Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

1. maj 2015
Indsendt af:
Casper Friis
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
320
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Mit indlæg vedrører organisering af fremtidens fritidstilbud i tilknytning til Korsager Skole. Jeg kan indledningsvis bemærke, at jeg er af den opfattelse, at et samlet tilbud bedst organiseres under skolens og KKFO's ledelse. Dette hænger bl.a. sammen med den iboende enkelhed det følger med denne løsning henset til over - og underordnelsesforhold og dermed mulighed for at fokusere pædagogfagligheden og ledelsen i retning af vores børn. Dermed bliver det også enklere at disponere over og koordinere brugen af faglokaler, når disse ikke bruges af skolen. Dette åbner helt nye muligheder for udvikling af fritidstilbudet ved Korsager Skole også henset til tilføjelsen af matriklen på Storegårdsvej. Som far til to børn på Frithuset bliver jeg til tider mødt med spørgsmål om det ikke er en meget stor institution, om der er plads til en vedkommende kontakt personalet og i mellem. Jeg kan med ro i stemmen svare, at det er et stort sted i hvert fald hvis børnene var en hob. Men opdelingen i afdelinger gør, at stedet ikke virker stort og med en tydelig ledelse og pædagogisk linje, så er der fokus på såvel helheden som det enkelte barn. Derfor har jeg heller ikke bekymringer over, at stedet skulle blive endnu større med den mulige udvidelse. Herudover er det min vurderinger, at personalegruppen sammen med den nye leder af KKFO er endog meget parat til at tage udfordringen op i forhold til en sammenlægning. I gennem længere tid har de arbejdet med at udvikle KKFO og den pædagogiske linje og har gjort brug af en række værktøjer, der har løftet personalet som gruppe og den kvalitet der leveres i forhold til børnene. De har i den grad bevist, at de er åbne for alle og ikke mindst, at de kan håndtere forandringer uden at hænge unødigt fast i det der var. Med disse argumenter er det som nævnt mit input, at det fremtidige fritidtilbud organiseres under KKFO. Med venlig hilsnen Casper Friis
Læs høringssvar fra Casper Friis
Indsendt af:
St. Vigerslevgård
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
319
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Fritidshjem og fritidsklub
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar 2 fra St. Vigerslevgård Indledning Dette høringssvar er personalets og forældrebestyrelsen i Klynge VA2s vurdering af bilag 59 i Fremtiden Fritidsinstitution ved Lykkebo skole. Høringssvaret er godkendt af forældrerådet i St. Vigerslevgård og forældrebestyrelsen for VA2. Med dette høringssvar ønsker vi at sætte fokus på de muligheder og begrænsninger, som det reviderede forslag til fremtidens fritidsinstitution ved Lykkebo skole efter vores vurdering giver. Vores mål er at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel ved at bevare de goder, som St. Vigerslevgårds fysiske faciliteter og pædagogiske rammer giver mulighed for. Personalet, forældrerådet og forældrebestyrelsen anbefaler: - At St. Vigerslevgård bevares som samlet fritidstilbud fordelt på klub og fritidshjem i alderen 5-14 år - At Fritidshjemmene tilknyttet Lykkebo skole ligger på 2 matrikler med 1:1 ledelse - At 0-6 års pladserne bibeholdes på Højsagervej - At St. Vigerslevgård, hvis fritidshjemmet ikke bevares i lokalerne, alternativt bliver omdannet til en stor fritidsklub for områdets børn og unge i alderen 9-14 år, som en satellit med ledelsesmæssigt tilknytning til Ungehuset. - Det giver mulighed for at omdanne Ungehuset til ungdomsklub for områdets unge i alderen 14-23 år. I de følgende afsnit beskriver vi kort argumenterne for at følge vores anbefalinger. St. Vigerslevgård har høj trivsel, brugertilfredshed og skaber faglig kvalitet St. Vigerslevgård er et velfungerende fritidstilbud med stuer, en sal, et computerrum, et udklædningsrum, et musikværksted og et kreativitetsværksted, hvor børnene socialiserer, udvikler sig og trives. Huset har helt klart en god atmosfære. Det afspejler sig bl.a. i et pædagogisk tilsyn, som viser et højt fagligt niveau og af en stabil personalegruppe, der trives. St. Vigerslevgaard er et smørhul for børn, personale og forældre. Gode rammer for et sammenhængende børneliv Ud fra et pædagogisk sigte er det afgørende at bevare fritidshjem og klub sammen for at skabe sammenhængskraft i børns liv. Det giver tryghed for børnene, at hele personalegruppen i huset arbejder med alle børn, og at børnene kender alle voksne. Samtidig giver det børnene en bedre overgang til klub-tilbuddet. St. Vigerslevgård i mange år formået at få alle fritidshjemsbørn i 3. klasse til at vælge at gå i klubben. Langt de fleste går der til de går ud i 7. klasse, hvilket er unikt i så lille en klub. Samtidig er St. Vigerslevgårds klub attraktiv for områdets børn. Klubben bliver valgt aktiv til af forældre, hvis børn potentielt hører til Lykkebo/Ungehuset, da de har gået i fritidshjem der. De har valgt St. Vigerslevgård som klub, så klubben kommer op på at modtage 24 nye børn i år. Fritidshjemmet har kørt med en overbelægning på 22 børn hele sidste år og frem til maj i år. Der er børn på venteliste. Pladsudfordringer ved den nye institution Høringsforslaget lægger op til en flytning af St. Vigerslevgård til Lykkebos lokaler på Kærskiftevej. Det er efter vores vurdering en uhensigtsmæssig løsning, da det kræver endnu en udbygning i en institution, der i forvejen har været igennem en ombygning til 140 pladser. St. Vigerslevgård rummer pt. 77 børn i alderen 6-9 år, så samlet set som det er nu, skal en ny institution kunne indeholde 217 børn, forudsat at fritidshjemmet Lykkebo er fyldt op. Som vi ser det, er der kun mulighed for bygge en etage oven på, da udearealet allerede på nuværende tidspunkt er meget småt til så mange børn. Det skal ses i lyset af, at St. Vigerslevgård har unikke rammer, som dagligt skaber positive rammer for et sundt udeliv. St. Vigerslevgård ligger lige ved siden af Vigerslevparken og har ud over en stor legeplads, også Vigerslevparken som areal, der bliver brugt næsten dagligt forår og sommer. Afstanden mellem Lykkebo skolen og St. Vigerslevgård er på ca. 700 meter. Der er derfor en minimal afstand for børnene, hvis de også fremadrettet skal gå mellem skole og fritidshjem. Forskellen mellem Lykkebo fritidshjem og St. Vigerslevgård er i gåafstand ca. 200 m.
