Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015
Indsendt af:
Kenneth B
Dato: 25. januar 2015
Svarnummer:
95
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Se venligst vedhæftet dokument.
Læs høringssvar fra Kenneth B
Indsendt af:
Anita Dombernowsky
Dato: 25. januar 2015
Svarnummer:
94
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære politikere, Et opråb fra Islandsbrygge –vores familie flyttede hertil og det var blandt andet på grund de eksisterende tilbud. Hele familien trives på Islandsbrygge og det vil vi gerne fortsætte med. En af de ting, vi vægter højt er de små institutioner, bestemt ikke på grund deres fysiske rammer, men måske på trods af de fysiske rammer. Vi synes det er rart, at vi som forældre kender de andre børns forældre, det er ikke utrygt eller besværligt at lave aftaler, når man ved hvem hinanden er. Ligesom at det forpligter –på flere niveauer. Ingen af vores børn har særlige behov, men vi har ikke behov for at være en del af de store institutioner -vi vil nemlig gerne have at de voksne, som passer på vores børn er glade i deres arbejdsliv og føler et ansvar for deres arbejdsplads. Ansvaret for at arbejdspladsen er et rart sted at være, for kollegaer og brugere (vores børn), ligger hos de ansatte og når et sted vokser, når kollegaer ikke føler sig forpligtiget over for hinanden, ja så forsvinder arbejdsglæden og det går også ud over brugerne -vores børn! Vores tre børn går i samme institution Bryggehuset –her kender vi alle de voksne og vikarerne som kommer i huset, vi ved hvem de studerende er og de samme mennesker har styr på hvem vi er. Det betyder meget og det betyder noget for vores søskende imellem. Jeg ved vores yngste datter, synes det er så dejligt, når storesøster kommer fra skole og går på gul stue for at tegne en tegning med hende. At man som børnehavebarn kan gå ind i fritten og vokse efter eget behov og når man som nyt fritbarn,kan suse tilbage på gul stue og få et kram og være den store igen. Børnene tilegner sig megen læring på den måde og vigtigst af alt, de bliver anerkendt for deres behov. Fancy rammer, masser af lego, musikrum er da dejligt, men skal Maslows behovspyramide opfyldes må vi starte fra bunden –at dække de fysiologiske behov, at dække behovet fro tryghed, at dække behovet for samhørighed, at dække behovet for påskønnelse er alle forudsætninger for at vi kan udvikle os og tilegne os ny læring. TRÆK vejret og VENT til den nye skole er klar og lav så en fornuftig plan, så vores børn kan blive sparet for at flytte rundt de næste mange år. Venlig hilsen Anita og Martin -forældre til Vigga, Smilla og Nanna -alle i Bryggehuset
Læs høringssvar fra Anita Dombernowsky
Indsendt af:
Eskild Hansen
Dato: 25. januar 2015
Svarnummer:
93
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vedr. Fremtidens Fritidstilbud Vi har haft vore to børn på fritidshjemmet Præstekær og den ældste også på klubben Hjørnet. Vi kan slet ikke forstå, at man nu vil nedlægge de to institutioner. Begge steder er børnene blevet mødt helt fantastisk og har kunnet udfolde forskellige sider af sig selv i takt med at de blev klar, fik mod på det og blev inspireret. Det helt specielle er, at der i en overskuelig ramme er mange forskellige muligheder, som man kan gå ombord i. Stedet er skabt specielt til det; det er noget andet end skolen også fysisk og personalemæssigt. Der er en pointe i at det er adskilt! I den stores klasse har der over flere år været problemer i pigegruppen med mobning m.v. Det var fritidshjemmet, der havde følingen, evnen og overskuddet til at gå ind i det. Og fastholde fokus over tiden. Skolen prøvede også forskellige gode ting, men det var fritidshjemmet der rykkede! Så kære politikere og embedsmænd: Vi skal forandre for at forbedre. Lad være med at ødelægge det, der fungerer allerbedst. Byg videre på det stærkeste! Dina & Eskild
Læs høringssvar fra Eskild Hansen
Indsendt af:
Torben Conrad
Dato: 25. januar 2015
Svarnummer:
92
Virksomhed / Organisation :
KFSU
By:
København N
Postnr.:
2200
Bevar de små fritidshjem - bevar Skrammellegepladsen Et bredt flertal i Københavns Kommune vil beslutte at nedlægge en række små fritidshjem for at samle børnene på mammutinstitutioner med 400 - 500 børn. Som kritikere har påpeget vil det betyde at børnene og deres forældre fratages valg muligheder og at man derved ser bort fra en del børns behov for mere overskuelige rammer. Som gammel Emdrupdreng bliver jeg særlig berørt af planerne om lukning af Skrammellegepladsen. Siden skrammellegepladsen i Emdrup åbnede den 15. august 1943 har tusinder af børn fra Emdrup, leget, gravet og bygget på Keldsøvej. Som gammelt skrammelbarn, synes jeg det er forfærdelige at ødelægge dette unikke sted, en børneby skabt af gamle brædder og børns fantasi, vilje og evne til at samarbejde med andre. En pædagogik, der tager udgangspunkt i det sanselige, de sanselige erfaringer, den materielle kultur, learning by doing, hands-on. Her lærte vi både at sætte ting sammen, konstruere huse, lave ildsteder, lave mad, og frem for alt lærte vi fællesskabets styrke. Vi hjalp med at holde brædderne, hjalp med at bygge, hjalp med at gøre rent, hjalp med at samle aviser ind. Skrammel legepladsen er en kulturarv, en ide, der er eksporteret til andre store byer i udlandet: Arbenteusspielplatz (Berlin), og junk playground (London). Steder der i dag ses som værdifulde for udvikling af kreativitet og innovative kompetencer i alle lande. Skrammellegepladsen giver moderne børn et modstykke til den digitale verden. Der er træarbejde, byggeprojekter, kreative værksteder, masser af frisk luft i grønne omgivelser, mangfoldighed, inklusion mm. Lige hvad der mangler i en storby. Det er vigtigt, at lære at tænke selv og tage nogle beslutninger selv. Det er også vigtigt, initiativerne kommer fra børnene selv. Vor verdensberømte maler Per Kirkeby udtaler, at det var her at grundlaget for hans kreativitet og skabertrang blev lagt. Han gik flere gange om ugen en time hver vej for at komme til Skrammellegepladsen. Her kunne man være sig selv og få værktøj at arbejde med, som var lidt farligt. Men man lærte at omgås det og blev bedre og bedre. Et fristed hvor der ikke hele tiden var nogen, der sagde at det må du ikke, det er du for lille til. I en tid hvor man snakker om håndens arbejde skal opvurderes, hvor der er brug for kloge hænder i Danmark, der er det paradoksalt at ødelægge et af de få steder, hvor børn får erfaring med håndværk. Små enheder er af stor værdi. Kvarterer og aktører omkring en lille institution kender til hinanden og udviser større tolerance i hverdagen udenfor institutionen. Der dannes venskaber og relationer på kryds og tværs. Bliver Skrammellegepladsen nedlagt, vil børnenes vilkår forringes, og en kultur udryddes.
