Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015
Indsendt af:
Marie Bertelsen
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
125
By:
København
Postnr.:
2100
Kære politikere i Københavns kommune. Tak for jeres forslag til Fremtidens Fritidstilbud. Min ælste datter går i skole på Sortedamskolen og fritdshjemmet Børnegården/Kometen på Ryesgade/Blegdamsvej. Og mit mellemste barn begynder i skole og fritidshjem til næste år. Jeg har fuld forståelse for, at I i kommunenen ser på mulighederne i fremtidens fritidsordning - særligt i lyset af skolereformen. Jeg synes dog ikke, at tidspunktet er særligt velvalgt. Med skolereformen er børnenes hverdag med læring og udfordringer blevet længere og de har mere end nogensinde brug for fritidshjem med ro og tryghed. Et sted, hvor de kan tage en snak med kendte voksne og overskue at lege med de børn, de er fortrolige med. Som jeg forstår jeres forslag, så ønsker I, at etablere ”superinstitutioner” med mange hundrede børn og et stort antal voksne. Jeg synes, det er vanskeligt at se andre argumenter end besparelser og effektivtet i en sådan løsning. Jeg har svært ved at se, at det kan komme børnene til gode og jeg er meget bekymret for hvad det - sammen med skolereformen - kan få af konsekvenser for vores børns trivsel - og derfor for vores mulighed for som forældre med to fuldtidsjobs at bevare troen på, at vi kan lade vores børn vokse op i byen med alle de muligheder det også giver. Skolereformen har et potentiale på mange områder. Så kære politikere: lad dog vores børn, lærere og pædagoger få lidt ro til at få mulighederne i reformen til at folde sig ud. Vent med at ødelægge de mange velfungerende fritidstilbud. Tænk på, at det er børnene, der i sidste ende kommer til at betale den højeste pris. Med venlig hilsen Marie Bertelsen
Læs høringssvar fra Marie Bertelsen
Indsendt af:
Conni Wacherhausen
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
124
By:
København NV
Postnr.:
2400
Vores søn skal starte på Holbergskolen til sommer. Det altid været en selvfølge, at vores drenge skal i den lokale folkeskole, men nu vakler vi. Først skolereformen og nu dette... De 3 fritidstilbud knyttet til Holbergskolen har vi kun hørt godt om. Drivhuset og Skrænten har været forud, og har allerede etableret fælles ledelse. Det undrer os derfor meget, at Skrænten nu står til lukning. Drivhuset står til mere end en fordobling af antal børn. Det kan vi slet ikke se, hvordan skulle kunne lade sig gøre, medmindre vi taler burbørn. Det er begrænsede udendørs arealer til både Drivhuset og skolen, og samtidig hører vi, at børn rør sig for lidt. Vi savner konkrete svar på, hvordan det nye fritidsbud vil blive bedre end de der alle findes. Det lugter mest af alt af en spareøvelse på vores børns bekostning. Brug i stedet tiden på, at få skolereformen ordentlig implementeret. Vi skulle jo nødig fortryde at vi satsede alt på Folkeskolen. Med venlig hilsen Conni Wacherhausen
Læs høringssvar fra Conni Wacherhausen
Indsendt af:
Daniel Park Nielsen
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
123
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Personalet på Kbh. Inst. Trekløveren
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
I henhold til forslaget for Bellahøj skole i forbindelse med Fremtiden fritidsreform kommer her høringssvar fra Trekløverens personalegruppe. 1:1 organiseringen og lokal forankring af fritidstilbud i klynger Vi kan kun opfordre til at bevare fritidshjemmene Trekløveren og Skansebjerg, samt fritids- og ungdomsklub under klynge BH4 - Bellabyen. • Dels for at opfylde kravene om en 1:1 ledelse med skolen. • Vi har været i klynge siden 2011, dengang var det en strategisk og langsigtet beslutning om at ændre institutions- og ledelsesstruktur og kultur med henblik på en fremtidssikring af attraktive fritidstilbud, arbejdspladser og kvalitet i kerneopgaven. Det er til dels opnået - der er altid rum til forbedring, men hvorfor så stoppe en succes? • Samtidig også fordi, at vi som klynge har iværksat en masse tværinstitutionelle pædagogiske aktiviteter og udnytter det kæmpe læringspotentiale, der ligger i en klynge med institutioner, der dækker fra 0-18 år. • Fritidshjemmene udgør et unikt læringsrum, der ikke findes tilsvarende andre steder i vores samfund. De er den eneste arena, der i sin form er aldersintegreret og samtidig voksenstøttet. Fritidshjemmene er en arena med et bredt blik, der tilbyder et langt bredere udviklingspotentiale for det enkelte barn ift. f.eks. skole og fritids- og sportsforeninger. • Fremtidsperspektivet for bevarelse af fritidshjem under klyngen vil også være, at når skolereformen evt. ophører vil der stadig væk fysisk være institutioner, der kan benyttes som før! Så skal man ikke til at opføre nye. • Vores arbejde med chanceulighed, kulturfællesskaber vil drage fordel af den større økonomiske bæredygtighed der tilbydes i en klynge. "...Fritidstilbuddene skal derfor udvikles, så de er fagligt og økonomisk bæredygtige i fremtiden. Det kræver nye måder at arbejde på." "...Både for at bevare fokus på god sammenhæng i børnenes liv og på tværs af forvaltningens forskellige tilbud, og for at sikre organisatorisk og økonomisk sammenhæng i den nye struktur, er det nødvendigt at se på strukturen på det samlede børne- og ungeområdet, herunder den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud, fritidstilbud og folkeskole. " "...Pkt. 6: Der skabes den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, så folkeskolen i højere grad bliver forældrenes førstevalg" • Det er netop det vi har opnået med vores tværinstitutionelle samarbejde indenfor klyngen. Der arbejdes hen imod den lette overgang fra 0-6 års området til 6-9 års området til 10-14 års området for til sidst at overgå til ungdomsklub. Som det er nu vil man på baggrund af Trekløverens integration og deltagelse i det pædagogiske arbejde på 0-6 års området rent faktisk kunne gå fra 0-18 år med kendte voksne hele vejen! • Der er i det tværinstitutionelle samarbejde større mulighed for udnyttelse af personlige individuelle kompetencer, kvaliteter og pædagogisk mangfoldighed og faglighed. Fritidscenter? "... Kommunikation og inddragelse Arbejdet med Fremtidens Fritidstilbud berører mange mennesker, og det er afgørende, at forvaltningen sikrer kommunikationen til børn, forældre og medarbejdere, som er berørt af omlægningen, og dialogen med de relevante samarbejdspartnere." "...Fritidscentre for de 10-13 årige dækker flere skoler, de har som oftest flere matrikler tilknyttet, og der tages udgangspunkt i de tilgængelige faciliteter." • De unge i vores område tog i sin tid selv initiativ til at få oprettet en ungdomsklub på Trekløveren. Et af argumenterne var, beliggenheden af Skramleren, da det lå i deres nærmiljø og vante miljø. Så hvis implementeringen af fritidscenter "Bellahøj/Brønshøj" sker som planlagt, frygter vi, at det resulterer i, at de unge bare vil hænge ud i nærmiljøet, men uden tilknytning til fritidscentret. Dette resulterer nok større frekvens af hærværk og lign. Dette understøttes bl.a. af flere samtaler med de unge om fremtiden fritidstilbud og planerne herom, samt en øget frekvens af hærværk i nærmiljøet, når ungdomsklubben har lukket. De unge udtrykker selv, at de gider ikke en kæmpe klub i BHU, men bare et hyggeligt sted, hvor de kan være og have ejerskab i. • Hvis vi bibeholder fritidsklub og ungdomsklub i klyngen skal det ske med udgangspunkt i tilgængelige faciliteter/matrikler i klyngen. • Så skal de unge høres sker det gennem dette høringssvar, da der ikke er særlig mange andre, der kæmper for, at de bliver hørt og har en stemme. Personalemæssige konsekvenser Vælger man at rykke fritidshjemmene og klubtilbuddene ud af klyngestrukturen ser vi flere problematikker i forhold til de selv samme principper i arbejder ud fra : "... der skal være fokus på, at kunne fastholde en stabil og kvalificeret medarbejdergruppe, som kan sikre en sammenhæng i børnenes liv, der skaber grobund for tryghed, trivsel og læring" • Det vil for mange personaler på vores institution ikke være en attraktiv arbejdsplads, hvis man kommer ud af klyngen, og hvor er så den stabilitet og det trygge miljø så henne. Vores institution har altid været en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og trivsel - det vil vi gerne forsætte med! • Det vil være svært at bevare kerneopgaven med børnenes/de unges alsidige sociale, kulturelle, sproglige og æstetiske dannelse hvis det ikke længere er en attraktiv arbejdsplads i trivsel. Fysiske rammer • Det er en forudsætning, at der sker en gennemgribende renovation af Skramleren, da de fysiske rammer ikke forsvarlige efter vores mening både økonomiske, men også som børnenes opholdssted. Der er mange forældrehenvendelse ang. indeklimaet og bygningernes tilstand. Dette bør ske uanset udfaldet af fremtiden fritidstilbud. Det er et krav fra vores side, at der kommer en høringsrunde nr.2, hvor det pædagogiske personale får mulighed for at kvalificere de endelige organisatoriske og strukturelle løsninger omkring Bellahøj skole, så der sker en lokal forankring og ejerskab blandt det pædagogiske personale, der skal arbejde i den nye virkelighed. Vendinger som "fastholde børnene/de unge" og "trygge miljøer" nævnes i flæng, men det bliver ikke resultatet af denne reform, medmindre der lyttes til borgerne, det pædagogiske personale og børnene/de unge!
