Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015
Indsendt af:
Christina Nielsen
Dato: 13. januar 2015
Svarnummer:
35
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
13. januar 2015. Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud. Kære politikere Som forældre til en 7-årig datter på hhv. Husum Skole (1. klasse) og Smørblomstens fritidshjem indgiver vi hermed vores høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud. Forslaget lægger op til en 1:1 model ud fra en ret udokumenteret påstand om, at en sådan model vil være gavnligt for 6 principper: 1. Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag 2. Der skal skelnes mellem typer af pædagogiske tilbud, så de mindste skolebørn er i et trygt og dannende miljø, der giver forældre mulighed for pasning, mens de større børn dannes i et pædagogisk tilbud i samspil med byens mange andre muligheder. 3. Fritidsstrukturen skal være faglig og økonomisk bæredygtig 4. Skoler og fritidstilbud skal gøre brug af fælles faciliteter, og for de mindste skolebørn skal fritidstilbuddet og skolerne tænkes tæt sammen 5. Skoler, fritidstilbud, foreninger og andre aktører i lokalområdet skal samarbejde om aktiviteter og faciliteter 6. Der skabes den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, så folkeskolen i højere grad bliver forældrenes førstevalg. For så vidt angår Husum skole lægger man dog i forslaget op til en 1:2 model, idet både Trommen og Stafetten tænkes anvendt til fritidshjem. Dermed har man – måske tvunget af praktiske omstændigheder - allerede gennemhullet argumentationen for det fremmelige ved 1:1-modellen. På side 108 fremgår det, at Smørblomsten kan bevares under den forudsætning, at der måtte opstå kapacitetsproblemer på Trommen og Stafetten. Vi vil stærkt opfordre til, at det nuværende forslag ændres, således at det på side 108 skitserede alternativ – bevarelse af Smørblomsten - bliver en realitet uafhængigt af kapacitetsproblemer på de to øvrige fritidshjem. Frem for at lukke Smørblomsten, vil vi opfordre til, at I gør jer oprigtige overvejelser om følgende: • Hvad er det, der gør, at en klasse plaget af larm og uro på Husum skole slet ikke oplever de samme problemer, når de selvsamme elever træder ind af døren til Smørblomsten? • Hvad er det, der gør, at Smørblomstens medarbejdere – indtil skolereformen – havde en skare af medarbejdere, som havde været ansat gennem virkelig mange år (10-30!)? • Hvad er det, der gør, at forældrene til Smørblomstens børn gang på gang skriver til politikerene og fremhæver stedets særlige karakter og medarbejdernes engagement? • Hvad er det, der gør, at man trods årelange nedskæringer stadig kan se, at pædagogerne på Smørblomsten har faglige ambitioner og et menneskeligt overskud til at møde børnene i øjenhøjde hver eneste dag? • Hvad er det, der gør, at stedets medarbejdere trods færre timer og penge fortsat kæmper for at bevare de aktiviteter, som man finder vigtige for børnenes trivsel og sammenhold, fx den ugentlige svømmetur og den årlige koloni? • Hvad er det, der gør, at pædagogerne med oprigtighed kalder børnene for ”vores børn”? • Hvad er det, der gør, at vi som forældre oplever, at en ellers meget tryghedssøgende, følsom og genert pige blomstrer, udvikler sig og gør det at være Smørblomst til en del af sin identitet? • Hvad er det, der gør, at vi som forældre møder pædagogisk personale, der i løbet af få måneder havde dannet sig et imponerende og velreflekteret indtryk af vores barns styrker og udviklingspotentialer? Den ægte kvalitet bestående af sammenhold, traditioner, tryghed, overskuelighed og især nærværende voksne, som Smørblomsten repræsenterer for vores datter og dermed for os, har i lang tid været tungtvejende, når vi har drøftet hvorvidt vores datter skulle forblive på Husum Skole. Vi tror ikke på, at noget tilsvarende kan opnås med 1:1-modellen (eller 1:2-modellen). I øvrigt kan enhver der har sat sine ben på Husum Skole ved selvsyn konstatere, at den fysiske afstand mellem skolen og Smørblomsten er fuldkommen insignifikant, så det bør ikke være afstanden, der afgør, hvorvidt Smørblomsten skal lukkes – og da slet ikke på bekostning af de andre fritidshjem i området. Såfremt forslaget vedtages i dets nuværende form og Smørblomstens fritidshjem lukkes, vil det ikke være fremmeligt for jeres 6. princip om, at gøre folkeskolen til flere forældres førstevalg. Vi vil tværtimod genoverveje vores beslutning om fortsat at lade vores datter gå på Husum Skole. Hidtil har Smørblomstens mange kvaliteter faktisk været stærkt medvirkende til, at vi har valgt at bevare hende på skolen og kæmpe videre for skolens og klassens udvikling, selvom den langt fra har levet op til alle vores forventninger efter folkeskolereformen. BEVAR SMØRBLOMSTEN! Med venlige hilsner Christina Nielsen
Læs høringssvar fra Christina Nielsen
Indsendt af:
Ingrid Kaaber Pors
Dato: 13. januar 2015
Svarnummer:
34
By:
København
Postnr.:
2400
Kære politikere, Jeg kan ikke sige nok hvor meget det skræmmer mig at dette lovforslag vil komme på tale. Og jeg er ikke den eneste, så lyt nu til hvad vi har at sige! Jeg kan ikke se det smarte i dette lovforslag, da det strider mod sund fornuft, for man kan ikke give børn 2 kvadrat meter hver (færre meter end økologiske høns). i laver det jo næsten om til børnefabrikker! Ej heller hvis det var en spareplan giver det mening, da man kan spare på andre ting (melodi granprix eller børn, hvad vil man helst give penge til?). Hvis der nogensinde, på nogen måde være en grund til at spare på vores børn, så skal det være en nødløsning i en økonomi-krise, ikke en dag-til-dag basis, da dette forslag vil have effekt for generationer! Jeg kan ikke sige nok hvor meget i skal lytte til hvad vi har at sige. Både til mig og alle de andre der siger noget. For ville i gøre dette til jeres egne børn? Villedette i realiteten gøre det attraktivt for børnefamilier at bo i københavn? Og hvis det går igennem, hvad ville i så gøre bagefter, lave dem om til SFO'er? (jeg har ikke noget imod SFO'er, men så er det ikke fritidshjem længere) Og på hvilken tænkelig måde kan i forestille jer at vi ville putte vores børn (mine lillebrødre) på jeres 'super-instutitioner' hvis vi havde et andet valg, og evt. gå et andet sted hen? Hvor ville disse besparelser så komme fra? Svar om dette forslag overhovedet vil gavne noget økonomisk, for det kan ingen andre måder give noget som helst til samfundet. Faktisk lige modsat. Vi ses til demonstrationen, kærlig hilsen, Ingrid, 14 år (ja selv en på min alder kan se galskaben)
Læs høringssvar fra Ingrid Kaaber Pors
Indsendt af:
Janni Lund Christensen
Dato: 13. januar 2015
Svarnummer:
33
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
”Har dit barn brug for en hverdag, hvor der er tid til socialt samvær, tryghed og individuel opmærksomhed? Så er Brønsparkens fritidshjem en god mulighed. I fritidshjemmet har vi muligheden for at give det enkelte barn den individuelle opmærksomhed barnet har brug for, og dermed kan vi så bedre styrke barnets selvværd og sociale kompetencer.” Sådan præsenterer min datter Frederikke´s fritidshjem sig på deres hjemmeside, og hvem har ikke lyst til at råbe ja til det spørgsmål, der stilles. Min datter går nu i 2. klasse på Brønshøj Skole. Hun er flyttet fra indskolingen over på den store skole, hvilket i sig selv var et stort skifte. Med den nye skolereform er hverdagen blevet noget anderledes, og vi har oplevet et barn, der har forsøgt at følge med i skiftet af lærere igennem skoledagen, og hvor kammerater og den trygge base på fritidshjemmet har været afgørende for hendes trivsel. Skal man tro ledelsen på Brønshøj Skole, så arbejder lærerstaben godt med den nye reform, og den store vikardækning skyldes ikke sygefravær men opkvalificering af lærerne, så det er ikke lærernes mistrivsel, vi her skal se på som årsagsforklaring. Når barnets skoledag er forvirrende og i voksensprog til tider temmelig stressende, er det vigtigt, at barnet har rolige trygge rammer til fri leg eller kreativ aktivitet efter skole. Som forælder kan jeg være bekymret for indlæringsevnen, når der i børnehøjde kan være tale om stresslignende tilstande. Hertil kommer at der netop også i disse år af børnenes liv kommer forståelse for sociale grupper og begyndende gruppedannelse, herunder bevidstheden af at nogen eller en selv skiller sig ud fra gruppen. Vores datter har ikke nogen særlige behov grundet fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Hun er et barn med gode sociale kompetencer, men hun er et barn i udvikling, som alle andre børn. Et barn der vokser som menneske, ved at blive set af et andet menneske, og som nyder stor glæde af trygge rammer med et overskueligt antal børn og voksne at forholde sig til. En ting er jo gruppedannelsen i klassen, men hvad med gruppedannelsen på fritidshjemmet, og