Læs høringssvar fra Torben Conrad
Indsendt af:
Gregers Hummelmose
Dato: 24. januar 2015
Svarnummer:
91
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev og øvrige medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune Denne henvendelse vedr. fremtidens fritidstilbud v./ Husum Skole, herunder særligt Fritidshjemmet Smørblomsten. Som forældre til et barn, der er tilknyttet Fritidshjemmet Smørblomsten, er vi nød til at reagere, når Københavns Kommune sender et forslag i høring, som inden for en kort tidshorisont kan betyde, at institutionen formelt nedlægges når ”fritidshjemspladserne fra Smørblomsten flyttes til den samlede fritidsinstitution”. Forældre og børn på Husum Skole er begunstiget af, at have 3 forskellige fritidshjem (Smørblomsten, Trommen og Stafetten) liggende i umiddelbar nærhed (0-200 meter) fra skolen. Institutionerne opfylder dermed alle kriteriet om, at ”Institutionen skal være beliggende på skolens matrikel eller i umiddelbar nærhed af skolen, så fælles lokaleudnyttelse i videst muligt omfang er muligt”. Fritidshjemmenes nuværende placering gør det endvidere nemt for børnene at bevæge sig fra skolen til deres respektive fritidshjem direkte gennem den fredede Husumpark og opfylder dermed Københavns Kommunes rimelige ønske om nærhed mellem fritidshjem og skole. I dette tilfælde er børnenes vej tilmed tryg og trafiksikker. Som forældre med barn på Husum Skole, der første gang skal vælge fritidsinstitution, står man derfor umiddelbart overfor tre gode valgmuligheder. Vores valg faldt på Smørblomsten, og uden at vi i øvrigt skal forholde os til de to andre fritidshjem, så føler vi, at vi med dette valg har truffet den helt rigtige beslutning for vores barn. Vi ved, hvad vi har og har svært ved at tro, at alternativerne kan gøre det endnu bedre. Og hvorfor så det? Fordi Smørblomsten ganske enkelt er: • En overskuelig og veldrevet institution, hvor alle børn kender alle pædagoger og omvendt • En institution, der giver tryghed og nærvær for børn og forældre • En institution med en lang historie og traditioner, som børn og forældre ser frem til • En institution som qua sin størrelse gør det muligt for alle børn at deltage i alle større aktiviteter i fællesskab (teater, koloni, svømning o.l.) • En institution, hvor mobning og dårlig omgangstone er ikke-eksisterende (det får aldrig lov at spire på grund af det store fokus på fællesskab) • En institution, hvor de ældste børn lærer at tage godt imod nye børn, og hvor børnene forstår at begå sig på tværs af alder • En institution, der favner den forskellighed, der er repræsentativ for området • En institution med et erfarent, dedikeret og motiveret pædagogisk personale, der ofte yder lidt ekstra • En institution, hvor ledelse og personale i skolereformens år 1 har formået at fastholde principper og en høj pædagogiske kvalitet på trods af diverse udfordringer. Med dette udgangspunkt er det som forældre svært at se det fornuftige i det forslag til fremtidens fritidstilbud, som Københavns Kommune nu har sendt i høring, og hvor Smørblomstens eneste reelle mulighed for at bestå som institution med selvstændig matrikel gøres afhængig af de to andre fritidshjems potentielle kapacitetsmangler. Det virker usagligt og uforståeligt, og vi mener, at Københavns Kommune med denne formulering, reelt forsøger at foretage et endeligt fravalg af ét af tre fritidshjem i umiddelbar nærhed af Husum Skole allerede i høringsprocessen uden faglig argumentation. Det lægger efter vores mening et uhørt pres på institutionen Smørblomsten, personale, forældre og ikke mindst på Smørblomstens børn, som nu går og gør sig tanker om, hvad der skal ske med det fritidshjem, som de er kommet til at holde af. Samtidig nævnes det, at Fritidshjemmet Stafetten skal udbygges/ombygges til flere fritidshjemspladser, så der sammen med pladserne på Fritidshjemmet Trommen skabes en samlet kapacitet på 336 fritidshjemspladser til den 3 sporede Husum Skole. Når det af talmaterialet så i øvrigt fremgår, at det nuværende antal pladser på fritidshjem tilknyttet Husum Skole er 361 (dette inklusiv de 70 pladser på Fritidshjemmet Voldparken, hvis pladser dog nok overvejende knytter sig til elever ved Korsager Skole), så efterlader det på papiret ikke umiddelbart nogen stor kapacitetsmangel, der kan berettige til fortsat at opretholde Smørblomsten på en selvstændig matrikel. At Københavns Kommune vælger at angive et så præcist tal som 336 pladser virker nøje kalkuleret, da det tilsyneladende matcher kommunens forestilling om det samlede behov. Her er det dog værd at bemærke, at Husum Skole både i 2013 og 2014 har oprettet 4 spor i 0. klasse, og at antagelsen om Husum Skole som en 3 sporet skole derfor allerede er forældet. Københavns Kommunes prognoser for nuværende og nært forestående kapacitetsbehov i forbindelse med denne høring virker dermed ude af trit med de faktiske forhold. Med udgangspunkt i fremtidige årgange på hen ved 100 elever på Husum Skole, så bør der nærmere kalkuleres med et samlet pladsbehov på op til 400. Dette taler for at opretholde driften af Fritidshjemmet Smørblomsten på en selvstændig matrikel og bevare den nuværende struktur med 3 fritidshjem omkring Husumparken. Den foreslåede kapacitetsudvidelse på Fritidshjemmet Stafetten virker dog stadig relevant, da det blandt andet kan medvirke til, at de til Stafetten tilknyttede 25 midlertidige pavillon-pladser opført i Husum Skoles nyrenoverede skolegård henover sommeren 2014, fjernes. Københavns Kommunes intention om, at der på fritidsområdet for børn i alderen 6-9 år skal skabes en 1:1 struktur ved hver skole kan ved første øjekast virke logisk og strategisk velfunderet. Ikke desto mindre, så adskiller virkelighedens verden sig fra dette tankesæt. Børn har behov for nærvær og tryghed og det pædagogiske personale fortjener en synlig ledelse. Det opnår man ikke ved at konstruere meget store institutioner og spare på ledelsen. Vi har desværre heller ikke meget tiltro til, at forskelligheden i de nuværende tre fritidshjem kan bevares i en 1:1 struktur med én fælles ledelse til institutioner på flere matrikler. Dette har vi for nylig oplevet effektueret i den daginstitution, hvor vores yngste børn er tilknyttet. Her blev to integrerede daginstitutioner sammenlagt under én ledelse, men bevarede deres selvstændige matrikler. Det har betydet, at meget af det, der var særligt og værdsat ved vores institution, blev udfaset og erstattet af de tilbud og pædagogiske tankesæt, som allerede eksisterede på den anden institution. Ensretning af institutionstilbud i Københavns Kommune reducerer tilbuddenes diversitet og forældrenes valgmuligheder indskrænkes. Vi er bekymrede for, at noget tilsvarende vil ske for Fritidshjemmet Smørblomsten. En sidste særlig ting, vi gerne vil fremhæve ved Fritidshjemmet Smørblomsten, er, at der på matriklen i dag findes både vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub. Det betyder en nemmere hverdag for mange familier, når søskende bringes og hentes. For mange børn betyder det også en nem og tryg overgang imellem de forskellige institutionstyper, noget som principielt vægtes højt i forslaget til fremtidens fritidstilbud, så hvorfor gøre det vanskeligere i praksis? Vi kan se, at der er stor aktivitet på Københavns Kommunes høringsportal om emnet og håber, at der bliver tid til at læse dette høringssvar, overveje indhold og de forventede negative implikationer for Fritidshjemmet Smørblomsten af forslaget i dets nuværende form. Samtidig vil vi opfordre til at genoverveje strukturen og det samlede behov for fritidshjemspladser til Husum Skole. Vi kan på ingen måde se, at de principper, der fremlægges som hovedformål med reformen nødvendiggør hverken flytning eller reel nedlæggelse af Fritidshjemmet Smørblomsten. Vi ønsker, at Fritidshjemmet Smørblomsten bevares som institution med selvstændig matrikel og gerne med en udtalt decentral ledelsesstruktur. Med venlig hilsen Gregers & Pernille Dragskov Hummelmose
Læs høringssvar fra Gregers Hummelmose
Indsendt af:
Mette Lykke Nielsen
Dato: 24. januar 2015
Svarnummer:
90
Virksomhed / Organisation :
Mor til børn på Skrammellegepladsen i Emdrup
By:
Kbh NV
Postnr.:
2400
Da C. Th. Sørensen grundlagde Skrammellegepladsen i Emdrup for 72 år siden, skrev han, at ’legepladsen byder børnene muligheder for at skabe og forme. De kan gøre drømme og fantasier til virkelighed’. I dag er Skrammellegepladsen stadig et frirum for børn, hvor de elsker at være. Som mor til 2 børn på Skrammellegepladsen mærker jeg stedets ånd, i det øjeblik jeg træder ind ad døren. Skrammellegepladsen emmer af pædagogisk autoritet, leg og kærlighed til børn og deres individualitet og frihed. Stedet er unikt, og har derfor også en plads i Danmarks Kulturkanon. Børn anno 2015 har stadig brug for frirum. Hvis Skrammellegepladsen bliver til klubtilbud, mister de mindste børn deres frirum, Skrammellegepladsen mister sit liv, og historien kan gå tabt. Bevar dette unikke sted: LAD VÆRE MED AT NEDLÆGGE BØRNENES FRITIDSHJEM!
