatten - Integreret institution, vuggestue og børnehave F/S Rosa - Integreret institution, vuggestue og børnehave Burlunden - Udflytter børnehave Amager Strand Sejlinstitution – Fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub Forældrebestyrelsens overordnede betragtninger : Indledningsvist finder forældrebestyrelsen, at processen vedr. Fremtidens fritidstilbud virker noget forhastet i forhold til den fulde implementering af den nye folkeskolereform, som vil strække sig over de næste år. At tilpasse et fritidstilbud på baggrund af et dynamisk, og endnu ikke fuldt defineret fundament, er på ingen måde hensigtsmæssigt. Så længe skolereformen ikke er fuldt ud implementeret, er det ikke holdbart at justere fritidstilbuddene derefter. Det er forældrebestyrelsens opfattelse, at folkeskolereformen og dermed længere skoledage, anvendes som en undskyldning for at omstrukturere økonomien og indlægge endnu en besparelse på området for fritidshjem. En handling der, uanset hvordan den udføres,, ikke forbedre fremtidens fritidstilbud, men kun stiller vores børn og os forældre i en dårligere situation. Et udgangspunkt, hvor mangfoldighed, valgfrihed og afveksling ikke eksistere længere. Forældrebestyrelse mener, at det er en god ide at gennemgå de eksisterende fritidstilbud og personalets arbejdsforhold. Attraktive arbejdsforhold for fritidstilbuddenes personale vægter vi højt, i det det er af afgørende betydning for fritidstilbuddenes kvalitet, at de kan tiltrække og fastholde højt kvalificeret personale. Dog er vi noget uforstående overfor de valgte metoder og midler, der er foreslået til at komme i mål. Høringsmaterialet ”Fremtidens fritidstilbud”: Børne- og ungdomsudvalgets beder i høringsmaterialet høringsparterne om at forholde sig til, hvorvidt fremtidens fritidstilbud skal organiseres som selvejede, eller forblive kommunale, institutioner, og om disse skal indgå i klynger eller i netværk. Den manglende beskrivelse af hvordan ”Fremtidens fritidstilbud” vil se ud, herunder den fremtidige administrative struktur, gør det imidlertidigt vanskeligt for os som forældrebestyrelse at komme med et kvalificeret og konstruktivt svar. Dog er vi af den opfattelse, at fritidstilbuddene gerne må forblive i kommunalt regi, men at man bør gennemtænke klyngestrukturen igen. En aldersinddelt klyngestruktur vil være at foretrække. Det vil give et langt bedre fundament for sparring og samhørighedsforhold mellem de enkelte institutioner i klyngen. Aldersinddelingen bør eksempelvis være klynger baseret på børn fra 0-6 år og andre klynger for de 6-18 år. Materialet ”Fremtidens fritidstilbud” beskriver, på et meget overordnet niveau, et muligt forslag til en ny struktur af fritidstilbuddene. Klynge A17 og Amager Strand Sejlinstitution er tilknyttet Skolen ved Sundet (SvS). Vi har bemærket at forvaltningen allerede selv lavet en vurdering af de strukturelle ændringer der vedrører SvS.I materialet står følgende: Forvaltningen vurdere, at det kan være vanskeligt at gennemføre de nødvendige bygningsmæssige ændringer ved eller på skolen. En nærmere undersøgelse vil afdække, hvilke muligheder der er for at foretage de bygningsmæssige ændringer, der kan understøtte de foreslåede strukturelle ændringer. Forældrebestyrelsen deler forvaltningens analyse af, at det er vanskeligt – nærmest umuligt pga. skolens fredning - at gennemføre de nødvendige bygningsmæssige ændringer ved eller på skolen. . Vi er meget bekymrede og forundrede over, at en endelig beslutning af ”Fremtidens fritidstilbud” vil blive taget inden, den omtalte undersøgelse overhovedet er iværksat, eller en vurdering er udarbejdet. Vi har svært ved at komme med konstruktivt feedback på disse forhold før, der foreligger en rapport med resultatet af denne nærmere undersøgelse. Vi må opfordre til, at der ikke tages nogle endelige beslutninger vedr. ”Fremtidens fritidstilbud” på Skolen ved Sundet før, de nødvendige undersøgelser er gennemførte. Udover den manglende dokumentation og detaljebeskrivelse i fremtidige scenarier, mener vi, at der er faktuelle fordrejninger vedrørende økonomien. Fritidstilbuddenes økonomi vil blive reduceret kraftigt i den nye struktur, grundet de længere skoledage. Derved kan skolerne få tildelt en langt større del af puljen. Ifølge oversigter som forældrebestyrelsen har set, er der ingen rimelighed i størrelse af den andel af det nuværende budget, der vil blive frataget fritidshjemmene (herunder også klynge A17) og givet til skolerne. Der mangler faktuelle oplysninger på, hvordan denne fordeling er blevet defineret og beregnet. Selvom det kun er en ud af fem institutioner i klyngen, der vil blive direkte berørt af