Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015
Indsendt af:
Martin Rosenquist Andersen
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
636
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge VAL7
By:
Valby
Postnr.:
2500
Vi har i ledelsen set på hvilke fysiske forhold der giver mening i området og med udbygningen af Kirsebærhaven skole. Vores forslag er meget lige i forhold til institutionerne. Har været en god proces og med enighed omkring nedenstående. Vi havde håbet på at processen i dette område var fædig gjort hurtigst muligt, helst inden næste skolestart i August. 1. Forslag om 1 Fritidshjem på matriklerne Blommestien 6, 8, 10, 12, 14 og 16. 2. At vi foreslår en udvidelse af Blommen, med anlægsmidlerne sat af til fremtidens fritidshjem, dette i husene Blommestien 12, 14 og 16. 3. At man kigger på Dagplejen og springbrættet i det forslåede projekt omkring Kirsebærhaven. At der kigges på dagplejen stadigvæk fungere i nuværende form, dog i andre lokaler. 4. At alle fritidshjemsbørn fra Anne-Marie Gaarden og Margrethe Gaarden, som er under princesse gårdene og samme leder, flyttes til Blommen omkring August 2015. Dette er ca. 112 fritidshjemsbørn. 5. At Vuggestue og børnehaven fra Blommestien 10 flyttes til en af princesse gårdene. Dette betyder at de 44 børnehave pladser flyttes fysisk. 6. At man fortsætter fritidshjemmet under klyngen VAL7 – så dette bliver et fritidshjem med 448 børn og voksne under klyngestrukturen. Vi har som ledelse lyttet til vores lokale TRIO/MED og taget deres tanker ind i vores overvejelser. Der er tilføjet en beskrivelse af området og det nye forslag. På vegne af lederne. Klyngeleder Martin Rosenquist Andersen
Læs høringssvar fra Martin Rosenquist Andersen
Indsendt af:
Vibeke Steffens
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
635
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Undertegnede Klager over at Kbh.s Kommune ikke har hørt samtlige naboer, der grænser op til Kirkebjerg Skoles matrikel , idet Fritidshjemmene og klubber er, så vidt jeg har forstået, alle beliggende på skolens matrikel. Med Fremtidens Fritidstilbud vil der uden tvivl blive øget støj fra institutionerne og udendørsarealerne. Den støj der allerede er idag ,er stærkt generende . Undertegnede har Højen som bagnabo. Øges antallet af børn , som planlagt , vil der ikke være plads i eksisterende lokaler, hvorfor det kan være nødvendigt med udvidelser ,- dvs. yderligere bygninger på Kirkebjerg Skoles Matrikel. Området kan ikke bære dette . I forvejen har man bygget i en stil, der ikke er i overensstemmelse med den villamæssige bebyggelse i området. Det er meget grimt. Udvidelsen af Kirkebjerg Skole , har medført stærkt generende indsyn til vores boliger og haver. Effekten af det støjværn på 2,5 m ind mod skolens areal ,der er etableret nogle år tilbage , vil blive mimineret., ved at man har anlagt legepladser i 1. sals højde. Vælger Kbh.s Kommune at gennemfører Fritidstilbudet , skal børnene have førsteprioritet , og ikke Kommunens Kasse.
Læs høringssvar fra Vibeke Steffens
Indsendt af:
Gasværksvejens Skole og KKFO
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
634
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1656
Læs høringssvar fra Gasværksvejens Skole og KKFO
Indsendt af:
Tina Baungaard
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
633
Virksomhed / Organisation :
Krudtuglen
By:
københavn
Postnr.:
2300
Fremtidens fritidstilbud Høringssvar februar 2015 Jeg er mor til to børn, som går på Skolen på Islands Brygge(SIB), og på Krudtuglen om eftermiddagen. Jeg bliver bekymret for flere ting, når jeg læser om fremtidens fritidstilbud i Københavns Kommune. For det første gør det mig rigtig ærgerlig, at man kan overveje at pille ved en konstruktion, hvor man som familie har mulighed for det frie valg. Mange steder i København har vi som borgere mulighed for at vælge den fritidsinstitution, vi som familie vurderer, vil passe bedst til vores barn. Det frie valg forsvinder, hvis der kun er mulighed for at vælge skolens KKFO. En anden bekymring jeg kan have i forhold til én til én modellen er, at man uden videre halverer kvadratmeterkravet per barn på de fritidsinstitutioner, der bor på skolens område. Det må betegnes som en noget frisk beslutning, ikke funderet på meget andet end mulighed for besparelser. Sådan en beslutning kan måske give mening på en ny skole, hvor fritidsordningen er tænkt ind fra begyndelsen, men er ikke umiddelbart til at overføre på SIB. Som det ser ud nu, huser Skibet( SIBs KKFO)330 børn, heraf er de 50 placeret i en midlertidig pavillon, hvor de i øvrigt også opholder sig i skoletiden. SIB står med en kæmpe udfordring, fordi den er bygget til fire spor, men pt har 43 spor. Skolens rammer er med andre ord ved at sprænges og det bliver kun værre over de næste par år, da rigtig mange børnefamilier er flyttet til Bryggen. Derfor er det også rigtig fint, at der er blevet sat penge af til at bygge en ny skole, som efter planen skal stå færdig i 2020. Men det er, så vidt vides, endnu ikke besluttet om skolen skal være en del af SIB eller selvstændig. Og det på trods af, at man snart skal begynde at skrive elever op til skolen. De elever, der skal gå på den ny skole om føje år, kommer efter al sandsynlighed til at skulle gå på SIB indtil den ny skolebygning står klar. Dette må, trods den friske halvering af kvadratmetertallet per barn give problemer. Som det er i dag, bruger Skibet gymnastiksalene og flere andre faglokaler, når de er ledige, men der er ingen der kan sige noget om, hvad der sker når der skal være endnu flere børn på skolen og dermed et endnu større pres på faglokalerne i skoletiden, og i en del af fritidsordningens tid. Man kan anføre, at det vil være noget, man kan komme udover ved en ordentlig skemalægning, men som det er i dag oplever lærerne på skolen allerede et pres på faglokalerne, fordi så mange klasser skal bruge dem. Det pres vil kun øges ved flere elever på skolen, derfor er det svært at se at faglokalerne vil være ledige i et omfang i eftermiddagstimerne, der får halveringen af kvadratmeterkravet per barn til at give god mening. Når lektiecaféen bliver obligatorisk til næste skoleår, vil skoleugen blive tre timer længere. Det vil sige, at der vil være dage, hvor faglokalerne er i brug til senere end det forekommer i dag. Vi har i vores familie gået efter mindre institutioner gennem hele institutionslivet. Jeg kender mange familier, som er glade og tilfredse med deres børns store institutioner, men jeg kender også nogle, som synes det godt kan blive for stort. Jeg kender også mange tilfredse forældre med børn i de, efterhånden få, små institutioner i København. Men jeg kender ingen, der beklager at deres børn går i en for lille institution. Og det er vel dér det frie valg har sin berettigelse. Der skal være plads til alle typer børn, og det gør mig trist at tænke på at de familier med børn, som ikke trives i en stor institution snart ikke vil have andre valgmuligheder. Krudtuglen er i min optik ikke en lille institution, men den har en ganske fin størrelse, fordi den rummer børn fra vuggestuealder til 3. klasse. Der er efter min mening mange fordele ved sådan en integreret institution. Børn lærer af hinanden, de lærer at tage hensyn til store som små, når de dagligt går op og ned ad hinanden. Krudtuglen er ikke større end at de fleste børn har styr på hvem hinanden er, og hvem der er søskende til hvem, det giver en tryghed i hverdagen for både små og store børn. Vi er en familie med en børneflok på tre, hvor to af dem går på Krudtuglen. De er rigtig glade for at kunne være der sammen og ville gerne have den mindste med derned. Men han går i en lille børnehave på Christianshavn, og det vurderer vi er bedst for ham. ( Det frie valg!) De store børns ønske skyldes i høj grad, at de ser hvordan deres kammerater har stor glæde af at have deres mindre søskende i samme institution. Ligesom de mindre søskende oplever en tryghed i at have en bror eller søster, som kommer og er på stedet efter skole. De børn som ikke har søskende har også stor glæde af at være sammen med børn på forskellige alderstrin. Alle børn har godt af at være sammen med andre på tværs af alder. Det lærer dem bl.a. noget om at tage hensyn, og passe på hinanden. Jeg vil gerne støtte op om høringssvaret fra Krudtuglens bestyrelse omkring en anbefaling af forslaget om netværk/fusionering af de tre selvejende fritidshjem under én enhed. Det vil være en måde at bevare de små enheder i de store, samt give mulighed for at bevare det frie valg på fritidsområdet og alders integrationen. Med venlig hilsen Tina Baungaard
Læs høringssvar fra Tina Baungaard
Indsendt af:
Nanna Jordt Jørgensen & Laurent Lardon
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
632
By:
København V
Postnr.:
1660
Som forældre til to børn i daginstitutionen Transformeren, er vi overraskede og meget kede af, at der i forbindelse med Fremtidens Fritidstilbud er er lagt op til at nedlægge Transformeren som børnehave og vuggestue. Vi oplever institutionen som meget velfungerende, med huset på Vesterbro, som skaber en unik ramme for trygt vuggestueliv og pædagogisk arbejde med de mindste børn, og en dejlig udflytterordning for børnehavebørnene, som veksler mellem ude og hjemmeperioder, og som børnene er meget glade for. Herudover er der i Transformeren en fagligt meget dygtig personalegruppe, en velfungerende ledelse, og et godt samarbejde med forældre og personale. Det er ikke tilfældigt, at Transformeren er en af de mest søgte institutioner på Vesterbro. Det tager tid at opbygge en velfungerende daginstitution, og hvis Københavns Kommune vælger at lukke eller flytte institutionen, vil man formodentlig tabe 10 års hårdt arbejde på gulvet, og vinde en samling ulykkelige børn, en stor frustreret forældregruppe og demotiverede ansatte. Vi håber, at det vil være muligt at løse opgaven med at finde fritidstilbud til børnene på Tove Ditlevsens Skole på en måde, som set i et helhedsperspektiv er til større gavn for børnene og miljøet på Vesterbro.
