”Har dit barn brug for en hverdag, hvor der er tid til socialt samvær, tryghed og individuel opmærksomhed? Så er Brønsparkens fritidshjem en god mulighed. I fritidshjemmet har vi muligheden for at give det enkelte barn den individuelle opmærksomhed barnet har brug for, og dermed kan vi så bedre styrke barnets selvværd og sociale kompetencer.”
Sådan præsenterer min datter Frederikke´s fritidshjem sig på deres hjemmeside, og hvem har ikke lyst til at råbe ja til det spørgsmål, der stilles. Min datter går nu i 2. klasse på Brønshøj Skole. Hun er flyttet fra indskolingen over på den store skole, hvilket i sig selv var et stort skifte. Med den nye skolereform er hverdagen blevet noget anderledes, og vi har oplevet et barn, der har forsøgt at følge med i skiftet af lærere igennem skoledagen, og hvor kammerater og den trygge base på fritidshjemmet har været afgørende for hendes trivsel. Skal man tro ledelsen på Brønshøj Skole, så arbejder lærerstaben godt med den nye reform, og den store vikardækning skyldes ikke sygefravær men opkvalificering af lærerne, så det er ikke lærernes mistrivsel, vi her skal se på som årsagsforklaring.
Når barnets skoledag er forvirrende og i voksensprog til tider temmelig stressende, er det vigtigt, at barnet har rolige trygge rammer til fri leg eller kreativ aktivitet efter skole. Som forælder kan jeg være bekymret for indlæringsevnen, når der i børnehøjde kan være tale om stresslignende tilstande. Hertil kommer at der netop også i disse år af børnenes liv kommer forståelse for sociale grupper og begyndende gruppedannelse, herunder bevidstheden af at nogen eller en selv skiller sig ud fra gruppen. Vores datter har ikke nogen særlige behov grundet fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Hun er et barn med gode sociale kompetencer, men hun er et barn i udvikling, som alle andre børn. Et barn der vokser som menneske, ved at blive set af et andet menneske, og som nyder stor glæde af trygge rammer med et overskueligt antal børn og voksne at forholde sig til. En ting er jo gruppedannelsen i klassen, men hvad med gruppedannelsen på fritidshjemmet, og de konflikter det kan medføre. Min bekymring vil være at mit barn ikke får den voksenkontakt, hun har brug for, og at hun ikke vil blive set, fordi hun højst sandsynligt vil finde legekammerater så dagen alligevel går, til hun bliver hentet. Men hun vil være den, der står bag de børn, der kræver pædagogens opmærksomhed, og hun vil stiltiende føle sig overset.
Fremtidens fritidstilbud varsler ét tilbud pr. skole. I relation til Brønshøj Skole vil man ombygge den gamle indskoling til dette fritidstilbud. Jeg har svært ved at forestille mig den gamle skole ombygget til små trygge enheder, hvor der er plads til individuel opmærksomhed. Jeg har svært ved at se muligheder for værksted, kreativt håndarbejde, musik, leg og i omegnen af 400 børn fordelt på den gamle skole, og hvor børnene gennem voksenkontakt og nærvær kan udvikle sig og få styrket deres selvværd.
For mig er mine år på fritidshjem noget, der stadig står lysende klart i min bevidsthed, og nogle år hvor jeg kunne lære ting, jeg ikke havde mulighed for at lære andre steder. Det har altid været min intention at denne mulighed skulle mine børn også have.
Omstruktureringen synes at være et ugennemtænkt hasteforslag for at spare penge. Jeg kan sagtens se klyngestruktur på fritidshjemmene, hvor der kan spares lidt på ledelsessiden, men hvor man bevarer de små enheder på forskellige matrikler. Men jeg erindrer med bekymring ganske udmærket de konsekvenser, det havde for pædagogernes trivsel, da man valgte denne løsning i vuggestuer og børnehaver.
Man vælger også at omstrukturere inden samarbejdet mellem pædagoger og lærere er på plads, og inden man på fritidshjemmene får lejlighed til selv at finde ud af en struktur, der giver mening i relation til folkeskolereformen, og som tydeligt viser os forældre sammenhængen mellem skole og fritidstilbud.
Jeg kan ikke på nogen måde forestille mig etableringen af et kæmpe fritidshjem for alle børn i 0. – 3. klasse. Min datter ryster forskrækket på hovedet, når hun hører om ét stort fritidshjem. De små fritidshjem giver vores børn mulighed for nærvær, og for tilvalg af fritidsaktiviteter for børnene såsom svømning, som på bundlinjen betyder meget for vores familieliv, og den tid der er til samvær i familien, når mor og far har fri fra arbejde.
Hertil kommer for Brønshøj Skoles vedkommende, at der de næste par år vil være en kæmpe byggeplads samtidig med, at der også skal være en relativ rolig skoledag. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så bliver børnene påvirket af larmen og de ændrede skoleforhold.
Nedlæggelsen af de små fritidshjem bliver lanceret i den nye folkeskoles spæde begyndelse. I december 2014 er der allerede gisnet om konflikt på lærerområdet, da lærerne bl.a. mangler forberedelsestid. Der er endnu ikke evalueret på effekten af folkeskolereformen, og hvem ved, hvad der vil ske efter et Folketingsvalg? Man vælger så i Københavns Kommune at handle hurtigt og uden omtanke for vores børn? Eller sådan ser det i hvert tilfælde ud, når man ikke er politiker og sidder på rådhuset. Vil vi have, at vores børn skal opbevares i kæmpeinstitutioner, pakket sammen som bier i en bikube, - eller burhøns med hver deres nummer?
NEJ VEL!
Bevar de individuelle hensyn, bevar det frie valg, bevar mangfoldighed - Bevar de små fritidshjem!