Læs høringssvar fra Daniel Park Nielsen
Indsendt af:
Forældre fra 0D, Tove Ditlevsens skole
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
122
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1670
“It is easier to build strong children than to repair broken men” - Frederick Douglass Forældrene i 0.D. på Tove Ditlevsens skole, med børn på Saxogårdens og Garvergårdens fritidshjem, er bekymrede over kommunens planer på fritidshjemsområdet. Vi er bekymrede for vores børns trivsel og dannelse, for vores ret til selv at vælge hvad der er bedst for vores børn og for mangfoldigheden og nærværet i deres fritidsliv. Vi oplever 1:1 modellen med deraf følgende reduktion i antallet af fritidshjem som en spareøvelse, der ikke bygger på velbeskrevne pædagogiske principper. Vi sætter spørgsmålstegn ved hvad der reelt bliver sparet, når hele øvelsen er implementeret. Vi tror udgifterne blot rykker til andre kasser med børnene som tabere i det store spil. Vi vil foreslå: • Brug pædagogerne! Anerkend pædagogernes arbejde. De er først blevet tilsidesat af en skolereform og derefter kørt ud på et sidespor som led i et ønske om at spare. Lærerne løber for stærkt, mens pædagogerne ikke har timer nok. Vi siger derfor - fordel timerne bedre. Pædagogerne er i høj grad med til at skabe spændende læring for vores børn gennem alternative læringsformer, ture, bevægelse mm. For Saxogården og Garvergården udmønter det sig f.eks. i ture på klatrevæggen, fisketure, dykkekurser, tegneture til Glyptoteket, alt sammen pga. dedikerede pædagoger med passion for netop disse aktiviteter. Dette understøtter at børnenes læringsniveauet højnes, hvilket er et af kardinalpunkterne i skolereformen. • Forebyg mobning! Det er forældrenes oplevelse at børn i mindre institutioner oplever mere nærvær end børn i større institutioner. Der er mere tid og overskud til det enkelte barn. Det skaber trygge børn og forebygger konflikter og mobning, samt inkluderer både de støjende og de stille børn. Det er nemt at samle børnene for at give en fælles besked og ligeledes nemt for de voksne at kommunikere, hvilket giver frihed og handlemuligheder. Denne form for kommunikation er vanskelig i større institutioner. • Styrk mangfoldighed! Med en stor-KKFO på næsten 500 børn fordelt på flere matrikler på og ved skolen, frygter vi en opdeling af børnene i årgange. Dermed vil de pædagogiske fordele ved aldersintegration, som vi har i de nuværende institutioner, gå tabt. Vi skræmmes også ved tanken om kæmpeinstitutioner med særlige rum til de stille, til de sårbare og til de støjende – det er efter vores mening ikke inklusion. • Støt folkeskolen! Også muligheden for at vælge forskellige fritidstilbud i vores nærmiljø vil gå tabt. Vi frygter at de nye planer resulterer i at ressourcestærke forældre, som har valgt det mindre, selvstændige fritidstilbud, helt vælger folkeskolen fra til fordel for mindre privatskoler. Det udhuler folkeskolen som en samlende institution i vores by og samfund, som et sted hvor modsætninger mødes og lærer af hinanden. Det ønsker vi ikke sker. • Skab læring gennem leg! Vi synes, det er vigtigt at skelne mellem fritid og arbejdstid. Det er i fritiden børnene leger sig igennem alt det de har lært i skolen. Derfor er det vigtigt, de tydeligt oplever hvornår arbejdsdagen slutter og fritiden begynder. En fortsættelse af fritiden på skolen vil ikke være motiverende for børnene. Skolens lokaler og udearealer, eller dem der findes i den i planen kortlagte radius på 400 mtr., er alt for små til at rumme antallet af børn og stimulere dem gennem leg og bevægelse en hel dag. Saxo- og Garvergården er nok små, men der er rigeligt plads til leg både ude og inde. • Bevar den lokale forankring! På turen fra skolen til fritidshjemmene lærer børnene deres nærmiljø at kende og vice-versa. Det skaber tryghed, respekt og ansvar. Børnene lærer desuden at færdes i trafikken. Turen er et sceneskift og mange konflikter eller grupperinger, der har været i løbet af dagen går i opløsning. Samtidig får børnene luft og bevægelse. Set i det lys er følgeordningen en succes og 1:1-planens krav om max 400 meter til fritidsinstitutionen stiller vi os uforstående overfor. Hvis ønsket er at give skolerne flere lokaler, så byg ud eller brug fritidshjemmene – de er der allerede. • Slå bremsen i! Udspillet kommer alt for tæt på andre tiltag i skolen, som inklusionen af mindre ressourcestærke børn og en skolereform der langt fra har fundet fodfæste. Vi kender endnu ikke konsekvenserne af disse tiltag og mener derfor, at det på nuværende tidspunkt er uansvarligt at knytte fritidstilbuddet tættere til skolen. Vi henstiller til, at I giver skoler og institutioner tid til at få helhedsskolen til at fungere for både børn og voksne, inden I går videre med 1:1. Helhed er ikke at bygge et fritidshjem klods op ad skolen med plads til alle, men at få pædagogerne aktivt med i børnenes skoledag og skabe gode samarbejder. Styrk relationerne, brug det der allerede er og som fungerer – byg op i stedet for at rive ned. • Ja til netværk! Vi ønsker ikke en fritidshjemsstruktur udenfor klynger og netværk. Vi ønsker ikke en kæmpe KKFO. Netværk gør stærk! Topstyring er for virksomheder, ikke for børneinstitutioner. Mvh forældrene i 0.D, Tove Ditlevsens Skole, Vesterbro
Læs høringssvar fra Forældre fra 0D, Tove Ditlevsens skole
Indsendt af:
J. T. F. Hansen
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
121
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Kære politikere. Et fritidshjem til en skole burde ikke være en løsning på noget. Jeg har barn på Remisen/Komettens fritidshjem som jeg er utrolig glad for. Remisen og Kometten har ikke været sammensat i mere end halvanden års tid men har fået et fantastisk samarbejde op at køre med deres super gode faciliteter. De giver mit barn en tryg hverdag med andre muligheder og faciliteter end der måtte være på skolen. Mit barn går på Sortedam skolen. Jeg ser det ikke som bæredygtig at putte 300-400 børn i skolens kkfo. Pladsen er for trang både ude og inde. Derudover valgte mig og min kone også et fritidshjem som IKKE skulle være på skolens område for at vores barn ikke "skulle få nok" af at være der. Vi besluttede Remisen/Kometten fritidshjem var det bedste for vores barn, og vi har i den grad ikke fortrudt. Vi vil derimod hellere anbefale netop det fritidshjem.... Vores fremtid er vores børn så lad os alle gøre det der er bedst for dem. Bevar fritidshjemmene, giv forældre en mulighed for at vælge, GIV BØRNENE PLADS.
Læs høringssvar fra J. T. F. Hansen
Indsendt af:
Anne Mette Thorgils
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
120
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud - Islandsbrygge Kære politiker i Børne- og Ungdomsudvalget, Med forslaget om at omdanne en samlet fritidsordning for Skolen på Islands Brygge med ca 500 børn, ser jeg mig nødsaget til at byde ind med flg kritikpunkter, baseret på at jeg via mine børn har kendskab til både de små fritidshjem og skolens Skibet. 1) Min dreng i 1. kl. går på Skibet (har tidligere gået på en af de selvstændige fritidshjem), og børnetallet er på nuværende tidspunkt meget højt. Alene det faktum at I/Skibet har valgt at placere 3. klasserne i barakker på skolens areal, bekræfter mig i, at der IKKE er plads til flere børn på Skibet, hvis børnelivet skal tilrettelægges ansvarligt. 2) Som uddannet lærer finder jeg det afgørende for at børn har mulighed for at skifte miljø med dertilhørende fagpersoner, aktiviteter og rammer i løbet af en 8 timers dag. Alene for at have muligheden for at være en anden end i skolens rammer. Hvis Skibet skal udvides, så kan jeg ikke se andre muligheder end at inddrage skolens lokaler/undervisningsrum. Jeg er overbevist om at børn skal have (og har krav på) luftforandring i løbet af lang dag. Hvordan vil I løse de fysiske rammer på Skibet uden at inddrage klasseværelser og etablere yderligere sløje barakker? 3) Allerede på nuværende tidspunkt er det vanskeligt for Skibets personale at kende alle børn, og dermed forsvinder det nære for det enkelte barn. Med inklusionen indtog ansvarliggjort af bl.a. jer, minder jeg jer om at tage ansvar for disse børn, der har brug for mindre rammer, tæt kontakt med personale og en særlig pædagogisk indsats. Det ansvar, mener jeg, at I løber fra ved at lave stordriftsfordele. 4) Hvori består det frie skole- og fritidshjem valg efter en evt sammenligning? Måske tager jeg fejl, men jeg troede det var et juridisk grundvilkår som borger til skolebørn? 5) Hvori er der taget højde for det eksplosive stigende børnetal på Islands Brygge jf nybyggerierne med tilflytning af over 90% børnefamilier? Så længe at en evt. ny skole ikke er lige på trapperne, finder jeg det uansvarligt at gamble med små børns institutionelle liv. Som uddannet cand. pæd. ant. og særdeles godt bekendt med forskning indenfor børn og deres sfære, kan jeg ikke finde belæg for at stordriftsfordele skulle være til gavn for det enkelte barn, som I har ansvaret for i en skole/fritidshjem sammenhæng. Måske vil I oplyse mig om en forskningsbaseret undersøgelse herom? Alternativt er I velkommen til at kontakte mig, så vil jeg gerne være ansvarlig for at udarbejde en sådan for jer. Og på den baggrund kan vi sagligt og ansvarligt diskutere, hvordan fremtidens fritidshjemstilbud skal se ud for børn. 6) Ligesom skoledistriktet for Islands Brygge for 2 år siden, blev omlagt - stort set midt om natten - i et flygtigt tempo, ser jeg lign paralleller til disse hastige beslutninger om besparelser på området. Det virker uigennemtænkt og mest af alt foregår disse kommunale beslutninger hen over hovedet på de berørte borgere. Det skaber mistillid, utryghed og en generel politikerlede. 7) Vil I være ansvarlige for at tilbyde børn og pædagogerne at færdes på 2m2 pr. barn i et fritidshjem i Kbh fremadrettet? (Anbefalinger jf Arbejdsmiljøloven er baseret på 10 m2 pr. ansat (kilde http://www.arbejdsmiljoviden.dk/.../Indr.../Storrumskontorer) Eller vil I trylle med Skibets m2 og inddrage legeplads, toiletter og garderobeskabe i det samlede tal, for at skabe "sammenhæng" i jeres beregningslogikker? Jeg forventer en grundig og klar uddybning heraf inden jeres besparelser træder i kraft. Jeg - som oprigtigt bekymret forælder til 2 skolebørn - ser frem til at blive hørt, det ville være første skridt på vejen til et anstændigt børneliv. Mvh Anne Mette Thorgils
Læs høringssvar fra Anne Mette Thorgils
Indsendt af:
Clive Maclay og Ulf Torstensen
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
119