Læs høringssvar fra Nanna Jordt Jørgensen & Laurent Lardon
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
631
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Børne- og Ungdomsforvaltningen har via bliv hørt-portalen sendt ”Fremtidens Fritidstilbud i offentlig høring med svarfrist den 6. februar 2015. Borgerdialog Indre By Lokaludvalg har med annoncering i Cityavisen og på lokaludvalgets hjemmeside gjort borgerne opmærksom på muligheden for at kommentere sagen på bliv hørt-portalen. Derudover har repræsentanter for lokaludvalget haft et dialogmøde med institutionsledere samt medlemmer af bestyrelser for børneinstitutioner og skoler i Indre By. Se det vedlagte referat, som jeg beder om, bliver taget med i den videre proces. Holdning Med baggrund i drøftelsen på ovennævnte dialogmøde mener jeg overordnet, at der bør være fokus på hvilke vilkår fritidsinstitutionerne har – generelt set – frem for hvilken konkret organisatorisk model, der er at foretrække. Det er min oplevelse, at de forskellige konstruktioner (stor/lille, klynge/ikke-klynge) har mulighed for at fungere, hvis bare institutionerne har de ressourcer (lokaler, penge og medarbejdere), der skal til for at skabe et godt inspirerende og trygt miljø for børnene. Børnenes behov skal være i centrum og derfor skal det sikres, at børnene oplever, at der er alternativer, dvs. mangfoldighed i tilbud og organisation af deres hverdag. Endvidere skal børnene opleve, at fritidstilbuddene har en god kobling til skolerne uden at fritidstilbuddene mister deres selvstændighed. Derudover har jeg følgende forslag og bemærkninger: • Institutionerne fortæller, at der er faktuelle fejl i høringsmaterialet. De er frustrerede over fejlene og at fejlene ikke er blevet rettet, selv om de har gjort opmærksom på dem. Jeg mener derfor, at institutionerne skal opfordres til at melde fejl ind til forvaltningen, så de kan rettes, inden Børne- og Ungdomsudvalget igen skal tage stilling til materialet. • Institutionerne giver udtryk for, at de er orienteret om sagen og processen, men ikke ser sig inddraget. Jeg foreslår derfor, at institutionerne inddrages i den videre proces.. • Personalet på institutionerne og skolerne skal være godt orienteret om scenarier og konsekvenserne af dem. Det skylder vi dem. • Privatskolerne er interesserede i projektet og vil gerne bidrage med faglige input. De er i nogen grad berørt af de foreslåede ændringer og skulle måske lige som de offentlige institutioner inddrages i den videre proces. • Børnene skal bl.a. udvikles til hele demokratiske borgere. Her er en god lejlighed til at fremme deres appetit på demokrati. Jeg foreslår, at de bliver hørt om de dele af ”Fremtidens Fritidstilbud”, der berører dem. • Jeg synes, at forvaltningen skal redegøre for hvilke ændringer i medarbejderressourcerne, der vil være i de enkelte institutioner som følge af ”Fremtidens Fritidstilbud”. Dette med henblik på, at institutionerne i tide kan drøfte, om medarbejderressourcerne er tilstrækkelige til at skabe god voksenkontakt. • Ledelsen af det lille fritidshjem Dronning Caroline Amalie, som er tilknyttet Nyboder Skole, er for en lukning af fritidshjemmet og foreslår, at børnene bliver overflyttet til Dronen og/eller Nyboder Skoles KKFO. Vurderingen er dog, at forældrene ikke vil være tilfredse med en sådan løsning. Jeg foreslår derfor, at de forskellige løsninger drøftes godt igennem med forældrene og børnene. Lokaludvalget arrangerer gerne offentlige møder eller anden form for offentlig dialog om fremtiden for fritidshjemmet Dronning Caroline Amalie. Tilbuddet skal ses i lyset af vores gode erfaring med at stå for konstruktiv borgerdialog om sager, vi ikke er part i. • Jeg foreslår, at man bevarer de to fritidshjem, der er knyttet til Den Classenske Legatskole, da de har en stærk kultur og historie og da afstanden mellem fritidshjemmene og skolen ikke opleves som et problem af børnene, så vidt jeg ved. Det drejer sig om fritidshjemmene Vartov Fritidshjem og Thomas P. Hejles. De to fritidshjem har et intensivt samarbejde på flere planer. Et formaliseret ledelsesmæssigt samarbejde kunne måske yderligere forbedre mulighederne for børnene. Indre By Lokaludvalg får i lokaludvalgsmødet den 19. februar 2015 dette høringssvar forelagt som en sag til efterretning. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Theresa Larriba Harboe
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
630
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar omkring Fremtidens Fritidstilbud Kære Pia Allerslev - genovervej nu jeres forslag Det er med stor sorg og bekymring jeg har læst jeres forslag til ny struktur på fritidshjem og klub området i Kbhs kommune. Specielt er jeg ked af at læse dine forsvar for store institutioner. Det betyder utroligt meget for både børn og voksne at der er tryghed og mulighed for at blive hørt. Og det er det altså ikke samme mulighed for med 400-500 børn på samme sted. Har du været i så store institutioner? Det har jeg og lydniveauet er voldsomt! Ikke specielt rart at være i. Hvor er dine pædagogiske visioner? Hvor er de gode og ikke mindst videnskabeligt underbyggede argumenter for at store institutioner er gode for børn? Det eneste vi høre dig sige er at ”det skal nok gå” – ikke voldsomt betryggende. Og nok ikke et argument du selv ville være tilfreds med, hvis du var i vores sko Mine børn går på en af de mindre institutioner, Skrammelegepladsen og den er både vi forældre og vores børn uhyre glade for. Min yngste på 6 år brød grædende sammen da vi fortalte hende om dine lukningsplaner. "Hvad skal der så ske med de små haver? Og husene? Jeg glæder mig sådan til at have et hus". At have huse og haver er en af de ting der gør