de foreslået strukturelle ændringer, vil samtlige institutioner i klyngen blive berørte af den kraftige reducering i økonomien. Eftersom de enkelte institutioner i en klyngeenhed ikke har en selvstændig økonomi, men et klyngebudget, vil det unægtelig få indflydelse på mulige aktiviteter og råderum i resten af klyngen. Dette er en uhensigtsmæssig ”side-effekt” ved klyngestrukturen. Da klyngestrukturen blev indført, garanterede Børne- og ungdomsudvalget os forældre, at klyngestrukturen ikke var en spareøvelse, og at det på intet tidspunkt ville gå ud over det gode børneliv. På samme måde bliver vi igen lovet, at de strukturelle ændringer nævnt i ”Fremtidens fritidstilbud” ikke er en spareøvelse. Vi er dog blevet nogle erfaringer rigere og en del kroner fattigere siden klyngestrukturens indryk, og vi er langt fra enige i Børne- og ungdomsudvalgets betragtninger om, at det ikke ville gå ud over det gode børneliv. De løfter I gav til os forældre er I nu i gang med at forpurre. Vi anbefaler på det kraftigste, at I revurdere både de strukturelle ændringer, og i særdeleshed økonomien, i dette udspil. Endelig er forældrebestyrelsen i Klynge A17 særdeles bekymrede for, at forvaltningen kan vælge at ændre på klyngesammensætningen, i fald Amager Strand Sejlinstitution fremover skal indgå i en anden klynge. Flere af klyngens institutioner har i de sidste to år været på handleplaner med henblik på at rette op på økonomiske underskud. De pågældende institutioner, og klynge A17 som helhed, har ydet en stor indsats for at leve op til handleplanernes krav. Klyngens børn, forældre og personale har betalt prisen for de begrænsede økonomiske ressourcer og ser frem til, at handleplanerne er fuldførte ved udgangen af 2015. Forældrebestyrelsen vil derfor henstille til, at Klynge A17 ikke splittes op, eller får tilført institutioner med dårlig økonomi, men at klyngen får mulighed for at fortsætte det gode samarbejde mellem klyngens institutioner. København er landets størst kommune, og Børne- og ungdomsudvalgets beslutning vil få vidtrækkende konsekvenser for rigtigt mange børn. Vær det gode forbillede for resten af landet, gør København til et attraktiv sted at bo for børnefamilier, gør os stolte af at bo i København. Vis os forældre, at I vil børnene, at I vælger og prioriterer det gode børneliv. Med venlig hilsen, Forældrebestyrelsen i klynge A17.
Læs høringssvar fra Jan Dahl
Indsendt af:
Kristiane
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
361
Virksomhed / Organisation :
OHB
By:
Kbh.S
Postnr.:
2300
Bekymret og trist, har ondt i maven hverdag ved tanken om i vil lukke vores dejlige fritidshjem. I må lytte til os !!! Jeg bekymre mig meget ved tanken om vores børns ve og vel. Tårnene triller ved tanken om min datter skal under de institutioner i vil have for fremtiden :-( LUK IKKE VORES FRITIDSHJEM
Læs høringssvar fra Kristiane
Indsendt af:
Toke Koldborg Jensen
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
360
Virksomhed / Organisation :
Sct. Stefan Fritidscenter
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi valgte for snart et år siden Sct. Stefan Fritidscenter (SSF) som fritidshjem for vores datter, da hun skulle starte på Nørrebro Park Skole (NPS); på trods af, at vi bor tættere på NPS end på SSF. En af årsagerne var placeringen af lillesøsters børnehave, men der var flere mindst lige så tungtvejende årsager direkte relateret til SSF: - SSF ligger IKKE på skolens matrikel, hvilket vi ser som en stor fordel. Fritidstilbuddet er IKKE det samme som skolen. Det er ikke NPS, klasselokaler, lærere og elever, men SSF, frirum, pædagoger og børn! En gåtur efter skole klarer hjernen og er med til fysisk at skifte miljø og de faste skolerammer ud med fritidsrammer. Samarbejdet mellem SSF og NPS synes at fungere på bedste vis. - SSF er et fritidscenter med både børnehave, fritidshjem og klub. Her er der mulighed for at få et sammenhængende fritidstilbud, som også kan fortsætte efter indskolingen. - SSF er selvejende og har dermed nogle muligheder – pædagogisk som økonomisk – som vi værdsætter; mindre enheder, nærhed, aktiviteter og ikke mindst feriekolonien. - SSF har sin egen feriekoloni, hvor vores datter allerede efter få måneder på SSF fik en fantastisk oplevelse og mulighed for at stå på egne ben i en social og pædagogisk velfungerende sammenhæng. En sammenhæng mellem fritidshjem og feriekoloni er et ekstra stort plus. Vi ønsker derfor fortsat et selvejende fritidscenter med de mange muligheder det giver – og under ingen omstændigheder med vold og magt en samling af alle fritidshjemspladser på Nørrebro Park Skoles matrikel, hvor pladsen umiddelbart er meget begrænset.