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge IB8, BUF, KK
By:
København K
Postnr.:
1418
Fra Ledelsen i Klynge IB8
Læs høringssvar fra Clive Maclay og Ulf Torstensen
Indsendt af:
Clive Maclay og Ulf Torstensen
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
118
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge IB8, BUF, Københavns Kommune
By:
København K
Postnr.:
1418
Fremtidens fritidstilbud Christianshavn
Læs høringssvar fra Clive Maclay og Ulf Torstensen
Indsendt af:
Thomas Lehmann
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
117
Virksomhed / Organisation :
Privatperson
By:
København NV
Postnr.:
2400
Først og fremmest, tak til KK for at der gives plads til tanker og kommentarer på dette site. Vores ældste barn går i 0. klasse på Holbergskolen og på Drivhuset på Emdrupvej. Om godt et år kan vores mindste barn forhåbentlig følge sin storesøster. Drivhuset er en absolut velfungerende institution og en tryg base for børnene. Personalet er engagerede og allestedsnærværende. De kender børnene indgående og ungerne er fuldt ud trygge ved de ”voksne”. Når begge forældre, som vi, arbejder på fuld tid udgør skole og fritidsinstitution en stor del af vores barns hverdag. Så er det dejligt at der tages hånd om børnene og at der, hvis behovet viser sig, altid er tid til snak og råd fra personalet. Nu ønsker man så at flå disse velfungerende miljøer fra hinanden og erstatte dem med ”superinstitutioner”. Antallet af børn i disse enheder er i sig selv ganske skræmmende og den nærhed vi kender i dag er i bedste fald stærkt truet. Man skal vel være økonomisk trængt politiker for at kunne argumentere positivt for denne løsning. Jeg er i hvert fald dybt bekymret for vores børns fortsatte trivsel hvis dette bliver virkelighed. Den omsiggribende skolereform sidste år har bekymret os en del. Nu er den iværksat men det er vel for tidligt at drage konklusioner. Mange praktiske problemer omkring implementeringen af reformen henstår fortsat uløst. Det er ironisk nok skolereformen der afstedkommer det økonomiske pres på fritidstilbuddene men tidspunktet kunne vel næppe være mindre velvalgt. Så kære politikere: Få skolereformen indkørt, evalueret og ændret/justeret. Lad fritidstilbuddene være, de fungerer godt. Tænk på at det er jeres vælgeres børn, vores kæreste eje, der står for skud :-) Med Venlig Hilsen Thomas Lehmann Læs i øvrigt Politiken: http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2524317/leder-paa-fritidshjem-intet-viser-at-store-institutioner-gavner-boernene/
Læs høringssvar fra Thomas Lehmann
Indsendt af:
Malene Hansen
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
116
Virksomhed / Organisation :
Smørblomsten
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Fra en bekymret mor Tænk at i synes det er ok at børnene skal have mindre plads end burhøns ? Hvilke børn tror i der kommer ud af det her ? Jeg kan hurtigt komme med et forslag : umotiverede unge børn der ik gider gå i skole/SFO osv fordi de trænger til en pause fra larm og konstante konflikter som alle forældre ved der kommer i mangel af personale . Jeg selv påtænker at melde mit barn ud af fritidshjemmet hvis de vælger at lukke de små fritidshjem , hvordan vi får det til at hænge sammen ved jeg ik , Jeg ved bare at mit barn ikke skal tvinges til at være sammen med 4-500 børn hver evig eneste dag for det ku jeg ikke selv !! Håber i stopper op og tænker jer om I ødelægger alt det gode desværre øv øv
Læs høringssvar fra Malene Hansen
Indsendt af:
Anne Toksvig Bjerg
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
115
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsen i Klynge VE1
By:
København V
Postnr.:
1663
Se vedhæftede PDF.
Læs høringssvar fra Anne Toksvig Bjerg
Indsendt af:
Klynge NB1 forældrebestyrelse
Dato: 27. januar 2015
Svarnummer:
114
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelse
By:
København
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Klynge NB1  forældrebestyrelse
Indsendt af:
Trine Anker
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
113
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
Kbh. V.
Postnr.:
1663
Vores to børn går på Saxogårdens fritidshjem – en af de små børneoaser på Vesterbro, som nu er lukningstruet. Saxogårdens dygtige og engagerede pædagoger og medhjælpere har gennem mange år skabt rammerne for et rigt børneliv, adskilt fra skolen med en ti minutters gåtur gennem byen. En gåtur som mange af børnene skønner på, og som er med til at gøre dem trafikvante og godt bekendte med deres nærmiljø. Saxogårdens pædagoger har altid haft blik for børn, der periodevist har haft behov for ekstra støtte og har haft overskud og vilje til at sætte ind overfor problemer, som let kan overses i skolehverdagen, hvor lærerene af gode grunde kan have svært ved at finde tid til at arbejde med at løsne op for uhensigtsmæssige mønstre i børnegrupperne. Vi frygter, at en lukning af de små fritidshjem i København og en efterfølgende sammenlægning ti l store institutioner vil forårsage at børn, som har behov for ekstra støtte, i det daglige eller periodevist, vil blive overset i mængden. Vi kan desuden være bange for, at de mange dygtige pædagoger, som holder af deres arbejde, fordi de ved, at de har tid og mulighed for at være opmærksomme på det enkelte barn, vil opleve sammenlægningerne af institutionerne, som en stor forringelse af deres arbejdsvilkår med opsigelser og sygemeldinger til følge. Vi har svært ved at forstå, hvorfor der planlægges opførsel af nye institutioner i umiddelbar nærhed af skolerne, når der eksisterer gode bygninger, som allerede er indrettet til formålet, indenfor 10 minutters gang fra de samme skoler. Desuden synes vi, det virker uigennemtænkt at en så gennemgribende forandring planlægges gennemført meget kort tid efter skolereformen, som endnu ikke har fundet sit ståsted på mange skoler. Kære politikere: Læg bånd på forandringstrangen og bevar de små og gode fritidshjem i København. Mvh. Andreas Ugorskij og Trine Anker
Læs høringssvar fra Trine Anker
Indsendt af:
Nina Nørgaard
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
112
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsen /Udflytterbørnehaven Nordtoftegård
By:
NV
Postnr.:
2400
Dette høringssvar er fra bestyrelsen ved Udflytterbørnehaven Nordtoftegård. Som forældre til børn, der kommer til at starte i skole til "Fremtidens fritidstilbud" i de kommende år, er vi bekymrede for, hvilket fritidstilbud vi kommer til at få tilbudt til vores børn. Børnehaven optager hovedsagligt børn på Brønshøj, Bellahøj og Utterslev Skoledistrikter. Da fritidsordningen ved Utterslev Skole allerede er en 1:1 ordning, gælder vores bekymringer især Bellahøj og Brønshøj Skole. Kommunens oplæg indeholder mange gode tanker om kontinuitet i børnenes hverdag og om at fastholde et højt pædagogisk niveau. Vores bekymringer går på, om disse ambitioner kan fastholdes og omsættes til en tryg og overskuelig hverdag til børnene i indskolingsfasen. Af kommunens oplæg fremgår, at der skal arbejdes med at udvikle robuste og funktionelle overgangsløsninger, men det er svært for os se dette realiseret i praksis. Det er svært at se, hvordan det kan undgås, at de midlertidige løsninger man vil etablere i overgangsperioden på den ene eller den anden måde vil være dårligere end de permanente tilbud, som man påtænker at etablere. Formulering af kvalitative minimumskrav Vi efterlyser, at kommunen formulerer kvalitative minimumskrav til fremtidens fritidstilbud - især i forhold til de midlertidige løsninger, men også langsigtet til de permanente tilbud. Vi er bekymrede for børnenes voksentilknytning i store fritidsinstitutioner på omkring 500 børn, og spørger derfor til, hvordan man vil sikre kontinuitet i børnenes voksenkontakt. Vi er bekymrede for de børn, der af den ene eller anden årsag har behov for at blive skærmet fra for mange indtryk og de børn, som har behov for ekstra støtte og opmærksomhed fra voksne Vi er bekymrede for de lokaler, som vores børn skal opholde sig i - at der er for mange børn samlet og at lokalerne ikke har de faciliteter, som man bør forvente af et fritidstilbud. Samme bekymring gælder udendørsfaciliteterne - både med hensyn til udbuddet af legemuligheder/legeredskaber og det øgede slid på klatrestativer, gynger med videre, der vil komme. Særligt vedrørende Bellahøj Skole For Bellahøj Skoles vedkommende går kommunens plan på at bibeholde til eksisterende fritidshjem Skansebjerg og Trekløveren Skamleren/Pomfritten men med et øget optag og en udbygning på skolens område. Vores bekymring her går især på, hvordan man kan sikre en robust/funktionel overgangsløsning, hvor børnene ikke bliver berørt af ud/tilbygningen indtil de nye lokaler er klar. Særligt vedrørende Brønshøj Skole Inden for de givne rammer er finder vi det mest hensigtsmæssigt med etablering af en fritidsordning på Brønshøj Gamle skole, så fritidsordningen bliver fysisk (og mentalt) adskilt fra skolen. Det kræver efter vores mening dog en gennemtænkt ombygning, så lokalerne ikke fremstår som klasselokaler, men som et brugbart fritidstilbud. Da skolen hidtil har været brugt til 0. og 1. klasse, rejser der sig dog også et spørgsmål om bygningerne og udendørsfaciliteterne har kapacitet til at rumme fritidstilbud for 0. - 3. klasse. Vi finder derfor en nedlæggelse af de eksisterende fritidshjem med en midlertidig ordning fra 1. august 2015 forhastet og urealistisk i forhold til at skabe et robust og funktionelt overgangstilbud. Med venlig hilsen Nordtoftegård Udflytterbørnehave
Læs høringssvar fra Nina Nørgaard
Indsendt af:
Anders Bach Petersen
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
111
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Må jeg tillade mig at copy/paste, eller måske bare henvise til, et tidligere indlæg (22.01.15 Lara Iversen). Jeg har en datter, der er klassekammerat med Laras søn Mathias, i 2V. på Husum skole. Min datter, Nanna, startede også på fritidshjemmet "Stafetten", men efter grundig overvejelse (og ventetid),fik vi hende overflyttet til "Smørblomsten", og grundene var de samme!. Nanna er også særligt sensitiv, og havde ofte oplevelsen af at, være "blot en i mængden". Hun var ofte overladt til sig selv, i en institution hvor nærhed, tryghed og faste rammer, ikke havde samme høje prioritet som de har i "Smørblomsten". Vi har efter skiftet, oplevet en datter der er vokset, blevet mere selvstændig, udadvendt og har fået et større selvværd. Derfor vil jeg gerne opfordre til at, bevare "Smørblomsten", som netop IKKE er et sted hvor Nanna blot er "en i mængden".