de konflikter det kan medføre. Min bekymring vil være at mit barn ikke får den voksenkontakt, hun har brug for, og at hun ikke vil blive set, fordi hun højst sandsynligt vil finde legekammerater så dagen alligevel går, til hun bliver hentet. Men hun vil være den, der står bag de børn, der kræver pædagogens opmærksomhed, og hun vil stiltiende føle sig overset. Fremtidens fritidstilbud varsler ét tilbud pr. skole. I relation til Brønshøj Skole vil man ombygge den gamle indskoling til dette fritidstilbud. Jeg har svært ved at forestille mig den gamle skole ombygget til små trygge enheder, hvor der er plads til individuel opmærksomhed. Jeg har svært ved at se muligheder for værksted, kreativt håndarbejde, musik, leg og i omegnen af 400 børn fordelt på den gamle skole, og hvor børnene gennem voksenkontakt og nærvær kan udvikle sig og få styrket deres selvværd. For mig er mine år på fritidshjem noget, der stadig står lysende klart i min bevidsthed, og nogle år hvor jeg kunne lære ting, jeg ikke havde mulighed for at lære andre steder. Det har altid været min intention at denne mulighed skulle mine børn også have. Omstruktureringen synes at være et ugennemtænkt hasteforslag for at spare penge. Jeg kan sagtens se klyngestruktur på fritidshjemmene, hvor der kan spares lidt på ledelsessiden, men hvor man bevarer de små enheder på forskellige matrikler. Men jeg erindrer med bekymring ganske udmærket de konsekvenser, det havde for pædagogernes trivsel, da man valgte denne løsning i vuggestuer og børnehaver. Man vælger også at omstrukturere inden samarbejdet mellem pædagoger og lærere er på plads, og inden man på fritidshjemmene får lejlighed til selv at finde ud af en struktur, der giver mening i relation til folkeskolereformen, og som tydeligt viser os forældre sammenhængen mellem skole og fritidstilbud. Jeg kan ikke på nogen måde forestille mig etableringen af et kæmpe fritidshjem for alle børn i 0. – 3. klasse. Min datter ryster forskrækket på hovedet, når hun hører om ét stort fritidshjem. De små fritidshjem giver vores børn mulighed for nærvær, og for tilvalg af fritidsaktiviteter for børnene såsom svømning, som på bundlinjen betyder meget for vores familieliv, og den tid der er til samvær i familien, når mor og far har fri fra arbejde. Hertil kommer for Brønshøj Skoles vedkommende, at der de næste par år vil være en kæmpe byggeplads samtidig med, at der også skal være en relativ rolig skoledag. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så bliver børnene påvirket af larmen og de ændrede skoleforhold. Nedlæggelsen af de små fritidshjem bliver lanceret i den nye folkeskoles spæde begyndelse. I december 2014 er der allerede gisnet om konflikt på lærerområdet, da lærerne bl.a. mangler forberedelsestid. Der er endnu ikke evalueret på effekten af folkeskolereformen, og hvem ved, hvad der vil ske efter et Folketingsvalg? Man vælger så i Københavns Kommune at handle hurtigt og uden omtanke for vores børn? Eller sådan ser det i hvert tilfælde ud, når man ikke er politiker og sidder på rådhuset. Vil vi have, at vores børn skal opbevares i kæmpeinstitutioner, pakket sammen som bier i en bikube, - eller burhøns med hver deres nummer? NEJ VEL! Bevar de individuelle hensyn, bevar det frie valg, bevar mangfoldighed - Bevar de små fritidshjem!
Læs høringssvar fra Janni Lund Christensen
Indsendt af:
Caroline Raun Hansen
Dato: 13. januar 2015
Svarnummer:
32
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Forblommede budskaber om ”bedre fritidstilbud og mere sammenhæng i skoledagen” runger hult, når konsekvensen bliver lukninger af velfungerende, Københavnske oaser. Om det er mest ironisk at en Venstre borgmester vil fjerne forældres eksisterende muligheder for indflydelse på børnenes hverdag eller at det røde flertal vil øge uligheden skal jeg lade andre vurdere. Jeg er dog overbevist om, at det næppe vinder gehør i nogen politiske lejre. Fremtidens fritidstilbud lyder mere som en betonkommunistisk pølsefabrik end som et FRITIDSTILBUD med rum til individuelle behov og hensyn. Men systemet over mennesket, også i denne sag. Hvor velbjergede har råd til alternativer må mindrebemidlede nøjes med den kommunale discountløsning. Med tiden må man derfor frygte, at diversiteten i folkeskolen forsvinder og at fremtidens folkeskole såvel som fritidstilbud udelukkende vil rumme dem, der ikke har råd til andet. Folkeskolen har kæmpet en sej kamp, men bliver allerede i dag nogle steder betragtet som et andenrangs tilbud. At mange forældre ud fra ideologiske principper vælger folkeskolen til, kan hurtigt ændre sig, hvis forslaget realiseres. Ønsker man, at skubbe flere over i privatskole regi?! Og har man beregnet konsekvenserne (økonomiske og sociale), hvis velfungerende familier i tiltagende grad fravælger folkeskolen? Allerede nu forlyder det, at søgningen på vores lokale folkeskole er reduceret med 20 %. Mine to ældste børn går på ’Skrammellegepladsen’ i Emdrup. Bygget i 1943 af havearkitekt C. Th. Sørensen som verdens første byggelegeplads. Kanoniseret under Brian Mikkelsen og berømmet langt ud over Danmarks grænser. Jævnlig besøgt af gæster fra alverdens fjerne lande. Børnene har små huse og haver, hvor der dyrkes grøntsager, blomster og bær. De er ude store dele af året og får både frisk luft og masser af motion. Det er en stor begivenhed, når ’Maj-børnene’ (kommende 0. klasser) begynder midt i maj og de små nye tages godt imod af både frit- og klubbørn. ’Skrammel’ er som én stor familie og der er mulighed for såvel nærhed som rum og luft. Det fantastiske personale har stor føling med børnene, deres behov og forskelligheder. De formår, at udvikle de små væsener til selvstændige, rummelige, hensynstagende, empatiske og kompetente børn og unge. De få hundrede meters spadseretur ad sikre veje bidrager positivt til både fysisk og psykisk velvære. Den generelle vækst af livsstilssygdomme herunder fedme og type 2 diabetes samt øgningen af børn med ADHD og lignende diagnoser taget i betragtning må børnenes muligheder for fysisk udfoldelse vægtes højt. Især da også inklusion er et mantra i folkeskolen. Alt i alt er ’Skrammel’ altså et godt alternativt til at sidde på et kommunalt fritidshjem beliggende på en skole, hvor mange børn i forvejen opholder sig (for?)mange timer. En fantastisk institution, som jeg også håber lillebror får lov til at opleve. Og der er så fantastisk mange andre små perler blandt de nuværende Københavnske fritidstilbud med hver sit særkende. Det er denne diversitet, der nu smides ud med badevandet! Én skole, et fritidshjem er det nye mantra. Kunne det tænkes, at børnene ville trives bedre i mindre rammer. At det kan være givende, at indgå i andre sammenhænge og netværk end på skolen? At de sparede driftsmidler i stedet formøbles på anlægsudgifter, når små enheder skal omdannes til børnefabrikker? At aldersintegration er medvirkende til at holde de større børn FRA gaderne? Der er i hvert fald overhængende risiko for, at klubbørn fravælger fritidstilbuddene, når de i stedet for at fortsætte i vante rammer skal starte et helt ukendt sted. Om dette ligefrem vil medføre mere kriminalitet, har jeg ikke forudsætninger til at vurdere. Planen for Skrammellegepladsen er omdannelse fra aldersintegreret fritidshjem/klub til fritidscenter. De mindste børn, der er de flittigste brugere af de fantastiske grønne områder, skal fremover opbevares i en kæmpe kolos bygget på skolens område. Udover muligheden for fri leg i det grønne mister børnene også samværet og sparringen med de ældre børn. For Skrammellegepladsen er konsekvenserne også dystre. Selv hvis man formår at tiltrække klub-børn, der ikke er vokset op med Skrammel, kan man frygte at det reducerede tilskud til klub-børn ift. frit-børn vil gøre det vanskeligt at bevare en sund økonomi og man risikerer på længere sigt, at tage livet af en kulturinstitution. Jeg vil indtrængende opfordre udvalget til at revurdere forslaget. Forslaget ser måske fint ud på papiret, men bærer præg af at være skrivebordsarbejde, der ikke har føling med den rigtige verden! Fremtiden med KÆMPE institutioner med >400 børn i gennemsnit på hver institution er et skrækscenarie, mine børn i hvert fald ikke skal udsættes for. Det er dårlig stil at købe bur-æg – er det mon bedre at holde bur-børn? CAROLINE RAUN HANSEN
Læs høringssvar fra Caroline Raun Hansen
Indsendt af:
Maria boje
Dato: 13. januar 2015
Svarnummer:
31
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg synes det vil være så ærgerligt hvis vores frit bliver lavet om til kæmpe center med næsten 600 børn! Vi valgte netop kirkebjerg fritidshjem fordi det var småt og hyggeligt med et super personale team som ved hvem mine børn er og hvad deres behov er ! Er bange for at mine børn bare vil blive væk i mængden og ikke blive set og hørt da de ikke er børn med spidse albuer!!!
