Høringssvar fra forældre til børn i fritidshjemmene omkring Islands Brygge
Dette høringssvar til Københavns Kommunes plan for ”Fremtidens fritidstilbud” er udarbejdet af repræsentanter for forældre til børn på fritidshjemmene Bryggens Børne & Ungdomscenter, Krudtuglen, Torsanna og Bryggehuset, der alle er beliggende omkring Skolen på Islands Brygge.
Planen indebærer bl.a., at de 4 fritidshjem nedlægges, og at børnene flyttes til en ny meget stor institution beliggende på Skolen på Islands Brygge med godt 450-500 børn.
Forældregruppen har bl.a. været samlet til et stormøde den 7. januar og har afholdt en demonstration under Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 14. januar.
Vi opfordrer Københavns Kommune til ikke at nedlægge de 4 fritidshjem på grundlag af de nuværende planer om ”Fremtidens Fritidstilbud”. I stedet bør der iværksættes pædagogiske og praktisk baserede undersøgelser af, hvordan man bedst muligt kan skaffe de nødvendige antal fritidshjemspladser inden for rimelige økonomiske rammer. Forældre og medarbejdere i institutionerne samt pædagogisk sagkyndige bør indgå i dette arbejde på lige fod med kommunens medarbejdere.
Herudover har forældregruppen følgende hovedsynspunkter på forslaget til fremtidens fritidstilbud og konsekvenserne for de 4 fritidshjem:
De nuværende fritidshjem på Islands Brygge er yderst velfungerende:
Som forældre til børn i de 4 fritidshjem har vi den klare opfattelse, at de 4 fritidshjem er særdeles velfungerende. Denne opfattelse deles meget bredt blandt alle de forældre, hvis børn går i fritidshjemmene. De 4 fritidshjem er kendetegnet ved høj pædagogisk faglighed og et meget engageret personale, der udelukkende fokuserer på at give børnene de bedst mulige rammer. Der er tale om fritidshjem af en størrelse, der giver meget gode muligheder for, at børnene kender hele det pædagogiske personale, ligesom fritidshjemmenes størrelse giver gode muligheder for, at børnene kender hinanden og deltager i aktiviteter på tværs af alderstrin og forskellige skoleklasser.
Det er endvidere forældregruppens vurdering, at vores børn i meget høj grad identificerer sig med, og ser sig selv som f.eks. ”Krudtuglebørn” eller ”Bryggehusbørn”. Det skyldes netop den gode tilknytning til pædagoger, andre børn og kendeskabet til det enkelte fritidshjems tradition og værdier, som børnene har mulighed for at have, når der er tale om fritidshjem af en passende størrelse.
Det er endelig vores opfattelse, at såvel børn og forældre oplever, at fritidshjemmene er særdeles kreative med hensyn til at lave særlige arrangementer og aktiviteter, der er målrettet børn på de forskellige alderstrin, som en del af deres hverdag i fritidshjemmene.
Vedr. baggrunden og formålet med planen for ”fremtidens fritidstilbud”:
Forældregruppen har forståelse for, at Københavns Kommune må udvikle sine tilbud til børn i form af fritidshjem, skoler og børnehaver. Vi har naturligvis også forståelse for, at kommunens bygninger og andre faciliteter skal udnyttes på en effektiv og tidssvarende måde. Det er især påkrævet, da Københavns befolkningstal og børnetal – heldigvis - er stigende. Det gør det nødvendigt at prioritere, hvordan der kan skabes plads til de mange nye Københavnerbørn i skoler og fritidstilbud inden for rimelige økonomiske rammer.
Det er imidlertid vores opfattelse, at ændringer af de nuværende institutioner og grundlæggende ændringer i, hvordan fritidsinstitutioner drives kun bør ske, hvis det er foreneligt med, at vores børn får gode rammer i velfungerende institutioner.
Vi bemærker i den forbindelse, at der ikke ses at være nogen form for dokumentation for, at det er pædagogisk hensigtsmæssigt og forsvarligt at samle omkring 450-500 børn på en institution beliggende på en skole i lokaler, der – i sagens natur – primært er målrettet mod undervisningsopgaver i folkeskolen.
En sådan pædagogisk vurdering af fordele og ulemper ved forskellige løsningsmodeller for at skaffe flere institutionspladser burde efter vores opfattelse være udgangspunktet for kommunens initiativer på området.
Efter at have gennemgået kommunens beslutningsgrundlag og fulgt debatten om fremtidens fritidshjem er det vores klare opfattelse, at de nuværende planer for ”fremtidens fritidstilbud” ikke giver gode – endsige forsvarlige - rammer for vores børn i fritidshjem/skolefritidsordninger.