Læs høringssvar fra Anders Bach Petersen
Indsendt af:
Mette Fløystrup
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
110
Virksomhed / Organisation :
Skrammellegepladsen/Lundehusskolen/Ydre østerbro
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Kære Børne-Unge udvalg Jeg kan ligeså godt indrømme det – Jeg forstår ikke, at I rent fagligt og politisk kan forsvare at nedlægge en kulturbærende institution som Skrammellegepladsen med så enestående et engagement, en høj faglighed og et fantastisk børnelæringsmiljø, i en
 tid, hvor netop disse værdier er så politisk prioriterede. Men hånd i hånd med de mange bekymringer og protester over at lukke vores børns fristed, for at samle dem i kæmpeinstitutioner, er min undren stor ift.: 
1) At forvaltningen ikke tidligere i denne proces har inddraget alle de lokale (forældre)ressourcer der er på ydre østerbro? 
2) At man allerede før vedtagelsen af budgettet og høringsprocessen for den lokale implementering i vores område har kunne lægge sig fast på, at Skrammellegepladsen efter al sandsynlighed nedlægges som fritidshjem? Jeg hører til en stor flok dybt engagerede forældre, der gerne vil inddrages og indvolveres, men i denne proces føler jeg mig forbigået og talt ned til. Vi kæmper for Skrammellegepladsen, men i øvrigt bruger vi en del af vores fritid til at bidrage til Ydre Østerbro og er stærkt repræsenterede i Områdefornyelsen, i bestyrelser, i børnehaver, og i diverse udvalg på Lundehusskolen. Vi er Tordenskjolds soldater, som står klar, når der skal vælges medlemmer til styregrupper, følgegrupper, trivselsgrupper, kontaktforældre, når der skal etableres musikskoler, cafeer m.m. 
Det gør vi med glæde, for det falder os naturligt at engagere os i det omgivende samfund og være med til at skabe de bedste rammer for et godt børne- og voksenliv på ydre Østerbro. At skabe de bedste rammer ved jeg også er jeres ønske, og jeg har
 samtidig forståelse for, at I som politikere i Københavns Kommune er 
underlagt nationale lovkrav om f.eks. folkeskolereformen og
besparelser. Jeg forstår også godt, at I med de nye retningslinjer for fritidstilbud mener, at I bruger skattekronerne bedst muligt.
 Sidstnævnte er jeg ikke enig i, men jeg tænker, det fælles mål må kunne nås, hvis vi går i dialog og samarbejder. Gode argumenter og diskussioner er i min bog med til at definere et stærkt demokrati. Hvad der derimod ikke er demokratisk er, når forvaltningen i 1. fase af processen fremlægger en plan, som mere ligner en implementeringsplan end et forslag. Kunne I spole lidt tilbage og lade alle os engagerede borgere blive inddraget? Kunne vi sætte os ned og brainstorme og udveksle ideer og samarbejde i stedet for at kommentere på et høringsforslag, der på ingen måde er lokal opbakning til? Kunne I lade forvaltningens kassebriller ligge et øjeblik og høre på andre forslag til at sikre sammenhæng og økonomisk bæredygtighed i fritidstilbuddene? I min optik er der ikke pt. tale om en demokratisk proces, og den nuværende høring er blot en pseudohøring, hvis vi forældre, pædagoger og børn ikke får reel mulighed for at gøre indsigelse mod de planer, som vil have stor indflydelse på vores liv. Skulle I køre videre med den plan, der er i høring, er jeg vældig bekymret for, at det ikke kun går ud over Skrammel, men også rammer Lundehusskolen og hele ydre Østerbro generelt. Mange af Tordenskjolds soldater har tilvalgt den lokale folkeskole pga. den række af fantastiske fritidstilbud, der er knyttet til skolen. Men lukker de, forringes både mangfoldigheden og valgfriheden i fritidstilbud, og det vil være endnu et argument til fordel for privatskolen. Set i børneperspektiv er det vel heller ikke rimeligt, at det er de samme årgange som nu (helt ærligt) betaler prisen for Folkeskolereformen, der også skal rammes på fritidstilbuddene. På mig virker det som om, logikken er ’når man har sagt a, må man også sige b’, men vær søde at stoppe op. Vent. Tænk jer om. Hør på os. Vi kender vores lokalområde, og vi vil rigtig gerne finde gode løsninger. Lad os bidrage konstruktivt og sammen finde holdbare lokale løsninger inden for den økonomiske ramme. Børn og forældre er forskellige - One size does not fit all. De bedste hilsner Mette Fløystrup mettekf@gmail.com
Læs høringssvar fra Mette Fløystrup
Indsendt af:
Iben Johnsen
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
109
Virksomhed / Organisation :
Smørblomsten
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Indlæg fra en bekymret forældre. Jeg er meget bekymret over udsigten til lukning af min søns fritidshjem Smørblomsten. Smørblomsten har gennem mange år været det mest søgte, og mest populære fritidshjem tilknyttet Husum Skole på trods af, at det også er det mindste. Det må da være et tydeligt bevis for, hvad det er vi forældre ønsker for vores børn. Hvordan kan det være, at det så er det fritidshjem man vil lukke?? Jeg kan simpelthen ikke se rimeligheden i, at de børn som går på smørblomsten skal splittes op og fordeles på Trommen & Stafetten. Vi har ikke ønsket Smørblomsten, for så at havne på trommen eller stafetten. Hvis vi mente at de 2 fritidshjem havde det mest optimale tilbud til vores barn, så havde vi valgt dem fra starten. Det kan ikke være børnenes tarv, som der bliver tænkt på her. Jeg mener, at man som minimum bør beholde de 3 fritidshjem som de er i dag, indtil man har bygget nye faciliteter på Husum Skole, som kan rumme de 3 fritidshjem. Det er vigtigt, at man i denne proces tænker meget mere i at bevare de eksisterende fritidshjem, hvor nogle måske skal flyttes til nye faciliteter med ny ledelsesstruktur, frem for at lukke vores gode fritidshjem, for at starte forfra, med alt det kaos, som det vil medføre. Smørblomsten er et gammelt fritidshjem med gode værdier, traditioner, og personale der har været der i mange år (= en god arbejdsplads). Dette er ikke bygget op over en nat, men har taget mange, mange år at bygge op. En anden løsning kunne være at samle stafetten og Trommen på skolen, og så i stedet samle alle institutionerne på smørumvej fra 0 år – 18 år inkl. Smørblomsten under samlet ledelse. Dette er en unik mulighed for at skabe en rød tråd gennem hele barnets institutionsliv. Min store søn, som i dag går i 6. klasse går i dag i klub (smørhullet). At han har kunne gå fra vuggestue, videre til børnehave, videre til fritidshjem og nu til klub med stort set de samme børn har betydet: Han har aldrig oplevet de store skift, Han har fulgtes hele vejen med børn han kender, De nye voksne har altid været velkendte ansigter, der eksistere ikke mobning, Han har stadig i en alder af 12 år lyst til at komme i klubben sammen med sine venner, Skolestarten har været meget nem, da han også går i klasse med mange børn som han har fulgtes med siden børnehaven. Vi har i dag i københavns kommune et fritidstilbud af MEGET høj kvalitet, sammenlignet med andre steder i landet. Det er et gode, som der absolut ikke bør slækkes på, da det i sidste ende kommer vores børn tilgode. Min kollega har børn som går i Skole & SFO i Glostrup kommune, og det hun fortæller er skræmmende, og alt det som jeg frygter det vil ende med i København, hvis ikke I stopper lidt op og tænker jer godt om. Smørblomsten: Alle børn siger hver dag goddag og farvel til en voksen SFO i Glostrup: Alle børn logger sig selv ind og ud via en computer Smørblomsten: Der er kontrol med at alle børn møder ind fra skole. Børnene skal som hovedregel hentes af forældrene. Tidligst fra sidst i 3. klasse kan man en gang i mellem aftale med en voksen at barnet selv går hjem til aftalt tid. SFO i Glostrup: Her må børnene fra 0.klasse selv bestemme om de går hjem eller om de går i SFO. Computersystemet holder styr med om børnene er kommet eller ej. Smørblomsten: Når man henter sit barn, så har de voksne altid styr på hvor han er, hvordan han har haft det i løbet af dagen, og hvad han har lavet i løbet af dagen: SFO i Glostrup: Det kan tage op til 30. min at finde dit barn. De voksne har ikke styr på hvor de er eller hvad de har lavet i løbet af dagen. Smørblomsten: Når man henter sit barn er alle de voksne altid i gang med forskellige aktiviteter med børnene. Der er et tæt bånd mellem alle voksne og børn. SFO i Glostrup: De voksne har for det meste travlt med andre ting end at lege med børnene. Børnene har ikke knyttet tætte bånd til de voksne. Der er simpelthen for mange forskellige voksne. Smørblomsten: Alle forældre siger goddag og farvel til en voksen når de henter deres børn. De fleste forældre benytter lejligheden til at tage en kop kaffe i køkkenet med nogle af de andre forældre, mens børnene leger færdigt og rydder op. SFO i Glostrup: De fleste forældre kender ikke hinanden og afhentning af sit barn foregår ofte uden kontakt med en voksen. Computersystemet holder styr på at nu er barnet gået. Ovenstående tilstande i SFO'en er en direkte konsekvens af sammenlægningen af 3 mindre SFO'er for få år siden. Jeg vil opfordre jer på det kraftigste til at tage ud og besøge Smørblomsten og opleve, den nærhed og tryghed der er tilstede. Tag så bagefter ud og besøg nogle af de største SFO'er i kan finde og mærk forskellen. Prøv om I kan finde nogle forældre, som har deres børn i de store SFO'er, som er super tilfredse med løsningen. Jeg møder dem i hvert fald ikke i min hverdag. Jeg ønsker som de fleste andre forældre selvfølgelig, at vores fritidshjem får lov til at forsætte uforandret evt. med en anden ledelsesstruktur. Er dette ikke muligt, så er det mit håb, at I slår bremsen lidt i og sikre, at der for de enkelte skoler er etableret faciliteter, hvor det er tænkt ind, at de nuværende fritidshjem kan flytte hen og forblive selvstændige enheder, inden i gennemfører nogen ændringer. M.v.h Iben Johnsen