Læs høringssvar fra Maria boje
Indsendt af:
Mandie camara
Dato: 13. januar 2015
Svarnummer:
30
By:
Kbh s
Postnr.:
2300
Min søn har til tider brug for lidt ekstre pædagogisk støtte. Det får han på et mindre fritidshjem med maks 30 børn, og nærværende voksne. Jeg kan godt frygte, at den positive udvikling min søn hidtil har haft, vil blive stoppet af at komme på en mega institution med over 200 børn. Han vil måske blive betragtet som et besværligt og drillende barn, uden de forstående, støttende og nærverende voksne der omgiver ham pt. Jeg har god forståelse for, at ikke alle børn er som mit, og derfor ikke har problemer med at være i store institutioner, men for børn, som mit, er behovet for at bevare de mindre fritidstilbud vitalte, så de ikke bliver udstødt af deres jævnaldrende, fordi de ikke er socialt stærke og på grund af manglende støttende pædagogisk personale.
Læs høringssvar fra Mandie camara
Indsendt af:
Mette Bak Grubert
Dato: 13. januar 2015
Svarnummer:
29
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Først og fremmest vil jeg sige, at vi har et fantastisk fritidshjem 'Storegårdsvej' i dag. Her går vores yngste barn - og er super glad for det. Vores ældste barn gik på Frithuset (skolens tilbud) - og det som sådan ok - hvis man ikke kender de andre bedre tilbud. På storegårdsvej bliver vi mødt af de voksne. De henvender sig til dig - de er opsøgende i kontakten til forældre og børn. De er til stede i øjenhøjde. De er der hvor børnene er - de deltager i børnenes aktiviteter. I det hele taget - DE ER PÅ! Et spørgsmål kunne så være: 'Kunne man ikke også bare få det på skolen?'. Jeg tror det desværre ikke! Nærhed i en kæmpe institution på 400 børn - det er svært. Jeg ser det simpelthen ikke ske - og slet ikke med den historik vi har på Frithuset. Her oplevede jeg bestemt ikke samme engagement og indlevelse fra personalet. Desuden mener jeg ikke rammerne er til det. I hvert fald ikke de udendørs arealer. Der er en skolegård med få redskaber og en boldbane. Thats is. Måske gemmer de udstyr i et skur et sted (så som rulleskøjter, mooncars) - men jeg ser det i hvert fald ikke blive brugt. Ligesom der hvis kun har været tænt bål i det fine bålhus en enkelt gang siden skolestart! Her er simpelthen ikke rum og overskud til at inkludere 200 ekstra børn! På storegårdsvej er der store muligheder udendørs - og børnene opholder sig faktisk ude i den friske luft. Der er riddertårnet i 'skoven' - bålpladsen er igang ugentligt. Mooncars fræser rundt mellem rulleskøjterne. Fodbolddrengene er igang på boldbanen, og andre spiller 'Fire-bold' i gården. Der er en god energi når man træder ind på matriklen. Tror desværre ikke vi kan få denne energi i en institution på 400 børn!
Læs høringssvar fra Mette Bak Grubert
Indsendt af:
Sussie og Jess Theil
Dato: 12. januar 2015
Svarnummer:
27
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Vi har en bøn til jer: LYT, LYT, LYT til alle os, der appellerer til jer – førend I træffer beslutninger, der kan ændre flere generationer fremadrettet. Alle undersøgelser (og sund fornuft) viser, at børn trives med trygge rammer og nærhed. Det, I er ved at beslutte omkring vore børns fremtid, må simpelthen ikke ske. Det vil være en katastrofe. Vi har selv 2 børn, som går i Krudtuglen på Amager – en helt unik, mindre, integreret institution. Den mindste går i børnehaven, og den ældste er nystartet børnehaveklassebarn og kommer i fritidshjemmet efter en lang skoledag på en stor skole med 6 spor pr årgang. Begge børn trives i høj grad i nogle rammer, som er overskuelige og letgenkendelige for vores børn, hvilket giver os forældre ubetinget glæde og ro. Samtidig kender forældre og børn i Krudtuglen samtlige pædagoger og medhjælpere, vi er på fornavn med dem alle – som alle og en tydeligvis har fuldstændig overblik over børnene og føling med det enkelte barn - hver dag. For os betyder dette alt - behovet for nærhed og overskuelige rammer er meget tydelig hos begge vore børn, og især den ældste viser stort behov for sceneskiftet til mindre og mere rolige omgivelser efter en skoledag med rigtig mange børn og voksne omkring sig. Tanken om at nedlægge velfungerende fritidshjem og samle alle børnene i super-institutioner på linje med super-sygehuse og andre stordriftstiltag er en skræmmende effektivitetstanke – det her handler om fremtidige generationer!!!!!! Det skriger til himlen, at dette på ingen måde er gavneligt for børnene – og vi kan kun frygte, hvilken indvirkning dette kunne få vore børn i fremtiden. Vi beder jer derfor indtrængende tænke jer om. Igen. Vi er fuldt ud bevidste om, at I politikere skal fordele begrænsede ressourcer og i den forbindelse blandt andet skal vurdere stordrift, hvor det medfører effektivitet og kvalitet. Men vi vil stærkt appellere til jer politikerne om at revurdere dette stordriftsforslag: det er muligt, at der kan spares penge (læs: få flere børn i institution pr krone), men det vil med sikkerhed reducere kvaliteten – og det er jo det allervigtigste for at gøre vore børn til hele, selvtillidsfulde, nysgerrige og trygge mennesker – den kommende generations voksne – vores fremtid.
Læs høringssvar fra Sussie og Jess Theil
Indsendt af:
Lena Weber Kock
Dato: 12. januar 2015
Svarnummer:
26
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg skriver hermed mit høringssvar ang. Fremtidens Fritidstilbud, idet jeg synes denne sag er så vigtig. Mine børn har begge gået på Thorshave Fritidshjem på Islands Brygge. De har haft en vidunderlig tid på et mindre fritidshjem, med en stærk profil, som vi forældre valgte ud fra da vi var ude at besøge fritidstilbudene. Vi valgte bevidst et mindre og overskueligt sted, som tryg base for vores børn. Hvor de kunne overskue den mængde af børn de skulle følges med i nogle år og som de skulle lære at kende. De voksne var en mindre sammentømret flok med hjerte for børnene og for hinanden som kollegaer og fagligt engagerede. Et fritidstilbud bliver et meget vigtigt alternativ til hjemmet og et sted hvor børnene har det godt. I kender det sikkert selv, at hvis jeres arbejdsplads er for stor, så opgiver man at lære alle at kende og når der starter en ny kollega, så kender man måske ikke engang vedkommendes navn. Sådan er det selvfølgelig også for børn omend de er meget mere sårbare overfor størrelser på deres fritidshjem - også selv om de går i 3. klasse. I vil gerne ændre fritidstilbudene i kommune i forhold til den nye folkeskolereform. Lige nu kender vi ikke engang omfanget af reformens konsekvenser og det kan jo også være at reformen bliver ændret igen i forhold til en ny kommende regering, idet den får kritik fra mange kanter af at være en politisk forhastet skandale. Så min bøn til jer alle er, at I ikke laver nogle drastiske ændringer nu til skade for børn og personale, men ser tiden an og undersøger endnu grundigere gode muligheder. Alle børn er forskellige. Nogle kan måske godt trives på en KKFO med 280 børn, men det er ikke deres konstruktion og behov. Det er en politisk konstruktion. Jeres vigtigste politiske opgave lige nu er at have børnene i centrum. Derfor er fritidstilbudene i København lige nu så unikke, idet at vi forældre kan finde lige netop det sted, som vi kan se vores barn vil trives bedst i. Med venlig hilsen Lena Weber Kock
Læs høringssvar fra Lena Weber Kock
Indsendt af:
Mette bech
Dato: 12. januar 2015
Svarnummer:
25
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København N
Postnr.:
2200
Kære politikker. Kan du som politikker give 300-400 børn samt 800 forældre, nærværd, kende deres navne, blive set hver dag, kende hvert barn enkeltbehov, få set de stille børn og give 400 børn en hverdag de fortjener?det er jo deres fremtid vi investerer i, derfor er det vigtigt at vi, som arbejder dagligt med børnene kan give den en berigende fritidshjems liv. Hvor de voksende er tilstede og kender hvert barns navn, behov ,hvor de trives og hvor de voksne har tid og overskud . Give dem en fantastisk barndom, hvor de voksne havde tid, blive set hver dag og føle at man var en del af et fællesskab. At man ikke bare er et nummer, hvor der voksende som ikke kan husk en navn fordi man er for mange børn . En kæmpe fabrik, hvor det handler om opbevaring, hvor man får eftermiddag mad på samlebånd. Jeg ved hvad jeg taler om ,da jeg har arbejde på en stort sted med ca 300 børn i 6år. Dagen gik med hårdt problem fyldt konflikt håndtering og manglende tid til det gode pædagogiske arbejde med børnene, da man overså mange stille børn og de børn som var velfungerende. En kæmpe fabrik. Husk mangfoldigheden, der skal være plads til den fantastiske forskellighed. Nu arbejder jeg på et fritidshjem med ca 80 børn. Nu er jeg en voksen der blomster, nyder hver dag at komme på arbejde. Kender alle børn og forældre. Nu går jeg glad hjem hver dag, har ikke haft en dårlig dag i de 5 år jeg har været ansat. For her får børnene voksende, som er nærværende der styrker fællesskabet og socialerelationer, kender børnene og hjælper dem til at få venskaber. Styrker børne som har svært ved relationer og igennem legen styrker dem til sociale færdigheder. Her kan jeg som pædagog stå inde for et godt børneliv og glade voksende. Kære politikker tænk jer nu godt om og gi plads til mangfoldighed . Med venlig hilsen Mette Bech.