Skrammellegepladsen helt unik. Der er plads til leg, fordybelse og masser af udendørs sjov. Så jeg kunne godt tænke mig nogle gode argumenter fra dig som jeg kan bruge som forklaring til mine børn. Du nævne ofte økonomi som en af grundene til at I bliver nødt til at lukke institutioner. Det er et validt argument at der må kunne spares ved at lægge institutioner sammen, det forstår vi fuldt ud. Så kan der ansættes lidt mindre personale og færre ledere. Men når du samtidig siger at der selvfølgelig ikke skal spares på hænder til børnene så er det kun ledere der kan spares væk. Og hvor stor en besparelse bliver det så når I skal ud og bygge nye lokaler? Situationen på Lundehus Skolen er at der ikke er plads nok så hvis I trækker denne plan ned over alle så skal I bygge nye bygninger. Det er jo ikke særligt billigt og sikkert mere end de 6-700.000 tusind en leder koster om året. Kunne I fremlægge et lidt mere detaljeret budget der viser hvor besparelserne ligger? For vi kan ikke se dem. Det eneste vi som forældre kan se er en stor forringelser af vores børns fritidsliv. Det virker på os som om at Børne og Unge-udvalget har som drivkraft at forringe børnenes liv i Kbh. Hele klynge-struktur ændringerne på børnehaveområdet var ikke et rart forløb og gav ikke bedre børnehaver, tværtimod. Hvis vi nu var i gang med at finde ud af hvor vi skulle bo de næste 30 år ville vi helt klart overveje omegnskommunerne og finde et sted hvor der er plads og ro og ikke mindst hænder til børn. Men det som vi kan gøre som protest og allerede har gjort; er at skrive vores børn op til privatskoler. Vi har altid været tilhængere af folkeskolen og den diversitet som den indeholder. Godt for både børn og voksne med forskellig baggrund at blande sig med hinanden. Men bliver sammenlægningen af fritidshjemmene tilknyttet Lundehus Skolen en realitet, så flytter vi vores børn til en privatskole med et mindre fritidshjem. Det er vi ikke de eneste forældre der overvejer i vores børns klasser. Så en lukning af fritidshjem i området kan medføre en lukning af Lundehus Skolen på grund af for få børn. Det håber vi at I har med i jeres overvejelser. Med bekymret hilsen Theresa Larriba Harboe & Peter Hougård Nielsen
Læs høringssvar fra Theresa Larriba Harboe
Indsendt af:
Marie Staun
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
629
By:
Kbh V
Postnr.:
1761
Jeg er mor til tre børn, et vuggestuebarn, et børnehavebarn og et skolebarn (2. klasse). Jeg har hidtil valgt institutioner efter nøje at have sat mig ind i, hvilket børneliv mine børn vil få der. Og jeg har indtil nu haft det godt med mine valg. Men jeg har meget svært ved at acceptere, at I nu vil afskære mig muligheden for indflydelse på mine børn fritidsliv. Jeg føler mig degraderet som mor. Jeg er fuldstændig overbevist om, at for at mine børn kan få et godt børneliv, i fritiden og i skolen, og dermed få mest mulig ud af deres skolegang, er det en forudsætning at de får mulighed for at udtrykke sig så alsidigt som muligt. Det gør de ikke, hvis de nu pludselig skal til at opholde sig endnu længere tid i samme rammer i skolens regi, end skolereformen allerede fordrer. Heller ikke selvom skolereformen lover mere bevægelse eller fritidstilbudet flere aktiviteter. Det får de kun ved at skifte rammer. Flytte sig fysisk fra skolegården, ud i naturen i Kongelunden, ud og tømme hovedet og gå "i det virkelige liv", ved at lege i andre rammer og i nye børne-konstallationer. Hvis i lukker fritidshjemmet Absalon kan jeg ikke længere vælge hvilken fritid mine børn skal have. Så er de tvunget til at være i den samme skolegård hele dagen - og hav dette in mente: en skolegård, hvor der er dispenseret, så børnene kun har 40% af det udeareal der er i lovkravet. Ja, mine børn skal have mest mulig natur, derfor har jeg valgt Absalon, som har en udflytterdel. Ja, mine børn skal skal bevæge sig mellem skole og fritidshjem, tømme hovedet på vejen, lære trafiksikkerhed, indgå nye relationer og udforske gamle relationer i nye omgivelser, det tilbyder Absalon. Ja, mine børn skal have fritid der ikke altid er voksenstyret og overvåget, det kan Absalon. Ja, mine børn skal være omgivet af voksne, der ser dem, er engagerede, tydelige og anerkendende, det er de på Absalon. Hvis Absalons sjæl, der er båret af en dygtig ledelse og nogle utrolig kompetente og nærværende pædagoger, forsvinder i en sammenlægning med Saxoly, så forsvinder mine børns åndehul, deres mulighed for fri udfoldelse og skole-restitution. Sæt det dog som jeres mål at forbedre fritidstilbudene, giv fritidstilbudene mulighed for at hjælpe til ved implementeringen af skolerformen. Det kan de kun hvis de har overskud, økonomisk og personalemæssigt. Lad være med at haste dette igennem. Styrk personalets resourcer ved at give dem ro, så de kan hjælpe vores børn i denne omstruktureringsproces i skolerne, så de kan samle de børn op, der vil komme til at falde igennem i "den nye skole". Et kæmpefritidshjem med 336 børn i fremtidens Saxoly, Oehlenschlægersgades skole under ombygning og udbygning til 3 spor, en skolereform under tvivlsom implementering under højt lærerfravær, nogle allerede frustrede fritidshjemspædagoger, der ser deres arbejdsplads skrumpe i tidsmæssig prioritering og derfor må lægge timer andre steder også (primært i skolen). Tror I selv på det bliver godt? Jeg tror IKKE det bliver godt. Tænk jer om. Bevar de små fritidshjem.
Læs høringssvar fra Marie Staun
Indsendt af:
jakob Lundsteen
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
628
By:
Kbh
Postnr.:
2100
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min skepsis overfor den planlagte stordrift. Det vil efter min mening medfører et uacceptabelt fald i børnenes trivsel.