Læs høringssvar fra Toke Koldborg Jensen
Indsendt af:
Forældrerådet på fritidshjemmet Trommen
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
359
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Forældrerådet på fritidshjemmet Trommen i Brønshøj er ikke enig i forslaget om at sammenlægge fritidshjemmene tilhørende Husum Skole til en selvejende institution. Vi mener, at der er flere gode argumenter for at vælge en sammenlægning til kommunal institution. Vi har efter flere års hård indkøring en velfungerende klynge (BH2) med godt samarbejde på tværs af institutionerne, god økonomi og kontinuitet for de børn, der bevæger sig imellem klyngens institutioner. Alt dette risikeres at gå tabt ved udtræden af klyngen som selvejende institution. Som selvejende institution mener vi, at det bliver sværere at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, da kombistillinger pga. den langt mindre organisation ikke så let kan arrangeres. Den usikre ansættelse kan medføre utrygge medarbejdere, der i værste fald søger væk. Det bliver også sværere for skolen at ensrette de pædagogiske metoder og sikre kvalitet i hele skoledagen pga. de selvejende institutioners metodefrihed. Slutteligt forstår vi ikke, at beslutningen om selvejende institution tilsyneladende er taget ud fra en kvantitativ og ikke kvalitativ vurdering. Mvh. forældrerådet på fritidshjemmet Trommen
Læs høringssvar fra Forældrerådet på fritidshjemmet Trommen
Indsendt af:
Anders Hoff
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
358
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København
Postnr.:
1667
Vedr. situationen omkring Tove Ditlevsens Skolen Det må være udtryk for mangel på kendskab til de enkelte institutioner, at man i forvaltningen overvejer at fra 2017 at udfase en så populær fritidsinstitution som Saxogården, der på en helt unik måde formår at tilbyde mere trygge og overskuelige rammer end de store institutioner kan give. Børnehavens tilknytning til fritidshjemmet betyder samtidig, at børnehavebørnene får en nem og tryg overgang til skolelivet, fordi fritidshjemmet er trygt og velkendt for dem. Vi er dog glæde for, at det nu er anerkendt af forvaltningen, at det er meget vanskeligt at finde en løsning på de bygningsmæssige udfordringer i forhold til at finde en 1-1-løsning på Tove Ditlevsens Skole, og at der derfor er foreslået en overgangsløsning for de omkringliggende fritidshjem. Der undrer os derimod, at det kun er en delvis overgangsløsning, som ikke inkluderer Saxogårdens fritidshjem. Derfor: Saxogården bør - som de andre fritidshjem, der er tilknyttet Tove Ditlevsens Skolen - fortsætte uændret i overgangsperioden. Man bør ikke begynder at indskrive børn andre steder før den samlede fremtidige løsning for skolen er undersøgt og afklaret. Samtidig er det uacceptabelt, hvis skolens lokaler bliver brugt til fritidsinstitutionen. Der bør være adskillelse mellem de generelle skole- og fritidslokaler – også i overgangsfasen. Så giv nu indfasningen ordentlig tid. Hvis den nye 1-1 model skal virke, så kræver det tid til, at der bliver fundet robuste løsninger på de bygningsmæssige og organisatoriske udfordringer. Vi indstiller, at forvaltningen vil lade alle de nuværende fritidshjem, der er tilknyttet Tove Ditlevsen Skole – også Saxogården – kører videre med fuldt optag i hele overgangsperioden for på den måde at sikre en så god overgang til det nye organisatoriske set-up som muligt. Samtidig undgår man, at stå med et akut pladsproblem allerede fra 2017 og/eller en overfyldt KKFO. Det er ingen tjent med. Vi håber, at man i forvaltningen vil tage vores og andre forældres høringssvar alvorligt, og at vi kan regne med, at man i Københavns Kommune lægger vægt på pædagogisk kvalitet og engagement fremfor udelukkende at fokusere på stordrift og ressourcebesparelser. Med venlig hilsen Anders Hoff og Louise Vestergaard
Læs høringssvar fra Anders Hoff
Indsendt af:
Lotte Schmidt-Nielsen
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
357
By:
Valby
Postnr.:
2500