Læs høringssvar fra Iben Johnsen
Indsendt af:
Thomas Capral Henriksen
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
108
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Først og fremmest tak for muligheden for at kommentere på dette vigtige emne, som fremtidens fritidstilbud i København er. Det er positivt, at B&U-udvalget også opfordrer berørte borgere til at afgive høringssvar, så man få det mest oplyste beslutningsgrundlag. Det er utroligt vigtigt, at vi i Københavns Kommunes får skabt et godt, trygt og lærerigt miljø omkring de Københavnske folkeskoler. Folkeskolerne er i dag under pres og flere og flere fravælger folkeskoler af forskellige årsager, men vi er en del der har tilvalgt folkeskolen – ikke mindst pga. et godt fritidstilbud. Fritidstilbud i form af fritidshjem mv. er en meget væsentlig del af det at skabe et godt miljø og en god og tryg hverdag for vores børn. Det er derfor væsentligt, at vi holder fast i gode fritidstilbud i de Københavnske folkeskoler, hvis man fortsat vil have børn til at vælge folkeskolen. Dette valg af folkeskole omfatter i høj grad også fritidstilbuddet, som hænger sammen med folkeskolen. Det er derfor meget positivt, når B&U-udvalget i beslutningen af 10. december 2014 ønsker at understrege at 1:1 organiseringen ikke nødvendigvis betyder ”organisering af mursten” og at den fremtidige fritidsstruktur sagtens kan have fritidstilbud, der ligger på flere matrikler. Samtidig er det positivt at et stort flertal af udvalget lægger vægt på ”at diversitet i tilbuddene samt institutioner i forskellige størrelser respekteres således, at man som borger har bedre mulighed for at vælge et tilbud som passer godt til den enkelte familie.” Disse overordnede og gode intentioner skal dog afspejles i de konkrete udmøntningsplaner for at være noget værd. Og de fremlagte planer for Korsager Skole er ikke i tråd med ovenstående politiske beslutning. Konkret er jeg i den heldige situation, at min søn går på fritidshjemmet Storegårdsvej. Et fritidshjem med virkelig kvalificerede medarbejdere, gode og store udearealer, et godt pædagogisk miljø, engagement, indlevelse og glæde - et sted, som børnene virkelige holder af at komme. Og ikke mindst er det et nødvendigt afbræk fra en ellers lang skoledag, som børnene har behov for og har stor glæde af. Jeg mener ikke, at man med det konkrete oplæg om at sammenlægge institutionerne i området fysisk vil kunne bibeholde de fordele, som vi i dag oplever ved at have vores barn på fritidshjemmet Storegårdsvej. Hvis den kommende 1:1 struktur betyder at fritidshjemmet på lokaliteten Storegårdsvej nedlægges, som forvaltningen lægger op til, er der en række praktiske og sociale/pædagogiske udfordringer: - Den eksisterende legeplads i indskolingen og samtidig KKFO’ens legeplads vil være meget lille til 450 børn. Dette forslås løst med at undersøge mulighederne for ”satellit-udearealer”. Det synes at være et en lidt underlig løsning, da der dels ikke er mange ledige arealer i umiddelbar nærhed af skolen – og at man jo netop på fritidshjemmet Storegårdsvej allerede har store og gode udearealer. En nærliggende løsning er derfor at bevare fritidshjemmet på Storegårdsvej på denne lokalitet. - Hvordan forestiller man sig at etablere et tilstrækkeligt stort indendørsområde til fritidscenteret på skolen, hvor der reelt er plads til børnene samtidig med, at de er i nogenlunde i nærheden af pædagoger, som de kender og er trygge ved? Min egen søn var i starten noget trykket ved at starte et sted med 100 børn. Jeg har hørt fra andre forældre, at deres børn synes, det har været endda meget vanskeligt at starte på et sted med 180 børn, da voksenkontakten var alt for lille. Det er svært at forstille sig at nye børn nemt kan falde til blandt 450 børn. - Hvordan vil man sikre et afbræk i børnenes hverdag, så de reelt oplever at have fritid, ved at de i løbet af dagen kommer til et andet sted med hen og får anden inspiration end skolen? Det er helt sikkert at mange børn – inkl. min søn – som har brug for dette afbræk. - Hvad forestiller man sig omkring bemanding af institutionen? Det virker voldsomt at stedets pædagoger skal kunne have et nært forhold til 450 børn. Jeg oplever på fritidshjemmet Storegårdsvej et utroligt engageret, kompetent og nærværende personale, som virkelig gør det til et sted, hvor børnene har svært ved at tage hjem fra sidst på eftermiddagen, fordi de bare har lyst til at blive lidt længere for at lege og lære. Min søn går på Korsager Skole i Brønshøj, en skole som vi gerne vil støtte op om, men kun i det omfang at man gennem skole og fritidstilbud, kan skabe gode trygge rammer for vores børn gennem hele dagen. Hvis der etableres en kæmpe-institution kunne jeg forstille mig, at det bliver svært for Korsager skole at være attraktiv for skoledistriktets børn. Det ville være ærgerligt, hvis fritidscenteret skal trække ned, da jeg indtil videre kun har positivt at sige om Korsagers indskoling! Det er muligt, at der er en beslutning om 1:1 institutioner ved skolerne, men, som det også fremgår af forslaget, kan dette godt være fordelt på flere lokaliteter. Som jeg læser høringssvaret opfordres man også til at forholde sig til den såkaldte model 2 eller 3. Jeg vil i den forbindelse bakke op om model 3, hvis klynger indebærer, at det diversificerede fritidstilbud, i så fald være en del af en større klynge. Det er imidlertid ikke til læse specielt klart ud af materialet, så jeg håber at dette vil blive nærmere beskrevet i forbindelse med den detaljerede høring senere i år. Såfremt der organisatorisk på en eller anden måde skal ske en delvis sammenlægning af KKFO’en ved Korsager skole og Fritidshjemmet Storegårdsvej, vil jeg i den forbindelse opfordre til fokus på at sikre en kompetent pædagogisk ledelse med fokus på børnenes trivsel. Jeg vil i den forbindelse opfordre til at give Marianne Lundberg mulighed for at få en fremtrædende rolle, hvis hun ønsker det, da hun udviser en meget kompetent ledelsesstil på Storegaardsvej. Og en god leder tiltrækker gode medarbejdere, hvilket giver glade børn. Det lyder simpelt – og det er det egentlig også, hvis man ikke i sin iver for omstrukturering ødelægger det, som fungerer godt. Hvis politikernes ønske om at sikre at ”diversitet i tilbuddene samt institutioner i forskellige størrelser respekteres således, at man som borger har bedre mulighed for at vælge et tilbud som passer godt til den enkelte familie”, skal tages alvorligt, er det nødvendigt at fritidstilbuddet ved Korsager skole bevares på flere lokaliteter med nogenlunde den nuværende størrelsesorden mht. antallet af børn. Én mega-institution til opbevaring af 450 børn uden nogle nævneværdige udearealer vil i hvert fald være i direkte modstrid med dette politiske ønske. Og det vil jo netop ikke efterlade noget som helst valg for den enkelte familie – andet end at droppe folkeskolen. Jeg håber, at forvaltningen vil tage det politiske ønske til diversiteten i tilbuddene med i det næste udkast til implementeringsplan fsva. tilbuddene omkring Korsager skole. så både fritidstilbuddene – og dermed den københavnske folkeskole - forbliver et attraktivt valg for ens børn. Med venlig hilsen Thomas Capral Henriksen
Læs høringssvar fra Thomas Capral Henriksen
Indsendt af:
Forældre til børn i 0.D og 0.E på Guldberg Skole, Nørrebro
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
107
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedr. 'Fremtidens Fritidstilbud' Kære Børne- og Ungeudvalg, I december sang vores børn for børne- og ungeborgmesteren, Pia Allerslev, ved den officielle åbning af deres fritidshjem Kastanjehuset, der er tilknyttet Guldberg Skole på Nørrebro. Dagen inden havde Børne- og Ungeudvalget vedtaget en indstilling, der medfører at fritidshjemmet skal lukke igen. Det er af mange grunde helt uforståeligt, at Kastanjehuset, men også mange andre mindre fritidstilbud, skal lukkes, og som forældre mener vi ikke, at kommunens grundlag er velovervejet, hvilket vi forklarer følgende. Vi vil desuden gøre opmærksom på at der er fejl i beslutningsoplægget vedrørende Guldberg Skole. Værn om velfungerende mindre fritidshjem. De er vigtige for forældre, når vi vælger folkeskolen Københavns Kommune tilbyder gode og mangfoldige fritidstilbud. Som forældre er dette afgørende for os, når vi skal træffe vigtige beslutninger om vores børns skolegang og fremtid. Vi har alle med glæde lige valgt den lokale folkeskole, Guldberg Skole, til vores børn. Muligheden for at vælge mellem gode og ikke for store fritidshjem, var en meget vigtig faktor i denne beslutning og noget, der klart var med til at gøre den lokale skole til et oplagt valg. Børn er forskellige og har behov for forskellige tilbud – det giver den nuværende alsidighed og størrelse på fritidshjemmene mulighed for. Vi har meget lidt lyst til at lægge børn til et kæmpestort fritidshjem og frygter, at det i fremtiden vil betyde, at færre forældre med samme naturlighed vælger folkeskolen, og at den positive udvikling på bydelens skoler dermed vendes. Principielt er vi også bekymrede over, at det frie valg indskrænkes med indførelsen af 1:1 modellen på fritidsområdet. Byg ikke skolegårde mindre. Børn skal kunne bevæge sig Det undrer os, at det at nedlægge bl.a. Kastanjehusets nyrenoverede lokaler for at bygge en helt ny bygning, der kan huse 448 børn, foreslås som en økonomisk besparelse i oplægget ’Fremtidens Fritidstilbud’. Det er dyrt at bygge nyt, og det virker som uhensigtsmæssig brug af ressourcer at ombygge nyrenoverede