Læs høringssvar fra jakob Lundsteen
Indsendt af:
Thomas Bryde-Procida
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
627
Virksomhed / Organisation :
Thomas Bryde-Procida
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vedrørende fremtidens fritidshjem i Brønshøj. Det skal Præstekær Fritidshjem være en del af!! Vi valgte Præstkær fordi der er åbenhed og albuerum, en åndehul for inspiration, plads til udfoldelse og fordybelse og kreativitet. Men også samtidig et sted hvor vores søn kunne finde sig selv, et sted som han har brug for, et sted væk fra skolen, et sted hvor han kan være sig selv, få omsogn, trykhed og nærvær fra de pædagoger der kender ham på godt og ondt. Vi valgte Præstkær af den grund at de der har et personale, sammen sat på en sådan måde at de kan møde alle vores søns behov. Vi har haft en fortid i en anden af bydelens fritidshjem, som også var godt, men de manglede at kunne favnen den store alsidighed som Præstkær formår, vores søn indpassede sig under forholdene, men på ingen måder trives. Vi er bekymret for om en stor institution, med kassetænkning og mere end 400 børn, vil kunne favnen en så stor alsidighed, kreativitet, nærvær og trykhed, som vores børn har brug for, for at kunne skabe det fundament som skal ligge til grunde for mange års god skolegang. Vi har forståelse for at politikerne gerne vil spare penge i kommunen, men det skal ikke være på bekostning af de yngste generationer, for de bliver helt klart tabene i dette spil. Vi vil anbefale at politikerne finder midlerne til driften af vores nu værende fritidshjemsmodel. En skolefritidsordning af den størrelse vil kun resultere i en opdeling af vores lokale samfund, i dem der har råd til at komme på et privat fritidshjem tilbud, og så dem der ikke har midlerne. Derved mister vores yngste muligheden for at lære værdierne som et mangfoldigt miljø er med til at skabe, og som udvikle og styrker deres nysgerrighed, medmenneskelighed og kreativitet. Vi håber på at i vælge en løsning, hvorved der tages hensyn til: • Det Præstekær fritidshjem bidrager med idag. i forhold til deres fysiske størrelser og pædagogiske kompetencer. • Mangfoldigheden og fokus på det enkeltes endevids behov. Der er ingen grund til at fjerne noget der virker så godt, og har stemplet for at være Brønshøjs mest eftertragtet fritidshjem
Læs høringssvar fra Thomas Bryde-Procida
Indsendt af:
Tina Grønvold Næss Cathinthed
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
626
By:
København K
Postnr.:
1429
1. Nedlæggelse af små fritidshjem og oprettelse af store enheder: Generelt synes jeg er der er alt for mange store institutioner og for mange små (her snakker jeg fra vuggestue til fritidshjem). Udbud og efterspørgsel passer slet ikke sammen. De allerfleste forældre vil gerne have deres børn i små institutioner, men dem er der næsten ingen af, til gengæld er der mange store, så dem bliver forældrene tvunget til at tage, fordi de ellers risikerer slet ikke at få pasning til deres børn (på trods af at de ikke altid føler sig trygge ved det). Her er det så min påstand, at alle børn kan trives i små institutioner, men ikke alle børn er udadvendte og trives i store institutioner - jeg har selv arbejdet i en forholdsvis stor institution (børnehave), og da jeg var der kunne jeg ikke se det, men det kan jeg nu : De børn vi havde problemer med fik stemplet "problembørn", men jeg vil vove at påstå, at der ikke var noget galt med disse børn - det var rammerne der var noget galt med (20 børn i et rum, med toilet - og i pausen var alle 80 børn ude at lege sammen). Som det er nu er de fleste forældre rigtig glade for deres små fritidshjem, og både forældre og børn er glade for de trygge rammer og de trygge (og få voksne) som de har et personligt forhold til. Det kan man ikke opnå på en stor institution. Jeg kender også forældre som ikke er tilfreds med deres børns fritidshjem, og de vælger (hvis de kan) ikke at have børnene passet - et fritidshjem er ikke bare opbevaring, det skal være trygt og rart med få og søde voksne som de føler sig trygge ved. Det skal være personligt - noget man kun kan opnå i en lille institution (i den børnehave jeg arbejdede i kendte jeg fx ikke de andre stuers børn særligt godt, men skulle alligevel passe dem indimellem - det blev meget overfladisk) . 2. Aldersopdeling i fritidshjem og klub Mine børn, Malee på 9 år og Jonatan på 7, elsker deres fritidshjem (Brobergsgade), og jeg er lykkelig for, at den både er fritidshjem og klub. Der er så mange skift (børnehave, skole, fritidshjem og klub), hvor mine børn har skullet sige farvel til afholdte voksne (først børnehave nu skole og fritidshjem) og lære nye voksne at kende. På Brobergsgade fritidshjem og klub er det integreret så her kan de endelig være sammen med de samme, trygge, voksne i lang tid og også være sammen med hinanden (klubbørnene må være i hele huset - og de er tit sammen med dem fra fritidshjemmet). Heldigvis er der også så mange forskellige aldersgrupper, så man kan søge de store eller små, hvis man har brug for det. Og i huset er der en kultur for at store og små taler med og leger med hinanden. Hvis Brobergsgade ikke længere må have sin klub vil mine børn blive meget kede af det - for det første ryger den fine kultur ud af vinduet, hvor man leger på tværs af alder, og for det andet skal mine børn sige farvel til de søde og trygge voksne de kender og holder af (når de starter i klub). Voksne er ikke bare voksne, de hedder Henning og Martin og er forskellige individer, som man kender og føler sig tryg ved (lidt ligesom en bedstemor), og der skal helst ikke være for stor udskiftning i dem - det er dejligt for alle (forældre, pædagoger og børn) at man kender hinandens navne og kender hinanden godt - og det er svært at få et personligt forhold til hinanden, når børnene hele tiden bliver smidt rundt fra den ene institution til den anden. Måske er det i teorien mere praktisk med børn i en bestemt aldersgruppe sammen, men i praksis er det godt for dem at være sammen med andre børn på tværs af alder og det skal for alt i verden være trygt og stabilt (vi skifter jo heller ikke vores familie ud efter 3 år). Faktisk undrer jeg mig over tendensen med at lave store institutioner med meget snævre aldersgrænser - det er unaturligt. Hvorfor ikke gå den anden vej: lave mindre enheder med større aldersspredning (fx børnehave, fritidhjem og klub sammen). Hvis man gerne vil stillesidning til livs kan børnene gå til sport i skolen og så kan man fjerne computerne. 2. Pasning på skolerne Jeg har VALGT at mine børn skal gå i fritidshjem fordi jeg synes, det er sundt for dem med et sceneskift - når man er i skole har man "skole-kasketten" på, og når man er på fritidshjem "har man fri". Desuden skal en skoleleder ikke være leder for pædagoger: Pædagogerne har deres egen faglighed og stolthed, og den skal respekteres Med venlig hilsen Tina Næss Cathinthed (mor til Malee på 9 og Jonatan på 7 år), tilknyttet Christianshavns Skole og Brobergsgade Fritidshjem.
Læs høringssvar fra Tina Grønvold Næss Cathinthed
Indsendt af:
Skolebestyrelsen
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
624
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Blågård Skole
By:
Københvan N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen
Indsendt af:
Personalegruppen Kirkebjerg fritidshjem
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
623
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Kirkebjerg fritidshjem
By:
vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Personalegruppen Kirkebjerg fritidshjem
Indsendt af:
sebastian dragelykke
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
622
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er som forældre til en 7 årig i 0. klasse og et vuggestuebarn meget bekymret for udsigten til kæmpe fritidshjem og klubber. Jeg er utroligt glad for at mit barn og os forældre kender navne og ansigter på de voksne på fritidshjemmet og at de kender os. I forbindelse med legeaftaler har vi flere gange været på Ørestadens skole/fritidshjem for at hente, og det virker utroligt upersonligt, fx. siger børn og voksne ikke farvel til hinanden men tjekker ind og ud, ect. Jeg savner at der ligger noget empiri bag beslutningen som også forholder sig til børnene og ikke kun økonomi. Hvad er erfaringerne fra de mega fritidshjem der er nu, fungerer de, er børnene trygge, er de voksne glade for at arbejde der ect. Jeg er desuden bekymret for den topstyring og ensretning af tilbudene til os forældre og vores børn, som unægteligt komme til at være resultatet af dette indgreb. Jeg synes det er en stor demokratisk styrke at der er forskellighed, ikke kun i de familier og børn der mødes i folkeskolen og fritidsordninger, men også i selve den forskellighed der ligger i de forskellige måder som skolerne og fritidshjemmene griber det an på. Nu er skolerne lige blevet ændret rigtigt meget og effekten er endnu ikke afklaret og erfaringer ikke samlet op endnu. Plus at det skete på et grundlag der ikke inddragede dem den påvirkede mest, nemlig lærerne og eleverne. Jeg synes det er meget vigtigt at en kommende reform at strukturen i fritidsordningerne i København, får lov at tage den tid det tager at inddrage og hører alle parter, på en ordentlig og fair måde. Min sidste bekymring er det økonomiske, dels at dette er en kamufleret spareøvelse, udfra tankegangen at større altid er billigere (dette er ikke tilfældet, større kræver fx. typisk også større administration og flytter dermed penge fra børn til kontor) og dels at der for at opnå disse sammenlægninger skal bruges en masse penge på nybyg og faciliteter som kunne være brugt på varme hænder og nærvær. På baggrund af ovenstående håber jeg ikke at I arbejder videre med dette forslag, men i stedet stopper op og overvejer og undersøger hvilken type institutioner der er bedst for børnene og om der mon kan være forskel på at være børn i et fritidshjem med 44 børn og et fritidshjem på 400 børn.