Vores søn Mikkel går i 3.klasse på Lykkebo skole. Han har gået på Lykkebo fritidshjem, siden 0. klasse. De sidste 4 år har vi som forældre, kæmpet nogle store kampe for at forbedre forholdene for børnene på stedet. Vi ønskede flere aktiviteter, bedre omgangstone og frem for alt et større engagement og interesse for børnene fra personalets side. Vores kamp kulminerede i 2013, hvor vi startede et forløb med pædagogisk konsulent og skærpet tilsyn med Lykkebo fritidshjem. Sidenhen er forholdene blevet bedre, men stadig ikke helt med det aktivitetsniveau, omgangstone og engagement som vi ønskede. Til gengæld er vi lykkelige for at have fået lillesøster Maja ind i fritidshjemmet Store Vigerslevgård. Det er et fantastisk sted, med søde imødekommende pædagoger som frem for alt og allervigtigst: VIL børnene. Det er intet mindre end en fornøjelse at opleve den imødekommende stemning der er på stedet og opleve vores datters overstrømmende glæde over at være på stedet. (selvom det gør os endnu mere smerteligt bevidst om kontrasten til storebror Mikkels fritidshjem). Vi har af al magt forsøgt ikke at lade Mikkel påvirke af vores holdning til Lykkebo fritidshjem. Han skal på ingen måde fornemme, at han er et "andenrangssted" og at søster er et bedre sted. Ikke desto mindre kan han jo ikke undgå at høre, hvad hans lillesøster beretter om fra sit fritidshjem og han er gradvist blevet mere og mere ked af at være på Lykkebo fritidshjem. Vi har hele tiden fastholdt, at han ikke skal få den fornemmelse fra os, så når han siger: "Majas fritidshjem er meget bedre end mit" og "Jeg hader at være på Lykkebo frit" så snakker vi med ham om de ting han oplever og prøver at fremhæve alle de positive ting der er ved Lykkebo. Og det der er vigtigst af alt for Mikkel er, at han er sammen med sine klassekammerater. Ikke desto mindre besluttede Mikkel selv (og jeg understreger: SELV), sammen med stort set samtlige af sine klassekammerater fra Lykkebo fritidshjem, at fravælge Lykkebo klub og istedet søge ind på klubben i Store Vigerslevgård. Og de kom ind! Glæden blandt børnene (og dermed også forældrene) var stor. De starter i klub den 4. Maj. Personligt er jeg så LYKKELIG for, at jeg om få uger kan have begge mine børn i de fantastiske varme pædagogiske rammer som St. Vigerslevgård tilbyder. Kulturen på stedet er i høj grad forankret af den vidunderlige karismatiske leder Lena Poulsen. Ovenstående er en beskrivelse, af min helt egen personlige oplevelse. Men jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har denne opfattelse og oplevelse af St. Vigerslevgård. Trivselsundersøgelsen for stedet taler sit helt eget og tydelige sprog: Trivslen er i top på St. Vigerslevgård. Jeg ved, at der er fuld gang i store planer og omstruktureringer af de fritidshjem og klubber der er tilknyttet Lykkebo skole, og det er med stor tristhed, at jeg konstaterer at tingene peger hen mod, at mine børn kommer til at gå i "stordriftsinstitutioner" med en sammenlægning af Lykkebo/St. Vigerslevgård. Jeg håber inderligt, at der vil blive taget højde for de (mange) personlige oplevelser der har været skildret af os forældre undervejs, samt at man kigger indgående på trivselsundersøgelserne på institutionerne Lykkebo og St. Vigerslevgård. Det vil være en katastrofe at nedlægge et pædagogisk smørhul som St. Vigerslevgård. Og jeg håber, at man har øje for hvilket ledelsesmæssigt talent Lena Poulsen er. I mine øjne ville hun være den ideelle leder til at forankre en god og velfungerende kultur i en evt ny institution. Dette var en meget lang besked. Men den kom direkte fra mit hjerte. Jeg ved ikke, om jeg på nogen måde kan påvirke noget af alt det nye der skal ske. Men jeg håber bare inderligt, at alt hvad vi har kæmpet for de sidste 4 år ikke har været helt forgæves. De varmeste hilsner Lotte Schmidt-Nielsen (mor til Mikkel og Maja)
Læs høringssvar fra Lotte Schmidt-Nielsen
Indsendt af:
Christina Sørensen. Krudtugleforælder
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
356