Læs høringssvar fra Mette Lykke Nielsen
Indsendt af:
Steven Gelineck
Dato: 24. januar 2015
Svarnummer:
89
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Min kone og jeg er far til 3 børn - vores ældste går på Smørblomsten fritidshjem, og vi håber inderligt at vores to andre børn også får den mulighed. Jeg er ligesom alle andre forældre og pædagoger, jeg har talt med omkring planerne om at sammenlægge fritidshjemmene, bekymret. Jeg er nu også typen, der er åben overfor nye tiltag. Men jeg har indtil nu ikke fundet nogen, som kan give en forklaring på, hvorfor det er en god idé at sammenlægge de små fritidshjem. Jeg er med på, at det vil give flere penge til børn og personale. Jeg føler bare, at dette argument bliver slynget ud, uden at der bliver tænkt over konsekvenserne. Det er rigtig fint, hvis der er penge til flere sjove/spændende aktiviteter i hverdagen, men hvis dette går ud over det enkelte barns følelse af tryghed/nærvær og af at blive set hver dag, giver det jo ingen mening. Jeg har mit barn i en institution, hvor man hver eneste dag mærker hvor meget nærvær, der er fra pædagogerne. Jeg har hentet mine nevøer i store SFO'er i Køge, og der er nærværet svært at få øje på, simpelthen fordi de fysiske rammer er så store. Jeg synes ikke, at politikerne, der ønsker sammenlægningen, har givet en forklaring på, hvordan man sikrer nærværet i et fritidstilbud med 300-500 børn. Jo, vi kunne opdele dem, og til det har vi jo klasseværelserne i skolerne - men er det det vi vil? Jeg er med på, at man kunne bibeholde fritidshjemmene omkring Husum skole som de er nu, og så bare lave en fælles ledelse (for at spare penge). Den kan jeg godt være med på langt hen ad vejen. På den anden side synes jeg, at det er enormt givende, at institutionslederen er en aktiv og synlig del af både børnenes og forældrenes hverdag (for ikke at tale om pædagogernes). Dette er jeg bekymret for, at vi mister. Jeg er enig i de andre argumenter, som jeg kan læse i høringssvarene - jeg håber ikke, at politikerne bare tror, at disse svar er udtryk for et lidt hysterisk mindretal. Det er absolut min opfattelse, at stort set alle forældre/pædagoger i vores institution - også i andre fritidshjem omkring Husum skole - er meget bekymrede. Jeg håber I vil lytte til os. Vi bliver sgu nødt til at finde den rigtige løsning.. VH. Steven Gelineck (og Maja Gelineck)
Læs høringssvar fra Steven Gelineck
Indsendt af:
Susanne Hjelm Pedersen
Dato: 23. januar 2015
Svarnummer:
88
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg er selv og kender til flere, forældre der er glade for muligheden for at vælge et fritidshjem med en profil, der passer til netop deres barn. Vi oplever i praksis at et lille fritidshjem skaber ekstra trygge rammer for børnene, giver dem mulighed for en tæt kontakt til de voksne og i højere grad større individuel tilpasning. Min søn er adopteret og er meget velfungerende under fysisk overskuelige rammer. Hans tidligere børnehave anbefalede en lille fritidshjem, Smørblomsten. Smørblomsten blev også anbefalet fordi de har meget fokus på struktur omkring børnene. Det skaber for nogle børn de optimale rammer for at kunne fungere. Det fysiske skift af lokation er også vigtigt for, at få en god fritid, som tiden efter skolen jo skal være for, at få glade og sunde børn. Med en længere skoledag (efter skolereformen) er dette skift særlig vigtigt.
Læs høringssvar fra Susanne Hjelm Pedersen
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 23. januar 2015
Svarnummer:
87
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Trine Bjørn
Dato: 23. januar 2015
Svarnummer:
86
By:
2300
Postnr.:
Kbh S
Høringssvar til Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud - Islandsbrygge Kære politiker, der sidder i Børne- og Ungdomsudvalget og er med til at lukke de små fritidshjem. 1) Vi elsker de små unikke fritidshjem på islandsbrygge, giv os muligheden for at vælge
Læs høringssvar fra Trine Bjørn
Indsendt af:
Britt Lundgreen
Dato: 22. januar 2015
Svarnummer:
85
By:
Kbh V
Postnr.:
1663
Fremtidens fritidstilbud Jeg er dybt foruroliget over planerne for fremtidens fritidstilbud, ikke mindst grundet det syn på børn, der ligger bag. Vi er så heldige at begge vores børn har gået i en mindre børnehave, Kongerosen, der var et fantastisk sted. Børnene blev set og respekteret og det var skønt at mærke at både vores børn og os som forældre dagligt kunne glæde os over stedets varme og overskud. Det har vi taget med os og det er noget, vi aldrig vil glemme. Jeg er sikker på at vores børn ikke kunne have fået en bedre, varmere eller mere tryg børnehavetid. Vi har været heldige igen. Lige nu går begge vores børn på fritidshjemmet Vestervang og igen er børnene utroligt glade for deres fritidshjem. Der er gode aktiviteter og dygtige og hjertevarme ansatte. Børnene beder ofte om at blive hentet sent – et sikkert tegn på at Vestervang gør det virkelig godt. Jeg håber at politikerne ved hvor meget det betyder for os forældre at vi kan passe vores arbejde i forvisning om at vores børn har det godt når vi ikke er sammen med dem, men jeg tvivler meget på at det er tilfældet. Hvordan i alverden kan nogen forestille sig at der kommer glade og trygge børn ud af kæmpeinstitutioner? Og hvordan kan nogen tillade sig at rive børn op med rode fra de steder, hvor de føler de hører til, er en del af stedets historie og har værdifulde relationer? Det tager tid at opbygge en god og meningsfuld kultur – og det er så den, der er planer om at fjerne? Hvis der endelig skal være større institutioner, giver det da mest mening at bruge de gode relationer og kulturer, der allerede eksisterer – og overlad det for guds skyld til pædagoger og pædagogiske ledere, der ved hvad et godt børnefritidsliv er. Jeg synes Vestervang kan så meget på dette område og håber virkelig at det bevares. Det er uforståeligt, at I vil fjerne børnene fra gode og velfungerende ordninger, men endnu mere vrede at det er ringe tilbud, der stilles i stedet. Tænk at nogen kan tro at vi forældre vil finde os i at vores børn stuves sammen som burhøns i kæmpestore institutioner, der ikke fungerer. De steder, der indtil videre har forsøgt, har fejlet. Det er især vigtigt for børnene med voksne, der ser dem og kender dem – men det er altså også vigtigt for os forældre med den nære og tillidsfulde relation. Den vil få svære vilkår hvis der er mange skiftende voksne. Jeg synes af mange grunde at forslagene er direkte uanstændige, men blandt andet begriber jeg ikke at de inklusionsbørn, der på nuværende tidspunkt har en hård hverdag fordi de er tvunget til at gå i almindelige skoleklasser, samtidigt skal færdes i voldsomt store børne-grupper, opleve skiftende voksne og i det hele taget få en langt mere utryg hverdag. Jeg er også uforstående overfor ideen om at placere fritidshjemmet enten på skolen eller meget tæt på skolen. Jeg er overbevist om at et scene-skift gør børnene godt og hjælper dem i deres relationer til både andre børn og voksne. Det er generelt godt, men i særdeleshed kan det hjælpe i forbindelse med mobning, hvor roller kan brydes. Et andet meget positivt element er det forhold, at børnene sammen med pædagoger fra fritids-hjemmet lærer at færdes i større grupper. Jeg er helt med på at det er mit eget ansvar at lære mit barn at færdes i trafikken, men hvor er det godt at de lærer at færdes med deres skolekammerater ledsaget af kompetente voksne, inden de skal klare det selv. En anden og meget vigtig part i dette er de voksne, der skal passe på vores børn. De har gennem flere år bygget gode og solide relationer op, dels internt blandt personalet, dels til børn og forældre. Det er skammeligt at deres arbejde ikke bliver værdsat, bl.a. i form at ordentlige rammer og anstændige arbejdsforhold. Alene den usikkerhed, de har navigeret i de sidste par år, er helt urimelig. Jeg synes de har klaret det imponerende flot, men alle har en grænse. Den tror jeg rigtig mange pædagoger vil nå, hvis planerne realiseres. Jeg tror desuden det vil blive meget dyrt at føre planerne ud i livet. Dels de fysiske rammer, (og hvor er det dog mærkeligt at tænke på de planer, der er om at udvide fritidsordningen på Tove Ditlevsens Skole, hvor lærerne i forvejen klager over støj og manglende ro til forberedelse!) men også de menneskelige omkostninger vil givetvis give betragtelige udgifter i form af dyr vikar-dækning, da dårlige arbejdsvilkår giver mere sygdom, samt psykologhjælp til de mange børn, der vil få det endnu mere vanskeligt i nye, utrygge rammer. Jeg tør slet ikke tænke på omkost- ningerne på længere sigt. Bevar så vidt muligt det gode og særdeles velfungerende fritidshjem Vestervang. Venligst, Britt Lundgreen
Læs høringssvar fra Britt Lundgreen
Indsendt af:
Susanne Viuf
Dato: 22. januar 2015
Svarnummer:
84
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Der altid spændende læsning, når kommunen træffer beslutninger for vores børns fremtid. Og jeg tænker, at den økonomiske diskurs igen har vundet i forhold til vores børn. Der er ingen tvivl om, at de foreliggende forslag stort set alene er begrundet i stordriftsfordele for Københanvs Kommune ugagtet det begrundes i, at der kommer flere pædagoger og penge til de større enheder - men på bekostning af hvad - trykhed, nærhed, lokalkendskab (det er børn vi taler om), transpor og dermed trafiksikkerhedsmæssige udfordring.