Læs høringssvar fra sebastian dragelykke
Indsendt af:
Skolebestyrelsen v. Mette Jonstrup
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
621
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sortedamskolen - Skolebestyrelsen
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Østerbro den 3.februar 2015 Høringssvar vedr. Fremtidens fritidstilbud i Københavns Kommune Skolebestyrelsen på Sortedamskolen har behandlet høringsmaterialet og afgiver følgende høringssvar: Organisering KKFO Skolebestyrelsen er af den opfattelse, at KKFO er den bedste organisatoriske ramme omkring fritidstilbuddet på Sortedamskolen. Den giver de bedste rammer for at skabe sammenhængen mellem skole og fritid for det enkelte barn. Modellen giver også de bedste forudsætninger for en fælles udnyttelse af ressourcerne, hvilket er væsentlig for at tilgodese den udvikling, der ønskes gennemført i forbindelse med implementeringen af skolereformen. Udenfor klynge Idet der peges på en KKFO, finder skolebestyrelsen det ikke relevant at indgå i en klynge og ønsker derfor at stå alene. Lokaler – kvalitet – multifunktion – stærk kodning Det er skolebestyrelsens holdning, at Færgens lokaler ikke skal indgå i den samlede løsning, idet der peges på en KKFO uden for en klynge. Færgens fremtidige virke vil være orienteret mod andre skoler og organisationsformer, og derfor mener vi ikke et samarbejde om disse lokaler vil give bedst anvendelighed. Denne holdning har på ingen måde sammenhæng til det samarbejde, der er i dag mellem Færgen og Sortedamskolen, men er af rent organisatorisk karakter. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at de fysiske rammer i en kommende KKFO skal være attraktive for såvel fritid som skole, hvilket betyder, at kravene omkring kvalitet, multifunktionel indretning, m.v. skal prioriteres højt. Der er en stor motivation og vilje til at anvende faciliteterne multifunktionelt, hvilket vi også forventer at modsvares af en grundig proces i såvel, planlægnings- og projekteringsperioden. Det er en forudsætning for samling af Fremtidens Fritidstilbud på Sortedamskolen: at alle de nuværende lokaler under Remissen indgår - også Blegdamsvej 102, som slet ikke er nævnt i høringsmaterialet, at der afsættes den nødvendige økonomi til at ombygge og indrette lokaler og udendørsarealer, så nedjustering af det samlede areal modsvares af øget kvalitet. Skolebestyrelsen vil i den sammenhæng også gøre opmærksom på, at Sortedamskolen er den mest klemte skole i Københavns Kommune på udendørsarealer, hvilket betyder, at hele overbygningen ikke må opholde sig på skolens udendørsarealer i frikvartererne. Det er ikke forhold som fremmer arbejdet med skolereformens mål og børne- og ungepolitikken generelt. Derfor vil skolebestyrelen opfordre til, at der tages højde for de generelle forhold, når en ny struktur på fritidsdelen skal implementeres. Venlig hilsen Skolebestyrelsen Sortedamskolen
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen v. Mette Jonstrup
Indsendt af:
forældre i København
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
620
Vedhæftede filer: 1
By:
brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra forældre i København
Indsendt af:
Lone Rasmussen
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
619
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Frederiksholm Kirke
By:
København SV
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Lone Rasmussen
Indsendt af:
Birgit Rasmussen, forældrerådsrepræsentant
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
618
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Skrænten og Drivhuset
By:
København NV
Postnr.:
2400
Høring vedr. Fremtidens Fritidstilbud - fra forældrerådsrepræsentanterne på Skrænten og Drivhuset Forældrerepræsentanterne fra de to forældreråd har afholdt fælles forældremøde med deltagelse af forældre fra de to institutioner. Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af forældremødet. Trods fordele ved at samle hele årgange samt forenklingen af samarbejdet mellem skole og fritidshjem har vi betænkeligheder ved etableringen af et stort fritidshjem af flere grunde: 1) Manglende plads – det er vanskeligt at forestille sig, at det kan lade sig gøre at have over 300 børn i Drivhusets nuværende lokaler og på de nuværende udeområder. Flere børn på mindre plads giver flere konflikter, mere uro og mere larm. En to-matrikel løsning må anses for en nødvendighed, og der er udbredt enighed om, at miljøskiftet mellem skole og fritidshjem er vigtigt, hvorfor der ikke er ønske om at anvende skolens faciliteter ud over, hvad man gør i dag, hvor man ind imellem låner en gymnastiksal til fysisk udfoldelse. Den anden matrikel kunne være Skrænten. Der blev desuden peget på hel eller delvis inddragelse af Emdrupgård som en mulighed 2) Børns behov for frihed, nærhed og tætte relationer. Det kan lyde banalt, men tryghed og trivsel handler også om, at alle voksne kender ens navn. Der kan skabes mindre enheder i en større institution, men kun med en struktur skabt af voksne – hvilket vil betyde begrænsninger i børnenes muligheder for frit at vælge til og fra. Man har igennem mange år arbejdet med pædagogiske tilgang, der fokuserer på relationer – det er ikke en pædagogisk tilgang, som uden videre kan overføres i en større sammenhæng eller videreformidles til en ny personalegruppe. 3) Børn med særlige behov. Børn, der enten hele deres skolegang eller i kortere perioder har særlige behov for nærhed og overskuelighed, vil blive ramt. Børn, der i dag kan fungere på et mindre fritidshjem, kan ikke nødvendigvis trives i et større, selv om der etableres mindre enheder. 4) Øget fravalg af folkeskolen. Her i området er det ikke udbredt, at man fra skolestart vælger privatskoler – men jo ældre børnene bliver, jo flere børn flyttes til privatskoler. Hvis fritidshjemmet ikke opleves trygt og overskueligt af børn og forældre øges risikoen for, at forældrene vælger at flytte børnene til privatskoler, der har mindre skolefritidsordninger. Vi har betænkelighed ved, at fritidshjem og fritidsklub adskilles: 1) Såvel yngre som ældre børn profiterer af de integrerede institutioner. De ældre elever er rollemodeller for de yngre og drager omsorg for dem. Samtidigt ser de yngste op til de ældre, og ser frem til at blive ’klubbørn’. 2) Bekymring for øget frafald pga. afstand. Børn fra området tæt på skolen vil i mange tilfælde ikke ”gide” at tage turen frem og tilbage, når tiden i klubben samtidigt er blevet reduceret efter skolereformen. 3) Bekymring for øget fravalg, fordi børnene skal forholde sig til noget helt nyt og stort. Fritidshjemsbørnene har i dag løbende kontakt til både klub-børn og –voksne. Det øger trygheden og lysten til selv at komme i klub. Drivhuset har hvert 4. år ikke haft plads til fritidshjemsbørnene i fritidsklubben – erfaringen er hver gang at det fører til massivt fravalg af den nye klub (Skrænten eller TK). 4) Bekymring for øget frafald pga. manglende tætte relationer til voksne i klubben. Fra børne- og ungeudvalget side fokuseres der på, at de 10-13-årige børn skal tilbydes attraktive ungdomsmiljøer. TK har store og gode faciliteter til aktiviteter. Men det er vanskeligt at forestille sig, at man kan opbygge de tætte personlige relationer til så mange børn og unge, og at man kan have samme fornemmelse for, hvad der sker i børnegrupperne, som man har på nuværende tidspunkt i de mindre institutioner. De nuværende, mindre klubber har gode muligheder for at følge med i mobning og andre trivselsproblemer – og fungerer på denne måde som støtte for skolens arbejde med børnene. Børnene tiltrækkes muligvis af gode faciliteter, men de fastholdes af nære relationer. 5) Bekymring for fravalg af TK, fordi TK også skal dække andre skoler – det vil være utrygt for en del børn og forældre. 6) Samlet er der tale om bekymring for, at en større del af børnene i dag vil gå hjem – eller på gaden efter skoletid. 