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Høringssvar Fremtidens Fritidstilbud, Islandsbrygge Krudtugle forælder. Den anden dag sad jeg på Krudtuglens legeplads, og så på de store fritidshjemsbørn der øvede MGP-dans, udendøre i forårssolen. Fra højtalerne drønede MGP sange ud for fulde gardiner, og dette sceneri tiltrak sig tilskuere af både hentende forældre, bedsteforældre og så de små fra børnehavegruppen og ja, selv nogle vuggestuebørn havde vovet sig over, for at se hvad al den hurlumhej og klappen gik ud på. De små der stod rundt om ”scenen”, imiterede de store, og nogle måtte have stået der længe, for de var faktisk gode nok til at efterligne, at de sagtens ville kunne fungere som suppleanter. Der sad jeg længe, og nød børnenes slangende bevægelser, og helt ufattelige go!. Mens jeg sad der, slog det mig at sådan noget ville min egen dreng ikke nå at få med. Ikke fra det store barns perspektiv. At have en fanskare af mindre børn om sig, mens man i gode trygge rammer, udforsker ens eget vovemod. At være sikker på at der en nogle af de små der klapper. At være den store, der hvor man også har været den lille. Jeg anbefaler at fremtidens fritidstilbud bliver en sammenlægning af de tre, virkelig velfungerende selvejede fritidshjem, under en enhed. Det er for mig vigtigt at de integrerede institutioner forsat kommer til at fungere som sådan, for at kunne rumme den mangfoldighed i aldre, som det er tilfældet på Krudtuglen nu. Børnene kan lære så utroligt meget af hinanden, og for os som har enebørn, er dette uvurderligt, da denne tætte kontakt med både større og mindre børn ikke fås andre steder i deres liv. Hvordan institutionerne organiseres er mig underordnet, bare de kan fortsætte som nu, så jeg fortsat vil have et reelt frit valg, og mulighed for fravalg af Skibet, eller anden kæmpestor fritidsordning. Da jeg fik min dreng skrevet op i Krudtuglen, var dette valg nemlig allerede et bevidst fravalg af Skibet, og det at mit barn ville skulle tilbringe alle dagens timer, på skolens område. Jeg mener, som eksperterne, at det er vigtigt at nogle børn ikke nødvendigvis opholder sig i et skolemiljø hele dagen, da de eventuelle uheldige roller, og stigma disse måtte medfører, da vil være meget sværere at ryste af sig. Ved, efter skoledagen, at bevæge sig over i et trygt og velkendt miljø, vil min dreng få mulighed for at afstresse, og hvile i andre og mere nuancerede sider af hans vilde, glade, eftertænksomme og kærlige personlighed. Da jeg er alene med ham, betyder det meget for mig, at jeg kender og har stor tillid til de ansatte, der har med min søn at gøre. Dette tætte samarbejde er umuligt på Skibet. Jeg kender stedet godt, da jeg har familie der, og ofte kommer der for at hente dem. Mine fordomme bliver desværre ofte bekræftet, og jeg ser ansatte der endnu ikke kan børnenes navne, eller ved hvem jeg er, selvom jeg er kommet der gennem de sidste fire år. Jeg vil ikke, og kan slet ikke se min lidt urolige dreng, i sådan et kæmpe og upersonligt miljø. Problemet er bare, at hvis løsningen bliver som i folkevalgte lægger op til, aner jeg ikke mine levende råd, for jeg vil ikke have andet valg. Jo, jeg kan passe ham, med store personlige konsekvenser for både ham og jeg selv. For et er sikkert, han kommer ikke til at være i en institution med omkring 500 børn! Som folk herude allerede taler om nu, må vi jo så i sidste ende overveje at flytte fra byen. Vi kan med undren se, hvordan de folkevalgte, har valgt at imødekomme de bydele hvor engagementet fra forældregrupper har været størst, de bydele som også er kendt for at have meget ressourcestærke og højtråbende forældre. Godt for dem! Men herude i 2300 findes nøjagtig samme problematikker i jeres 1:1 forslag, som dem i valgte at forstå og tilgodese i andre bydele. Det er bare sværere at mønstre det store opgør her, måske fordi vi sjældnere føler os hørt og forstået. Vi er ikke dus med jer folkevalgte. Vis os den smule respekt, forstå vores bekymringer og hjælp os her, hvor vi for en gangs skyld kræver mere end spareplaner. Vi ønsker det bedste for vores børn, og vi ønsker selv at kunne vælge hvad det bedste er. Vi ønsker et frit fritter valg! Venlig hilsen Christina Sørensen, mor til Roman Kimer