Læs høringssvar fra Susanne Viuf
Indsendt af:
Mikkel Steen
Dato: 22. januar 2015
Svarnummer:
83
Virksomhed / Organisation :
Far til barn i Møllegade Fritidshjem
By:
København
Postnr.:
2200
Kære politikere Jeg er utrolig ked af og ærgerlig over at der er planer om at lukke Møllegade Fritidshjem. Min datter på 9 år, er en super sød pige, som er intelligent, selvstændig, har empati og hviler i sig selv. Det er en stor del af de kvaliteter som jeg personligt sætter pris og som Møllegade fritidshjem også vægter højt. Det er et godt udgangspunkt for at blive et godt og fornuftigt menneske og samtidig er det også fint for at agere i samfundet. For mig kræver den opdragelse en større indsats og det er kun pga jeg var fastansat i et børnehave/fritidshjem i 5 år, at den opdragelse falder naturligt og at jeg kan mærke hvad mine børn har brug for. Hun er super glad for sit fritidshjem for der får hun samme fair og gennemskuelige opdragelse som hun gør hjemme og det er pga Møllegades pædagogik er meget lig den måde hun bliver opdraget på hjemme. Hun har brug for en rolig atmosfære til at fordybe sig i de lege og de ting hun laver med kammeraterne, specielt efter de har haft en lang og til tider krævende skoledag. Lige netop det kan Møllegade tilbyde og der er en stor varme og tillid mellem børn og voksne, som er alt afgørende for en sund kommunikation. Jeg kan mærke at hun er glad og tryg når jeg henter hende, men hun er træt. Hun som regel ikke overskud til at lege med kammeraterne efter en dag i skole og frit, selvom hun bliver hentet en time før lukketid. Efter min bedste professionelle vurdering, er jeg ikke er sikker på hun overhovedet ville have samme lyst og overskud til at være på frit, hvis det ikke var et sted som Møllegade Fritidshjem. Det er rigtig vigtigt at børn forstår hvorfor hvordan tingene hænger sammen, for at de lærer at opføre sig rigtigt ud fra egen fri vilje. Det forudsætter dog at børn og voksne kender hinanden godt og der er en gensidig tillid. På et mindre fritidshjem er det muligt at have flere aktiviteter igang samtidig, fordi der er et begrænset antal børn og det sætter en naturlig grænse for hvor meget de kan forstyrre hinanden. Men hvis man overstiger 3-4 aktiviteter, vil det være rigtigt svært for børnene at bevare fokus på det de er igang med. Specielt drenge vil have rigtig svært ved at lave andet end det den mest larmende gruppe. Det vil formentlig også gå hen og blive de højst råbenes tyrani og er det det vi vil lære vores børn. De store skoler har allerede meget ofte utøj som lus, børneorm og sågar fladlus at slås med. Der er konstant en eller anden klasse der har utøj. I skolen er børnene adskildt i klasser og ofte bliver utøjs problemet heldigvis indenfor den enkelte klasse. Men hvis man laver fritidshjem hvor alle skolens børn leger sammen, laver pudekamp og hvad fantasien kan byde på. Så står man ligepludselig men 1000 børn der alle har lus, børneorm eller sågar fladlus. Det kommer hjem til familien og rundt på arbejdspladser og andre institutioner vi forældre og søskende. Lige pludselig har hele København lus, børneorm eller sågar fladlus. Lettere overdrivelse kan måske forekomme, men you get the point. Bare det bør være nok til at man tænker sig om en ekstra gang. Mvh Mikkel Steen
Læs høringssvar fra Mikkel Steen
Indsendt af:
Anne Krogsgaard Chawes
Dato: 22. januar 2015
Svarnummer:
82
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ungerådgiver i BFCK - Amager
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Anne Krogsgaard Chawes
Indsendt af:
Lara Iversen
Dato: 22. januar 2015
Svarnummer:
81
Vedhæftede filer: 2
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Mit navn er Lara Iversen, og jeg er enlig mor til 2 drenge: Mathias på 8 år og Noah på 3 år. Vi bor i Brønshøj-Husum, og min ældste søn går på Husum Skole i 2.V. Han har indtil videre gået på fritidshjemmet Stafetten, som er en ret stor idrætscertificeret fritidsinstitution beliggende på selve skolen. Men per 1. november 2014 flyttede han over på det mindre fritidshjem Smørblomsten, som også er tilknyttet Husum Skole. Sammen med resten af forældrebestyrelsen på Smørblomsten, er jeg blevet orienteret om, at man fra kommunens side fremadrettet ønsker at have skolefritidstilbud 1:1 med skolen. Dette scenarie skræmmer mig enormt meget og gør mig utrolig bekymret på begge mine børns vegne. Både i forhold til Mathias, som vil blive påvirket her og nu og i forhold til Noah, hvis dette bliver "Fremtidens Fritidstilbud". Det har i forvejen været et yderst turbulent efterår med implementeringen af den nye skolereform, og der er bestemt ikke faldet ro på de overordnede rammer på skolen endnu - og da slet ikke nede på klasseniveau. Husum Skole har været ekstra hårdt ramt, idet vi har manglet en skoleleder i skolens første halvår. Skolen har været meget hårdt ramt af fravær, sygemeldinger og opsigelser som følge af reformen, og min søns klasse har en ekstrem høj vikardækning. Som følge af dette har vores børns skoledag været præget af uro, forvirring og udfordringer, og jeg er meget bekymret for, at det samme nu skal ske på fritidshjemmene som vi kender dem. Begge mine børn er særligt sensitive. Det betyder, at de kan have det meget svært med forandringer, hvilket jeg da også har mærket på dem i år. Det betyder, at de i høj grad har brug for nærværende, dedikerede voksne, som går i øjenhøjde med børnene. Som ser og hører dem, og giver dem tryghed. Som har tiden og rammerne til at vide, hvem de er og hvad deres styrker og svagheder er - og derved formår at møde barnet, der hvor det er i sin egen personlige udvikling. Sensitive børn er i den grad taberne i dette overforandringsvillige system, og jeg frygter det værste ved en evt. sammenlægning af fritidshjemmene, hvor ethvert personligt præg og personlig kontakt til børnene vil forsvinde. Hvor de stort set vil skulle passe sig selv og/eller tilpasse sig de store fælles aktiviteter, der bliver tilbudt eller påduttet som aktivering. Mine børn vil forsvinde i sådan et system, og jeg vil ingen anden udvej have end at søge mod privatskolerne, som for mit vedkommende vil være både en logistisk og økonomisk udfordring. Det piner mig, da jeg i bund og grund gerne vil støtte op om folkeskolen. Men som særligt sensitiv er muligheden for ro, faste rammer og genkendelighed noget af det allervigtigste for at kunne klare hverdagen - og stadig have energi til at klare skoledagen og den sidste del af dagen hjemme. Særligt sensitive har i højere grad end andre børn behov for at kunne trække sig væk fra tumult og mylder, kunne finde ro og fordøje dagens indtryk. Min yngste søn, Noah, forestiller jeg mig også skal gå på Smørblomsten om et par år, når det bliver hans tur til at gå i skole. Men hvis denne udvikling fortsætter, kan jeg ikke have ham gående i den lokale folkeskole og dertilhørende stor-fritidshjem. Han har i endnu større grad end Mathias behov for et mindre, trygt og stabilt sted, han kan komme hen efter skoletid, og fordøje de indtryk, skoledagen har givet ham - derved forebygge overstimulering. Konstant og kronisk overstimulering giver stress i et særligt sensitivt sind. Det påvirker selvværdet og den udvikling, børn gennemgår. Jeg beder jer derfor om at stoppe denne udvikling og om at give plads og rum til, at alle børn er forskellige og har forskellige behov. Man kan ikke skære over med én kam, og regne med, at alle må indordne sig. Der skal være plads til forskelligheden og mangfoldigheden, hvilket de københavnske fritidshjem bør repræsentere! Og der skal især være plads til de særligt sensitive børn, vil jeg mene. Jeg tillader mig at vedhæfte noget materiale omkring særligt sensitive børn, som jeg håber, at I vil læse og tage seriøst. Bl.a. via dette link: http://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/når-børn-mærker-meget På forhånd tak. Mvh Lara, Mathias og Noah
Læs høringssvar fra Lara Iversen
Indsendt af:
Trine Iversen
Dato: 22. januar 2015
Svarnummer:
80
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
forælder til børn i hjørnelodden/Ålholm Skole