7) Satellit-klub: Et forslag, der måske kunne begrænse fravalget af fritidsklub er etablering er en satellit-klub til TK nord for Emdrupvej – på Skrænten eller på Emdrupgård. Dette vil dog ikke løse problemet med den manglende integration mellem aldersgrupperne 8) Øget fravalg af folkeskolen på mellemtrinnet. Hvis de større børn ikke har et fysisk nært og trygt fritidstilbud, bliver folkeskolen for nogle børn og forældre mindre attraktiv, selv om man fra skolestart har valgt folkeskolen til. Det skal bemærkes, at forældrerådsrepræsentanterne fra Drivhuset i december har bedt om oplysninger om, hvordan brugen af klub er under de nuværende forhold – afhængigt af, om der er tale om institutioner, hvor fritidshjem- og fritidsklub (evt. juniorklub) er integreret, eller om der er tale om separate institutioner for de to aldersgrupper (se bilag 1). Vi har ikke fået svar. På baggrund af de normeringer, der er oplyst i det materiale, der er sendt til høring, samt på baggrund af oplysninger fra Københavns Kommunes hjemmeside, er et forsigtigt skønt, at børnene i fritidsklub (og juniorklub) udgør over 90 % af fritidshjemsbørnene, når der er tale om integrerede institutioner, som kan tage alle eller stort set alle de børn, der ønsker at gå videre i klub. Når børnene ikke kan fortsætte i klub samme sted, skønnes det, at klubbørnene udgør under 50 % (muligvis helt ned til 33%) af det antal fritidshjemsbørn, som er i de fritidshjem, klubbørnene kommer fra (se bilag 2). Generelt vil vi gerne opfordre til: 1) At omlægningen af fritidstilbuddene ikke skal medføre færre indendørs- eller udendørs-kvadratmeter per barn. 2) At de fysiske rammer skal muliggøre opdeling i mindre enheder placeret på to eller flere matrikler. 3) At der skal ske et fysisk skift ved overgangen fra skole til fritidshjem 4) Hvis integration mellem fritidshjem og fritidsklub ikke bevares, skal fritidscentret have en satellit i nærområdet Ovenstående svar skal ikke ses som en endelig stillingtagen til konkrete udformninger af fritidstilbuddene i området. Der skal udarbejdes konkrete forslag, som vi som forældrerådsrepræsentanter og forældregruppen som helhed, kan forholde sig til. Og der skal udarbejdes realistiske tidsplaner, da der formenligt bliver tale om en del anlægsarbejder, hvis løsningerne skal være gode også på længere sigt. Med venlig hilsen Forældrerådsrepræsentanterne på Fritidsklubben/-hjemmet Drivhuset v. Jytte Randløv (formand) Forældrerådsrepræsentanterne på Fritidsklubben/-hjemmet Skrænten v. Mads Kamp Hansen (formand)
Læs høringssvar fra Birgit Rasmussen, forældrerådsrepræsentant
Indsendt af:
Christina Sørensen
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
617
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Til de ansvarlige politikere I forbindelse med at der nu skal tages nogle ret vedrørende beslutninger angående min søns nære fremtid, er det min pligt, både som borger i et demokrati og som forælder, at gøre hvad jeg kan for at gøre jer opmærksomme på at, i er i gang med at nedlægge noget meget værdifuldt. Min søn går nu i børnehave på den integrerede institution Krudtuglen på Islandsbrygge. Det er svært at komme med en indsigelse som ikke er personlig, når det man har af bekymringer rammer en kæreste. Derfor vil jeg fortælle hvordan jeg har det med tankerne, om at min søn desværre nok kommer til at skulle tilbringe flere af sine få og værdifulde barneår i (endnu) et kæmpe kompleks af en institution. De beslutninger der blev taget i ”Fremtidens institutioner og skoler” som resulterede i mega-skoler, samt skolereformens flere timer på disse, har allerede tvunget mig til at gå på kompromis med nogle grundlæggende værdier. Det bliver hårdt at skulle sende ham afsted til et af disse komplekser, som i mine øjne er uoverskuelige og forvirrende i barnets perspektiv. Jeg gik selv på en af datidens mega-skoler, og mange elever blev overset, ja tabt, på trods af en forholdsvis lav klasse-normering. Det var simpelthen for let at gemme sig, i den store masse af børn. Anderledes var det efter skoletid: der havde jeg nogle fantastiske oplevelser i 70ernes ideelle institutionelle rammer, med al den ro, nærhed og ikke mindst frihed, som skolen ikke kunne tilbyde. Den tid er ovre, det er jeg godt klar over, men jeg har dog været heldig at finde et sted til min dreng, der på trods af meget mindre midler og strenge krav til en mere restriktiv moderne pædagogik, har formået at holde fast i nogle af de samme værdier, nemlig nærværd og omsorg, tid og fordybelse, inddragelse og deltagelse, samt den så vigtige frihed. Frihed til at være barn i rammer der imødekommer barnets behov, intuition og udviklingspotentiale. Det tog mig tid at finde sådan et sted! Jeg måtte flytte mit barn en enkelt gang også, så Krudtuglen var altså et helt bevidst valg! Netop for at sikre at min dreng, der kommer fra en af mange skilsmissefamilier, kan vokse op i et ikke al for omskifteligt miljø, med voksne der kan følge og kende ham, så jeg kan stole på -og bruge institutionen som den sparingspartner, jeg ikke altid har i min hverdag. Det var med andre ord højeste prioritet, at finde en integreret institution med værdierne iorden. Jeg har pga. familie længe kendt, og er kommet jævnligt på ”Skibet”, som for mig allerede i dag står som skræmmescenariet, hvor børnene tjekker ind og ud på computer, og ingen voksne spørger til om de er til stede eller ej. Ingen ansatte ved hvem jeg er når jeg henter mine niecer der, og det på trods af at det er sket rigtig rigtig tit de sidste 5 år. Valget af Krudtuglen er et samtidigt fravalg af Skibet. Dette frie bevidste valg vil i nu tage fra mig og min søn. Krudtuglen opfylder drømme om et fritidshjem ved bl.a. at: • min søn skal kunne trække sig tilbage fra mega-institutionens virvar af mennesker og krav • kunne tilbyde kendte trygge rammer, som ikke er større end at de kan overskues af et barn, så venner og yndlingsvoksne hurtigt kan findes • opfylde ønske om min søns lange tætte tilknytning til andre kompetente voksne • der er overskud til at se alle børn og dermed skærme mod mistrivsel og mobning • de mange aldersgrupper vil lære ham en masse om hensyn til andre mennesker generelt • jeg har med de ansatte et tæt samarbejde om min dreng, og der er let tilgang til information om alt, begge veje • være et HELT læringsfrit frirum/miljø Min skepsis overfor Skibet, både nu og i fremtiden, ligner denne liste, men har desværre modsat fortegn, og jeg er ret sikker på at Skibet ikke vil kunne opfylde disse ønsker. Jeg vil bede jer tænke jer ekstra godt om når i nu skal beslutte så meget på min søns vegne. Aller mest fordi, i er i gang med at fratage os retten til at have et reelt frit valg. Med venlig hilsen, Christina Sørensen, mor til Roman Kimer
Læs høringssvar fra Christina Sørensen
Indsendt af:
Lise Skjøt Møller
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
616
By:
København SV
Postnr.:
2450
Min søn på 7 går i fritidshjemmet Idrætsinstitutionen Bavnehøj. Grunden til at jeg valgte dette fritidshjem til min søn, var først og fremmest på grund af størrelsen på fritidshjemmet. Min søn har til tider et lidt sart sind og kan godt blive stresset, miste overblikket og overskuddet til at rumme andre børn, i større børnegrupper. Både min søn og jeg har været rigtig glade for de trygge og mindre rammer, som dette fritidshjem kan tilbyde, fremfor de øvrige større fritidshjem, der er tilknyttet hans skole. Min søn har på Idrætsinstitutionen Bavnehøj en lille børnegruppe han kan forholde sig til, på nuværende tidspunkt knap 30 fritidshjemsbørn. Der er en fast og stabil gruppe pædagoger og medarbejdere, der kender samtlige børn og er gode til at tilgodese alle børnenes forskellige behov og temperamenter. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan han ville reagere, hvis han skulle gå på et kæmpe fritidshjem med så mange børn og tilbud, som man hver dag skal tage stillig til, samt en langt større og skiftende personalegruppe. Jeg forestiller mig, at scenarier med børn, der har forskellige udfordringer, ville blive behandlet med brandslukning, fremfor forebyggelse, hvilket hverken børn eller voksne er bedst tjent med. Derfor beder jeg jer så inderligt; genovervej jeres plan for fremtidens fritidstilbud - for forældrenes, medarbejdernes og børnenes skyld; også de sensitive, der har brug for de små og trygge rammer. Mvh Lise.