Læs høringssvar fra Mette bech
Indsendt af:
Henriette Koefoed
Dato: 12. januar 2015
Svarnummer:
24
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det var dog jordens dÅrligtste idé! Lad være med at gøre vores børns dagligdag endnu dårligere. Bevar de små fritidshjem! Lad være med at indføre flere skrivebordssaneringer. Tal og stordrift skal ikke være styrende for mine børns muligheder for leg og velbefindende. Det her forslag er jo direkte pinligt. Derfor: Nej til én kæmpe institution Nej til en ren 1:1 ledelse Nej til klasselokaler som fritidshjemlokaler Ja til en løsning, der bevarer de eksisterende fritidstilbud Ja til at bevare de mangfoldige fritidstilbud Ja til at bevare den nuværende struktur
Læs høringssvar fra Henriette Koefoed
Indsendt af:
Andrej Savin
Dato: 12. januar 2015
Svarnummer:
23
By:
Valby
Postnr.:
2500
Nej til én kampe institution Nej til en ren 1:1 ledelse Nej til klasselokaler som fritidshjemlokaler Ja til en løsning, der bevarer de eksisterende fritidstilbud Ja til at bevare de mangfoldige fritidstilbud Ja til at bevare den nuværende struktur
Læs høringssvar fra Andrej Savin
Indsendt af:
Maria Kokkenborg Varming
Dato: 12. januar 2015
Svarnummer:
22
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg heddo Kaia og jeg er 7 år og gå på Randbøllens fritisjem i Vanløse. Min mor og far købe ike bur æk, fodi det er søn for dyrene men nu skal jeg vær i bur uden plas. Det gør ma ked a det. I må ike luk mit fritisjem. Hilsn Kaia
Læs høringssvar fra Maria Kokkenborg Varming
Indsendt af:
christina windfeld
Dato: 11. januar 2015
Svarnummer:
21
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud Jeg undrer mig over og spørger til hvordan de ansvarlige for fritidshjemmenes sammenlægning forestiller sig at vi forældre skal føler at sikrer på at vores børn og bliver set, talt til/med samt hørt i blandt så mange andre? Som pædagog stiller jeg mig yderst undrende og uforstående overfor hvordan de ansvarlige forstiller sig at vi skal varetage børnenes tarv, ikke mindst og i særdeleshed ifht den vedtagne OVERGREBSPAKKE!!!!!! Hvordan skal vi opdage de børn der mistrives hvis de skal opdages i blandt 4-500? Hvordan skal vi finde tid til at overholde og varetage vores skærpede tilsyn? Ved i hvor vanskeligt det kan være at opdage og afdække at et barn er udsat for sexuelt misbrug? Hvordan skal vi finde tid til at opbyggeet tillidsbånd der gør at børnene tør åbne sig? Hvordan vil i forholde jer når der dukker uopdagede børnesager op, hvis ansvar er de så? Jeres eller pædagogernes? Jeg undrer mig som pædagog og forælder over at i tør løbe den risiko. det er at lade vores børn stuve sammen på den måde og mest at i vil have det på jeres skuldre at vi som ansvarlige pædagoger ingen jordisk chance har for at nå alle børn og særskilt dem der har allermest brug for det, nemlig de sårbare og udsatte børn?????? Jeg glæder mig til jeres svar. Mvh Christina Windfeld
Læs høringssvar fra christina windfeld
Indsendt af:
Anna Lund Nielsen
Dato: 11. januar 2015
Svarnummer:
20
By:
KBH S
Postnr.:
2300
hej Jeg hedder Anna jeg er 8 år. Jeg går på Thorshave fritshjæm på Islands Brygge. Jeg vel ikke have at i skal låkke mit fritshjæm fordi jeg ælskker at passe dyrene. Jeg kan godt lide at jælppe i køkened. Jeg syns det er hyggelit at spele spel med de voksne. hilsen Anna.
Læs høringssvar fra Anna Lund Nielsen
Indsendt af:
Lasse Buch
Dato: 9. januar 2015
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 15
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære politikere Nu man mere eller mindre har besluttet sig for fremtidens fritidstilbud, er det vores bøn, at man vil fokuserer på børnenes behov, når man beslutter sig for den endelige løsningsmodel – og ikke på politikernes behov for at spare penge. De er vores fremtid og skal ha de bedste forhold i trygge rammer. Det skulle helst ikke ende med, at børn bliver overset og bliver tidligt skoletrætte af at opholde sig på skolens område 8-9 timer dagligt. Der vil altid være positive og negative sider i sådanne sager. Men i denne overskygges de positive betydeligt af de negative. I vores verden strider det imod al sund fornuft at samle over 400 børn i én institution. Hvorfor burde være åbenlyst og er allerede blevet belyst i flere af høringssvarene, diverse debatindlæg og breve til politikerne. Dog vil vi gerne benytte lejligheden til at fremhæve et stort problem ved at samle over 400 børn i Frithuset på Korsager Skole. De udendørsfaciliteter/legepladsen som tilbydes i dag, er stort set ikke eksisterende og vil blive en meget dyr post at få up to date – til noget som kan rumme 450 børn. Og da man i forvejen har Storegårdsvej Fritidshjem kun et stenkast fra skolen, som kan tilbyde alt det Frithuset ikke kan – bl.a. en verdensklasses og rummelig legeplads, vil jeg anbefale, at man beslutter at gøre brug af nedenstående forslag og bibeholder Storegårdsvej som satellit fritidshjem. Så kan Frithuset få glæde af det Storegårdsvej kan tilbyde og omvendt – Storegårdsvej kan gøre brug af fx de musiske og indendørs sportsmuligheder, som skolen kan tilbyde. En win/win løsning! ”For fritidsinstitutioner for de 6 – 9 årige skal den fysiske struktur understøtte, at der fremover skal være én fritidsinstitution til én skole. En institution kan dog godt rumme flere matrikler eller huse under forudsætning af, at disse ligger tæt på skolen.” Anton (0 klasse), hans lillebror og forældre håber meget på, at Storegårdsvej bliver bevaret. BEVAR STOREGÅRDSVEJ! Med venlig hilsen Lone Hedegaard & Lasse Buch
Læs høringssvar fra Lasse Buch
Indsendt af:
Casper Aaen
Dato: 8. januar 2015
Svarnummer:
18
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære Børne og Ungdoms udvalg. Hvorfor i himlens navn er der ikke i de lokale forslag en eneste linje der omhandler ombygningen på Brønshøj skole, der i følge planen fortsætter godt ind i 2016. Jeg tror ikke på det mirakel at et offentligt byggeprojekt bliver færdig før tid. Det virker utopisk at sammenlægge 5 fritidshjem på en byggegrund, er der for øvrigt konfereret med entreprenør og arkitekt? Ærlig talt virker det ikke, som om I har haft tid til at overvejet de lokale konsekvenser særligt nøje. Brønshøj/Husum ungdomsgårds fritidshjem fungerer godt, meget engageret personale der har gået forrest i at understøtte Brønshøj skole i omstruktureringerne. Der findes fine lokaler her med mange værksteder og gymnastiksal. Det ville være synd at være nødsaget til at lukke BHU. Nærhed mellem voksne og børn vil fortabe sig i en institution samlet på samme matrikel. Umiddelbart virker klyngeledelse med Bella som ligefor, de to institutioner deler hegn, og det kan vel fjernes. Dette er heller ikke nævnt i de lokale planer. Hvis en sammenlægning af de 5 fritidshjem på samme matrikel skal være en succes, skal nye rammer prioriteres, således at børn kan deles fornuftigt op i mindre grupper, ellers dræbes projektet fra start. "den gamle skole" kan anvendes som fritidsordning, men ikke uden ombygning efter de efterhånden noget nedslidte lokaler. Renovering kan ikke foregå mens børn anvender lokaler. Så byggeri på Brønshøj skole skal sikres at være færdigt, inden renoverings arbejde her kan igangsættes. Hvis det kan undgås skal børn ikke opholde sig på en byggeplads. Mvh. Casper Aaen
Læs høringssvar fra Casper Aaen
Indsendt af:
Ane Christine Glud Iversen
Dato: 8. januar 2015
Svarnummer:
17