Læs høringssvar fra Christina Sørensen. Krudtugleforælder
Indsendt af:
Sarah Damhøj
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
355
By:
København V
Postnr.:
1670
Høringssvar vedr. Fritidsreformen i KK Jeg er mor til to børn som begge går på Tove Ditlevsnes Skole og på fritidshjem på Garvergården i henholdsvis 0. og 1. klasse. Jeg er dybt bekymret over hvilken betydning fritidsreformen kan få for mine børn. De er begge to allerede på kraftigt overarbejde ift. skolereformens konsekvenser i skoletiden og det fritidsreformen lægger op til, vil yderligere påvirke deres trivsel. Det er urimeligt at forvente at børnene kan klare to så omfattende reformer samtidigt, uden at det går yderligere ud over deres trivsel. Konkret kan jeg fortælle at min datter, som går i en klasse med 31 elever har brugt et halvt år på at føle sig nogenlunde tryg i klassen og på skolen. Hun har stadig visse forbehold for at åbne sig op i klassen. 3/4 af skoleåret er gået, men det er stadig en stor udfordring at tackle de store krav til at kunne indgå i hold dannelse på tværs af årgangen for hende. Hun er pænt meget på tæer hele dagen. Et kæmpe fritidshjem, vil hun pt. ikke være i stand til at magte og jeg bliver bekymret for om hun vil komme så meget i underskud, at det vil gå ud over hendes livskvalitet. Min søn går i en klasse med 28 elever og han er ligesom sin søster også ekstrovert. Denne type personligheder er der ikke rigtig taget hensyn til i hverken skole- eller fritidsreform og i efteråret oplevede vi konsekvenserne af mistrivsel grundet uro og alt for store rammer. Min søn har hele efteråret og vinteren været dybt påvirket af skolereformens konsekvenser. Han havde i december daglige psykosomatiske symptomer som hovedpine, kvalme, manglende appetit, skolelede og tristhed. Han har haft flere sygedage i dette skoleår end i hele sit liv tilsammen. Jeg frygter hvordan lignende store rammer vil ramme fritidsdelen også og hvordan mine børn skal opleve glæde og mening i livet i de rammer. Jeg frygter at man nu også vil indføre kæmpe institutioner i fritidsdelen. Jeg ved med sikkerhed at mine børn ikke kan klare så store forhold og jeg ved hvordan en hel familie kan gå nærmest i opløsning, når hverdagen ikke fungerer. Jeg vil i yderste konsekvens være nødt til at gå ned i tid og hente børnene efter skole. Jeg beder jer tage hensyn til de mange børn, som mine, der har brug for tryghed, tid, ro og SMÅ RAMMER. hilsen en dybt bekymret mor
Læs høringssvar fra Sarah Damhøj
Indsendt af:
Nanna Løvstrand
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
354
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Som forælder til barn tilknyttet Præstevængets Fritids Center (PFC) vil jeg gerne gøre opmærksom på følgende særlige forhold, der gør sig gældende for de tilbud, som PFC i sin nuværende organisationsform tilbyder de tilknyttede børn i fritidsordningen. PFC er bygget op omkring nogle grundprincipper, der handler om tryghed, fællesskab, tolerance og udfordring. PFC har et særligt friluftsfokus, hvor friluftsaktiviteter udgør det primære pædagogiske middel. Friluftsaktiviteterne er struktureret som man kender det fra foreningslivet, hvilket vil sige, at børnene er tilknyttet faste hold og programsatte aktiviteter. PFC har tre busser som er nerven i friluftsaktiviteterne. Det kan i øvrigt bemærkes, at PFC er en økonomisk sund forening. Typiske aktiviteter på programmet er følgende: • kanosejlads • vandsikkerhed og svømning • båltænding og madlavning over bål • kort og kompas • førstehjælp • håndtering af kniv og økse • læring om knob Gennem disse aktiviteter danner børnene relationer indbyrdes og med de voksne, og træner derved sociale kompetencer, venskaber og evnen til at samarbejde. Ved at lære nye færdigheder styrkes børnenes selvtillid og deres samlede kompetencer øges. Det aktive foreningsliv styrkes derudover ved at inddrage forældre, søskende og bedsteforældre udenfor institutionens åbningstid i tilbud som kolonier, fester og weekendudflugter, som ligeledes er baseret på udendørs aktiviteter. De faste voksenstyrede aktiviteter har bl.a. den funktion