Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
28. april 2015
Svarnummer:
359
Indsendt af
Forældrerådet på fritidshjemmet Trommen
Postnr.
2700
By
Brønshøj
Høringssvar
Forældrerådet på fritidshjemmet Trommen i Brønshøj er ikke enig i forslaget om at sammenlægge fritidshjemmene tilhørende Husum Skole til en selvejende institution. Vi mener, at der er flere gode argumenter for at vælge en sammenlægning til kommunal institution.
Vi har efter flere års hård indkøring en velfungerende klynge (BH2) med godt samarbejde på tværs af institutionerne, god økonomi og kontinuitet for de børn, der bevæger sig imellem klyngens institutioner. Alt dette risikeres at gå tabt ved udtræden af klyngen som selvejende institution.
Som selvejende institution mener vi, at det bliver sværere at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, da kombistillinger pga. den langt mindre organisation ikke så let kan arrangeres. Den usikre ansættelse kan medføre utrygge medarbejdere, der i værste fald søger væk.
Det bliver også sværere for skolen at ensrette de pædagogiske metoder og sikre kvalitet i hele skoledagen pga. de selvejende institutioners metodefrihed.
Slutteligt forstår vi ikke, at beslutningen om selvejende institution tilsyneladende er taget ud fra en kvantitativ og ikke kvalitativ vurdering.
Mvh. forældrerådet på fritidshjemmet Trommen