Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Den Integrerede Institution Krudtuglen er lukningstruet af de voldsomme ændringer, der truer skole-og fritidsområdet med omlægning fra mindre, selvstyrende enheder til store, strømlinede børnefabrikker. Dette sted har været min arbejdsplads siden 1998 – altså i 17 år. Hvilket, ulig mange andre steder, faktisk ikke er særligt ekceptionelt for dette sted, der netop er præget af en stor stabilitet og kontinuitet i personalegruppen. Vi kan faktisk lide det, vi laver – og vi tror, at det har en betydning. Det har betydet at vi i har skabt et sted, der har en ret skarp profil og nogle stærke traditioner. Det betyder også, at vi har samlet en masse viden og et godt samarbejde, både indadtil og udadtil, der vil gå til spilde ved en eventuel lukning. At vi er et sted med vide rammer og plads til mange forskellige typer har betydet at vi igennem tidens løb har modtaget mange børn, som af forskellige årsager havde fået en rigtigt dårlig start på deres institutionsliv andre steder, og oplevet at de hos os er blomstret op – og at dette måske også har gjort at deres videre vej til skolen og til Livet er blevet nemmere. Vi har også set, hvordan både børn og forældre, der af mange forskellige årsager har følt sig misforståede eller af anden årsag er løbet sur i forholdet til skolen, faktisk har fundet en støtte hos os – både fordi vi som integreret institution måske havde kendt børnene gennem et langt institutionsliv – men også fordi vi simplet hen har rammerne, muligheden og viljen til at se børnene på en anden måde. Det er et samarbejde, der i flere tilfælde har været givtigt for alle parter – også for skolen. Vi ser ofte, hvordan børn, der har været fanget i nogle negative mønstre i deres skoledag, på vejen ned til Fritidshjemmet får mulighed for at skifte identitet – og hvor de kan indgå i nogle andre mønstre; i nogle andre omgivelser, med nogle andre børn og nogle andre voksne og her opleve at blive set, hørt og forstået på en anden måde. Og at den dag, der startede så surt, bliver reddet til noget helt andet. Den mulighed mister børnene nu. Når jeg viser nye forældre rundt på institutionen, er det tydeligt at den med sin normering til 114 børn (- efterhånden lidt mere) virker truende og uoverskuelig på mange forældre…vil deres børn drukne i dette menneskehav, og vil de overhovedet kunne finde ro - og finde dem selv? Til det kan jeg kun berolige dem – børnene er gode til at finde deres egen ro og base i dette tilsyneladende kaos… Og så er det faktisk ikke mere uoverskueligt, end jeg kan sige, at jeg kender alle børnene…nogle bedre end andre, selvfølgelig – men nok til at alle kan få en bemærkning, når jeg ser dem – og at jeg her også kan se, når nogen bærer præg af at have en dårlig dag…og spørge ind til, hvorfor? Og måske hjælpe børnene videre? Eller bare give dem en følelse af at blive hørt? Jeg ved, at det samme gælder for mine kolleger… Men – hvor stor er sandsynligheden for, at det kan lade sig gøre på de store børnefabrikker, pt uden egentlig plads til de mange nye børn? Et af de få sociale argumenter til den fortløbende omlægning af skole og fritidsområdet, har været at vi skal være bedre til at bryde den sociale arv / chancelighed… Men - man må spørge sig selv: gør man det, ved at lade børnene blive i nogenlunde de samme omgivelser og nogenlunde det samme miljø hele dagen? Er det lettere at bryde den sociale arv, når afstanden bliver større, mellem børnene og de interesserede voksne, der måske kan se deres potentialer og idéer; gribe deres interesser og give dem mulighed for at blomstre? For ikke at forglemme i mange år, vi har haft tilknytning til barnets og dets familie, i deres tid i Krudtuglen, og skabt nogle gode relationer og et tillidsfyldt forhold. Det er nogle tanker, som jeg beder de kære politikere have for øje, når de fratager børn og forældre en reel mulighed for at vælge selv – og slagter en velfungerende institution med en skarp profil og nogle gamle, stærke traditioner. Af andre indkomne løsningsforslag ville jeg helt klart foretrække disse: - at lave en 1:2 struktur, hvor de selvejende institutioner fusionerer og blive til 1 enhed på forskellige matrikler, hvorved Krudtuglen får lov til at fortsætte – også som fritidstilbud. Eller, som en anden Af vores meget engagerede forældre samt bestyrelse skriver: ”Sammenlæg de tre selvejende fritidshjem under én enhed; to af disse er integrerede institutioner som rummer børn fra 0–10 år på Islands Brygge. Disse institutioner indgår enten forpligtende partnerskab, fusionerer eller som Institutioner i et Netværk. Med dette scenarie bibeholder man de små enheder i det store - men enheder der giver forskellige tilbud og muligheder omkring Islands Brygge skole - og forældrenes frie valg og aldersintegrationen bevares. ” Venligst. Thomas Bergendorff, Krudtuglen