Dette er uddybet herunder:
Principperne i ”1-1” organisering af fritidstilbud/skole:
Det er forældregruppens opfattelse, at der ved nedlæggelsen af de 4 fritidshjem, og overførslen af børnene til en ”mega-institution” på Skolen på Islands Brygge, skabes en meget stor og uoverskuelig institution. Især for de mindre børn på 6-9 år vil en sådan ”mega-institution” være upersonlig og give meget begrænsede muligheder for at have en aktiv og tryg eftermiddag i lokaler, hvor der mulighed for forskellige typer aktiviteter.
Flere af forældrene i gruppen har konkrete erfaringer med de meget store institutioner, der p.t. findes i København, og bl.a. er der eksempler på, at forældrene har flyttet deres børn fra denne nuværende KKFO ”Skibet” til et af de 4 mindre fritidshjem, efter at de i en periode havde gået på denne institution.
Der er ligeledes forældre i gruppen, hvis børn har særligt behov for nærhed og trygge pædagogiske rammer, som har måtte flytte deres børn fra samme institution til et af de 4 fritidshjem, hvor disse behov langt bedre kunne opfyldes.
Herudover deler vi de synspunkter, som bl.a. en række børnesagkyndige har udtrykt om forholdene for mindre børn i ”mega-institutioner”.
Vi vil her blot henvise til professor i pædagogik på Aarhus Universitet Stig Broström, der i pressen er citeret for:
”Han advarer mod, at det bliver en børnefabrik. Risikoen er, at det hurtigt bare bliver pasning. Nogle løser det naturligvis bedre end andre. Men der er mange eksempler på, at børnene sejler rundt”
De fysiske rammer – mindre plads til vores børn:
Forældregruppen har også noteret sig, at der lægges op til betydelige reduktioner af den plads, vores børn får i de nye ”mega-institutioner”.
Det fremgår således af den kapacitetsanalyse , som Børne- og ungdomsudvalget bl.a. bygger sit forslag på, at det såkaldte ”base-areal” skal reduceres fra over 4 kvm pr. barn i de nuværende fritidshjem til blot 2 kvm i de kommende mega-institutioner. Ved basearealet forstås gange, toiletter, køkkener og andre lokaliteter, der ikke anvendes til egentlige pædagogiske aktiviteter.
Vi har i den forbindelse med undren noteret os, at der i forvaltningens notat om kapacitetsanalysen bag fremtidens fritidstilbud blot er anført følgende om, hvordan børnenes behov for velfungerende lege- og opholdsarealer skal opfyldes efter planen:
”tabellen viser at såfremt der reduceres til 2,6 m2 (netto 2 m2) (…) Børnene har selvsagt stadig behov for arealer til fritidsaktiviteter som leg, bevægelse, fordybelse etc. men det antages, at disse arealer kan anvises i skolens øvrige lokaler uden for skoletid.”
Passagen om, at ”det antages”, at arealer til leg og bevægelse mv. kan ”anvises” i skolens øvrige lokaler uden for skoletid, viser efter vores opfattelse, hvor usikre og uklare forudsætninger planen om at samle rigtig mange børn i skolelokaler hviler på.
For det første er der – igen – ikke nogen som helst pædagogisk eller praktiske erfaringer, som danner grundlag for planerne om, at skolens undervisningslokaler i langt videre omfang end tilfældet er i dag, kan danne gode rammer om børnenes fritidsliv.
Endvidere fremgår det flere steder af de udarbejdede notater mv., at pladsen på skolerne i eftermiddagstimerne bliver endda meget trang. Således skal de ”frie” lokaler på skolen også lægge rum til lærernes arbejde med forberedelse, socialrådgiverkontor og til lektiehjælp og holddeling for de ældre elever.
I realiteten ser det ud til, at især de mindste elever i høj grad vil blive ”anvist” lokaler til fritidsbrug i de klasselokaler, hvor deres ”almindelige” skoledag er forløbet, da mange af skolens øvrige lokaler, efter de fremlagte dokumenter, ser ud til at blive optaget af ældre elever og lærernes forberedelsesaktiviteter gennem hele dagen til sent på eftermiddagen.
I den forbindelse hjælper det efter vores opfattelse ikke meget, at nærliggende idrætshaller, kulturhuse og biblioteker i højere grad skal anvendes som fritidstilbud for de mindre børn mellem 6-9 år. Dels har disse lokaliteter andre formål og indretning, end det der er behov for til mindre børns fritidsaktiviteter, dels vil det kræve ressourcer fra medarbejderne at følge børnene til disse lokaler, hvis dette skal ske på en forsvarlig måde i den københavnske trafik.
Endelig forstærker det blot de ovennævnte problemer med at sikre plads til børnenes fritidsaktiviteter jf. ovenfor, at man også vil reducere børnenes udendørs legeareal betydeligt efter de nuværende planer. Det fremgår således, at der skal ske en halvering af udendørsarealerne ved de planlagte udvidelser af skoler med ekstra fritidstilbud, som er nødvendige fremover.