lokaler igen. Der er desuden flere praktiske problemer med planen: For det første er Guldberg skole ikke firsporet, som der står i oplægget, men nu femsporet. De 448 børn er vel dermed reelt flere – hvor skal de være? Er oplægget gennemarbejdet nok? Skolen er i forvejen pladsmæssigt udfordret pga. det store elevoptag. En udbygning/tilbygning/nybygning af ét samlet fritidshjem på skolens matrikel i Sjællandsgade kan kun ligge i skolegården, hvor pladsen allerede nu er trang. Børnene har brug for fysisk bevægelse i løbet af skoledagen og enhver der passerer skolen i et frikvarter kan se, at gårdens kapacitet udnyttes maksimalt. Folkeskolereformens sigte på bevægelse i undervisningen og i løbet af skoledagen ser vi i øvrigt nødigt besværliggjort af ringe pladsforhold i fx skolegården. Et sceneskift og en gåtur midt på dagen er ikke et problem, men en styrke I oplægget til forslaget gøres det til et problem, hvis fritidshjem ligger mere end et par hundrede meter fra skolen. Vi oplever det som en kæmpe fordel. Det giver et nødvendigt afbræk i børnenes dag at forlade skolens bygninger og bevæge sig et andet sted hen. Vi oplever børn, der nyder gåturen og som nyder det fysiske sceneskift den bringer med sig. Efter en lang skoledag giver gåturen et tiltrængt pusterum i frisk luft. I en skolehverdag med fokus på bevægelse, ser vi det også som unaturligt, at en spadseretur på 500-600 meter skulle være et problem for 6-10 årige børn. Godt samarbejde mellem lærere og pædagoger under nuværende struktur Der er allerede nu et rigtig godt og velintegreret samarbejde mellem fritidshjem og skole. Klassens børn går på samme fritidshjem, og pædagoger fra Kastanjehuset deltager i nogle af klassens timer og bidrager meget positivt med stor faglig dygtighed. Derudover er børnenes primærpædagoger fra Kastanjehuset altid tilstede i klassen i de sidste 15 minutter af skoledagen, hvormed der sikres et godt overlap og relevant overlevering. Vi oplever ligeledes, at klassens lærere og pædagoger fra Kastanjehuset samarbejder om spændende og afvekslende undervisningsforløb. Nogle dage foregår dele af undervisningen på Kastanjehuset, hvor skolen kan udnytte og drage fordel af fritidshjemmets inspirerende værkstedslokaler. Vi ser ikke behovet for et nyt stort fritidshjem som en nødvendighed og et argument for, at dette kan ske. Det findes allerede. Endnu et skift for vores børn i Kastanjehuset Vores børn startede i august deres fritidshjemliv i midlertidige barakker for så at flytte til det rigtige Kastanjehus, der siden blev indviet af borgmesteren. Det skift var hårdt og krævede energi af børnene, men det var heldigvis et skift til gode, og troede vi: Permanente, lokaler. Ikke desto mindre føler vi som forældre, at vores børn, der også lige er startet i skole, har taget de skift man kan kræve af dem. En fysisk lukning af det nyåbnede fritidshjem virker forhastet og uhensigtsmæssig både pædagogisk, praktisk og økonomisk. Kastanjehuset - et fantastisk sted for vores børn Kastanjehusets fritidshjem er præget af stort pædagogisk overskud og initiativ, ambitiøs ledelse, nærvær og boblende glæde. Og altså, dejlige nye og overskuelige lokaler der er indrettet lige præcis til fritidshjemsbørn. Som forældre har det været en fornøjelse at opleve den store nærhed og gode kontakt, som pædagogerne har med vores børn. Vi kan konstatere, at børnene er glade og bliver set som de små mennesker, de er. Der er plads til dem alle, og deres forskellige behov for støtte og udvikling tilgodeses. Fritidshjemmets størrelse og fysiske rammer er helt afgørende den trivsel – en trivsel som et fritidshjem med 448 børn ikke kan give. Stordrift på bekostning af nærhed, trivsel og opsparet kultur og ekspertise Velfungerende institutioner er et værdifuldt gode, som kommunen bør værne om. Lad være at ødelægge det, der fungerer. En fysisk sammenlægning kan koste dyrt, også i tab af oparbejdet pædagogik, mangfoldighed i fritidstilbud, personaleopsigelser og nærhed. Vi frygter at det vil koste vores børn dyrt i tryghed og trivsel. Fritidshjem på forskellige matrikler af overskuelig størrelse og med forskellige profiler udgør en vigtig ressource i københavnske børns liv. Tiden på fritidshjemmet er vigtig for vores børn. Skoledagen er blevet længere og fritidshjem udgør et vigtigt forum for, at de selvstændigt, men støttet, kan dyrke (egne) interesser og udvikle andre kompetencer end dem skolen sigter på. Sociale kompetencer, kreativ udfoldelse og leg med konstruktion og teknik er værdifuldt og vigtigt for børnene, og med personalet i Kastanjehuset kyndige og engagerede facilitering er det sjov understøttende undervisning i praksis. Udover det sceneskift, som Kastanjehusets fysiske lokalitet giver, så vil vi også fremhæve vigtigheden af de eksisterende rammer og størrelsen på fritidstilbuddet. Som borgmesteren ved selvsyn kunne konstatere ved indvielsen, så er der mulighed for at trække sig tilbage i mindre rum. Det giver ro og fordybelse. Samtidig er der plads til fysisk udfoldelse, vilde lege, motorisk udvikling og inspirerende kreative værksteder. På grund af fritidshjemmets størrelse kender børnene alle de voksne og de voksne kender alle børnene, hvilket er essentielt for såvel børnenes tryghed, som for personalets mulighed for at arbejde pædagogisk med børnenes udvikling. Småt er godt fordi det giver den tætte voksenkontakt, som alle undersøgelser peger på er forudsætningen for et godt institutionsliv. Småt er også godt, fordi det sikrer den overskuelighed og ro, som er så vigtig for børnenes trivsel. Vi frygter at fysisk sammenlægning og stordrift vil medføre stressede børn. Særligt er vi nervøse for at tabet af nærhed vil have en social slagside. Mindre tæt voksenkontakt og tryghed øger risikoen for at børn der har brug for ekstra støtte overses. For børn der har svært ved at overskue skoledagens krav og udfordringer kan roen, overskueligheden og den anderledes kompetenceudvikling på fritidshjemmet betyde alverden. Kære politikere. Ødelæg ikke noget, der virker. Vores børn har brug for ro og nærhed - ikke kæmpe institutioner Vi er meget glade for vores børns velfungerende mindre fritidshjem, og tilbuddet har blandt andet bekræftet os i, at den lokale folkeskole var det rigtige valg for vores børn. Den ambitiøse og kompetente ledelse af institutionen har været afgørende for opbygningen og driften af det, og det bekymrer os at der lægges op til at ændre ledelsesstrukturen. Som det er nu er fritidshjemmet en integreret del af et hus med både vuggestue og børnehave og det giver mange pædagogiske muligheder. Ligeledes er vi særdeles bekymrede over planerne om fysisk at sammenlægge fritidshjemmene tilknyttet Guldberg Skole. Vi noterer os derfor med glæde at der i ’Fremtidens Fritidstilbud’ lægges op til at fritidshjemmene også i fremtiden kan ligge på flere matrikler og at der dermed er åbent for, at det også i fremtiden er muligt at sikre den nærhed og overskuelighed vi kan konstatere er så vigtig for vores børn. Med venlig hilsen Forældrene til børnene i 0.D og 0.E på Guldberg Skole/Kastanjehusets fritidshjem
Læs høringssvar fra Forældre til børn i 0.D og 0.E på Guldberg Skole, Nørrebro
Indsendt af:
Christoffer Albertsen
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
106
By:
Valby
Postnr.:
2500
Som far til 2 og pædagog, har jeg førstehånds kendskab til hvad det betyder for børnene ikke at have tætte relationer til de voksne der arbejder på fritidshjemmene. Der er ikke tid til at arbejde med børnens sociale relationer - i værste tilfælde ender det med en generation af afstumpede, asociale individer. Det vil kun gøre ondt være hvis kommunen vælger at lukke de små fritidshjem - og personligt vil jeg seriøst overveje at melde mine børn ud!
Læs høringssvar fra Christoffer Albertsen
Indsendt af:
Helle Elslund
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
105
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge Ø9
By:
København
Postnr.:
2100
MEDudvalget i Klynge Ø9 anbefaler, at der besluttes en sammenhængende og bæredygtig løsning for Kommunens børn i fritidshjem og klubber. Derfor peger MEDudvalget på, at Kommunens fritidstilbud som nu, forankres i Klyngerne. En forankring i eksisterende klynger vil øge muligheden for fortsat at styrke kvaliteten i børns fritidsliv – kerneopgaven. Arbejdet med chancelighed, børn og unges kulturfællesskaber og leg, vil drage fordel af den økonomiske bæredygtighed klyngerne tilbyder. Derudover vil fritidstilbuddenes forankring i klynger fastholde BUFs ønske om et sammenhængende fagligt perspektiv på 0 – 18års området. Det er MEDudvalgets anbefaling at fritidspædagogiske tilbud kun forankres i klyngerne. Klynger er den eneste fremtidssikrede og langtidsholdbare løsning for en bæredygtig pædagogisk, personalemæssig, ledelsesmæssig, økonomisk og arbejdsmiljømæssig udvikling. Da klyngestrukturen blev indført i 2011, var der tale om en strategisk og langsigtet beslutning om en ændret institutions- og ledelsesstruktur og kultur, med henblik på at fremtidssikre attraktive dag- og fritidstilbud med kvalitet i kerneopgaven og som attraktiv arbejdsplads. Med baggrund i ovenstående argumentation vil MEDudvalget derfor anbefale, at fritidstilbud fortsat forankres i klynger. Det skal tillige anbefales, at der foretages en 2. høringsrunde, hvor alle får mulighed for at kvalificere de endelige organisatoriske og strukturelle lokalløsninger omkring 1 til 1 ledelse for, at sikre lokal forankring og ejerskab blandt det personale og den ledelse der skal arbejde i den nye virkelighed. På MEDudvalget i Klynge Ø9s vegne Med venlig hilsen Helle Elslund Næstformand.
