Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Udgangspunkt og vores valg Vi er en familie med 3 børn – alle går/ har gået på Vor Frue Børnehuset og vi kender derfor alle 3 afdelinger (Indflytter- og Udflytterbørnehave og Fridtidshjem) udmærket og er stadig rigtig glade for stedet dens voksne og ledelsen. Den diskussion om ”fremtidens Fritidstilbud” følger vi selvfølgelig med meget stor interesse – i starten mere forundrende end egentlig deltagende, men je længre tid der er gået blev undren til en stor vrede: på de politiker som står og mener at de kan bedømme vores og vores børns hverdag bedre end vi kan. Da børnene var små er vi, som forældre, fra alle instanser (læger, pædagoger, sælger) blevet spurgt om hvad vi mener vores børn f.x. fejler/ gerne vil have/ taler om – nok mest fordi vi kender børnene best. Vi har altid bedømt vores børns hverdag og trivsel og derefter besluttet hvad der vil gavne dem bedst muligt i forhold til vuggestue, børnehave og i fritiden. Vi har AKTIV valgt Vor Frue Børnehuse som børnehave og fritidshjem, da vi, som forældre, helt klart mener at det er der hvor vores børn trives bedst. Hvad bilder politikerne sig ind at de pludselig ved bedst? Hvordan kan i vove at sige at det er bedst at alle børn på en skole skal tilknyttes den samme eftermiddagspasning (og dermed en SFO)? Hvem har fortalt jer at det er bedst at holde børn adskilt i deres miljøer? Og hvem synes som voksen det er fedt at være det samme sted i 10 år (folkeskoletiden) i 8 timer hver dag – hvorfor skal børnene synes godt om dette? Mangfoldighed Vi er tyskere som er flyttet til Denmark for nogle år siden og som udlændinge har vi naturligvis også fulgt den politiske diskussion vedr. integration – og hvis jeg knytter hele integrationsproblematikken sammen med ”fremtidens Fritidstilbud” forstår jeg simpelthen ikke hvordan man overhoved kan overveje at nedlægge børnehaver/ fridtidshjem som fremmer integration og understøtter den mangfoldighed som politikerne så gerne nævner i andre sammenhæng. På grund af vores baggrund har vi valgt den tyske skole Skt. Petri Skole for børnene – samtidig har vi meget bevidst valgt en dansk børnehave og fritidshjem. Børnene skal også lære det danske kultur at kende, vi kan hverken lære dem det danske sprog, den danske kultur eller danske traditioner – vi kender dem jo ikke! Og der varetager Vor Frue Børnehuset en stor opgave som jeg ikke kan se er blevet taget hensyn til i jeres oplæg. Jeg er klar over at vesteuropæiske udlændige nok ikke er de mest vanskelige at integrere, men hvis man gerne vil fastholde højtuddannede udlændige skal man nok gøre sit for at forankre dem i den danske samfund og ikke lade deres børn forblive i deres sprog, på deres kultur og i deres traditioner. Work-Life-Balance Som familie har vi følt at familie- og arbejdsliv kan godt fungere sammen, dog må vi også her erkende at der hvor arbejdsgiverne bliver mere og mere fleksible går det den modsætte vej for børnepasningen. 3 børn i 3 forskellige institutioner kan ikke hænge sammen – det er dog den hverdag vi vil blive tvunget ud til hvis Vor Frue Børnehuset skal lukke børnehaven- eller fritidshjem. Det vil går ud over vores arbejdsindsats og timerne – og i sidste ende betyde en nedsat skatteudbytte. En integreret institution er nødvendig for os, således at vi kan yde vores bidrag til samfundet. Vi kan ikke sende bedsteforældre af sted for at hente (som ca. 40% af børnefamilier har behov for) og har derfor simpelthen behov for nogle gode integrerede institutioner som hjælper til at holde logistikken på et minimum. Det ødelægger I! Trivsel og indlæring For børnene er det et stort skridt at begynde i skole – selvom man kender nogle af kammeraterne er det en helt ny oplevelse. Hvorfor vil politikerne gøre denne store omvæltning endnu sværere ved at fratage dem deres vante omgivelser? Da vores børn kendte fritidshjemmet fra deres børnehavetid var det meget nemmere for dem at kun koncentrere sig om skolegangen fra start af i stedet for også at lære en ny fritid at kende. Det resulterer jo i bedre og meget mere fokuseret indlæring. Det giver også ekstrem trykhed for vores børn at vennerne, selvom de er lidt yngre eller ældre eller er på andre skoler, stadig er der til hverdag. Når børnene kommer efter endt skoledag ind på fritidshjemmet, løser de sig fra skolen og dens begrænsninger: der er bare anderledes til loftet, der er andre muligheder og der er stadig deres venner. Konklusion Min respekt for den danske samfund som er bygget på lighed er dyb – men hvordan kan man tro at man kan opbygge lighed ved at agerer ens overfor forskellige udfordringer? Børn i en søskendeflok skal behandles forskelligt for at opnå samme resultat – hvorfor er det så svært at forstå at man heller ikke kan skære alle daginstitutioner over en kam? Til sidst vil jeg gerne komme ind på at vores børn er vores fremtid: børn som bliver taget alvorlig, guidet rigtig, har en spændende hverdag, møder forskellige mennesker og kultur – kan som voksne bidrage positiv til samfundet. Vor Frue Børnehusets voksne gør præcis det for vores børn. Børnene bliver mødt med hjertet på det rette sted, de kan være sammen med småbørn og størrere børn, danske eller tyske, de er ud og oplever og bruger nærmiljøet i en børnegruppe som giver plads og rum til det enkelte barn og så er der hele tiden en meget professionelt og nærværende voksen til stede. Det er en bæredygtig fritidstilbud. Jeg synes det er synd at nogle velfungerende institutioner bliver nedlagt – især med argumentet om at skabe kvalitetsløft og fremtidens fritidstilbud, når børnene og voksne allerede trives særdeles godt. Hvis det her ikke er et økonomisk spørgsmål, hvorfor så nedlægge et fritidstilbud som allerede tilbyder det, man efterlyser?