Læs høringssvar fra St. Vigerslevgård
Indsendt af:
Skolebestyrelsen Sønderbro Skole
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
318
Virksomhed / Organisation :
Sønderbro Skole
By:
København S
Postnr.:
2300
Skolebestyrelsen ved Sønderbro Skole tager forslaget om organisering af fremtidens fritidstilbud til efterretning, hvad angår de dele, der omhandler Sønderbro Skole. Bestyrelsen vægter, at overgange, tryghed og hensyn til Alletiders Sønderbro bliver bærende elementer i fremtidens fritidstilbud.
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen Sønderbro Skole
Indsendt af:
Forældrerådet og Klyngebestyrelsen Kongovej
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
317
Virksomhed / Organisation :
Kongovej - klynge A3
By:
København
Postnr.:
2300
Til Børne og Ungdomsudvalget. 27.04.15. Høringssvar om Fremtidens fritidstilbud. Klyngebestyrelsen og forældrerådet på Kongovej har på forældrerådsmøde drøftet udspillet til Fremtidens fritidstilbud, særligt forslaget der relaterer sig til Skolen ved Sundet. Det er vigtigt for alle forældrevalgte at understrege, at den integrerede institution fritidshjem/klub Kongovej, gennem 18 år har løftet en vigtig pædagogisk opgave for alle børn i alderen fra 6-14 år. Kongovej er kendt for sin høje kvalitet i arbejdet, glade børn, tilfredse forældre, dygtige ledere og engagerede medarbejdere. Kongovej er også kendt for en nærværende pædagogik, hvor det enkelte barn mødes i øjenhøjde. Der er plads til at lege med vennerne efter en travl skoledag, der er voksne med tid til at lytte, og der er masser af aktiviteter for de, der har lyst; der synges, danses, laves teater, spilles banko, arbejdes på værksteder, laves bål, holdes modeshows, spilles fodboldturneringer, afholdes kokkeskole og meget mere. Kongovej er bredt i forældregruppen respekteret som en meget velfungerende institution med fritidshjem og fritidsklub. I den fremtidige organisering ønsker alle forældrevalgte, at bevare så meget som muligt, af den nuværende gode kvalitet i det pædagogiske arbejde. Vi ønsker, at fritidsinstitutionen fremadrettet også bliver kendt for at møde børnene i øjenhøjde, giver plads til den enkelte og skaber et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i børnenes ståsted. Ifølge høringsmaterialet skal fritidshjemsdelen på Kongovej flyttes til Kaldæavej sammen med de øvrige fritidshjem, der er tilknyttet Skolen ved Sundet. Klubben på Kongovej får 180 børn og indgår i et ikke nærmere defineret fritidscenterfællesskab, med GoKart, Marengovej, Sejlinstitutionen og Maritime Ungdomshus. Fritidshjemmet på Kaldæavej fortsætter som selvejende institution under nuværende ledelse. Det er uklart, i hvor høj grad lokalerne vil blive udvidet og opgraderet forud for modtagelsen af de mange ekstra børn. I en selvejende institution er det bestyrelsen, der har arbejdsgiverkompetence, og derfor er det meget usikkert, om medarbejderne fra Kongovej er indtænkt i flytningen. Mange spørgsmål er uafklarede i den forbindelse. Skal Kongovejs medarbejdere ansættes på ny af bestyrelsen på Kaldæavej? Og hvad med de eksisterende medarbejdere fra øvrige institutioner, er de også i spil? Forældrerådet på Kongovej er enige om følgende: Som udgangspunkt mener vi, at vores mulighed for at vælge frit mellem fritidshjem, der passer til vores børn forringes. Der er nu ikke andre muligheder end Kaldæavej. Som forældre har vi valgt fritidshjemmet på Kongovej på grund af den mangfoldighed af pædagogiske tilbud, der er til børnene, herunder et tilbud om blot at være og lege i et trygt miljø med nærværende voksne. Især det sidste har stor betydning for vores børns trivsel efter en lang dag i skolen. I forhold til planerne omkring Skolen ved Sundet finder vi det kritisabelt, at der fremover ikke vil være noget valg mellem selvejende og kommunalt fritidshjem. Forældrerådet anbefaler, at fritidshjemmet på Kaldæavej ikke bibeholdes som selvejende institution pga. nedenstående argumentation. 1. Børnene Det er meget usikkert for børnene at skulle flyttes til en ny fysisk placering uden mulighed for at få deres kendte voksne med. Hvis Kaldæavej fortsætter som selvejende, er det ikke sikkert, at kendte voksne fra Kongovej kan følge med børnene, når de flytter til ny lokation. Især er der en frygt for, at det vil påvirke de nye 0-klasses børn negativt, da børnene vil opleve flere store skift i personale, omgivelser mv. på meget kort tid. Det vil også være svært for det nuværende personale at skabe gode overgange til nye lokationer og nye voksne, hvis de ikke selv er en del af forløbet. I forhold til klubben rettes opmærksomheden på de specialiserede institutioner, SEJL og GOKart. Der tales meget om fordelen ved at specialisere klubtilbuddene, og der er en frygt i forældregruppen for, at børnene ikke fremover vil kunne finde det frirum, som der findes på Kongovej, netop fordi klubben ikke er specialiseret. Det mere almene klubtilbud kan netop være grunden til, at forældre i første omgang har valgt Kongovej Fritidshjem og Klub. 2. Medarbejdere Fremtiden for personalet på de institutioner, der skal flyttes, er ekstra usikker, fordi Kaldæavej er selvejende. Der har været tale om en meget lang og usikker periode for personalet allerede. Vi anbefaler, at der i forbindelse med flytningen laves en form for virksomhedsoverdragelse, men