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg vil gerne se en undersøgelse af om børn trives i enheder med 400-500 børn eller om de trives bedre i størrelser af ca 100-200 børn? Dette mangler i debatten som tager sit udgangspunkt i at spare penge. Ingen særlige pædagogiske visioner, kun en øvelse i at spare penge. Jeg har i sommer oplevet en sammenlægning af blot to mindre institutioner og det fungerer ikke. Lederen er fraværende/usynlig/?, selvom der kun er 60 børn! Derfor har jeg så svært ved at se stordriftsfordelene udøvet på mine børn. Vi skiftede netop fra Akeleje til Hjørnelodden fordi det var en usynlig og dårlig ledelse, børnene susede rundt, havde ingen steder hjemme og relationer og tilhørsforhold en MANGEL. Hvordan kan det blive bedre at gøre det samme sted endnu større. Og hvorfor skal det være ens overalt. Hvert sted har egne unikke udfordringer. Unikke muligheder.. Dette kan ikke løses med én samlet komplet enrettet pakke… Nogle steder er der problemer med trafiksikkerhed pga mange matrikler. Dette problem har Ålholm skole ikke. To fritidshjem på hver side af af samme matrikel er da helt ideelt. Her kan fritidshjem konkurrere - om man gør sit bedste for at tiltrække børn. Fritidshjem kan da samarbejde, men hvorfor skal de ledes som en fabrik? Ålholm Skole skal bygges om… Fritidshjemmet bygges pt om… Hvor meget rod skal vores unger have i deres skoleliv? Hvorfor ikke investere i at forbedre det eksisterende og det gode, værdibaserede, i stedet for at nedlægge ALT – inklusiv det som fungerer? Jeg er med på at nogle ting kan gro i en større enhed og blive fælles tilbud for 500 børn,- men hvad med tilbud om tryghed, nærhed, relationer…. Virksomheder drives forskelligt, de ligger forskellige steder, har forskellige børn og voksne og gror ud fra de særlige forudsætninger på netop dét sted. Det er dette mangfoldige som man vil slette og ensrette, men hvorfor – for at lære børn at alt skal være ens allesteder til alle tider? Lad os få udrettet noget stort og tage os tid til at tænke os om, høre pædagogernes erfaringer, forældre og se nogle undersøgelser der peger på hvad der er det bedste for børnene. Og i dette tilfælde uvildige undersøgelser, - ikke kommunalt, men nogle der ved hvad de taler om og som kan angive nogle humane værdier, når nu kommunen ikke klarer opgaven og visionen selv. Trine Lundager Iversen
Læs høringssvar fra Trine Iversen
Indsendt af:
Almenområdets Ledersektionsbestyrelse
Dato: 22. januar 2015
Svarnummer:
79
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
LFS
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Almenområdets Ledersektionsbestyrelse
Indsendt af:
michael stranau
Dato: 22. januar 2015
Svarnummer:
78
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Begge mine børn har gået på fritidshjemmet Smørblomsten i Husum, og jeg håber at fremtidige børn ligeledes får muligheden for gå der i stedet for at skulle blive på skolen. Smørblomsten giver børnene et sikkert og trygt fritidstilbud, hvor de oplever samvær på tværs af årgangene. Smørblomsten aktiverer børnene og lærer dem at drage omsorg for hinanden. Det vil være at smide barnet ud med badevanden at lukke for dette tilbud.
Læs høringssvar fra michael stranau
Indsendt af:
Mia Schøndorff Hansen
Dato: 21. januar 2015
Svarnummer:
77
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Har i virkelig gjort jer nogle ordentlige overvejelser i forhold til den omstrukturering der skal til, før i kan bygge jeres ”super” fritidshjem til flere hundrede børn samlet et sted. En decideret børnefabrik hvor det gælder om at have så mange børn som overhovedet muligt samlet et sted. Jeg har selv et børnehave barn i en ”super” institution hvor der er mast 24 børn ind på et lille område, og ikke nok med det så er der knap nok plads til børnene på legepladsen, når alle ungerne er ude og lege. En ”super” institution med flere hundrede børn ligesom den i vil bygge. Der er dog en løsning på problemet med den udendørs pladsmangel, da der er bygget flere etager ligesom et parkeringshus. Det er jo smart nok at samle mange børn på samme sted, det giver flere resurser samt der er flere penge til det enkelte barn, men hvad med det enkelte barn som forsvinder i mængden af de 499 andre børn? Hvad med dem som bor i ydre kanten og har langt til ”super” fritidshjemmet, dem som ikke kan få hverdagen til at fungere i forhold til tid, dem som kunne benytte sig af fritidshjemmet som var i lokalområdet. jeg kan allerede nu se og mærke konsekvensen af ”super” institutioner. Nærværet til mit barn som er ikke eksisterende, da de pædagoger som er sammen med mit barn om dagen i børnehaven, ikke er de samme pædagoger som er der når jeg henter mit barn. Det vil sige at jeg ikke ved hvad der er sket i løbet af dagen og at jeg ikke ved hvordan mit barn har det, da pædagogerne ikke har de fornødne resurser til at informere hinanden, eller har tid til at fordybe sig i børnene da der er for mange børn et sted. Børn i dag er ikke individer, de er blevet et objekt som sluses igennem en ”super” fabrik og dernæst losses ud af ”fabrikken” og videre i systemet. Hvis dette er fremtiden vil jeg søge andre muligheder for pasning af mine børn.
Læs høringssvar fra Mia Schøndorff Hansen
Indsendt af:
Trine Nilsson
Dato: 21. januar 2015
Svarnummer:
76
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar ang. nye fritidstilbud i Københavns kommune Jeg kan simpelthen ikke forstå at BHU’s Skovbørnehave i Brønshøj, er med i jeres udkast til det nye fritidstilbud… Hvordan kan en så velfungerende, velrenommeret og velbesøgt børnehave, med super pædagoger, der brænder for hverdagen med vores børn, være i spil til lukning grundet jeres udkast om lukninger af fritidshjem??? Der er ikke mange alternative muligheder i bydelen, hvis man har børn, der ikke lige passer ind, i en traditionel ” indebørnehave”, men skal have muligheder for at bruge deres kræfter og ikke mindst deres energi, ude i det gode danske vejr, hvor de samtidig får en masse læring om naturen og respekt for denne. Denne respekt til vores børn savner jeg i denne debat. Da de bare bliver en bold i et spil kegler mellem skoler og fritidshjem. Syntes der mangler noget belysning på de børnehaver I har taget med i dette forslag!!! Hvor er det henne??? Al videnskabelig undersøgelse, understøtter at det både er sundt for vores børn, de er mindre syge, men sandelig også en fordel videre i livet, da børn fra skovbørnehaver virker mindre rastløse, bliver mindre frustreret, og forstår bedre beskeder første gang, end børn i traditionelle børnehaver, alle rigtig gode egenskaber til deres videre færd i livet og i skolen. Har vedhæftet en svensk videnskabelig undersøgelse, hvor dette fremgår tydeligt. Håber sandelig at I kommer på andre tanker og beholder de få alternative muligheder der er i bydelen. Vi har vores datter gående i BHU’s Skovbørnehave, og har da allerede nu skrevet hendes lillebror op, da vi ikke kan se vores børn i en traditionel børnehave, og ville da være forfærdelige kede af, at skulle vælge dette, med det udkast der ligger, det vil gå ud over børnene og deres selvværd. I den forbindelse vil jeg da også sige, at vores datter allerede glæder sig til, at rykke op på Fritten til næste år, og vil derfor også gerne slå et slag for BHU Fritidshjem. Kan simpelthen ikke se det smarte i at lukke dette fritidshjem, og ligge det over på Brønshøj Skole, som i de kommende år gennemgår en kæmpe renovering. Så langt væk fra skolen ligger det heller ikke. Og der ligger jo ingen konkrete planer for, hvordan man havde tænkt sig dennemanøvre skal foregå. Det vil sige, at de børn der skal starte til sommer, ingen anelse har om hvad de bliver sendt over til, og ingen tryg basse, da skolegangen jo også er ny for dem. I huset BHU, har man altid gjort dette, at børnene, der skal starte skole i august, bliver rykket op på Fritten i maj, så de lærer pædagoger og stedet at kende, INDEN skolestart. Dette giver børnene en mere rolig skolestart, da de efter skole kan komme over i vante omgivelser, og lave nogen kreative ting og andre fritidsaktiviteter, dette bliver jo ikke muligt, som udkastet ser ud nu. Med venlig hilsen Trine Nilsson
Læs høringssvar fra Trine Nilsson
Indsendt af:
Mia Nielsen
Dato: 21. januar 2015
Svarnummer:
75
By:
København s
Postnr.:
2300
Nu får jeg langt om længe lige lettet mit følsomme hjerte med jer alle !! Jeg har ikke selv børn endnu, men har da en del planer om at få en masse :-) . Personligt er jeg virkelig skræmt over hvis jeg selv skulle sende mine egne børn i en mega institution, pga jeg selv har været et barn der behøvede lidt mere nærhed og kontakt end de andre, så jeg har mærket det på egen krop! Altså hvis jeg som frit barn skulle ha befundet mig i en så stor institution var jeg forsvundet i mængden og i værste fald ikke fået den hjælp i inklusionen som jeg havde behov for. Bare tanken om at skulle være i sådan en stor institution i mit voksen liv kan skræmme mig, og personligt syntes jeg selv det er synd for de børn der er som jeg var. Hvis jeg og mange andre ikke får muligheden for et frit valg , vil jeg meget hellere passe mine egne fremtidige børn i eget hjem! Er så bange for at de børn der har særlige behov bliver glemt i denne sag - tænk på hvor små muligheder de har hvis dette sker. Håber virkelig ikke i lukker de små fritidshjem ned!!
