Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 28. april 2015
Svarnummer:
319

Indsendt af

St. Vigerslevgård

Virksomhed / organisation

Fritidshjem og fritidsklub

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Høringssvar 2 fra St. Vigerslevgård Indledning Dette høringssvar er personalets og forældrebestyrelsen i Klynge VA2s vurdering af bilag 59 i Fremtiden Fritidsinstitution ved Lykkebo skole. Høringssvaret er godkendt af forældrerådet i St. Vigerslevgård og forældrebestyrelsen for VA2. Med dette høringssvar ønsker vi at sætte fokus på de muligheder og begrænsninger, som det reviderede forslag til fremtidens fritidsinstitution ved Lykkebo skole efter vores vurdering giver. Vores mål er at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel ved at bevare de goder, som St. Vigerslevgårds fysiske faciliteter og pædagogiske rammer giver mulighed for. Personalet, forældrerådet og forældrebestyrelsen anbefaler: - At St. Vigerslevgård bevares som samlet fritidstilbud fordelt på klub og fritidshjem i alderen 5-14 år - At Fritidshjemmene tilknyttet Lykkebo skole ligger på 2 matrikler med 1:1 ledelse - At 0-6 års pladserne bibeholdes på Højsagervej - At St. Vigerslevgård, hvis fritidshjemmet ikke bevares i lokalerne, alternativt bliver omdannet til en stor fritidsklub for områdets børn og unge i alderen 9-14 år, som en satellit med ledelsesmæssigt tilknytning til Ungehuset. - Det giver mulighed for at omdanne Ungehuset til ungdomsklub for områdets unge i alderen 14-23 år. I de følgende afsnit beskriver vi kort argumenterne for at følge vores anbefalinger. St. Vigerslevgård har høj trivsel, brugertilfredshed og skaber faglig kvalitet St. Vigerslevgård er et velfungerende fritidstilbud med stuer, en sal, et computerrum, et udklædningsrum, et musikværksted og et kreativitetsværksted, hvor børnene socialiserer, udvikler sig og trives. Huset har helt klart en god atmosfære. Det afspejler sig bl.a. i et pædagogisk tilsyn, som viser et højt fagligt niveau og af en stabil personalegruppe, der trives. St. Vigerslevgaard er et smørhul for børn, personale og forældre. Gode rammer for et sammenhængende børneliv Ud fra et pædagogisk sigte er det afgørende at bevare fritidshjem og klub sammen for at skabe sammenhængskraft i børns liv. Det giver tryghed for børnene, at hele personalegruppen i huset arbejder med alle børn, og at børnene kender alle voksne. Samtidig giver det børnene en bedre overgang til klub-tilbuddet. St. Vigerslevgård i mange år formået at få alle fritidshjemsbørn i 3. klasse til at vælge at gå i klubben. Langt de fleste går der til de går ud i 7. klasse, hvilket er unikt i så lille en klub. Samtidig er St. Vigerslevgårds klub attraktiv for områdets børn. Klubben bliver valgt aktiv til af forældre, hvis børn potentielt hører til Lykkebo/Ungehuset, da de har gået i fritidshjem der. De har valgt St. Vigerslevgård som klub, så klubben kommer op på at modtage 24 nye børn i år. Fritidshjemmet har kørt med en overbelægning på 22 børn hele sidste år og frem til maj i år. Der er børn på venteliste. Pladsudfordringer ved den nye institution Høringsforslaget lægger op til en flytning af St. Vigerslevgård til Lykkebos lokaler på Kærskiftevej. Det er efter vores vurdering en uhensigtsmæssig løsning, da det kræver endnu en udbygning i en institution, der i forvejen har været igennem en ombygning til 140 pladser. St. Vigerslevgård rummer pt. 77 børn i alderen 6-9 år, så samlet set som det er nu, skal en ny institution kunne indeholde 217 børn, forudsat at fritidshjemmet Lykkebo er fyldt op. Som vi ser det, er der kun mulighed for bygge en etage oven på, da udearealet allerede på nuværende tidspunkt er meget småt til så mange børn. Det skal ses i lyset af, at St. Vigerslevgård har unikke rammer, som dagligt skaber positive rammer for et sundt udeliv. St. Vigerslevgård ligger lige ved siden af Vigerslevparken og har ud over en stor legeplads, også Vigerslevparken som areal, der bliver brugt næsten dagligt forår og sommer. Afstanden mellem Lykkebo skolen og St. Vigerslevgård er på ca. 700 meter. Der er derfor en minimal afstand for børnene, hvis de også fremadrettet skal gå mellem skole og fritidshjem. Forskellen mellem Lykkebo fritidshjem og St. Vigerslevgård er i gåafstand ca. 200 m.