påpeger at en virksomhedsoverdragelse ikke i sig selv vil være nok til at skabe en sikker fremtid for personalet, hvis Kaldæavej fortsætter som selvejende institution. Dette vil uvilkårligt betyde andre ansættelsesforhold på sigt for medarbejderne – ikke mindst udfordringen med at skabe fuldtidsstillinger, når institutionen ikke længere skal være en del af en klynge. Det vil også give udfordringer at bringe det høje faglige niveau og den gode medarbejderkultur, som er skabt på Kongovej, med ind i en ny konstellation, når denne konstellation bibeholdes i sin nuværende form på trods af den store organisatoriske forandring. For klubben foreslås udvidet åbningstid (aften og weekender) – således at medarbejdere kan ansættes i fuldtidsstillinger, og at man kan rekruttere efter et ønske om høj faglighed. Dette kan imødegås ved at give mulighed for at udvide åbningstiden. En udvidet åbningstid giver også medlemmerne i klubben mulighed for hyppigere fremmøde, der både sikrer samvær med vennerne og fordybelse i de aktiviteter/forløb, klubben tilbyder. 3. Ledelse. I forhold til den nye ledelsesstruktur for fritidscentrene fremstår den uklar. Hvem er ansvarlig for den daglige ledelse? Og hvem har ansvaret for de særlige sikkerhedsbestemmelser, der knytter sig til specialiserede institutioner som Sejl og GoKart? 4. Processen Det er meget vigtigt, at der bliver indtænkt tid i processen til etablering af et godt pædagogisk samarbejde forud for flytningen. Den store organisatoriske forandring vil kræve en etablering af et nyt fagligt fællesskab for medarbejdere, som skal bringes sammen på tværs af nuværende institutioner. Det er helt afgørende for tilbuddets kvalitet og dermed børnenes trivsel, at processen tager højde for at alle medarbejdere inddrages og føler sig som del af etableringen af det nye. Yderligere bør der være fokus på de etablerede børnegrupper fra de eksisterende fritidshjem i det nye, da kulturen vil være forskellig i de forskellige fritidshjem. Vi ønsker en tydelig proces, der afklarer fremtiden for den enkelte medarbejder og ledelseslaget så hurtigt som muligt – og derefter tid til grundigt at forberede sammensmeltningen. Vi håber, at politikere i udvalget vil tygge en ekstra gang på forslaget om Fremtidens fritidstilbud som helhed - men især i forhold til det lokale forslag omkring Skolen ved Sundet. På vegne af klyngebestyrelsen i A3 og forældrerådet på Kongovej.
Læs høringssvar fra Forældrerådet og Klyngebestyrelsen Kongovej
Indsendt af:
Guli werther
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
316
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
klynge Van 5
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Guli werther
Indsendt af:
Forældrerådet KKFO Frithuset
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
315
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældrerådet KKFO Frithuset
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Forældrerådet KKFO Frithuset
Indsendt af:
Forældrerådet på Emdrup Søgård.
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
314
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Emdrup Søgård fritidshjem
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Forældrerådet på Emdrup Søgård.
Indsendt af:
Louise Refnov Refnov
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
313
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sankt Annæ Gymnasiums grundskole
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Louise Refnov Refnov
Indsendt af:
Tony Christensen
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
312
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg synes det er en rigtig dårlig idé med de store institutioner. Vores børn har behov for nærhed og mulighed for at knytte sig både til de voksne, som er omkring barnet og de andre børn man deler institution med. Børn med sociale eller andre udfordringer bliver alt for lette at "glemme" eller overse i en kæmpeinstitution. Begge mine børn har gået på Stafetten i Husum og selv om det i mine øjne allerede er en stor institution, har de forskellige enheder, skovbørnehave, fritidshjem, frit-klub og klubben, fungeret som selvstændige enheder, hvor børnene kender personalet og børnene rigtigt godt. Man har fælles ledelse og har således allerede udnytte stordriftsfordelene. Efter min mening skal institutionerne aldrig blive større end de er nu, og mange steder er der et stort behov for yderligere personale - ikke for nedskæringer.
Læs høringssvar fra Tony Christensen
Indsendt af:
Brian Neiiendam
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
311
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Det er altafgørende at det fremtidige fritidstilbud ligger tæt på skolerne og at antallet af børn er overskueligt. Sker det ikke kommer jeg til at frygte at vores og andre børn ikke vil vælge et fritidstilbud og det kan INGEN være tjent med. Specifikt ift. Husum Skole så kommer børnene fra et pænt geografisk område og yderligt lag på geografien kommer til at få katastrofale følger. Ydermere findes inden steder i nærheden som kan rumme så mange børn som der ligges op til. Vi forældre, må hovedrystende stå på sidelinjen, mens alt dette præsenteres. I en mindre by eller fx. Ølstykke kan dette give mening, men ikke i Brønshøj-Husum området. Det baserer jeg på 40 års erfaring i lokalområdet.
