Fremtidens fritidstilbud
Høringssvar februar 2015
Jeg er mor til to børn, som går på Skolen på Islands Brygge(SIB), og på Krudtuglen om eftermiddagen.
Jeg bliver bekymret for flere ting, når jeg læser om fremtidens fritidstilbud i Københavns Kommune.
For det første gør det mig rigtig ærgerlig, at man kan overveje at pille ved en konstruktion, hvor man som familie har mulighed for det frie valg. Mange steder i København har vi som borgere mulighed for at vælge den fritidsinstitution, vi som familie vurderer, vil passe bedst til vores barn. Det frie valg forsvinder, hvis der kun er mulighed for at vælge skolens KKFO.
En anden bekymring jeg kan have i forhold til én til én modellen er, at man uden videre halverer kvadratmeterkravet per barn på de fritidsinstitutioner, der bor på skolens område. Det må betegnes som en noget frisk beslutning, ikke funderet på meget andet end mulighed for besparelser. Sådan en beslutning kan måske give mening på en ny skole, hvor fritidsordningen er tænkt ind fra begyndelsen, men er ikke umiddelbart til at overføre på SIB. Som det ser ud nu, huser Skibet( SIBs KKFO)330 børn, heraf er de 50 placeret i en midlertidig pavillon, hvor de i øvrigt også opholder sig i skoletiden. SIB står med en kæmpe udfordring, fordi den er bygget til fire spor, men pt har 43 spor. Skolens rammer er med andre ord ved at sprænges og det bliver kun værre over de næste par år, da rigtig mange børnefamilier er flyttet til Bryggen. Derfor er det også rigtig fint, at der er blevet sat penge af til at bygge en ny skole, som efter planen skal stå færdig i 2020. Men det er, så vidt vides, endnu ikke besluttet om skolen skal være en del af SIB eller selvstændig. Og det på trods af, at man snart skal begynde at skrive elever op til skolen. De elever, der skal gå på den ny skole om føje år, kommer efter al sandsynlighed til at skulle gå på SIB indtil den ny skolebygning står klar. Dette må, trods den friske halvering af kvadratmetertallet per barn give problemer.
Som det er i dag, bruger Skibet gymnastiksalene og flere andre faglokaler, når de er ledige, men der er ingen der kan sige noget om, hvad der sker når der skal være endnu flere børn på skolen og dermed et endnu større pres på faglokalerne i skoletiden, og i en del af fritidsordningens tid. Man kan anføre, at det vil være noget, man kan komme udover ved en ordentlig skemalægning, men som det er i dag oplever lærerne på skolen allerede et pres på faglokalerne, fordi så mange klasser skal bruge dem. Det pres vil kun øges ved flere elever på skolen, derfor er det svært at se at faglokalerne vil være ledige i et omfang i eftermiddagstimerne, der får halveringen af kvadratmeterkravet per barn til at give god mening. Når lektiecaféen bliver obligatorisk til næste skoleår, vil skoleugen blive tre timer længere. Det vil sige, at der vil være dage, hvor faglokalerne er i brug til senere end det forekommer i dag.
Vi har i vores familie gået efter mindre institutioner gennem hele institutionslivet. Jeg kender mange familier, som er glade og tilfredse med deres børns store institutioner, men jeg kender også nogle, som synes det godt kan blive for stort. Jeg kender også mange tilfredse forældre med børn i de, efterhånden få, små institutioner i København. Men jeg kender ingen, der beklager at deres børn går i en for lille institution. Og det er vel dér det frie valg har sin berettigelse. Der skal være plads til alle typer børn, og det gør mig trist at tænke på at de familier med børn, som ikke trives i en stor institution snart ikke vil have andre valgmuligheder.
Krudtuglen er i min optik ikke en lille institution, men den har en ganske fin størrelse, fordi den rummer børn fra vuggestuealder til 3. klasse. Der er efter min mening mange fordele ved sådan en integreret institution. Børn lærer af hinanden, de lærer at tage hensyn til store som små, når de dagligt går op og ned ad hinanden. Krudtuglen er ikke større end at de fleste børn har styr på hvem hinanden er, og hvem der er søskende til hvem, det giver en tryghed i hverdagen for både små og store børn.
Vi er en familie med en børneflok på tre, hvor to af dem går på Krudtuglen. De er rigtig glade for at kunne være der sammen og ville gerne have den mindste med derned. Men han går i en lille børnehave på Christianshavn, og det vurderer vi er bedst for ham. ( Det frie valg!) De store børns ønske skyldes i høj grad, at de ser hvordan deres kammerater har stor glæde af at have deres mindre søskende i samme institution. Ligesom de mindre søskende oplever en tryghed i at have en bror eller søster, som kommer og er på stedet efter skole. De børn som ikke har søskende har også stor glæde af at være sammen med børn på forskellige alderstrin. Alle børn har godt af at være sammen med andre på tværs af alder. Det lærer dem bl.a. noget om at tage hensyn, og passe på hinanden.
Jeg vil gerne støtte op om høringssvaret fra Krudtuglens bestyrelse omkring en anbefaling af forslaget om netværk/fusionering af de tre selvejende fritidshjem under én enhed. Det vil være en måde at bevare de små enheder i de store, samt give mulighed for at bevare det frie valg på fritidsområdet og alders integrationen.
Med venlig hilsen
Tina Baungaard