Læs høringssvar fra Mia Nielsen
Indsendt af:
Inge, Anette, David, Jesper, Jannie og Mikkel
Dato: 21. januar 2015
Svarnummer:
74
Virksomhed / Organisation :
Pædagogerne på Fritidshjem og Klub Marengovej
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringsvar fra pædagogerne på Fritidshjemmet Marengovej. Vi er en institution på Amager og er tilknyttet Skolen ved Sundet. Vi har 75 fritidshjemsbørn og 40 klubbørn. Skolen ved Sundet har helt konkret ikke fysisk ramme til at imødekomme nærhedsprincippet i ideen om én til én i fremtidens fritidstilbud. Skolens egen bygning er fredet og ombygningsmulighederne i skolens omegn er begrænsede. Der bliver behov for satellit enheder til at passe skolens børn. Omkring os er der også andre skoler der konkret har brug for pasning af både fritidshjemsbørn og klubbørn, Filipskolen, Lergravsparkens Skole og Steinerskolen. Den fysiske afstand bliver en del af børnenes daglige bevægelse. Vi har en følgeordning til de mindste børn, som vi både bruger i arbejdet med det relationelle og trafiksikkerhed. I samarbejdet med skolen bruger vi nu samtænkningen til at skabe alternative læringsmiljøer eksempelvis i fritidshjemmets lokaler. På skift går grupper af eleverne med pædagogen ned på fritidshjemmet og bruger det som led i undervisningen. Efter endt skoledag profiterer nogle børn af det miljøskift, der er mellem skole og fritidshjem. Den fysiske afstand mellem skole og institution gør skiftet tydeligt. Børnene får en anden hat på, optræder i andre sammenhænge også på tværs af alder og får andre muligheder for succesoplevelser. Pædagogisk vil vi gerne sætte lys på nærhedsprincippet i fremtidens fritidstilbud. Netop på de små fritidshjem oplever børn nærhed. Pædagogerne kender børnene og ved hvad der rører sig i deres liv. Kendskabet til de voksne og til de andre giver børn tryghed. Kendskabet og den tætte kontakt er en fordel i det pædagogiske arbejde. Det giver pædagogen mulighed for den gode iagttagelse og forældre og pædagoger samarbejder om de pædagogiske tiltag. Det er her i et miljø der er præget af kendskab, nærhed og tryghed at man kan skabe plads til de stille og usynlige børn. Alle børn bliver set og bestemte børn bliver tilgodeset. Det gør vi ved de aktiviteter vi sætter i gang og på vores værksteder. I aktiviteterne vægter vi de pædagogiske tiltag og udviklingen af barnets sociale kompetencer mindst lige så højt som udviklingen af barnets kundskaber og færdigheder. Mange små fritidshjem skaber forskellighed og foranderlighed i pasningstilbuddet, hvor det i store institutioner bliver ensartet. Selvejende institutioner er oprettet med forskelligheden som base og understøtter forældres frie valg. Det frie valg giver forældre større mulighed for at få et pædagogisk tilbud de fortrækker og det giver den enkelte institution mulighed for at fastholde dens pædagogiske synspunkter. I forslaget om fremtidens fritidstilbud er mange små selvejende institutioner sat til at lukke og på den måde er det frie valg truet. De selvejende institutioners selvstændighed afspejles også i den enkelte pædagogs indflydelse. Indflydelse og medbestemmelse i egne arbejdsopgaver giver motivation og arbejdsglæde. I de små fritidshjem er ledelse og personale tæt på hinanden. Man bliver hørt og får ansvar. Kendskabet til børnegruppen og særligt det enkelte barn giver de små fritidshjem en mulighed for fordybelse og også over et længerevarende forløb. Man følger barnets udvikling og man får mulighed får at se resultaterne af de pædagogiske tiltag og det giver motivation og arbejdsglæde. Kontakten fortsætter også efter børnene går ud. Når børnene møder engagerede voksne kommer de tilbage op igennem udviklingen af deres ungdomsliv. Vi bliver tilbudt kurser om indflydelse, nærvær, inklusion og arbejdsmiljø. Værdier der måske bedst er mulige på små fritidshjem. Vi oplever at børn profiterer af at fritidshjem er små. Dette underbygges af forskning inden for pædagogik og psykologi, trivselsundersøgelser og sygefraværsstatistikker, så hvorfor lukke de små fritidshjem?
Læs høringssvar fra Inge, Anette, David, Jesper, Jannie og Mikkel
Indsendt af:
Jannie
Dato: 21. januar 2015
Svarnummer:
73
Virksomhed / Organisation :
Pædagog på Fritidshjemmet Marengovej
By:
København S
Postnr.:
2300
Bevar de små fritidshjem. Arbejdsglæde... tænk… Som pædagog på Marengovej, et lille fritidshjem på Amager med 75 børn og klub med 40 børn, tager jeg hver dag på arbejde. Jeg ved at mine kollegaer møder ind hver dag med den samme arbejdsglæde som jeg. Gennem mange år har vi opbygget traditioner som f. eks Lucia optog med 3.kl., julefest for børnene, fastelavnsfest og koloni hver sommer. Ligeledes har klubben deres egne traditioner. I det daglige har klubben og fritidshjemmet et tæt samarbejde, som alle nyder godt af. Arbejdsglæde for den enkelte pædagog vægter vi meget højt. Det gør jo, at alle bidrager med et stort arbejde i dagligdagen, for at skabe et sted hvor det er dejligt og trygt at være for både børn og voksne. Vi skaber nærvær/omsorg/sjov og ballade i den daglige og vigtige kontakt til det enkelte barn og dets forældre. Forældre kan roligt passe deres gøremål og vide at deres barn har nogle gode timer på fritidshjemmet og i klubben. Vi skaber rammer for leg som vi vægter meget højt. Både indendørs, men bestemt også udendørs på legepladsen i næsten al slags vejr. Vi har en bus som vi kører ud i naturen i og går på opdagelse. Vi tager på fisketur med en lille gruppe børn på Amager Strand, når hornfisken er på spil. Vi har skabt plads til at den enkelte pædagog, kan fordybe sig i små grupper: spille brætspil, spille musik med børnene, danse fjollet, tegne, male eller bare have tid til at snakke med det enkelte barn. Og---- meget vigtigt, at vi har tid til at løse konflikter børnene imellem på en ordentlig og omsorgsfuld måde. Vi bor ca. 1ooo m. fra skolen, og har selvfølgelig følgeordning for de mindste klasser. Vi går så i samlet flok, to og to. Det tager ca. 2o min. I medvind. Vi får gang i blodomløbet. Vi ser os for og lærer at gå over vejen. Børnene skiftes til at gå forrest og sammen med den voksne sørger de for at alle kommer sikkert over vejen. De største børn går selv. Fri for voksne. De har 3o min. inden vi reagerer. De går tit langsomt, de sludrer, venter på hinanden, kigger på en kat osv. Hjælp kan de altid få da følgeordningen er lige i nærheden. Vi forventer selvfølgeligt at børnene altid går eller cykler ordentligt ned til fritidshjemmet og klubben. Efter en lang skoledag modtager vi børnene på fritten og klubben. De bliver mødt af et hej og et smil fra den voksne der krydser børnene af. Alle værksteder er åbne, mange benytter dem, andre gør ikke, vi har ingen tvang. Det er meget vigtigt for os at børnene også har tid til leg og vi hjælper gerne med at skabe gode venskaber igennem legen. Vi har mange børn der bare leger og på legepladsen er der tit fælleslege. Vi har plads til det forsigtige/stille barn, vi ser det, og støtter op omkring barnet bl.a. igennem leg i små grupper. Hvis støjen bliver for meget, har nogle børn brug for et frirum. Kontoret har en sofa og der er en million børnebøger. Her kan de få fødderne op. Så får de også lige en sludder med vores leder der altid har tid. Lektie caféen har mange børn. De er fordelt i små grupper. Der arbejdes flittigt under rolige forhold. Alle har kontakt med en voksen inden de igen går ud og leger. I fællesskab bliver lektierne lavet og alle ved hvad de skal. Det kan tage tid at få nye venskaber. Når man som ny fritterbarn starter, er verden meget stor og det hele er nyt og for mange lidt utrygt. Et lille fritidshjem som vores, kan da kun være en fordel for et lille barn på 5/6 år. Her må vi da som et lille fritidshjem, være tættere på de nye forældre og i fællesskab med dem, give barnet en god start på et nyt og spændende kapitel i deres liv. Arbejdsglæde... ja, tænk... i mange år har jeg været på mit fritidshjem. Stadigvæk går jeg glad på arbejde hver dag. Jeg ved jeg har rigtige gode kolleger. Jeg ved at vi på vores lille frit og klub møder glade børn der leger og leger og leger… Livsglæde… Voksne der både griner og græder. Er det ikke bare det, det hele drejer sig om… Gode kolleger, glade forældre og ikke mindst glade og trygge børn. Det er jo trods alt dem vi skal bygge vores fremtid på. BEVAR DE SMÅ FRITIDSHJEM.