Læs høringssvar fra Brian Neiiendam
Indsendt af:
Bent Madsen
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
310
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
KKFO Akeleje
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Bent Madsen
Indsendt af:
Sisse Glidal
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
309
Virksomhed / Organisation :
Forældre
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar ang. lukning af de små fritidshjem. Hej Politiker Jeg ønsker IKKE at I lukker de små fritidshjem. Mine to piger går i Krudtuglen på Islands Brygge og er utrolige glade for det. Her er der nærvær og de fungere begge utrolig godt socialt. Det er enormt vigtigt at vi forældre også fremover har mulighed for at vælge et lille fritidshjem til vores børn. Det er os forældre der kender vores børn bedst og ved hvad de kan magte. Det er ikke alle børn der kan overskue en institution med 500 andre børn. 500 børn det bliver rå-pasning øv det må vi ikke byde fremtidens børn. MVH. Sisse mor til to skønne piger
Læs høringssvar fra Sisse Glidal
Indsendt af:
Svend Hagsten Sørensen
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
308
Virksomhed / Organisation :
Privat/forældrer
By:
Valby
Postnr.:
2500
En mener at små, mindre institutioner er bedre en mastodont spareknivs ditto. Til Husum Skole går min søn Wilhelm F H B, 13 år, i KLUBBEN, lille fin klub hvor der er tæt kontakt mellem de ansatte, forældre og de dejlige unger, der en dag skal føre samfundet videre... ! Er meget imod stordrift...!!! MVH Svend Hagsten S
Læs høringssvar fra Svend Hagsten Sørensen
Indsendt af:
Vestervang fritidshjem og fritidsklub
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
307
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1660
Læs høringssvar fra Vestervang fritidshjem og fritidsklub
Indsendt af:
Netværket ME5
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
306
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Randbøllen & Katrinedalsskole Fritidshjem & Klub
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Netværket ME5
Indsendt af:
Labyrinten
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
305
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Labyrinten
By:
københavn s
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Labyrinten
Indsendt af:
Michael Olesen
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
304
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ålholm Skole
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Michael Olesen
Indsendt af:
Lasse Buch
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
303
Virksomhed / Organisation :
Fritidshjemmet Storegårdsvej
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar til Fremtidens Fritidstilbud Hermed vores høringssvar i forlængelse af seneste høringsrunde, hvori det bliver foreslået, at matriklen for Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som en del af fritidstilbuddet ved Korsager Skole, men at fritidstilbuddet for fremtiden skal organiseres som én stor KKFO. Vi er ikke tilfredse med dette forslag, men ønsker i stedet at fritidstilbuddet ved Korsager skole organiseres som et selvejende netværk. Hvis Fritidshjemmet Storegårdsvej lægges ind under en stor KKFO, som ledelsesmæssigt er underlagt Korsager Skole, vil det efter vores mening få omfattende negative konsekvenser. Vi nævner her de i vore øjne væsentligste argumenter for denne påstand: •På et selvejende fritidshjem har både forældre og personalet mere indflydelse på institutionens ledelse. Dette giver engagerede forældre og tilfredse medarbejdere. •Den exceptionelle personale anciennitet og flotte sygestatistik på det selvejende fritidshjem på Storegårdsvej taler deres eget tydelige sprog: Fritidshjemmet er en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, som formår at tiltrække og fastholde dygtige og stabile medarbejdere. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet, hvis Fritidshjemmet på Storegårdsvej omlægges til satellit under en stor KKFO. •Kontinuitet, nærvær og de gode voksenrelationer skades, hvis børnene på både Storegårdsvej og Frithuset pludselig skal forholde sig til en meget stor personalegruppe, som flyder mellem to matrikler. •Korsager Skoles optageområde er præget af usædvanlig stor social spredning. Fritidshjemmet på Storegårdsvej evner på fineste vis at rumme denne store sociale og etniske diversitet, og forblive klart førstevalg blandt en stor del af Korsager skoles familier. Fritidshjemmet har altid lange ventelister og har også gennem årene rummet og støttet mange børn med forskellige diagnoser, der har forhindret dem i at trives på andre institutioner. •Det veldrevne og velrenommerede selvejende fritidshjem på Storegårdsvej er et vigtigt aktiv for Korsager skole. Jeg/Vi frygter, at flere af de ressourcestærke familier i området vil vælge en privatskole, hvis det selvejende fritidshjem på Storegårdsvej forsvinder. Dette vil være til skade for Korsager skole og for hele sammenhængskraften i vores lokalsamfund. •Økonomisk er der absolut ingen fordel i at nedlægge Storegårdsvej som selvejende situation og lægge matriklen ind under skolen som en KKFO. Tværtimod er det sund økonomisk fornuft at bevare Storegårdsvej som det er: et veldrevet selvejende fritidshjem med en god økonomi! •1:1-modellen respekteres efter vores mening ikke ved omlægning til stor KKFO, da skolelederen i så fald alene har ansvar og beslutningsret for både skole og fritidsordning. Vi ser gerne, at skole og fritidstilbud samarbejder som to ligeværdige partnere. Hvis fritidstilbuddet bliver underlagt skolen, kan pædagoger fra fritidsordningen eksempelvis risikere at skulle dække sygefravær i skolen med en tyndere bemanding på fritidsordningen til følge. •Det frie valg for forældrene er væsentligt og har længe været et fokuspunkt fra politisk side. Det bliver imidlertid kompromitteret, hvis fritidshjemmet på Storegårdsvej lægges ind under skolens ledelse. Det vil så ikke længere være muligt selv at skrive sit barn op til den institution man ønsker, da der kun eksisterer én stor institution, som selv vælger efter hvilke principper, de vil placere deres børn. •Et gennemgående standpunkt blandt københavnske politikere har været, at der ikke skal etableres flere KKFO’er i København. Dette taler direkte imod at omlægge Fritidshjemmet på Storegårdsvej til en del af en stor KKFO på Korsager Skole. Andre steder i kommunen foreslås KKFO’er omlagt til fritidshjem – det kan altså godt lade sig gøre! Vores entydige anbefaling er således, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som et selvejende fritidshjem. Det er det eneste, der giver mening ud fra et økonomisk og administrativt synspunkt, og for såvel pædagoger, forældre og, vigtigst af alt, børnene! Med venlig hilsen Lone Hedegaard & Lasse Buch Forældre til Anton (0.V.) på Korsager skole.