Læs høringssvar fra Lise Skjøt Møller
Indsendt af:
Louise Soffi Halling
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
615
Virksomhed / Organisation :
Formand for klyngebestyrelse VAL7
By:
Valby
Postnr.:
2500
1. Forslag om 1 Fritidshjem på matriklerne Blommestien 6, 8, 10, 12, 14 og 16. 2. At vi foreslår en udvidelse af Blommen, med anlægsmidlerne sat af til fremtidens fritidshjem, dette i husene Blommestien 12, 14 og 16. 3. At man kigger på Dagplejen og springbrættet i det nuværende projekt omkring Kirsebærhaven. Skolen har selv foreslået dette på et skolebestyrelsesmøde. 4. At alle fritidshjemsbørn fra Anne-Marie Gaarden og Margrethe Gaarden, som er under prinsesse gårdene og samme leder, flyttes til Blommen omkring August 2015. Dette er ca. 112 fritidshjemsbørn. 5. At de normerede 44 børnehavepladser fra Blommestien 10 flyttes til en af prinsesse gårdene. 6. At man fortsætter fritidshjemmet under klyngen VAL7 – som en del af denne, med kombinations stillinger på tværs og med FSR stillinger på skolen. Vi håber at processen kan være afsluttet senest august 2015, da der er optag af elever på Kirsebærhavens skole. Mvh. Louise Soffi Halling Klyngebestyrelsesformand for VAL7.
Læs høringssvar fra Louise Soffi Halling
Indsendt af:
Kirsten Nilsson
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
614
By:
København
Postnr.:
2500
Kære Politikere - gør det nu ikke endnu sværere og endnu mere uattraktivt at bruge folkeskolen i København. Børnene herude sidder 28 børn i små klasseværelser, og I har lige ændret skoledistrikterne, så vores børn fremover skal gå langs byens to mest befærdede veje, når de skal i skole. Samtidig betaler vi kun en lille smule mindre for vores fritidshjem, end vi ville gøre for den lokale privatskole. Som ligger i baghaven, hvor der er frimusik, varm mad og 22 i klassen. Hvis I mener alle ordene om, at københavnere skal sende deres børn i folkeskolen, så gør det mere attraktivt. Ikke mindre. Lad være med at lave store, upersonlige fritidshjem. Hav visioner. Lav børnepolitik - ikke kun økonomipolitik! Bedste hilsner Kirsten
Læs høringssvar fra Kirsten Nilsson
Indsendt af:
Anders Mikkelsen
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
613
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nyboder Skole
By:
København K
Postnr.:
1350
Læs høringssvar fra Anders Mikkelsen
Indsendt af:
Lasse Harder Schousboe
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
612
Virksomhed / Organisation :
Klyngebestyrelse BH2
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar fra Klyngebestyrelsen i BH2 på Fremtidens Fritidstilbud i Københavns Kommune Klyngebestyrelsen BH2 har læst oplægget til en ny struktur for Københavns Fritidstilbud med stor interesse. Vi anerkender præmissen om, at den skolereform, der blev indført i sommeren 2014 skaber nogle udfordringer for fritidshjemmene i kommunen. Børnene har længere tid i skolen, og har derfor mindre tid i fritidshjemmene. Det giver helt klart anledning til at diskutere fremtiden for fritidshjemmene. Der er dog uklarhed omkring nogle af argumenterne i oplægget. Det er svært for os, at se hvordan den pædagogiske bæredygtighed skal forstås. Den hænger måske sammen med den økonomiske bæredygtighed, hvor det kan være svært at få de små institutioner til at være økonomiske rentable. Som følge af eventuelle nedskæringer i de små institutioner, så kan det føre til, at der er for få voksne til antallet af børn. Ellers savner oplægget en bedre forklaring af, hvordan den pædagogiske bæredygtighed måles, og hvilke parametre, som kommunen vil lægge til grund for en eventuel måling. Er det antal voksne per barn? Er det børnenes trivsel, som man skal tage udgangspunkt i? Det er nemmere at se oplægget som at være kommunens forsøg på, at lave en struktur på fritidsområdet, hvor man giver kommunen redskaber til at kunne styre på de økonomiske forhold uden, at mærkningen af en eventuel nedskæring vil være særlig markant. Fjernelse af en ½ pædagogstilling rammere hårdere og er mere synlig på en lille institution end en stor. Store institutioner er en god ting, hvis det handler om overblik fra centralt hold eller handler om fordeling af de økonomiske ressourcer, som bliver tilført området. Ellers stiller en stor institution krav til, at der udvikles små oaser i den store institution. Det kræver igen tilførsel af økonomiske midler til udvikling af personale etc. Midler, som borgmester Pia Allerslev fra Venstre, så smukt sagde det til dialogmødet den 14.januar: ” Vi kommer ikke med en stor pose penge til dette udspil” Det ville ellers hjælpe gevaldigt på folks muligheder for at tilegne sig kompetencer, som den nye struktur kommer til at efterspørge. Der mangler generelt i oplægget at blive beskrevet de økonomiske konsekvenser af denne nye fritidsstruktur. Når der er så meget fokus på de økonomien, så er det beskæmmende, at oplægget er støvsuget for tal. Det ville også give et klart billede af, om det her er en spare øvelse eller ej. Det skal da være fornuftigt økonomisk, men det er svært at diskutere, når der ikke er tal i oplægget. Det er også den erfaring, som vi har gjort os i klyngebestyrelsen. Skal fritidshjemmene være en del af klyngestrukturen? I klyngebestyrelse BH2 har vi i øjeblikket en enhed, som er et fritidshjem. Det gav ved klyngestrukturens begyndelse fin mening, at der var enheder helt fra vuggestue til fritidshjem. Det giver dog ikke så meget mening mere i den nye skolereform. Her oplever vi, at fritidshjemmet har et klart større samarbejde og en langt flere interesse fællesskaber med skolerne. Samtidig vil dette fritidshjem i den nye fritidsstruktur være så stor, at det rummer flere børn eller næsten ligeså mange børn som de 4 andre enheder til sammen. Denne skævvridning er ikke hensigtsmæssigt, og derfor syntes vi, at man ikke skal fastholde fritidshjemmene i en klyngestruktur med de andre pasningstilbud i Københavns Kommune.
Læs høringssvar fra Lasse Harder Schousboe
Indsendt af:
Forældrebestyrelsen Saxogården
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
611
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1660
Læs høringssvar fra Forældrebestyrelsen Saxogården
Indsendt af:
Jan Jørgensen (Bestyrelsesmedlem)
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
610
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge A5
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Klynge A5 på Amager Vedlagt om PDF fil.
Læs høringssvar fra Jan Jørgensen (Bestyrelsesmedlem)
Indsendt af:
Områdefornyelse Sydhavnen
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
609
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar fra Områdefornyelse Sydhavn, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune -Vedrørende forslag om Fremtidens Skoletilbud v/ Ellebjerg Skole Områdefornyelse Sydhavnen anmoder om at der i drøftelserne af Fremtidens Fritisdstilbud tages højde for at arealerne omkring Ellebjerg Skole er et fokusområde for Områdefornyelse Sydhavnen. Planen er i korte træk at Områdefornyelse Sydhavnen vil støtte et samarbejde mellem skolen og Frederiksholm Kirke, med henblik på at sammentænke hele området i en grøn og åben park, der kan fungere som rekreativt areal, og danne ramme om fx nyttehaver eller sport. Området mellem kirken og skolen har et stort potentiale men er i øjeblikket underudviklet, så for at få borgerne til at tage det i brug, er det nødvendigt at tænke arealerne sammen. Der er i forvejen en mangel på offentlige mødesteder i kvarteret, som kun vil blive forværret af de kommende års metrobyggeri, så det vil være en stor gevinst for kvarteret at få en park hvor borgerne kan mødes. Områdefornyelse Sydhavnen har på nuværende tidspunkt 2,5 mio. kr. bundet op på projektet. Områdefornyelse Sydhavnen ønsker i forbindelse med udviklingen af området et tæt samarbejde med kommunens forvaltninger og lokalområdets aktører og beboere, således at der er sammenhæng mellem udvikling og behov i kvarteret.