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Fritidshjemmet Storegårdsvej som satellit til Frithuset på Korsager Skole Det er med stor bekymring, at vi har modtaget Københavns Kommunes udspil om en 1:1 struktur for fritidstilbuddene omkring Korsager Skole - et udspil som kan ende med, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver lukket, og vores børn bliver en del af en mega-institution med 448 børn samlet i Frithusets lokaler. Dette er en udvikling, som vi for alt i verden vil undgå. Vi vil således opfordre til, at der bliver arbejdet for at implementere en lokal løsning i relation til Korsager Skole, hvor Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver bevaret som fritidshjem på sin nuværende matrikel og fremadrettet kommer til at fungere som en satellit til Frithuset. Den fysiske struktur bevares hermed, men rent organisatorisk vil Fritidshjemmet Storegårdsvej sammen med Frithuset indgå som del af ét større fritidstilbud med en fælles ledelsesstruktur. Under de givne omstændigheder er dette med vores øjne den bedst mulige løsning, fordi: • København Kommune bevarer et af sine absolut bedste fritidshjem i sin nuværende fysiske form til glæde for børn, forældre og personale • Modellen imødekommer den politiske beslutning vedr. 1:1 strukturen - dog med en fysisk satellit • Modellen løser udfordringen ift. de manglende udenoms arealer ved Korsager Skole/Frihuset. Fritidshjemmet Storegårdsvej er et af Københavns Kommunens bedste fritidshjem fordi: • Personalets pædagogiske arbejde er i særklasse, og vi har endnu ikke i vores snart 8 år som forældre i Københavns Kommune mødt nogen personalegruppe, som kan måle sig med det. • Fritidshjemmet Storegårdsvej er et klart førstevalg for mange engagerede og ressourcestærke forældre til børn på Korsager Skole. • Institutionen har en passende størrelse som gør, at børn og forældre kender hinanden og personalet. • Børnene har en positiv og udfordrende eftermiddag i inspirerende udenoms arealer, så fritidstilbuddet ikke bliver reduceret til opbevaring. Bevar Fritidshjemmet Storegårdsvej! Venlig hilsen Jakob G. Jespersen og Ane C. G. Iversen Forældre til Asta i 1. Y og Signe (kommende 0.klasse)
Læs høringssvar fra Ane Christine Glud Iversen
Indsendt af:
Signe Lauren
Dato: 8. januar 2015
Svarnummer:
16
By:
Brøsnhøj
Postnr.:
2700
Da det nu ligner en realitet at strukturen på fritidstilbud i Københavns kommune bliver 1:1 er mit store ønske at dette udmøntes i en overordnet ledelses struktur, men fordelt på forskellige matrikler sådan som man også har gjort det på daginstitutionsområdet. Vores ældste barn går på fritidshjemmet Storegårdsvej. Af samme grund går hun i den lokale folkeskole. Hvis ikke der havde været tilbud om andet end skolens SFO havde vi valgt den lokale folkeskole fra. Det er IKKE min forestilling om et rigt børneliv at man som lille barn skal opholde sig i de samme lokaler i op til 8 timer om dagen. Det er mig ulige at forestille mig hvordan man på skolens områder kan skabe noget der er ligeså fantastisk som områdets fritidshjem. Her er plads og rum til læring og fordybelse. Her lærer børnene tolerance, hjælpsomhed og demokrati. Bevar Storegårdsvej !!!
Læs høringssvar fra Signe Lauren
Indsendt af:
Sandra.T.Blumensaadt
Dato: 8. januar 2015
Svarnummer:
15
By:
København nv
Postnr.:
2400
København Nv 8/1-2015 Kære Politikere. Jeg skriver dette brev/ svar som bekymret forælder, som bekymret medforælder og som bekymret medborger. Da min nu 8-årige datter skulle starte i skole, tilbage i 2012, var jeg ikke et øjeblik i tvivl- Jeg ville have hende i den lokale folkeskole. Jeg ønskede at hun kom i en skole der repræsenterede vores kvarter. Hvor børn fra stort set alle samfundets lag var repræsenterede. En skole der rummede de mange forskellige kulturelle og etniske forskelligheder som vores kvarter er præget af. Valget faldt på Tagensbo skole, en stor skole som er i rivende udvikling og som dermed også rummede en masse problematikker . Til skolen hørte der 3 fritidsstibud- Sfoén Uglen, Fritidshjemmet Globen samt Ringertoften som er min datters fritidshjem. Efter at have besøgt de 3 fritidstilbud var der ingen tvivl om hvad jeg følte var det rette for min datter, min datter som jeg kender, og som I politikere ikke kender som andet end et tal i statistikken i jeres økonomiske kaos. Jeg fravalgte meget bevidst sfoén på skolen . Dette såkaldte frie valg planlægger i nu at tage fra mig og mine medforældre. Ringertoftens integrerede institution rummer det hele. Nærværende, empatiske, hylende morsomme, alvorlige , kreative og seriøse ansatte som alle og enhver er knus dejlige. Personale som kender det enkelte barn, rummer det enkelte barns behov og uden omsvøb er der for det enkelte barn. En fremragende legeplads med stor bål plads hvor ungerne rister skumfidusser, under hytte taget i silende regnvejr og kommer dejligt glade og beskidte hjem, velduftende af bål og velvære. En , ja noget nedslidt men skøn legeplads med en masse træer til klatring, en oase der er velkommen her i storbyen. Struktur: Deres årlige efterårsferie koloni ned til strand og hav er noget alle, voksne som børn ser frem til hele året. En tur hvor børn og voksne knytter endnu tættere bånd. Det årlige loppemarked som indrager vuggestue, børnehave og ikke mindst de ældste fritidshjems børn som er kasserere og ”benhårde ” forhandlere. Sommerfesten der ligesom de andre tiltag forbinder vuggestue, børnehave og fritidshjem. Tiltag hvor alle forældre og børn mødes. Tiltag der gør at stort set alle kender hinanden på det ene eller andet plan. Genkendelige ansigter. Socialisering på et rart og trygt plan Igennem årene har fritidshjemmet på egen hånd haft mange skønne tiltag. Der har været kulturelt projekt hvor hvert barn har arbejdet med deres familie mæssige baggrund. Mindre Svømmehals grupper som i nogle uger har brugt en ugentlig dag på at tage til Bellahøj badet , værksted, lave sære skum figurer, teater forestilling , utallige skov ture og meget andet. Det skal siges at på trods af den famøse folkeskole reform, som jo med hånden på hjertet hele tiden har været start skuddet til jeres afvikling af fritidshjemmene med de længere skole dage, så er det lykkedes personalet at bibeholde disse mangfoldige events. Konsekvenserne af denne reform mærkedes hurtigt. Den skønne og super rare morgen stund min datter havde , når hun blev afleveret i børnehaven for at spise morgenmad og efterfølgende fulgtes med de andre skole børn og en voksen hen til skolen er noget hun savner. Hun taler stadigvæk om de små snakke man havde med de andre og med den genkendelige voksne. Et par gange derefter er hun blevet afleveret over på skolens sfo, men det gik jeg hurtigt væk fra. Mange børn, personale som manglede hænder, larm og uro det var det man mødte om morgenen. Heldigvis har jeg muligheden for at fravælge dette kaos som i min optik ikke er den optimale start på dagen. Og som min datter selv har frabedt sig. Det er dog ikke alle der har denne mulighed. Spontanitet og fri leg: Det som der dog også har været og heldigvis stadigvæk er plads til er at når børnene kommer hen på frit efter mange timer med fastlagt struktur i skolen og efter en rar tulle tur på 10 min, hvor hjernen lige får luft, legeaftaler bliver lavet, og der bliver fyret en masse sludder og snak af på kryds og tværs, så er det helt ok at de blot er til. Ingen tvungne fælles aktiviteter andet end når de sidder og hygger med deres eftermiddags mad. Hvis de vil ud på legepladsen så går de ud, hvis de vil spille bordfodbold så gør de det. De har rum og mulighed for at udfolde sig via deres frie og spontane leg. Jeg elsker det faktum at når jeg henter min datter, så ved jeg aldrig helt hvor hun er, men det bekymrer mig ikke for det ved de glade børn med blussende kinder og det personale man møder. Hej Isabellas mor/ Sandra! Isabella er ude, i værkstedet, i dukke krogen o.s.v Isabella! Du er hentet! Nå hvor er han sød . Gucci, gucci på kinderne ( når jeg har hendes lillebror med) Personale som har overskud og tid til en sludder om løst og fast og alvorlig snak. At man kan komme ud på legepladsen og finde ens datter i sit tylskørt i fuld gang med at at forsøge at fælde/wrestle en pædagog sammen med mange andre energiske og sprudlende børn. At komme ned i deres hyggelige kaffe og se børn på tværs af køn og alder, sidde i dyb koncentration med diverse krea ting og spil. Nærvær: En altid rummende og nærværende personale gruppe, som udelukkende har den mulighed fordi det er en mindre institution. En oase hvor mit eget og de andre børn kender personalet og føler tryghed ved dem alle. Hvor ingen af børnene føler sig overset, hvor de kan tage en voksen i hånden og trække dem til side fordi de den pågældende dag har et behov for en snak. Sådan noget kan ikke skemalægges og sådan noget vil en stor institution ikke kunne rumme. En institution som kender forældrene og de respektive forældre. En institution som rummer de børn der måske ikke klarer sig så godt socialt i skolen, men som blomstrer op når de rammer deres fritidshjem og får lov til at udfolde sig . Nøgle ordet i fritidshjem giver sig selv. Et nøgleord der rummer så ufatteligt meget og som i er ved at udradere Jeg kunne fortsætte i uendelighed, men stopper nu med en klar og tydelig bøn om at I Politikere lytter til os bekymrede forældre, os forældre som er vores børns stemmer nu og i den nærliggende fremtid. Sandra.T.Blumensaadt. Mor til 2 børn i Den Integrerede Institution Ringertoften Præstelængen 3, 4.tv. 2400 Kbh Nv