Læs høringssvar fra Lasse Buch
Indsendt af:
Leyla Coban Bautista
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
302
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeres planer om at lukke Kastanjehuset, det frirum som børnene netop er flyttet ind i, giver ingen mening. De har fået en fritidsordning som de endelig er ved at knytte sig til, og nu skal de flytte fra den igen, pga. planer som ikke ser ud til at gavne børnene overhovedet. Kastanjehusets mindre rammer, tilgodeser også de børn der er sensitive, og som har brug for mere ro til at finde velbehag i de timer der går mellem at de får fri fra skole, til de bliver hentet. Ved at stuve så mange børn sammen, så falder trivslen gevaldigt, og det bliver de mest robuste børn der kan holde timerne ud, og de sensitive der kommer til at være de største ofre for jeres planer!
Læs høringssvar fra Leyla Coban Bautista
Indsendt af:
Kastaniehusets fritidshjem
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
301
By:
København
Postnr.:
2200
Lukning af Kastaniehusets fritidshjem ! Det er virkelig ikke til at forstå. Et nyåbnet fritidshjem, i fantastiske rammer, med en stor tradition. En bunke tilfredse forældre, engagerede pædagoger, og ikke mindst masser af glade børn. En minimal besparelse, med stor usikkerhed, og ingen ny plan der giver mening. Mange børn, på et mindre område, i mange timer om dagen. Det er faktisk ikke til at forstå, selv om jeg prøver. De bedste hilsner Bjørn Kopp , far til Lilja 0D og Albin 0E på Guldbergsgade Skole og Kastaniehusets fritidshjem
Læs høringssvar fra Kastaniehusets fritidshjem
Indsendt af:
Hedegaard, Nielsen og Oscilowski
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
300
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Garvergården og Saxogården
By:
København V
Postnr.:
1660
Læs høringssvar fra Hedegaard, Nielsen og Oscilowski
Indsendt af:
Lisbeth Kruse Nielsen
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
299
Virksomhed / Organisation :
Vedr. Thomas P. Hejles fritids- og ungdomshus
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Som mor til en 17 årig pige der har nydt godt af Thomas P. Hejles Fritids- og ungdomsklub vil jeg slå et slag for, at fremtidige børn får samme gode tilbud. Af alle de institutioner min datter har gået på gennem livet (vuggestue, børnehave, lilleskole, fritidsklubber) er Thomas P. Hejles det mest velfungerende og rummelige tilbud man kan give sit barn. Det skyldes dels en strålende og engageret leder, der følgende kan holde på sit fantastiske personale. Men det skyldes også klubbens status som selvejende institution, hvor der er kort vej mellem forældre og leder. Er der problemer kan der hurtigt tages kompetente beslutninger uden bureaukrati. Meget vigtigt er det også, at der er et fast og engageret personale der kender børnene/de unge og som disse har tillid til. Jeg har set mange utilpassede unge finde ro og tillid i den klub. Det vil være en kæmpe kæmpe fejl at ødelægge denne perle af en institution ved at indlægge den under de kommunalt styrede institutioner. For det er utopi at tro at det ikke får indflydelse på de pædagogiske muligheder. Det er 60 års opsparet erfaring der sparkes væk grundet økonomisk spekulation. Hvorfor ændre på noget der i den grad fungerer? Er det ikke fremgang vi alle ønsker? Hvorfor gå efter laveste fællesnævner? Tænk nu over det. Tak
Læs høringssvar fra Lisbeth Kruse Nielsen
Indsendt af:
Forældre fra Fritidshjemmet på Storegårdsvej
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
298
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Korsager Skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar til Fremtidens Fritidstilbud i Københavns Kommune – specifikt vedrørende den foreslåede implementeringsplan for Korsager Skole, Husum Dette høringssvar er skrevet på vegne af forældrene på Fritidshjemmet Storegårdsvej. Nedenstående svar repræsenterer holdningen hos flertallet af forældrene. I det ny forslag fra Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslås det, at Fritidshjemsmatriklen på Storegårdsvej bevares, men at Fritidshjemmet på Storegårdsvej afvikles som selvejende institution og i stedet bliver en satellit under KKFO Frithuset. Selvom vi i forældregruppen på Storegårdsvej sætter pris på forvaltningens ændrede forslag om at bevare matriklen på Storegårdsvej, er vi fortsat stærkt skeptiske overfor forslaget om at organisere hele fritidstilbuddet ved Korsager skole som KKFO. I vore øjne kan de kvaliteter vi oplever på Fritidshjemmet på Storegårdsvej slet ikke adskilles fra Fritidshjemmets ledelse og fra dets status som selvejende institution. Medbestemmelse giver kvalitet På Fritidshjemmet Storegårdsvej