at skabe trivsel og nærvær, da personalet har mulighed for at følge børnenes udvikling og trivsel tæt i mindre grupper. For at kunne levere disse forskellige tilbud arbejder PFC sammen med en række andre foreninger som Børneringen, Kano og Kajakklubben i Bagsværd Kommune, KFUM og Naturstyrelsen. Med henblik på den igangsatte reform, er vi stærkt bekymrede for: • at børnenes udvikling indenfor ovennævnte rammer vil blive udvandet eller bortfalde helt. • at det aktive foreningsliv med højt forældreengagement i børnenes trivsel og udvikling vil forsvinde. • Særligt at de tilbudte friluftsprogrammer ikke vil kunne opretholdes. Jeg vil derfor opfordre til, at de kommende overvejelser omkring den fremtidige struktur i Københavns Kommune tilgodeser de former for tilbud og den pædagogik, som PFC og den aktive forældregruppe hidtil har kunnet give børnene. Bestyrelsen for PFC vil meget gerne indgå i en åben dialog om mulighederne for at opnå dette. For yderligere information om PFC henvises til www.pfc2300.dk, hvor produktet er tydeligt beskrevet i program, årshjul og aktiviteter.
Læs høringssvar fra Nanna Løvstrand
Indsendt af:
Susanne
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
353
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2450
Høringssvar vedr. organisering af fremtidens fritidstilbud – Børnehuset Vor Frue Jeg vil som udgangspunkt takke for muligheden for at blive hørt om dette vigtige emne. Politikerne har i december 2014 lovet ”at diversitet i tilbuddene samt institutioner i forskellige størrelser respekteres således, at man som borger har bedre mulighed for at vælge et tilbud som passer godt til den enkelte familie.” Det bliver sagt, at modellen et fritidshjem og en skole, kan betyde at børnehuset VorFru ikke kan forblive integreret. Det kan så betyde at enten VorFrue fritidshjem skal lukkes eller børne-have(r). I de sidste tre år har vi haft, to børn i børnehuset VorFrue – det ene i børnehave, den anden i fritidshjem. Vi er meget glad for det: - en integrerede institution, hvor søskende kan være sammen om eftermiddagen. Det er et stort hjælp at både storebror og lillesøster. - Børnehuset VorFrue har en overskuelig størrelse: - en lille institution, hvor vores stille børn – en lille smule forvirrrede efter deres efter flytning fra Tyskland til Danmark – kunne meget hurtigt føle sig tilpas og trygge. - en lille institution, hvor vores børn kunne nemt lære det danske sprog. Det var også anbefaling af den tyske skole, som ligger lige over gaden: I en dansk område kan børne bedre lære fremmedsproget. - en partnerinstitution til Sankt Petri Skolen, hvor børne kan møde andre danske børn og ikke kun de samme tyske klassekammerater. En dansk institution, som der meget god til at integrere børn fra udlandet. Man lære det danske sprog og forstå dansk kultur. - Med børnehuet VorFrue, som det er idag, får man bl.a.følgende fordele: - Man fastholder nogle af de allerbedste pædagoger, som ellers vil søge væk, hvis fritidshjemmet skal lukkes. - Man gør fritidstilbuddet mangfoldig for forældre med børn på privatskoler. Det vigtigt at der er berigende mangfoldigheden og mulighed for at vælge mellem flere bl. a. også uafhængige institutioner. Hvis Børnehuset ikke kan bevares som det er i dag, så betyder det at man vil give børnene et ekstra institutionsskift i deres fritidsliv. Det mener jeg er en dårlig løsning for vores børn, og det håber jeg politikerne vil tage alvorligt. Jeg håber og mener, at der søges individuelle, faglige og bæredygtige løsninger til børnehuset VorFrue. Min entydige anbefaling er, at børnehuset VorFrue bliver som det er! Med venlig hilsen Susanne
Læs høringssvar fra Susanne
Indsendt af:
Martin Høgel
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
352
