Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
28. april 2015
Svarnummer:
320
Indsendt af
Casper Friis
Postnr.
2700
By
Brønshøj
Høringssvar
Mit indlæg vedrører organisering af fremtidens fritidstilbud i tilknytning til Korsager Skole. Jeg kan indledningsvis bemærke, at jeg er af den opfattelse, at et samlet tilbud bedst organiseres under skolens og KKFO's ledelse. Dette hænger bl.a. sammen med den iboende enkelhed det følger med denne løsning henset til over - og underordnelsesforhold og dermed mulighed for at fokusere pædagogfagligheden og ledelsen i retning af vores børn. Dermed bliver det også enklere at disponere over og koordinere brugen af faglokaler, når disse ikke bruges af skolen. Dette åbner helt nye muligheder for udvikling af fritidstilbudet ved Korsager Skole også henset til tilføjelsen af matriklen på Storegårdsvej.
Som far til to børn på Frithuset bliver jeg til tider mødt med spørgsmål om det ikke er en meget stor institution, om der er plads til en vedkommende kontakt personalet og i mellem. Jeg kan med ro i stemmen svare, at det er et stort sted i hvert fald hvis børnene var en hob. Men opdelingen i afdelinger gør, at stedet ikke virker stort og med en tydelig ledelse og pædagogisk linje, så er der fokus på såvel helheden som det enkelte barn. Derfor har jeg heller ikke bekymringer over, at stedet skulle blive endnu større med den mulige udvidelse.
Herudover er det min vurderinger, at personalegruppen sammen med den nye leder af KKFO er endog meget parat til at tage udfordringen op i forhold til en sammenlægning. I gennem længere tid har de arbejdet med at udvikle KKFO og den pædagogiske linje og har gjort brug af en række værktøjer, der har løftet personalet som gruppe og den kvalitet der leveres i forhold til børnene. De har i den grad bevist, at de er åbne for alle og ikke mindst, at de kan håndtere forandringer uden at hænge unødigt fast i det der var.
Med disse argumenter er det som nævnt mit input, at det fremtidige fritidtilbud organiseres under KKFO.
Med venlig hilsnen
Casper Friis