nyder børnene godt af en exceptionelt dygtig og engageret personalegruppe. Der er meget lidt udskiftning, langt mellem sygedagene, og bl.a. som følge heraf er institutionens økonomi sund. Vi forældre møder kun dygtige, engagerede og inspirerende voksne, som på en helt unik måde formår at se hvert enkelt barn. Den kompetente og stabile leder og personalegruppe på Storegårdsvej formår også at tage hånd om skrøbeligere børn, eksempelvis børn med forskellige diagnoser, som ikke har kunnet rummes eller trives i andre institutioner. Engagement, loyalitet og villighed til at yde lidt ekstra, når der er behov herfor, er imidlertid ikke noget, der kommer af sig selv i en personalegruppe. Det hænger sammen med en oplevelse af at have indflydelse på sin arbejdsdag samt af at arbejde under en leder, som har det pædagogiske arbejde som sit mål og forstår at inspirere, videreudvikle og rammesætte dette arbejde på bedste måde. Med organisering som satellit under en KKFO, som igen er underlagt en skole med op mod 1000 elever trues det pædagogiske personales medbestemmelse og dermed deres arbejdsglæde og deres oplevelse af et tilhørsforhold til arbejdspladsen. Dette, frygter vi, vil koste dyrt både på økonomi og på pædagogisk kvalitet. Vi frygter, at vores dygtige personale ikke vil være interesseret i fortsat ansættelse i en kæmpestor KKFO, og at det ligeledes vil være svært at tiltrække andre kvalificerede og erfarne pædagoger! Storegårdsvej nyder desuden godt af en meget engageret og aktiv forældregruppe. Vi forældre har valgt det selvejende Fritidshjem på Storegårdsvej for alle dets mange kvaliteter - men ikke mindst fordi vi her har mulighed for reel medbestemmelse på de pædagogiske rammer, hvori vore børn tilbringer en stor del af deres fritidsliv. Med organisering som KKFO vil Fritidshjemmets forældrebestyrelse erstattes af et forældreråd uden nogen reel beslutningsret. Dette ønsker vi IKKE. Vi ønsker fortsat at være sikret medbestemmelse og medansvar, når det gælder vore børns fritidsliv! Kontinuitet og tryghed Gode voksenrelationer er en del af et trygt barneliv. Mens vore børn på skolen i højere grad mødes af skiftende faglærere og relativt hyppigt af vikarer, er det på Fritidshjemmet Storegårdsvej den samme lille og stabile gruppe dygtige og engagerede voksne, som hver dag møder og tager hånd om vore børn. Gennem børnenes fire år på fritidshjemmet udvikles relationerne til denne voksengruppe, som udgør et trygt fundament i deres dagligdag borte fra hjemmet. Storegårdsvejs personales grundige kendskab til hvert enkelt barn og deres familier sætter personalet i stand til at støtte op om børnenes sociale relationer og kompetencer og til at gribe ind ved eventuelle trivselsproblemer. Når mindre søskende senere starter op, har både de og deres forældre allerede et grundigt kendskab til både hus og voksne, hvilket giver en tryg start på fritidshjems- og skolelivet. Hvis Fritidshjemmet lukkes, og matriklen i stedet gøres til satellit for en stor KKFO, vil nærværet og kontinuiteten i voksenrelationerne gå fløjten, når en stor og skiftende personalegruppe pludselig flyder mellem de to matrikler. Dette vil i lige så høj grad være en forringelse for børnene på KKFO Frithuset, som også vil skulle forholde sig til flere voksne i dagligdagen. Der stilles desuden forslag om, at matriklen på Storegårdsvej for fremtiden skal huse de ældste børn, mens de mindre årgange skal være i Frithusets lokaler. Herved risikerer Korsager Skoles børn at skulle omstille sig til helt nye rammer og relationer i deres fritidsliv flere gange i løbet af deres indskolingsår. Deres fritidsliv vil blive præget af mange ukendte voksne, ligesom søskende risikerer at blive placeret på to forskellige matrikler. Alt sammen til skade for følelsen af kontinuitet og tryghed for både børnene og for os forældre. Tilvalg af den lokale folkeskole Korsager Skoles optageområde er præget af en bred etnisk og social sammensætning, og Fritidshjemmet på Storegårdsvej rummer denne mangfoldighed i deres børnegruppe på fineste måde. Vi ved, at Korsager Skole er udfordret m.h.t. at fastholde de ressourcestærke familier. Vi forældre ønsker, at vore børn skal gå i en god og stærk lokal folkeskole og føle sig som medborgere i deres lokalsamfund. Vi ser det meget velfungerende selvejende fritidshjem på Storegårdsvej som et vigtigt aktiv for Korsager Skole og frygter, at flere ressourcestærke familier på sigt vil søge mod privatskolerne, hvis Korsager Skole ikke længere kan tilbyde acceptable fritidstilbud til de 6-9-årige. Dette vil være til skade for Korsager Skole og for sammenhængskraften i lokalmiljøet! Fritidshjem og ikke KKFO Når vi kaster et blik på