Læs høringssvar fra Sandra.T.Blumensaadt
Indsendt af:
Dorte Straarup Petersen
Dato: 7. januar 2015
Svarnummer:
14
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vedr. sammenlægning/nedlægning af Fritidshjemmet Storegaardsvej. Jeg vil gerne være med til, at mit barn oplever det samfund vi nu engang er - med forskellige børn, forskellige voksne, hudfarve, køn og baggrund. Men han skal også udfordres. Udfordres fysisk og intellektuelt. At kunne færdes i forskellige "verdner" giver ballast. Det er det Storegaardsvej giver og viser. Der er et miljø, hvor man altid føler sig velkommen både som barn, søskende og forældre. Børn modnes og bliver ansvarlige og forsvarlige trafikanter og fodgængere. Den daglige gåtur fra skole til frit markerer ændringen af skoledag til fritidsdag. For det er det det er. Et frit rum, hvor der er plads til leg, fordybelse, udfoldelse. Det er Storegaardsvejs kvalitet. At der er så mange forskellige tilbud til så mange forskellige børn. At der er holdninger til, hvordan man gerne vil give børn en indholdrig eftermiddag. At Storegårdsvej vægter udeliv. At der er rammer for fysisk udfoldelse men også stille-leg, gemmeleg, hulebygger, træklatrer. At man kan ligge i hængekøjen og dase, at der altid er nogen der vil lege, spille bold, spille spil. Der er dage med stille-lego-leg, dage med brug for at få brændt "krudt" af, dage til snak i sofaen, en bog, et spil, rollespil, træværksted, udklædning,sandleg og ...... At mine børn møder voksne der tydligvis elsker deres arbejde og deres arbejdsplads. At der er plads til sjov, leg og grin. At der både er mænd og kvinder og alle meget forskellige. At man tør vælge spillekonsoller og elektronik fra og samvær til er et ekstra plus. Der er holdning. Det er lige præsis det, der gør, at Storegaardsvej altid har været et ønske og et valg - for mine 2 børn (Asta nu 15 og Viggo 8). Dorte Straarup Petersen
Læs høringssvar fra Dorte Straarup Petersen
Indsendt af:
Joan og Bent Engelahrdt
Dato: 6. januar 2015
Svarnummer:
13
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Til Børne- og Ungeborgmesteren og medlemmer af Børne- og Ungeudvalget 06-01-2015 Vedr. mulig lukning af Fritidshjemmet Storegårdsvej, Storegårdsvej 7, 2700 Brønshøj For 3½ år siden træf min mand og jeg en beslutning om, at vores dreng skulle gå på Fritidshjemmet Storegårdsvej. Vores beslutning var bygget på, at vi bestemt ikke ønskede at han skulle være på sin skole fra tidlig morgen til sen eftermiddag, som ville være en realitet hvis vi havde valgt KKFO’en Frithuset på Korsager Skole, men derimod ville få et frirum fra skolen. Vi blev ekstra begejstret, da vi fandt ud af at Storegårdsvej ikke havde elektroniske ting til børnene såsom computere og diverse spillekonsoller, men derimod lagde stor vægt på børnenes kreativitet og fantasi. Fritidshjemmet har alletiders udendørs areal, som bliver brugt til diverse boldspil, rollespil, bål til snobrød og pandekager, gode klatremuligheder og forskellige køretøjer såsom mooncars og rulleskøjter. Indenfor er der træværksted, perlestue, danserum, tumlerum med mere, og et hav af forskellige brætspil. Der var ligeså (før den nye skolereform) café, hvor en gruppe børn sammen med en voksen bagte boller og brød med mere til hele fritidshjemmet. Alt i alt kunne og kan fritidshjemmet medvirke til at gøre børnenes motoriske evner bedre samt fremme deres nysgerrighed og fantasi. Da vi har set og mærket hvor glad vores dreng har været og er for sit fritidshjem og dets personale, valgte vi at hans brødre også skulle starte på Storegårdsvej efter denne sommerferie, på trods af at de egentlig høre til i Brønshøj, da vi er flyttet dertil. Efter brødrene er startet, har de udviklet sig utroligt meget. Den ene, som for det meste plejer at have det bedst indenfor, er stort set altid ude og løbe rundt, spille bold, stå på rulleskøjter eller andet når han bliver hentet. Den anden, som har en enorm energi, er blevet mere rolig efter han har klatret i træer, leget ude og fået brændt en masse energi af hele eftermiddagen. Alle vores drenge elsker at komme i fritidshjem og er meget glade for og trygge ved personalet, som udviser et enormt nærvær samt overskud over for såvel barn som forældre. Vi og vores drenge vil se det, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver lukket, som et stort tab for børnene, forældrene samt hele lokalsamfundet i Husum, da der efter vores opfattelse ikke er andre fritidshjem i lokalområdet med samme udendørs aktiviteter. Vi som forældre føler ikke, at der bliver taget hensyn til vores ret til selv at bestemme hvad vi føler, ved og synes der er bedst for vores drenge, hvis deres fritidshjem bliver lukket og vores børn imod vores vilje skal gå på Frithuset, som vi helt bevidst havde fravalgt for 3½ år siden. Vi kan på ingen måde se hvordan det at ”stuve” 448 børn sammen, kan være en sund og god løsning. Hvordan skal personalet kunne se, høre og være nærværende overfor det enkelte barn og dennes behov med så mange børn på ét sted? Har Frithuset nok lokaler til alle de børn eller skal de være i deres klasseværelse hele dagen? Hvordan bliver indeklimaet med alle de børn på skole hele dagen? Skole har ikke de helt store og spændende udendørs muligheder, som Storegårds tilbyder vores drenge. Med venlig hilsen 2 meget frustrerede forældre Joan og Bent Engelhardt
Læs høringssvar fra Joan og Bent Engelahrdt
Indsendt af:
Robert M Walker
Dato: 6. januar 2015
Svarnummer:
12
Virksomhed / Organisation :
Meritpædagogstuderende UCC
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg skriver på baggrund af ni års praksis som pædagogmedhjælper på et fritidshjem og seks ugers praktik på KKFO. Jeg skriver også idet jeg er oprørt på børnenes, forældrenes, kollegernes og egne vegne, over de nuværende udsigter til massive lukninger af de små fritidshjem. Min bekymring går på alle involverede brugeres vegne i al sin enkelhed ud på, at der er ved at blive frataget det pædagogiske arbejde en meget vigtig præmis, nemlig relationsarbejdet. Jeg har haft praksis på et fritidshjem med 50 børn. Et sted, der af alle involverede brugere omtales som hhv "verdens bedste frit" og "et smørhul". Dette på trods af et generelt nedslidt indtryk, og grundplan og faciliteter der ikke er de mest moderne og hensigtsmæssige. Relationerne fylder rigtig meget i vores arbejde, som starter ved afhentning ovre på skolen. Dette skift er iøvrigt SÅ vigtigt og givende for børnene, at det fremstår nærmest overgrebsagtigt at fratage dem muligheden for skift af arena. På gåturen til fritidshjemmet, sker der altid en hel masse. Børnene imellem aftales lege, reflekteres over skoledagen og der hygges i gå-rutinen. For os voksne er det en lejlighed til at være tæt på et udvalgt barn. At gå i hånd og snakke, og være nysgerrig og undrende. Vel ovre på fritidshjemmet breder dagen sig ud med aktiviteter eller fri leg i en lille , genkendelig og overskuelig ramme, hvor alle kender alle. Stort set ved alle også hvem der er hvor, og hvad de laver. Ikke som overvågning, men som en puls i huset hvor alle brugerne er den samme organisme. Denne organismes puls kobler forældre og bedsteforældre sig også på ved aflevering og afhentning. Det giver sammenhængskraft i det ufatteligt komplicerede arbejde som et barns trivsel vitterligt er. Der udveksles informationer om dette og hint, og nogle gange endda ikke af faglig art, men mere som en service udfra tanken om; At jo mere vi kender hinanden, jo bedre kan vi samarbejde om trivslen . Min første praktikperiode som meritpædagogstuderende brugte jeg på en KKFO med 400+ børn, fordelt på adskillelige etager. I tråd med intentionerne i den nye folkeskolereform, er der udvidet samarbejde professionerne lærere og pædagoger imellem. Det vil sige at børnene oplever, en tilknyttet primærpædagog i undervisningstiden, pædagogisk assistance i den understøttende undervisning og en overlevering ved skolegangens afslutning, hvor dagens aktiviteter gennemgås for børnene. Herefter starter børnenes