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar til Fremtidens Fritidstilbud Hermed vores høringssvar i forlængelse af seneste høringsrunde, hvori det bliver foreslået, at matriklen for Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som en del af fritidstilbuddet ved Korsager Skole, men at fritidstilbuddet for fremtiden skal organiseres som én stor KKFO. Vi er ikke tilfredse med dette forslag, men ønsker i stedet at fritidstilbuddet ved Korsager skole organiseres som et selvejende netværk. Hvis Fritidshjemmet Storegårdsvej lægges ind under en stor KKFO, som ledelsesmæssigt er underlagt Korsager Skole, vil det efter vores mening få omfattende negative konsekvenser. vi nævner her de i vore øjne væsentligste argumenter for denne påstand: På et selvejende fritidshjem har både forældre og personalet mere indflydelse på institutionens ledelse. Dette giver engagerede forældre og tilfredse medarbejdere. Den exceptionelle personaleanciennitet og flotte sygestatistik på det selvejende fritidshjem på Storegårdsvej taler deres eget tydelige sprog: Fritidshjemmet er en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, som formår at tiltrække og fastholde dygtige og stabile medarbejdere. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet, hvis Fritidshjemmet på Storegårdsvej omlægges til satellit under en stor KKFO. Kontinuitet, nærvær og de gode voksenrelationer skades, hvis børnene på både Storegårdsvej og Frithuset pludselig skal forholde sig til en meget stor personalegruppe, som flyder mellem to matrikler. Korsager Skoles optageområde er præget af usædvanlig stor social spredning. Fritidshjemmet på Storegårdsvej evner på fineste vis at rumme denne store sociale og etniske diversitet, og forblive klart førstevalg blandt en stor del af Korsager skoles familier. Fritidshjemmet har altid lange ventelister og har også gennem årene rummet og støttet mange børn med forskellige diagnoser, der har forhindret dem i at trives på andre institutioner. Det veldrevne og velrenommerede selvejende fritidshjem på Storegårdsvej er et vigtigt aktiv for Korsager skole. Jeg/Vi frygter, at flere af de ressourcestærke familier i området vil vælge en privatskole, hvis det selvejende fritidshjem på Storegårdsvej forsvinder. Dette vil være til skade for Korsager skole og for hele sammenhængskraften i vores lokalsamfund. Økonomisk er der absolut ingen fordel i at nedlægge Storegårdsvej som selvejende situation og lægge matriklen ind under skolen som en KKFO. Tværtimod er det sund økonomisk fornuft at bevare Storegårdsvej som det er: et veldrevet selvejende fritidshjem med en god økonomi! 1:1-modellen respekteres efter vores mening ikke ved omlægning til stor KKFO, da skolelederen i så fald alene har ansvar og beslutningsret for både skole og fritidsordning. Vi ser gerne, at skole og fritidstilbud samarbejder som to ligeværdige partnere. Hvis fritidstilbuddet bliver underlagt skolen, kan pædagoger fra fritidsordningen eksempelvis risikere at skulle dække sygefravær i skolen med en tyndere bemanding på fritidsordningen til følge. Det frie valg for forældrene er væsentligt og har længe været et fokuspunkt fra politisk side. Det bliver imidlertid kompromitteret, hvis fritidshjemmet på Storegårdsvej lægges ind under skolens ledelse. Det vil så ikke længere være muligt selv at skrive sit barn op til den institution man ønsker, da der kun eksisterer én stor institution, som selv vælger efter hvilke principper, de vil placere deres børn. Et gennemgående standpunkt blandt københavnske politikere har været, at der ikke skal etableres flere KKFO’er i København. Dette taler direkte imod at omlægge Fritidshjemmet på Storegårdsvej til en del af en stor KKFO på Korsager Skole. Andre steder i kommunen foreslås KKFO’er omlagt til fritidshjem – det kan altså godt lade sig gøre! Vores entydige anbefaling er således, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som et selvejende fritidshjem. Det er det eneste, der giver mening ud fra et økonomisk og administrativt synspunkt, og for såvel pædagoger, forældre og, vigtigst af alt, børnene! Med venlig hilsen Mette og Martin Høgel
Læs høringssvar fra Martin Høgel
Indsendt af:
Mille Kofoed
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
351
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bellahøj Fritidscenter
By:
København NV
Postnr.:
2400
Se vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Mille Kofoed

Sider