forvaltningens forslag til implementeringsplaner af 1:1-modellen på kommunens forskellige skoler, virker det som om man over en bred kam har benyttet et ”størst får ret”-princip, hvor den organiseringsform, som huser flest af skolens børn bliver valgt som organiseringsform for skolens samlede fritidstilbud. På Korsager medfører dette, at fritidstilbuddet organiseres som KKFO. I tilfældet Korsager Skole mener vi imidlertid ikke, det er hensigtsmæssigt, at ”størst får ret”. Fritidshjemmet Storegårdsvej er meget efterspurgt og et klart førstevalg for mange af familierne på Korsager Skole. Derfor er der konstant en lang venteliste til institutionen, og fritidshjemmet har gennem en årrække kørt med overbelægning svarende til ca 110 børn frem for de 97 børn, som institutionen er normeret til. Dette vidner tydeligt om institutionens gode ry i lokalområdet. Heroverfor kan KKFO Frithuset, som er udbygget til 240 pladser, ikke fylde pladserne op og huser derfor pt. ca. 160 børn, hvoraf en betragtelig del indledningsvist har søgt plads på Storegårdsvej. Hvis flest forældre på skolen reelt foretrækker Fritidshjemsmodellen, ville det efter vores mening være mere hensigtsmæssigt at organisere fritidstilbuddet ved Korsager skole som et selvejende netværk. På eksempelvis Kirkebjerg skole foreslår forvaltningen, at en KKFO omlægges til kommunalt fritidshjem, så der eksisterer altså øjensynligt ikke noget generelt princip om, at KKFOer skal bevares som sådan. Økonomi Der eksisterer efter vores bedste overbevisning ingen økonomisk fordel overhovedet ved at omlægge Fritidshjemmet på Storegårdsvej til KKFO. Udgifter til husleje m.v. bliver de samme, og der vil fortsat være brug for en afdelingsleder på matriklen. Derimod ser vi som før nævnt en risiko for et betragteligt økonomisk tab. Fritidshjemmets exceptionelt flotte sygestatistik og generelt sunde økonomi risikerer at blive en saga blot, hvis stedet ændrer status fra selvejende fritidshjem til satellit under en KKFO, og dermed mister både sin dygtige leder og, frygter vi, en stor del af sit stabile og engagerede pædagogiske personale. 1:1 og ikke 1:0 I strukturreformen ligger der et ønske om at indføre et 1:1 princip med ét fritidstilbud til én skole. Med en organisering af fritidstilbuddet som KKFO opstår der i stedet, hvad der ledelsesstrukturelt må betegnes som en 1:0-model, hvor skolelederen har den suveræne beslutningsret over både skole og fritidstilbud. Vi forældre på Storegårdsvej ønsker et tæt samarbejde mellem skole og fritidstilbud, men vi ser det som afgørende, at der bliver tale om et ligeværdigt samarbejde, hvor begge parter har ansvar for at samarbejde og samtænke på en måde, hvor også den pædagogiske kvalitet i fritidslivet prioriteres. Ved 1:0-ledelsesmodellen i en KKFO frygter vi, at fritidsdelen vil blive nedprioriteret, og at ressourcer og energi i stedet trækkes over i skolen, som kæmper med udfordringer med sygefravær og fastholdelse af eleverne på de ældre årgange. Eksempelvis frygter vi, at normeringen på fritidsdelen vil tyndes ud, fordi pædagogerne i stedet kaldes ind som vikarer til at dække Korsager Skoles relativt høje sygefravær. Vores løsningsforslag VI er uenige i forvaltningens forslag om at organisere fritidstilbuddet ved Korsager skole som KKFO. Vi ønsker i stedet, at fritidstilbuddet på Korsager Skole organiseres som et selvejende netværk. Efter vores overbevisning er dette den eneste løsningsmodel, som giver mening i forhold til alle de ovennævnte argumenter. Alternativt kan fritidstilbuddet organiseres som en kommunal klynge. Som yderligere et alternatisvt løsningsforslag foreslår vi, at den ene part i 1:1 modellen bliver Korsager Skole og KKFO Frithuset, som allerede fungerer som en samlet enhed. Den anden part bliver så det selvejende Fritidshjem på Storegårdsvej.
Læs høringssvar fra Forældre fra Fritidshjemmet på Storegårdsvej
Indsendt af:
Katrine Christensen Dumas
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
297
By:
København v
Postnr.:
1669
Vores børn vil ved denne sammenlægning, blive som burhøns: stressede pga af larm og uro, begrænset mulighed for voksenkontakt, og følelsen af altid at være i skole pga omgivelserne. Har politikerne tænkt over konsekvenserne? Hvad er det for nogle børn vi får ud af det? Hvad vil det koste af ekstra ressourcer at rydde op bagefter når det viser dig at vi får børn med stressproblemer, nedsat læringsevne, utilpassethed osv osv? Eller handler det bare om at vi skal spare og så tager vi skyklapper på? Vi er nu igang med at smide en fantastisk model på gulvet og erstatte den med endnu en model hvor vi kan spare penge men som vil få store menneskelige konsekvenser for vores børn!