fritid . For mig at se, tilbyder vi ikke børnene ordentlige muligheder for at have ægte fri tid eller et ordentligt skift af arena. Alt det værdifulde som jeg kender fra fritidshjemmet forsvinder i en KKFO . Jeg vil ikke undsige mine kolleger i praktikken, for på trods af forvirring over ny reform, overnormering og sygdomme, kløede alle på efter bedste evne. Men jeg nævner tabet af det værdifulde, netop fordi jeg har set hvor godt og rigtigt det kan være. Jeg ville gerne have været sparet for observationer i praktikken af ulykkelige børn, der ikke kunne finde bedstevennen eller yndlingsvoksne. VIlle også gerne have været foruden børn, der ikke kunne finde aktiviteterne, sandsynligvis fordi de ikke hørte efter ved overleveringen, eller en uannonceret aflysning kom i vejen. Allerhelst ville jeg være foruden konceptet om at skulle have fri tid på sin arbejdsplads. Jeg ville ikke selv bryde mig om at arbejde i seks-syv timer, for så ved arbejdsdagens afslutning, at skulle slappe af i helt samme omgivelser. De voksne sagde til mig, at det kunne børnene sagtens finde ud af. Så forstår jeg bare ikke at der var gnidninger,imellem skolens logikker og KKFOens. Eller sagt på en anden måde, fordi rammerne er konstante og ens flyder skole og fritidslivet sammen, og det bliver aldrig til ægte afslapning, et ægte skift Med ovenstående i mente, ønsker og håber jeg inderligt, at tankerne om super-institutioner henlægges. Jeg ved godt at der er noget kasse-tænkning i det, al den stund at politikere altid skal svinge sparekniven. Og ja, fritidshjem er dyrere da der er bedre normeringer og et andet lovgivningsmæssigt grundlag end skolene. Det er bare ikke et rigtigt godt argument når nu vi er i et felt med bløde værdier, der kan være svære at måle på . AFslutningsvist vil jeg tillade mig at bringe et af mine favorit-udtryk på banen, som har vist sig brugbart for mange valg i mit liv: "Længe efter glæden over en besparelse er forsvundet, varer ærgelsen over en dårlig kvalitet"
Læs høringssvar fra Robert M Walker
Indsendt af:
maria
Dato: 6. januar 2015
Svarnummer:
11
By:
tårnby
Postnr.:
2770
jeg er meget bekymret, over at, man vil sammenlægge alle fritidshjem til kæmpe institutioner - da der ikke forligger undersøgelser og evidens for at dette er i børnenes tarv - snarer tværtimod - børn i dag er forskellige individer, og kan ikke sammensættes i store kasser, mange børn har brug. for små institutioner, hvor der kan være fokus og nærvær på det enkelte barn - ydermere bekymrer det mig at man på kkfoer har 2 m2 plads pr barn hvorimod der på fritidshjem er 4 m2 - med så lidt plads til børnene vil man opnå en masse efterveer, såsom mere sygdom, flere konflikter, dårligere arbejdsmiljø, højt støjniveau og dette er bare få nævnt. derudover synes jeg at retten til at vælge, det rigtige for ens barn - er enormt vigtigt, børn rummer forskellige miljøer, og mange børn vil ikke have gavn af dette tiltag - institutioner som krudtuglen, bryggehuset og Thors anna er alle selvejede institutioner, og ved at samle de 3 fritidhjem i et netværk, vil man stadig kunne tilgodese forældrenes frie valg. jeg mener ikke at man skal sammenlægge disse institutioner som kommunale institutioner. for krudtuglens vedkommen er dette en institution, hvor børnene starter som 0 årige i vuggestue, for derefter at hele deres barndom her, samt have mulighed for at være sammen med dets søskende i løbet af dagen.
Læs høringssvar fra maria
Indsendt af:
Mette Potoker
Dato: 6. januar 2015
Svarnummer:
10
By:
København N
Postnr.:
2200
Åbent brev til beslutnings-tagerne vedr. Københavns fritidshjem. Som en af de mange forældre til børn på fritidshjem i København, har jeg en oplevelse af, at noget er blevet overset i denne beslutnings-proces. Økonomisk giver det måske i første omgang mening, at lukke de små fritidshjem, men på lidt længere sigt er det et irrationelt tilbageskridt på en front, hvor der netop med held er investeret så meget. Vores families historie illustrerer problematikken godt: Vi havde som udgangspunkt, som typisk veluddannede, etnisk danske, social klasse 2 familie, end ikke overvejet folkeskolen til vores to døtre. Vores yngste gik i vuggestue i Murergården (lille integrereret institution på Nørrebro, med vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub) og det var vores begejstring for den institution, der fik os til alligevel at vælge Blågård skole, da vores ældste datter skulle starte i skole. Nu går vores yngste også på Blågård skole og på Murergårdens fritidshjem sammen med sin søster - i de samme omgivelser og med de samme børn og voksne, som hun har kendt i vuggestuen og børnehaven. Den trygge hverdag i denne lille perle af en institution er nu det, som holder os her i København. Vi drømmer om natur, frisk luft og ro, men glæden ved vores børns trygge, omsorgsfulde rammer i Murergården opvejer disse drømme. Selvfølgelig fortjener de kompetente ildsjæle, som bestrider stillingerne som pædagoger og ikke mindst lederen af Murergården en del af æren for, at vi ikke har trukket vores ressourcer fra området og fra folkeskolen. Men jeg tillader mig at tvivle på, at de ville have mulighed for at udfolde deres evner og skabe så omsorgsfuldt og trygt et miljø for vores børn som de gør, på en kæmpe samlet institution. Faktisk tvivler jeg så grundigt, at jeg er overbevist om, at i det øjeblik Murergården og de andre små institutioner måtte lukke, så flyttede vi - ikke bare vores børn, men hele vores familie væk fra Nørrebro, til en tryg lille privatskole et smukt sted i provinsen. Min overbevisning og pointe er, at vi ikke ville være de eneste. Konsekvenserne for folkeskolen og nærområderne i København af, at de ressourcestærke familier ikke længere bliver tilbudt trygge rammer i små overskuelige institutioner til deres børn, er hverken økonomisk eller menneskeligt ønskelige. Resultaterne af den store indsats der er blevet gjort på folkeskole-området de seneste år er stadig skrøbelige og det vil være tragisk at underminere dem, med kortsigtede økonomiske besparinger for øje. Med venlige hilsner og forhåbninger Mette Potoker
Læs høringssvar fra Mette Potoker
Indsendt af:
Magnus Kaslov
Dato: 6. januar 2015
Svarnummer:
9
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg kender ingen forældre, der gerne vil have deres børn i større institutioner. Men jeg kender efterhånden mange, rigtig mange, der har kæmpet med næb og klør og har truffet svære valg for at få deres børn i mindre institutioner. Det er ikke et udtryk for en politisk overbevisninger eller økonomiske rationaler, men enormt gennemtænkte og velovervejede anskuelser om, hvad netop det enkelte menneske, som de har ansvaret for, har bedst af. Det er et spørgsmål om sikring. En lille sted sikrer at hvert eneste barn bliver set som en hel og kompleks person. Et individ, der skal ses i øjnene og lyttes til, for at han eller hun kan trives godt. Det er ikke en (enorm) flok børn, der skal være i fokus. Det er det ene barn. I mit tilfælde, er der min søn Svend, der altid har haft brug for at føle sig tryg – og så for et lille skub – før han tør at folde fantasi og glæde og relationer ud. Han ville være mussestille og vende sin utilpashed indad, hvis han blev sat i en kæmpeinstitution, hvor han ikke var tryg. Han ville være så nem at have i sådan en institution. Men han ville have det dårligt. Det er gæt selvfølgelig, men jeg mener, at jeg som forælder, er den mest kvalificerede til at bedømme det. Vi har også være en masse overvejelser igennem, men vi valgte med rette at flytte ham til en lille institution fra en stor – selv om den vi flyttede ham fra dog kun er en brøkdel af den størrelse som fritidsintuitionerne bliver, hvis Københavns Kommunes planer tvinges igennem. Jeg kan på ingen måde gå ind for Københavns Kommunes planer om "Fremtidens fritidstilbud" Det er en eklatant dårlig ide og udtryk for dårlig forståelse for børnenes behov. Det er børnene, det her skal handle om. Kommunens planer vil få både børn og pædagoger til at mistrives. En administrativ beslutning, der aktivt vil ødelægge enorme indsatser fra pædagoger og medhjælpere, fra forældre og børn for at få institutionsliv til af være et godt liv – for det enkelte barn. Også specifik også Maries og mit arbejde for at gøre Svend glad og tryg i sine omgivelser.
