Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Vores søn Mikkel går i 3.klasse på Lykkebo skole. Han har gået på Lykkebo fritidshjem, siden 0. klasse. De sidste 4 år har vi som forældre, kæmpet nogle store kampe for at forbedre forholdene for børnene på stedet. Vi ønskede flere aktiviteter, bedre omgangstone og frem for alt et større engagement og interesse for børnene fra personalets side. Vores kamp kulminerede i 2013, hvor vi startede et forløb med pædagogisk konsulent og skærpet tilsyn med Lykkebo fritidshjem. Sidenhen er forholdene blevet bedre, men stadig ikke helt med det aktivitetsniveau, omgangstone og engagement som vi ønskede. Til gengæld er vi lykkelige for at have fået lillesøster Maja ind i fritidshjemmet Store Vigerslevgård. Det er et fantastisk sted, med søde imødekommende pædagoger som frem for alt og allervigtigst: VIL børnene. Det er intet mindre end en fornøjelse at opleve den imødekommende stemning der er på stedet og opleve vores datters overstrømmende glæde over at være på stedet. (selvom det gør os endnu mere smerteligt bevidst om kontrasten til storebror Mikkels fritidshjem). Vi har af al magt forsøgt ikke at lade Mikkel påvirke af vores holdning til Lykkebo fritidshjem. Han skal på ingen måde fornemme, at han er et "andenrangssted" og at søster er et bedre sted. Ikke desto mindre kan han jo ikke undgå at høre, hvad hans lillesøster beretter om fra sit fritidshjem og han er gradvist blevet mere og mere ked af at være på Lykkebo fritidshjem. Vi har hele tiden fastholdt, at han ikke skal få den fornemmelse fra os, så når han siger: "Majas fritidshjem er meget bedre end mit" og "Jeg hader at være på Lykkebo frit" så snakker vi med ham om de ting han oplever og prøver at fremhæve alle de positive ting der er ved Lykkebo. Og det der er vigtigst af alt for Mikkel er, at han er sammen med sine klassekammerater. Ikke desto mindre besluttede Mikkel selv (og jeg understreger: SELV), sammen med stort set samtlige af sine klassekammerater fra Lykkebo fritidshjem, at fravælge Lykkebo klub og istedet søge ind på klubben i Store Vigerslevgård. Og de kom ind! Glæden blandt børnene (og dermed også forældrene) var stor. De starter i klub den 4. Maj. Personligt er jeg så LYKKELIG for, at jeg om få uger kan have begge mine børn i de fantastiske varme pædagogiske rammer som St. Vigerslevgård tilbyder. Kulturen på stedet er i høj grad forankret af den vidunderlige karismatiske leder Lena Poulsen. Ovenstående er en beskrivelse, af min helt egen personlige oplevelse. Men jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har denne opfattelse og oplevelse af St. Vigerslevgård. Trivselsundersøgelsen for stedet taler sit helt eget og tydelige sprog: Trivslen er i top på St. Vigerslevgård. Jeg ved, at der er fuld gang i store planer og omstruktureringer af de fritidshjem og klubber der er tilknyttet Lykkebo skole, og det er med stor tristhed, at jeg konstaterer at tingene peger hen mod, at mine børn kommer til at gå i "stordriftsinstitutioner" med en sammenlægning af Lykkebo/St. Vigerslevgård. Jeg håber inderligt, at der vil blive taget højde for de (mange) personlige oplevelser der har været skildret af os forældre undervejs, samt at man kigger indgående på trivselsundersøgelserne på institutionerne Lykkebo og St. Vigerslevgård. Det vil være en katastrofe at nedlægge et pædagogisk smørhul som St. Vigerslevgård. Og jeg håber, at man har øje for hvilket ledelsesmæssigt talent Lena Poulsen er. I mine øjne ville hun være den ideelle leder til at forankre en god og velfungerende kultur i en evt ny institution. Dette var en meget lang besked. Men den kom direkte fra mit hjerte. Jeg ved ikke, om jeg på nogen måde kan påvirke noget af alt det nye der skal ske. Men jeg håber bare inderligt, at alt hvad vi har kæmpet for de sidste 4 år ikke har været helt forgæves. De varmeste hilsner Lotte Schmidt-Nielsen (mor til Mikkel og Maja)