Læs høringssvar fra Katrine Christensen Dumas
Indsendt af:
Åsa Kremer Prøsch
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
296
By:
København
Postnr.:
1666
Jeg er mor til Eigil i 0E på VNS. Eigil startet på Bryggergården I august 2014. Vi er rigtig glade for fritidstilbuddet. Det betyder meget for os at det er et så stort fokus på sociale relationer og leg. Det vil bekymre os meget hvis Bryggergården nu omlægges til en KKFO, med følgende mer fokus på læring, særligt når det nu også er en længere skoledag ifm reformen. Det rum for en anden tilgang, og dermed også mer diversitet i fritidstilbuderne, som et fritidshjem repræsenterer, ser vi som meget vigtigt i vores tid. Desuden er der en stor styrke i at fritidshjemmet ligger sammen med klubben. Det at, Eigil kommer hjem og siger han nu har fået nogle venner i 3. klasse, betyder rigtig meget for hans tryghed og trivsel på skolen generelt. I sidste uge havde Bryggergården arrangeret en fantastisk vernisering, hvor flere bands fra klubben spillede koncert for de yngre i fritidshjemmet. For det første signaliserede det et gryende samhold på tværs af aldersgrupperne, for det andet en lyst hos de yngre til at spille musik. En sådan inspiration vil forsvinde hvis klubpladserne på Bryggergården nedlægges. Jeg håber i vil hjælpe os med at bevare dagens fritidstilbud. På forhånd mange tak, Åsa Kremer
Læs høringssvar fra Åsa Kremer Prøsch
Indsendt af:
Thilde Shamil Schmidt Larsen
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
295
By:
København S
Postnr.:
2300
Som forælder til et barn i institutionen vil jeg gerne gøre opmærksom på følgende særlige forhold, der gør sig gældende for de tilbud, som PFC i sin nuværende organisationsform tilbyder de tilknyttede børn i fritidsordningen. PFC er bygget op omkring nogle grundprincipper, der handler om tryghed, fællesskab, tolerance og udfordring. PFC har et særligt friluftsfokus, hvor friluftsaktiviteter udgør det primære pædagogiske middel. Friluftsaktiviteterne er struktureret som man kender det fra foreningslivet, hvilket vil sige, at børnene er tilknyttet faste hold og programsatte aktiviteter. PFC har tre busser som er nerven i friluftsaktiviteterne. Det kan i øvrigt bemærkes, at PFC er en økonomisk sund forening. Typiske aktiviteter på programmet er følgende: • kanosejlads • vandsikkerhed og svømning • båltænding og madlavning over bål • kort og kompas • førstehjælp • håndtering af kniv og økse • læring om knob Gennem disse aktiviteter danner børnene relationer indbyrdes og med de voksne, og træner derved sociale kompetencer, venskaber og evnen til at samarbejde. Ved at lære nye færdigheder styrkes børnenes selvtillid og deres samlede kompetencer øges. Det aktive foreningsliv styrkes derudover ved at inddrage forældre, søskende og bedsteforældre udenfor institutionens åbningstid i tilbud som kolonier, fester og weekendudflugter, som ligeledes er baseret på udendørs aktiviteter. De faste voksenstyrede aktiviteter har bl.a. den funktion at skabe trivsel og nærvær, da personalet har mulighed for at følge børnenes udvikling og trivsel tæt i mindre grupper. For at kunne levere disse forskellige tilbud arbejder PFC sammen med en række andre foreninger som Børneringen, Kano og Kajakklubben i Bagsværd Kommune, KFUM og Naturstyrelsen. Med henblik på den igangsatte reform, er vi stærkt bekymrede for: • at børnenes udvikling indenfor ovennævnte rammer vil blive udvandet eller bortfalde helt. • at det aktive foreningsliv med højt forældreengagement i børnenes trivsel og udvikling vil forsvinde. • Særligt at de tilbudte friluftsprogrammer ikke vil kunne opretholdes. Jeg vil derfor opfordre til, at de kommende overvejelser omkring den fremtidige struktur i Københavns Kommune tilgodeser de former for tilbud og den pædagogik, som PFC og den aktive forældregruppe hidtil har kunnet give børnene. Bestyrelsen for PFC vil meget gerne indgå i en åben dialog om mulighederne for at opnå dette. For yderligere information om PFC henvises til www.pfc2300.dk, hvor produktet er tydeligt beskrevet i program, årshjul og aktiviteter.
Læs høringssvar fra Thilde Shamil Schmidt Larsen
Indsendt af:
Skolebestyrelsen ved Grøndalsvængets Skole
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
294
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen ved Grøndalsvængets Skole
By:
København NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen ved Grøndalsvængets Skole
Indsendt af:
Mette Skaaning
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
293
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er rigtig ked af, at de små selvstændige fritidshjem skal nedlægges. Vi er så glade for Krudtuglen, som er et trygt sted for børnene at komme hen efter en dag i skolen. Krudtuglen er en tryg base, fordi børnene kender stedet og de voksne fra deres tid i børnehaven der. Personalet er utroligt professionelt og der er en god stemning iblandt dem, som smitter af på børnene. Lad Krudtuglen fortsat være selvstændig! Mvh Mette, en Krudtugleforælder
Læs høringssvar fra Mette Skaaning
Indsendt af:
Stine Svare Eriksen
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
292
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Min datter går på fritidshjemmet Thorshave. Det er et forholdsvis lille fritidshjem. Der er så meget nærvær, dyr, natur, bål og hun er meget glad for at gå der. Jeg har flere gange hentet hende lidt sent og fundet hende sammen med en pædagog hvor hun sidder og drikker the og sludrer. Den form for nærvær og intimitet vil forsvinde når hun bare bliver en ud af 600 børn. Hun vil blive overset. Udover det har hun ofte brug for at trække sig for sig selv. Hvordan skal hun kunne det med 599 andre børn. Man kan jo overveje at sende hende i privatskole...
Læs høringssvar fra Stine Svare Eriksen
Indsendt af:
Karen Postvang
Dato: 28. april 2015
Svarnummer:
291
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
københavn S
Postnr.:
2300
Sammenlæg de tre selvejende fritidshjem under én enhed; to af disse er integrerede institutioner som rummer børn fra 0–10 år på Islands Brygge. Disse institutioner indgår enten forpligtende partnerskab, fusionerer eller som Institutioner i et Netværk. Med dette scenarie bibeholder man de små enheder i det store - men enheder der giver forskellige tilbud og muligheder omkring Islands Brygge skole - og forældrenes frie valg og aldersintegrationen bevares. Lad os forældre bevare det frie valg så vi kan vælge det vi mener der er bedst for vores børn. Vi kender dem bedst og ved hvordan de trives bedst og hvad de har brug for. Krudtuglen er en tryg lille institution hvor der er plads til alle de forskelligheder vores børn har. Der er plads til omsorg, nærvær og krammere - det giver tryghed for såvel børn som forældre. Karen Postvang, Krudtugle forældre
Læs høringssvar fra Karen Postvang

Sider