Læs høringssvar fra Helle Elslund
Indsendt af:
Jannie Madsen
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
104
Virksomhed / Organisation :
Lundehus/Skrammel
By:
København
Postnr.:
2100
Som en udløber af folkeskolereformen vil Københavns kommune tage livet af de små fritidshjem herunder Skrammellegepladsen i Emdrup. Verdens ældste byggelegeplads. 72 år i 2015. Kendt og elsket af generationer af familier i lokalområdet. Optaget i den danske kulturkanon som noget ganske særligt. Skrammellegepladsen vækker interesse internationalt og modtager ofte besøg fra udlandet. I dag er Skrammellegepladsen en aldersintegreret institution for børn fra 0. -7. klasse. Børn har andre behov end boglig læring. De har også behov for at lege vildt, at kunne trække sig tilbage, at kunne indgå i andre fællesskaber end klassen og at få tid til at rette op på dagen hvis den har været dum. Hvis man skal følge folkeskolereformens tanker om helhed i børns liv bør man netop satse på at børnene får mulighed for at stifte bekendtskab med de særlige udfordringer og glæder det giver at være store og små tæt sammen gennem mange år. Børnene spejler sig i hinanden og udviser stor omsorg og interesse for de andre. Store som små. Det lange tidsspænd giver en høj grad af aktivt medejerskab, ”det er vores skrammel!” Dagliglivet på Skrammel byder på fantastiske muligheder for læring i pædagogisk trygge rammer. Her får børnene mulighed for at få eller bygge sig et hus og passe deres egen have. De oplever friheden til at brænde sig på en brændenælde, slå sig over fingrene med en hammer lære forhandlingens svære kunst og føle det ægte og direkte demokrati på egen krop og sjæl. Det tilhørsforhold børnene får til eget hus og have og de relationer det er med til at opbygge mellem børnene er specielt for Skrammellegepladsen og giver børnene et rygstød resten af livet. Den stolthed børnene føler når de kommer hjem med egne kartofler og gulerødder er ubeskrivelig og meget glædesfyldt. Ærter man selv har sået smager dobbelt så godt. Børnene på Skrammellegepladsen er udebørn hele sommeren. Det indendørs lukkes ned og alle er ude. Udelivet stimulerer både sanser og motorik. Nogen vander have, andre spiller fodbold og andre igen bygger hus. Konflikter opstår og konflikter løses. Nogen gange regn andre gange sol. Skrammel er så vigtigt i børnenes liv at de vender tilbage gang på gang for at hilse på eller for nogens vedkommende at søge arbejde efter de er stoppet. Nogle kommer endda med deres børnebørn for at vise dem ’mit gamle skrammel’. Spørger man gamle Skrammelbørn hvad de husker fra deres tid på Skrammel optræder ordet fristed gang på gang. Frihed til at være, til at lukke døren og være alene med sin bedste ven. Eller holde fest i eget hus. Rettigheder, men også pligter. Ansvar både for sig selv og de andre. At blive set og anerkendt som den man er af både kammerater og voksne. Den omstrukturering der nu truer i Københavns kommune kan vise sig at få fatale konsekvenser for ikke alene børn og forældre på Skrammellegepladsen, men også for Lundehusskolen og lokalområdet som helhed, idet rigtig mange børn først og fremmest går på den lokale skole fordi fritidstilbuddene er så gode. Risikoen er at man udhuler skolens muligheder for at arbejde konstruktivt med børn fra alle samfundslag. Venlig hilsen på vegne af tidligere medarbejdere på Skrammellegepladsen. Alice Glud pædagog og tidligere skrammelbarn, Lotte Timm pædagog, Arne Tams Jürgensen pædagog, Susanne Rasmusen pædagog, Esben Berg pædagog og tidligere skrammelbarn, Jonas Colin Hansen pædagogmedhjælper, Lauritz Høyen Rasmussen pædagogmedhjælper, Frede Olsen og Mette Breinegaard gårdmænd, Jannie Madsen tidligere leder af Skrammellegepladsen.
Læs høringssvar fra Jannie Madsen
Indsendt af:
Peter Stennicke
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
103
Virksomhed / Organisation :
Heibergskolen
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Skolebestyrelsen ved Heibergskolen anbefaler at Fritidshjemmet Borgen, som er beliggende på samme matrikel som Heibergskolen, og er det eneste fritidshjem der optager elever fra Heibergskolen overgår til at blive KKFO. Der er en række fordele ved at Heibergskolen og Borgen indgår i en tættere ledelsesmæssig sammenhæng som skole og KKFO • Skole og KKFO kan arbejde ud fra det samme pædagogiske værdigrundlag, og de samme overordnede principper, hvilket giver en bedre sammenhæng i børnenes hverdag, trivsel og udvikling. • Samarbejde om enkeltbørn og familier er smidigere, når samarbejdet foregår indenfor den samme enhed. KKFO kan være en del af skolens ressourcecenter. • Det tættere samarbejde vil øge muligheden for fælles udnyttelse af ressourcer; fx teknisk og administrativt personale og lokaler til fordel for både skole og fritidstilbud. • En fælles administration giver en bedre og billigere drift af både skole og fritidstilbud. • En fælles ledelse giver en bedre gensidig forståelse mellem skole og fritidstilbud. • 'Stærkt samarbejde' og fælles personale som fx skolepædagoger kommer bedre i spil, når skole og fritidstilbud er i samme organisation. • På sigt bør muligheden for at sikre pædagogerne fuldtidsstillinger være bedre, når fritidstilbuddet er en KKFO. • Skolen bør få bedre mulighed for at udnytte pædagogernes arbejdstid, når der er tale om en KKFO - fx i lighed med Gentofte, hvor KKFO ( GFO) -personalet kan være omkring eleverne hele dagen. • Formiddagstiden i en KKFO kan udnyttes bedre end i et fritidshjem, da børnene jo er på skolen og ikke på fritidshjemmet. • Bedre muligheder for fælles planlægning mellem skole og KKFO, så afsættet er børnenes behov. • Sundt og udviklende for både skoleledelse og fritidshjemsledelse, at være i samme ledelsesteam, da vi jo har en fælles opgave - med de sammen børn.
Læs høringssvar fra Peter Stennicke
Indsendt af:
Mikkel Hald
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
102
Virksomhed / Organisation :
Fritidshjemmet Storegårdsvej
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Det er med stor skuffelse og forundring, at læse forvaltningens udkast til Fremtidens Fritidstilbud. Efter at have læst og nærlæst gentagne gange, har jeg umådeligt svært ved at få øje på det fokus på børnene, som forvaltningen ellers lade pryde deres website. Jeg arbejder på et af de fritidshjem, som står til en mulig lukning, og hvor børnene skal flyttes over til Korsager skole KKFO. Det betyder i følge udsendte forslag, at det kan være et muligt scenarie med 450 børn i een institution. Her er det at forundringen sætter ind: hvis det bærende argument er økonomi; hvor er regnestykket for lokaleudvidelse/udearealudvidelse? Jeg har hørt forskellige tal udmeldt fra Else Sommer og hørt svimlende beløb (tallet 1 mia. blev nævnt) og samtidigt lade mig fortælle af kyndige at dette langt fra er nok, men at det nærmere vil koste det dobbelte. Jeg er ikke mere naiv end at jeg godt kan se der står besparelser i vente og riget fattes penge. Det er i min optik et spørgsmål om prioritering. Rettes blikket mod de fremtidige udfordringer - og her kan sagtens indberegnes børn der står som tabere i sammenlægningens hellige navn - er der fra min bakketop god økonomi i at lade mindre fritlæggende fritidshjem gøre det vi er gode til: give børn der har brug for at ligge skolerammerne fra sig (et behov der ikke er blevet mindre efter folkeskolereformen har stjålet mere af børnenes fritid) mulighed for fysisk og psykisk at skifte miljø. At komme på et fritidshjem der ikke har en klokke der ringer ind, men hvor det enkelte barn bliver mødt af voksne der kender barnet og dets familie, som kan tilbyde fantastiske fysiske rammer der er TILEGNET OG DESIGNET et fritidsliv hvor nærvær og omsorg er i høj kurs. Og ikke mindst hvor lederen er synlig for alle børn, forældre og personaler og dermed er tæt på de enkelte situationer der kunne påkræve lederhandling. Jeg har meget store betænkeligheder ved at proppe børnene ind i kæmpeinstitutioner. Det er meget muligt, at der ville foregå en form for inddeling i mindre enheder, men rammerne ville stadig være skole og mon ikke lederen ville være langt fra både personale, børn og forældre? Mon ikke det ville være en meget nærtliggende tanke, at gøre brug af voksne på stue 1 hvis en voksen på stue 2 er syg og altså på den måde skal forholde sig til mange flere børn og samtidig udføre sit pædagogiske arbejde uden at gå på kompromis med sin integritet? Kan der være et scenarie hvor morgenåbningen er lig med 2 voksne til potientielt 450 børn? Vil gangene indgå i kvadratmeterne som børnerum? Muligvis vil nogle børn kunne skøjte lige igennem en sådan sammenlægning, men de der ikke kan er i den grad tabere i spillet og det rimer ikke på det rigtige fokus fra forvaltningshånd. Der er derudover nogle klare grunde til at personaler har valgt at søge arbejde på fritlæggende fritidshjem og det er derfor ikke rimligt at tænke en naturlig overgang af pædagogisk personaler fra disse til kæmpeinstitution på skolen i KKFO-regi. Jeg håber, at forvaltningen og ikke mindst politikerne lytter til de mange røster, der stiller spørgsmålstegn ved de foreløbige udkast og tager børnene med i deres overvejelser. Til sidst en opfordring til alle lokalpolitikere: Tag på besøg på både fritidshjem og KKFO'er og tal med det pædagogiske personale og med forældregrupper. Det er ikke for sent at redde de fritlæggende fritidshjem, og hvorfor ikke bruge pengene på en fornuftig fritidspædagogik, der tilbyder både KKFO og fritidshjem? Med venlig hilsen Mikkel Hald
Læs høringssvar fra Mikkel Hald
Indsendt af:
Marie-Louise Sederberg
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
101
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forælder Brønshøj Skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar fra forældre på Fritidsklubben Hjørnet. Svaret er vedhæftet og sendt til Børne- og Ungeudvalget.