Læs høringssvar fra Jannie
Indsendt af:
Kasper Nyholm
Dato: 21. januar 2015
Svarnummer:
72
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj Skole & Præstekær Frit.
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Til Børne- og Ungeborgmesteren og medlemmer af Børne- og Ungeudvalget Lad os gøre tingene i den rette rækkefølge og ikke det hele på én gang! Jeg er far til en pige i 2. klasse på Brønshøj Skole, som om eftermiddagen går på Præstekær Fritidshjem. Brønshøj skole er lige nu i gang med en større renovering og udbygning og ligner derfor mere en byggeplads end en skole. Samtidig knokler elever og lærer benhårdt med den nye skolereform, som helt sikkert vil give nyt liv og anderledes vinkler på læringsprocessen for alle parter. Man skal bare ikke tage fejl af at disse omvæltninger og ændringer kræver meget energi og overskud af alle implicerede. Derfor bekymrer det mig, at man oven i disse ganske fornuftige projekter og forandringer, oven i købet vil samle de mindste skolebørn i en stor fælles SFO/fritidsordning. Jeg er bestemt ikke modstander af forandring, men en yderligere kæmpe omvæltning kan da umuligt give mere tryghed til børn i indskolingen. Mit forslag/bøn er derimod, at man venter nogle år med denne sammenlægning af Brønshøjs skoles fritidsordninger. Man kan så bruge tiden på at undersøge om det overhovedet giver mening at nedlægge de små unikke fritidshjem til fordel for en væsentligt større og noget mere upersonlig SFO. Med venlig hilsen Kasper Nyholm
Læs høringssvar fra Kasper Nyholm
Indsendt af:
Inge Troest
Dato: 21. januar 2015
Svarnummer:
71
Virksomhed / Organisation :
Inge Troest
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedr. Fremtidens fritidstilbud. Kære kommune. Folkeskolen skal være for alle. Men kæmpe institutioner er altså ikke for alle. Jeg frygter for hvilken betydning det har for vores børns ve og vel, at de skal være sammen med flere hundrede børn hver dag i lange dage. Især de børn, der er introverte, sensitive og alle dem, som folkeskolen i øvrigt forsøger at rumme via inklusion. Når man laver kæmpe institutioner, hvor man samler flere hundrede børn, så tilgodeser man jo slet ikke alle elever. Langt fra. Mindre fritidsklubber er et frirum og et helle for de børn, som sidder i kæmpeklasser på kæmpeskoler med fire spor eller mere og ikke bliver set eller hørt og som har behov for ro og mindre fællesskaber og kontakt til en voksen. Mit barn hører til Guldberg skolens distrikt og skal efter planen starte der til sommer, hvor der sandsynligvis oprettes mindst fire spor per klasse. Med mindst fire spor og tre klassetrin i indskolingen, så bliver det jo til mindst trehundrede børn og sikkert flere. Hvis I lukker de fritidstilbud, der ligger på andre matrikler end selve skolen og ”Universet”, hvilke lokaler er det så meningen at børnene skal opholde sig i efter skoletid? Klasselokalerne, som er indrettet til klasseundervisning? Universets lokaler som allerede er overtegnet? Hvor skal børnene opholde sig? Hvor skal de finde fred og ro. I skolegården…? På gangene? På trapperne? I nævner at lokalområdets og skoleområdets faciliteter skal inddrages. Hvilke lokaler er det så helt præcist I tænker på ift Guldberg skole? Hvis der ikke er plads på skolens område, vil I så transportere børn rundt mellem lokaler ude i lokalmiljøet? Hvordan skal det hænge sammen med den personale nomering der er i de kommunale tilbud… ? Når man samler så mange børn på én matrikel i lokaler, som ikke er egnet til fritidsordninger og uden at tilføre ekstra ressourcer til udbygning, renovering og personale i form af flere pædagoger og lærere så vil der sandsynligvis ikke komme mere kvalitet i de kommunale tilbud – jeg tænker det modsatte vil være tilfældet. Der er altså ikke meget ”nærhed, omsorg og trivsel” i de nuværende lokaler. Og slet ikke ”mindre steder og rum, som de (børnene) kan trække sig tilbage til”. Hvordan hænger det sammen med at vi skal have verdens bedste folkeskole? Hvordan skal børnene blive dygtigere under de vilkår? Eller bare trives? Jeg gad godt se kommunalpolitikkerne overleve og lære noget under de forhold, som I påtænker for vores børn. Jeg mistænker, at dette udelukkende handler om at spare. Men jeg synes ikke vi skal spare på uddannelse og ordentlige forhold for vores børn, når de går i skole/sfo. Hvis formålet er at få flere til at vælge private skoler for at kommunen kan spare penge ad den vej, så er det altså en falliterklæring. Der skal være gode kommunale skoletilbud til alle. Store som små. Sarte som stærke. Mvh Inge Troest
Læs høringssvar fra Inge Troest
Indsendt af:
Katrine Christensen Dumas
Dato: 21. januar 2015
Svarnummer:
70
Virksomhed / Organisation :
forældre
By:
København
Postnr.:
1669
De små fritidshjem skaber trygge rammer for vores børn, giver dem mulighed for en tæt kontakt til de voksne. Jeg tror det er vigtigt, at børnen kommer væk fra skolen og rigtig mærker, at "fritiden" starter. Vi begynder langsomt i DK at nærme os det franske skolesystem, med lange skoledage hvor de tilbringer hele dagen indtil kl 16:30. Jeg har selv haft børn i det franske skolesystem, og både OECDs vurderinger og min egne erfaringer peger på stressede børn og udbrændte lærer. Hvorfor smide noget væk vi har, som er så godt og erstatte det af noget mindre godt: Ja det må jo handle om penge og ikke vores børns velfærd.