Læs høringssvar fra Områdefornyelse Sydhavnen
Indsendt af:
Vibeke Andersen
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
608
Virksomhed / Organisation :
Klynge a8
By:
København
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud. Indsendt af ledelsesteamet klynge a8. I lederteamet peger vi på følgende: • Alle fritidshjem bliver organiseret som kommunale eller selvejende i klynger/netværk. • Alle fritidscentre bliver en del af en klynge/netværk. Konkret peger vi på, at man fastholder fritidstilbuddet/fritidscenter i kommunale klynger. • Vi ser det som afgørende, at man bevarer 0-18 års perspektivet, og dermed sikrer sammenhæng/rød tråd i barnets liv. • Klyngestrukturen har i høj grad medvirket til at fastlægge en pædagogisk praksis i børnenes dagtilbud med fokus på højnelse af den pædagogiske faglighed. Bemærkning til det fremsendte forslag omkring Dyvekeskolen: • Troldevænget er placeret 200 meter fra Dyvekeskolen, og har i forvejen kun børn, der går på Dyvekeskolen. Troldevænget er placeret i en bygning, som i sin tid var tænkt, som midlertidig. I forlængelse af kommende nedrivning af Solvangscenteret, kan en nedrivning af Troldevænget, give mulighed for at etablere et tidssvarende og velindrettet fritidstilbud tæt på skolen. Dermed gives også mulighed for at tænke; småt i stort, og blandt andet imødekomme bekymring fra både forældre og pædagogisk personale for, at børnene ” drukner” i det meget store fritidstilbud. • I klynge a8 har vi gode erfaringer med samarbejde på tværs af fritidshjem og børnehaver i klyngen. Fritidspædagogerne har i høj grad har bidraget til at opkvalificere det pædagogiske arbejde i børnehaverne omkring de store børnehavebørn. Dermed har det også været muligt at bevare flere stillinger i fritidshjemmet på 31 timer, og derover. • Man har i klyngen haft megen fokus på at samarbejde på tværs af enhederne, og ser fritidshjemmet Troldevænget som en vigtig del af dette samarbejde. Børnenes overgang mellem børnehave og fritidshjem/skole har været i fokus, og vi kan se, det har gjort en forskel for børn, forældre og pædagoger. • Vi bekymrer os for, hvorvidt det er muligt at fastholde vores gode resultater blandt andet omkring sammenhænge og overgange for børnene, hvis Troldevænget adskilles fra klyngen. Med venlig hilsen Ledelsesteamet a8; Dorthe Haagensen, Mogens Friborg, Henriette Jensen, Jens Gummesen og Vibeke Andersen.
Læs høringssvar fra Vibeke Andersen
Indsendt af:
KKFO Frithuset
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
607
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Korsager Skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar fra personalet i KKFO Frithuset.
Læs høringssvar fra KKFO Frithuset
Indsendt af:
Enghusets forældreråd
Dato: 6. februar 2015
Svarnummer:
606
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Enghuset
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar fra forældrerådet ved Enghuset, VAN1 Konklusion • Vi har svært ved at forstå, at et velfungerende tilbud med engageret personale, glade børn og forældre og et meget godt ry er lukningstruet. • I det tilfælde det ikke er muligt at bevare vores nuværende fritidstilbud, Enghuset, bakker vi op omkring planerne om byggeri af ny institution. • Et alternativ til nyt byggeri kunne være at beholde Enghuset og Kvanen, som børnehave og fritidshjem i nært samarbejde eller eventuelt bygge det sammen. Den gode beliggenhed ved siden af Damhusengen og fodboldbaner/sportsanlæg taler for en sådan løsning. • Vi ønsker ikke en flerårig overgangsmodel, hvor vores børns fritidstilbud skal være præget af midlertidighed og halve løsninger. Vi vil derfor kraftigt indstille til, at vores børn kan blive i deres nuværende gode og trygge tilbud, til en ny model er endelig afklaret og et permanent alternativ er på plads. • Vi vil kraftigt opfordre til, at forældrene høres ifm. afklaring af både den langsigtede model og en evt. midlertidig løsning: Såvel til indspark omkring et evt. byggeri, som til kommentering af udformning af en midlertidig løsning. Om Enghuset Som forældre til børn i Enghuset vil vi først og fremmest opfordre til, at Enghusets eksistens sikres. Vi er meget glade for Enghuset. Vores børn er glade for deres fritidshjem og børnehave. Vi er glade for kombinationen af børnehave og fritidshjem og det sammenhold og fællesskab dette giver vores børn på tværs af aldersgrupper. Endvidere har mange af os har valgt at have vores børn i Enghuset af hensyn til at kunne have søskende i samme institution så længe som muligt. Vi oplever høj forældretilfredshed. Der er et stærkt forældreengagement i institutionen – både omkring forældreråd, forældremøder og sociale arrangementer. Personalet er dygtige, sætter kreative aktiviteter i gang, og er altid i gang blandt børnene. Kort sagt har vi har svært ved at forstå, at et velfungerende tilbud med engageret personale, glade børn og forældre og et godt ry er lukningstruet. Vi vil derfor stærkt opfordre til, at man forsøger at gøre Enghuset bæredygtigt i sin nuværende form, eller eventuelt som f.eks. børnehave. Om organisering af fritidstilbud omkring Hyltebjerg Skole og forslag til løsning I det tilfælde det ikke er muligt at bevare vores nuværende fritidstilbud, Enghuset, bakker vi op omkring planerne om byggeri af ny institution. Den planlagte omstrukturering af fritidstilbud i Københavns Kommune hviler på pædagogiske visioner om sammenhæng i børnenes dag, nye og kreative aktiviteter i børnenes fritid, samspil mellem skole og fritidstilbud og mulighed for små rum i det store fritidscenter. De visioner har vi svært ved at se realiseret uden byggeri af en ny institution – hvis kravet om nærhed til skolen stadig gælder. Og uden realisering af visionerne virker det meningsløst, at vores børns nuværende og velfungerende fritidsordning skal omlægges. Et alternativ til nyt byggeri kunne være at beholde Enghuset og Kvanen, som børneave og fritidshjem i nært samarbejde eller eventuelt bygge det sammen. Den gode beliggenhed ved siden af Damhusengen og fodboldbaner/sportsanlæg taler for en sådan løsning. Indtil et eventuelt nyt byggeri er på plads, kan vi forstå, at der er truffet beslutning om, at alle fritidstilbud skal samles omkring Hyltebjerg Skole. Vi må dog samtidig sige, at vi er meget bekymrede for den fremlagte model. Vi ønsker ikke en flerårig overgangsmodel, hvor vores børns fritidstilbud skal være præget af midlertidighed og halve løsninger. Vi vil derfor kraftigt indstille til, at vores børn kan blive i deres nuværende gode og trygge tilbud, til en ny model er endelig afklaret og et permanent alternativ er på plads. En midlertidig løsning af et par års varighed er muligvis kort tid set med voksne øjne, men for vores børn er det et helt fritidshjemsliv. I tilfælde af, at man alligevel vælger at lave en midlertidig løsning, har vi følgende overvejelser: • Vi er meget forbeholdne over forslaget om midlertidig samling på Lønstrupgårds matrikler. Først og fremmest har vi svært ved at se at de fysiske rammer er egnede til så mange børn. Dernæst vi har svært ved at se, at der vil være mulighed for at lave faste og trygge mindre rum i det store fritidscenter. Og sidst vil der være meget lidt legeplads-miljø til mange børn. Der er med andre for væsentlige huller i planen om samling på Lønstrupgårds matrikler – hertil kommer, at børnene alligevel vil være spredt på flere forskellige adresser, hvorfor vi ikke kan se det logiske i, at de ikke kan blive i deres nuværende institutioner. • En midlertidig løsning bør følges af et princip om, at det pædagogiske personale, som i dag er en del af børnenes hverdag, også følger børnene videre i en ny/midlertidig løsning. • Vi har noteret os, at der tales meget om mulighed for at lave små rum i det store fritidscenter. Det er vi glade for. Børn er forskellige – og en midlertidig ordning må og skal kunne rumme forskellige behov. Det kræver fysisk egnede lokaler og – ikke mindst – en ordentlig bemanding med kendt personale. Så vidt vi kan se, er der særlige udfordringer omkring Hyltebjerg Skole, fordi der ikke umiddelbart er egnede fysiske rammer for et fritidscenter. Derfor vil vi kraftigt opfordre til, at forældrene høres ifm. afklaring af både den langsigtede model og en evt. midlertidig løsning: Såvel til indspark omkring et evt. byggeri, som til kommentering af udformning af en midlertidig løsning. Venlig hilsen Enghusets forældreråd
Læs høringssvar fra Enghusets forældreråd

Sider