Læs høringssvar fra Magnus Kaslov
Indsendt af:
Marie Horskær Partoft
Dato: 6. januar 2015
Svarnummer:
8
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er bekymret for store fritidshjem og store børnehaver. Faktisk er jeg og har været glad for alle de institutioner, som min søn har gået i. Der har været voksne, de har haft tid til at se og høre ham. Vi flyttede ham dog fra Multiverset på Amager, fordi institutionen var for stor. Der var mange børn, og fysiske rammer, der ikke kunne håndtere børnene. Små stuer og et kæmpe fællesrum med meget larm. Pædagogoerne var gode og gjorde, hvad de kunne, men der var bare for stort. Vi er rigtig glade for Bryggehuset, hvor han er nu. Han er et barn, der ligesom mange andre børn, har rigtig meget brug for at have en voksen at kunne gå til og have en voksen, som kan tage ham i hånden og har tid og overskud til, at få ham i gang og med. Sådan havde han det da han var ny i institutionen, men nu er han faldet til. Han kender de andre børn. Alle 44 i børnehaven og en del i fritten. Jeg tror ikke, han ville kunne rumme så mange flere. Og jeg har meget svært ved at tro. Han ville kunne falde ordentligt til og være tryg i en meget stor institution. Slet ikke efter en dag i skole, hvor de også kommer til at være næsten tusind børn omkring ham. Nogle børn trives med det, andre gør ikke. De er brug for både store og små institutioner, for ikke alle børn er ens. Men det væsentligste er vel, at institutionerne skaber trygge rammer for vores børn, hvor vi, som forældre kan sende dem hen med ro i sjælen. Børnehaver og fritidshjem, hvor der bliver taget hånd om børnene på deres præmisser - ikke på økonomiske, besparelses og stordriftsfordelenes?
Læs høringssvar fra Marie Horskær Partoft
Indsendt af:
Astrid Aaby
Dato: 6. januar 2015
Svarnummer:
7
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære Politikere Jeg har mit yngste barn på Fritidshjemmet Storegaardsvej, og jeg er taknemmelig for de gode år begge mine børn har haft der. Og at min yngste søn kun har 2 år tilbage i fritidshjems alderen. Det der er specielt på Storegaardsvej er at personalet har et helt specielt engagement i hvert enkelt barn. De har overblik over hvordan fungere vores børnegrupper, og alle kender alle. Der er altid personale børn og forældre kan kontantakte, som kender børnene og deres familier. Jeg tænker at med en "børnefabrik" på 400-500 børn kan det kun blive opbevaring af børn, og svært både for børn og voksne at overskue. De penge I sparer på en enkelte lederstilling og lokaler, vil hurtigt blive brugt på børn der ikke trives, konflikter der ikke bliver håndteret og derfor på anden måde får nogen børn brug for ekstra support. Hvilket ville have været muligt at tage i opløbet på et mindre fritidshjem. Jeg håber virkelig at lukningen af Storegaardsvej ikke bliver en realitet. Det er et fantastisk sted for vores børn. Med venlig hilsen Astrid Aaby
Læs høringssvar fra Astrid Aaby
Indsendt af:
Line Willum
Dato: 6. januar 2015
Svarnummer:
6
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære politiker  Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for at vide, at jeg gjorde noget. Fordi jeg vil kunne se min datter i øjnene, når jeg siger, at jeg prøvede at gøre noget. Hvor brevet ender, ved jeg ikke. I din spambox, skraldespand eller måske et sted i dit baghoved? Jeg ved det ikke, men jeg vil prøve at give dig én ud af 500 grunde til at bevare de små fritidshjem.   Læser du stadig med? Det håber jeg, for her kommer min datters historie. Violas historie. Viola, pigen uden stemme.   Da Viola startede i børnehave stoppede Viola med at tale, undtagen med den nærmeste familie og én enkelt dreng i børnehaven. Når Viola og resten af familien var på besøg hos venner og familie, talte hun ikke.   Vi kontaktede PPR, og til sidst blev vi henvist til Bispebjerg børnepsykiatrisk afdeling gennem vores egen læge. I løbet af april 2013 blev Viola udredt og fik diagnoserne social angst og elektiv mutist. Viola er altså stum i nogle sociale sammenhænge afhængigt af, hvem hun er sammen med.     Inden 1. maj kom, og Viola skulle starte på fritidshjemmet, tog vi kontakt til lederen Marianne Lundberg. Hun var meget imødekommende, og deltog i møder med lægerne på Bispebjerg Hospital sammen med personalet fra Violas kommende stue, her blev de blev klædt på til at håndtere Violas udfordringer. Derefter blev samtlige pædagoger i institutionen informeret. Inden Viola startede, havde vi fået lov til at komme og lege på fritidshjemmet, så Viola kunne se og blive tryg ved stedet.   Så nåede vi 1. maj og Viola skulle starte på Storegårdsvej fritidshjem. Vi troppede op på fritidshjemmet med nervøsitet, for vi havde været der før, ikke på Storegårdsvej som sådan, men i en institution (børnehaven) der skulle SE vores barn og lave udviklende arbejde, ud fra hvad de så. Vi havde ikke rigtig set at det var lykkedes før. Og til dig der måske ikke ved det, er det rigtig svært at se et barn, der ikke siger noget.   Vores nervøsitet viste sig at være fuldstændig ubegrundet. Men hvordan kunne vi vide at der fandtes et paradis på jord? Hvordan kunne vi vide at netop på dette fritidshjem kunne pædagogerne netop SE hvert et barn? Hvordan kunne vi vide, at Storegårdsvejs personale i løbet af en uge mødte vores datter på den helt rigtige måde, så hun i løbet af ingen tid åbnede op, og talte med alle børn OG voksne?   I starten holdt vi vejret, for hvornår ville der være tilbagefald? Maj måned gik, juni gik og det blev sommerferie. Efter sommerferien holdt vi vejret igen for nu var det tid til skolestart. Skolestarten gik fint med fritidshjemmet som den trygge faste base før og efter skole.   Nu går Viola i 1. klasse, hun har sine udfordringer, men klarer skolen fint. For os forældre er der ingen tvivl om at arbejdet på Storegårdsvej omkring vores datter har været udslagsgivende for hendes trivsel og fremgang. Der skal stadig arbejdes med nogle ting, det ved lærerne, det ved pædagogerne og det ved vi.   Kære politiker nu skal vi åbenbart igen til at være nervøse, vi skal igen holde vejret, for det er på tale at Storegårdsvej skal lukke. Vi kan godt modstå, at vi skal være nervøse, men vi kan ikke se, hvordan vores datter skal trives og udvikle sig i en kæmpe KKFO med 4-500 børn. Viola vil simpelthen blive overset. Først senere hen kan vi se, hvad det gør ved vores børn at koge fritidshjemmene ned til en stor samlet masse. Gad vide hvilke børn der kommer ud af det? Jeg har mine bange anelser.   Se det var én grund ud af 4-500, og jeg er overbevist om, at der findes masser af børn, der ligesom Viola, på meget ubehagelig vis, vil mærke at det trygge og nære forsvinder. Så nu krydser vi fingre for, at Violas stemme ikke forsvinder sammen med Storegårdsvej.     Med venlig hilsen Line Willum Jensen
Læs høringssvar fra Line Willum
Indsendt af:
Rasmus Foss Gerhardt
Dato: 6. januar 2015
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Rasmus Foss Gerhardt
By:
valby
Postnr.:
2500
Jeg har i en del år arbejdet på et fritidshjem i Hvidovre som medhjælper, og har oplevet et konkret eksempel på et fritidhjem der er blevet voldsomt udvidet. da jeg startede var det et forholdsvist lille fritidshjem med 76 børn. vi havde et værksted der blev flittigt brugt, vi havde næsten hver eneste dag havde vi aktiviteter ud af huset, som rollespil i parken med de andre fritidshjem , en tur i skøjtehallen. Der var også plads til de mere spontane aktiviteter som f.eks at handle ind til og bage en kage med børnene. Samtidig var der tid til at man kunne have fokus på det enkelte, eller på forældre der havde det svært mere end en gang tog pædagogerne sig tid til at også hjælpe forældre der havde svært da glade forældre er bedre for børnene. kort sagt der var tid til det enkelte barn og hvad det enkelte barn havde lydt til samtidig med at man kunne udfordre børnene til at lære nye ting. for et par år siden blev fritidhjemmet udvidet til at have over 100 børn, værkstedet er blevet lukket da der ikke længere er personale til det, de eneste ture ud af huset børnene kommer på er i ferierne når der ikke er så mange børn spontane aktiviteter er fuldstændig væk, tiden til det enkelte barn og dettes forældre er blevet så lille at det næsten er ligegyldigt. Derudover har mange af pædagogerne fået så mange timer i skolen at de, de fleste først kommer på fritidshjem efter børnene hvilket vil sige at der ofte står 2 voksne (nogle gange begge vikarer eller studerende) når børnene ankommer. Ikke nok med det, flere af pædagogerne overvejer at stoppe da de ikke længere syntes de kan gøre hvad de er blevet ansat til. pointen er at større fritidhjem forringer kvaliteten for børn, voksne og ansatte. Det eneste positive der kommer ud af større fritidhjem er økonomisk så man må seriøst overveje om man tænker på mennesker eller på penge.
Læs høringssvar fra Rasmus Foss Gerhardt

Sider