Læs høringssvar fra Katrine Christensen Dumas
Indsendt af:
Katrine Abel-Jespersen
Dato: 20. januar 2015
Svarnummer:
69
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vi er meget bekymrede over Københavns Kommunes forslag om en 1:1 struktur for fritidstilbuddene for Korsager Skole - et udspil som kan betyde, at Fritidshjemmet Storegårdsvej lukkes, og vores børn bliver en del af en megainstitution med op mod 450 børn. Det må ikke ske. Fritidshjemmet Storegårdsvej har været og er fortsat en væsentlig grund til, at vi har valgt, at vores døtre skal gå i den lokale folkeskole - Korsager Skole. Fritidshjemmet Storegårdsvej er meget efterspurgt og et klart førstevalg blandt mange ressourcestærke og engagerede forældre og bør bevares, fordi: # Personalets pædagogiske arbejde er i særklasse. Vores sensitive datter fik den bedst tænkelige start i fritidshjem og skole, og vi har endnu ikke i vores 7 år som forældre i Københavns Kommune mødt nogen institution, som kan måle sig med Fritidshjemmet Storegårdsvej. # Det er en fordel, at fritidshjemmet ikke ligger på skolens matrikel, så børnene oplever et sceneskifte og får venner fra andre klasser end deres egen. På den måde rejser eventuelle konflikter startet i skolen ikke med over i fritidshjemmet. # Institutionen har en passende størrelse, som gør, at børnene føler sig trygge, og at forældre og personale kender hinanden. # Børnene har en aktiv og afvekslende eftermiddag med inspirerende udendørsfaciliteter og kreative værksteder, så fritidstilbuddet ikke bliver reduceret til opbevaring. 1:1 strukturen er en reel afskaffelse af forældrenes frie valg af fritidstilbud, fordi der kun vil være ét fritidshjem, og ensretningen af institutionsmiljøet fjerner muligheden for at tilgodese børn med særlige behov. Børn er ikke ens. Det bør institutionerne heller ikke være. Bevar Fritidshjemmet Storegårdsvej! Venlig hilsen Jesper og Katrine Abel-Jespersen Forældre til Klara 0.Y og Ida (kommende 0-klasse)
Læs høringssvar fra Katrine Abel-Jespersen
Indsendt af:
Julie Thorsted
Dato: 20. januar 2015
Svarnummer:
68
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg skriver for min drengs skyld. Han hedder Lauge og går på Bellahøj Fritidscenter, som er et af de to pasningstilbud, der er tilknyttet Rødkilde Skole. Bellahøj Fritidscenter er opdelt i to mindre enheder efter årgang, således at "Højen" rummer 56 af dets 156 børn. Det giver mulighed for, at fritidshjemmets meget engagerede medarbejdere kan have øje på det enkelte barn og give den tryghed og omsorg, som ethvert barn bør få. København Kommune har desværre planer om at slå Bellahøj Fritidscenter sammen med KKFO Rødkilden m.fl, som er Rødkilde Skoles andet fritidshjemstilbud. Med min og min mands erfaring med udpræget stordrift af børneinstitutioner i Københavs Kommune, føler vi os nødsaget til at forsvare vores barns mulighed for en tryg fremtid i Københavs institutioner. I november blev Lauge netop flyttet af os fra KKFO Rødkilden, fordi det var så stort og utrygt med sine 184 børn samlet i én enhed. Lauge kunne sjældent finde et barn, som han kendte, han blev passiviseret af det og brugte store ressourcer på utrygheden i KKFO Rødkilden. Efter at han er blevet flyttet til Bellahøj Fritidscenter blomstrer han igen og kan bruge sin energi på læring i skolen og socialt samvær i trygge rammer. Skiftet til et mindre fritidscenter har været helt afgørende for Lauges trivsel. Børne- og Ungdomsforvaltningen begrunder sammenlægningerne af fritidstilbuddene med optimering de økonomiske ressourcer. Ofte er det bare sådan, at besparelsen er totalt afhængig af medarbejdernes trivsel og engagement. Vores erfaring fra KKFO Rødkilden og faktisk også den nye store daginstitution, Grøndalen er, at stordrift ofte giver mindre ansvarsbevidste medarbejdere, mindre initiativ, mere udskiftning blandt medarbejderne og mere sygefravær. Det er altså ikke udelukkende besparende for kommunen og utrygt for især de mindre børn. Og det hænger altså dårligt sammen med en ny skolereform der netop prædiker større tryghed for børnene og bedre rum for indlæring. Utallige gange har jeg afleveret mit barn til den eneste tilgængelige medarbejder, der ikke har kendt navnet på mit barn, eller som har spurgt, hvordan han ser ud, når jeg ikke har kunnet finde ham ved afhentning. Det giver uomtvisteligt utryghed for både børn og forældre. Det har store omkostninger for de mange børn og forældre i disse store institutioner og besparelsen er en totalt misforståelse, der kun er udregnet på papir og ikke modregnet hverken stigende fravær fra personalet eller børnenes og pædagogernes mistrivsel. Det er min holdning at man uden tvivl vil se tilbage på denne misforståede investering i storinstitutioner om nogle år. Med håb om, at sammenlægningsplanerne trækkes tilbage, for børnenes bedste. Med venlig hilsen Julie Thorsted, mor til Lauge og sygeplejerske på Rigshospitalet
Læs høringssvar fra Julie Thorsted
Indsendt af:
Gitte Brown
Dato: 20. januar 2015
Svarnummer:
67
By:
København V
Postnr.:
1671
Vi er netop i fuld gang med at evaluere og justere på en skolereform som lærere samt pædagogiske eksperter både herhjemme og i udlandet ryster på hovedet over, fordi vi har søsat en reform der ikke har været ordentligt gennemtænkt. Nu er det så fritidshjemmenes tur til at blive udsat for en totalomvæltning. Her i landet har vi tradition for, når det gælder børns trivsel, at vi først lytter til eksperterne, når skaden er sket. Det vil også ske nu; vi slipper ikke for sammenlægningerne, hvorefter vi skal til til at rette op og justere hvor vi har fejlet. København er en lille storby, det tager aldrig mange minutter at gå fra skole til frit. Folk udenfor København er grønne af misundelse over vores adskillelse af skole og fritidshjem. Det er endvidere almen viden, at små fritidshjem giver nærvær og tryghed. Er det ikke nok, at vi i skolerne har store klasser? Jeg kender flere som sender deres børn i privatskole af den simple grund, at de savner ro i klassen. Vi ved fra voksnes arbejdspladser, at trenden med åbne store kontorer ikke holder, for man savner arbejdsro. Hvorfor fuldstændig ændre noget som langt de fleste københavnerbørn og forældre er glade for? Hvor er jeg glad for at mine egne børn snart er færdige med at gå på fritidshjem, så de ikke skal udsættes for det her projekt. Jeg ønsker for jer forældre der skal det her igennem, at i bliver hørt og set, men er også bange for at det traditionen tro, ikke sker. Jo måske bagefter........
Læs høringssvar fra Gitte Brown
Indsendt af:
Jesper Sylvest Sørensen
Dato: 20. januar 2015
Svarnummer:
66
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Jeg arbejder udelukkende med design og implementering af nye organisationer i verdens største virksomheder, og jeg har derfor en del erfaring med strukturelle ændringer. Jeg er normalt ikke interesseret i kommunalpolitik, så mit eneste kendskab til sagen er det materiale, som er fremlagt i forbindelse med høringen. Ved gennemlæsning har jeg forstået ændringen, det afledte problem og løsningen, der fremlægges således: Ændring: ”Fremover vil fritidstilbuddene størstedelen af året kun være åbne før 8.00 og efter 13.30 i skoleuger.” Afledt problem: ”Den nuværende meget komplekse struktur med mange små enheder med hver sin leder, og forskellige skoletilknytninger vil ikke kunne være bæredygtig og danne rammen om et sammenhængende tilbud til børnene og samtidig give attraktive arbejdsforhold for de fagprofessionelle.” Løsning: Designprincipper som kort fortalt går på forskellige grader af centralisering for forskellige målgrupper. Mit høringssvar: Jeg savner fuldstændig sammenhængen mellem ændringen, det afledte problem og løsningen. Hvorfor gør kortere åbningstider udfordringerne med små institutioner værre, og hvorfor skulle udfordringen blive nemmere at løse ved at centralisere disse enheder? Min erfaring fra store private virksomheder: Hvis nogen i vores virksomhed foreslog at bruge betydelige ressourcer på baggrund af ovenstående beslutningsgrundlag, ville de blive bedt om at vende tilbage, når de var klar med en ordentlig grund. Jeg ville derudover spørge den leder, der fremlagde et så mystisk forslag, om behovet for forandring er drevet af en rådgivervirksomhed. Dette ville jeg gøre, fordi denne type forslag ofte er barslet af konsulentvirksomheder, der selvsagt har en interesse i forandring, der skaber meromsætning. Jeg tænker, at hvis dette forekommer i verdens største virksomheder, kunne det også være et problem for kommunalforvaltningen. Jeg vil derfor opfordre vore folkevalgte repræsentanter til ikke at træffe en beslutning, så længe der ikke er en klar og utvetydig sammenhæng mellem ændringen, det afledte problem og løsningen. Ud over at det formentligt er en forfejlet løsning, er det nemlig næsten umuligt at implementere og skaffe den nødvendige opbakning til forandringer, hvis man ikke let anskueliggøre denne sammenhæng for dem, der skal udleve ændringen.
Læs høringssvar fra Jesper Sylvest Sørensen

Sider