Læs høringssvar fra Marie-Louise Sederberg
Indsendt af:
Anna og Jeppe Lawaetz
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
100
By:
København K
Postnr.:
1069
I forbindelse med planerne om at sammenlægge fritidshjem og fritidsklubber ønsker vi at gøre indsigelse mod en evt. sammenlægning af FK2 i Dronning Louisegården med en større institution. FK2 optager pt tre klasser årligt, hvoraf de to kommer fra vores børns skole. Vores børn går på en fri grundskole og står således anderledes i forhold til den skolereform, der er implementeret i Folkeskolen. Da vores frie grundskole ikke har mulighed for at oprette et fritidsklub/fritidshjem er vi som borgere i København afhængige af de almene kommunale pasningstilbud i eftermiddagstimerne. Vores skole, Bordings Friskole, har de seneste år haft et stærkt socialpædagogisk samarbejde med FK2 i Dronning Louisegården, der er en mindre institution, der ligger ganske tæt på vores børns skole. Det er et samarbejde, der får ungerne til at gro og være glade børn. Vi håber derfor at der vil være plads til at opretholde det velfungerende samarbejde - der også kan tilgodese de frie grundskolers anderledes pasningsbehov i eftermiddagstimerne. Mange hilsner Anna og Jeppe Lawaetz
Læs høringssvar fra Anna  og Jeppe Lawaetz
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
99
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Kgs. Enghave Lokaludvalg
By:
Københacvn SV
Postnr.:
2450
Se venligst vedhæftede høringssvar, vedtaget på møde i Kgs. Enghave Lokaludvalg den 22. januar 2015.
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Sussi Lawætz
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
98
Virksomhed / Organisation :
Fritidshjem Smørblomsten Husum
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg er mor til en dreng på Fritidshjemmet Smørblomsten. Vi har tidligere haft vores datter på Smørblomsten, og det har været det bedste for hende at have 4 år i dette fantastiske pædagogiske (og trygge) miljø, som findes på fritidshjemmet Smørblomsten. Det er helt uforståeligt for mig, hvis man vil ødelægge/sammenlægge, det der fungerer bedst omkring Husum skole – nemlig fritidshjemmene. Det er her inklusion, integration og sociale kompentancer bliver bygget op omkring børnene - til gavn for både indlæring i skolen og trivsel blandt eleverne! Da det er et mindre sted, med rolige omgivelser (og meget kompetente og stabile voksne) giver det plads til, at børnene kan udfolde sig men også lære gode sociale regler. Jeg ser slet ikke dette ske i et større tilbud på skolen (der trods den er ’bevaringsværdi’ er gammel, nedslidt og slet ikke børnevenlig!). Fritidshjemmet ligger 3 min gang fra skolen, så nærheden er der allerede. Det har altid været godt for mine børn at få lov at komme ud af skolen og hen et mindre sted, hvor der er ro og gode voksne til at vende dagen og passe på dem. Husum skole er et kaos efter skolereformen, skiftende ledelse, masser af uuddannede vikarer og skiftende skemaer. Giv dog børnene ro omkring deres fritidstilbud nogle år, indtil skolen igen fungerer med den nye reform. Vi risikere at tabe nogle årgange på gulvet her! mvh Sussi Lawætz
Læs høringssvar fra Sussi Lawætz
Indsendt af:
Beritt Wingaa
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
97
Virksomhed / Organisation :
pædagog
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Kære politikker. Det er meget muligt at I vil implementere 1:1. det kan god være at det er en kompleks struktur med små enheder. Enheder som reelt for 10 år siden hed stor enhed. Vi er 5 fritidsinstitutioner som netop fungerer og alle i mere eller mindre omfang er tilknyttet én skole. Nogle er selvejende – nogle kommunale. Og længe leve for det. Nogle børn fungerer og flyder med i store KKFO’er, andre får muligheden for at vælge små nærværende og ikke nærliggende institutioner - som jeg oftest støder på I misforstår. KKFO’en er nært-liggende og ikke ensbetydende med nærværende. I skriver at I skal skabe en ny struktur for at have en sammenhængende dag. Mange børn i små enheder har allerede en sammenhængende dag. Husk på, at de integreret institutioner fra eks 0-10 år har de fleste børn været fra helt små. Det er da sammenhængende og trygt. I nævner at fritidslivet skal være en del af børnenes sammenhængende dag i firtidstilbuddet. Fritidslivet og fritidstilbuddet er to helt forskellige ting. I Kbh. er der så mange muligheder. Mulighederne bliver ”dræbt” og det frie valg frafalder. Vi skal da være så lykkelige over de mange forskellige tilbud Kbh. har at tilbyde. I fritidslivet gælder eget valg og egenbetaling og frivillige mennesker der opretholder det helt fantastisk. Det skal der ikke røres ved. Der er allerede masser af eksempler på at fritidslivet er gået til pga. skolereformen. I integreret institutioner fra 0-10 år er og findes der en bred vifte at muligheder aldersmæssigt. Det motiverer og er udfordrende for både børn og voksne. Pædagoger og børn er med i et sammenhængende og inkluderende miljø der på alle måder motiverer og styrker. 0-10 år integreret institutioner skaber netop sammenhæng, tryghed i børnenes liv. Meget vigtigt er, at barnet for muligheden for at bevæge sig i forskellige arenaer. Barnet skal have mulighed for at flere børn og voksne ser barnet forskelligt, for at få en mulighed for at få en anden rolle. Jeg har desværre ofte oplevet at - et barn i en uheldig rolle et sted - for gudskelov at blive set i en anden et andet sted. Det kan kun lades sig gøre ved et skift fra matrikel og andre voksne. Denne mulighed fjernes. Det er enormt sårbart for barnet. Giv nu muligheden for at være mangfoldig. Vi er er en storby og ikke en lille flække hvor ensartet og dygtiggørelse på et område er vejen frem. Længe leve mangfoldigheden, valgene og gud bevare Danmark.
Læs høringssvar fra Beritt Wingaa
Indsendt af:
Richard Hare
Dato: 26. januar 2015
Svarnummer:
96
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Trekløveren, (Pommefritten-Skramleren) Forældreråd
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Forældreråd på Trekløveren mener at vi har et kvalificeret tilbud, der lever op til de krav der stilles fra kommunens side. Vi har pt. integreret Fritidsjem og Fritidsklub plus Ungedomsklub på Trekløveren. I et område som Bellahøj, med mange sårbare børn og unge, er tilbuddet ikke bare godt det er højeste nødvendigt. BUF bør tage diskussionen med social forvaltning og politiet inden en endelig beslutning om evt. lukning af det tilbud blive taget. Risikoen er at mange års arbejde på sociale sammenhæng i området går tabte. På Trekløveren er vi, som forældre, glade for de muligheder institutionen giver vores børn for at nyde tid fri fra skolen. Nu hvor tid fri fra skolen bliver reduceret på grund af Folkeskolereformen finder vi det endnu vigtigere at kommunen investerer i udvikling og forbedring af fritidstilbud. Vi mener, at det kun kan ske ved at satse på mangfoldighed i tilbudsformer, der respekterer forskelle på børnene og lokaliteter imellem. Vi oplever i dag den meget positive effekt, det giver at have den samme lokalisering for fritidshjem og fritidsklub. Dette betyder bl.a. at børn op til 14 år ser, føler og tager medansvar for mindre børn ned til 0. kl., 5-6 års alderen samt at de yngste, føler en sikkerhed ved at kende nogle af de store allerede inden skolestart – Dette giver sammenhæng mellem skole og fritid. For os at se, er barndommen i dag under angreb og børn bliver teenageiseret tidligere og tidligere. Den nuværende ”sammenlokalisering” af fritids – hjem og klub, legetimere desuden de stores 11,12,13 og 14 - åriges trang og lyst til fortsat at lege, hvilket for nogle børn stadigt er meget vigtigt. Derfor mener vi at integreret fritidshjem og fritidsklub, fortsat bør være en del af fremtidens fritidstilbud. Ved at afskaffe dem, i et i forvejen belastet område, risikerer vi ikke kun at tvinge børn hurtigere ud af barndommen med også skabe flere sociale problemer i området. Vores Institution bliver snart 60 år gammel og der er i dag både forældre og ansatte der har gået her som børn. Dette afspejler en langtidsvarende og positiv tilhørsfølelse til Institutionen og Bellahøj området. Der er opstået en kultur over årene der giver en sammenhængeskraft, Bellahøj og de omkringliggende kvarter imellem. Ansatte, forældre, børn og unge der kender hinanden på kryds og tværs. Vi vil fremhæve hvor vigtigt fysisk afstand til skolen kan være for nogle børn, i nogle perioder, og her oplever vi at Trekløveren har en fordel vi gerne vi bevare. De to afdeling på Trekløveren spiller godt sammen; Pomfritten der deler matrikel med skolen og Bellahøj Skramlelegeplads (Skramleren) der ligger i parken adskilt fra skolen. Det giver børn mulighed for at søge væk fra skolen og over på Skramleren. Det nuværende forslag vil ikke ændre på det forhold for vores Institution men vi mener at Kommunens overordnet mål om sammenlokalisering af samtlige skoler og deres fritidsordninger generelt er en dårlig ide. Afstand – selv en lille afstand – kan betyde enormt meget for børnenes fornemmelse af, at have fri fra skolen.
Læs høringssvar fra Richard Hare

Sider