Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

1. Nedlæggelse af små fritidshjem og oprettelse af store enheder: Generelt synes jeg er der er alt for mange store institutioner og for mange små (her snakker jeg fra vuggestue til fritidshjem). Udbud og efterspørgsel passer slet ikke sammen. De allerfleste forældre vil gerne have deres børn i små institutioner, men dem er der næsten ingen af, til gengæld er der mange store, så dem bliver forældrene tvunget til at tage, fordi de ellers risikerer slet ikke at få pasning til deres børn (på trods af at de ikke altid føler sig trygge ved det). Her er det så min påstand, at alle børn kan trives i små institutioner, men ikke alle børn er udadvendte og trives i store institutioner - jeg har selv arbejdet i en forholdsvis stor institution (børnehave), og da jeg var der kunne jeg ikke se det, men det kan jeg nu : De børn vi havde problemer med fik stemplet "problembørn", men jeg vil vove at påstå, at der ikke var noget galt med disse børn - det var rammerne der var noget galt med (20 børn i et rum, med toilet - og i pausen var alle 80 børn ude at lege sammen). Som det er nu er de fleste forældre rigtig glade for deres små fritidshjem, og både forældre og børn er glade for de trygge rammer og de trygge (og få voksne) som de har et personligt forhold til. Det kan man ikke opnå på en stor institution. Jeg kender også forældre som ikke er tilfreds med deres børns fritidshjem, og de vælger (hvis de kan) ikke at have børnene passet - et fritidshjem er ikke bare opbevaring, det skal være trygt og rart med få og søde voksne som de føler sig trygge ved. Det skal være personligt - noget man kun kan opnå i en lille institution (i den børnehave jeg arbejdede i kendte jeg fx ikke de andre stuers børn særligt godt, men skulle alligevel passe dem indimellem - det blev meget overfladisk) . 2. Aldersopdeling i fritidshjem og klub Mine børn, Malee på 9 år og Jonatan på 7, elsker deres fritidshjem (Brobergsgade), og jeg er lykkelig for, at den både er fritidshjem og klub. Der er så mange skift (børnehave, skole, fritidshjem og klub), hvor mine børn har skullet sige farvel til afholdte voksne (først børnehave nu skole og fritidshjem) og lære nye voksne at kende. På Brobergsgade fritidshjem og klub er det integreret så her kan de endelig være sammen med de samme, trygge, voksne i lang tid og også være sammen med hinanden (klubbørnene må være i hele huset - og de er tit sammen med dem fra fritidshjemmet). Heldigvis er der også så mange forskellige aldersgrupper, så man kan søge de store eller små, hvis man har brug for det. Og i huset er der en kultur for at store og små taler med og leger med hinanden. Hvis Brobergsgade ikke længere må have sin klub vil mine børn blive meget kede af det - for det første ryger den fine kultur ud af vinduet, hvor man leger på tværs af alder, og for det andet skal mine børn sige farvel til de søde og trygge voksne de kender og holder af (når de starter i klub). Voksne er ikke bare voksne, de hedder Henning og Martin og er forskellige individer, som man kender og føler sig tryg ved (lidt ligesom en bedstemor), og der skal helst ikke være for stor udskiftning i dem - det er dejligt for alle (forældre, pædagoger og børn) at man kender hinandens navne og kender hinanden godt - og det er svært at få et personligt forhold til hinanden, når børnene hele tiden bliver smidt rundt fra den ene institution til den anden. Måske er det i teorien mere praktisk med børn i en bestemt aldersgruppe sammen, men i praksis er det godt for dem at være sammen med andre børn på tværs af alder og det skal for alt i verden være trygt og stabilt (vi skifter jo heller ikke vores familie ud efter 3 år). Faktisk undrer jeg mig over tendensen med at lave store institutioner med meget snævre aldersgrænser - det er unaturligt. Hvorfor ikke gå den anden vej: lave mindre enheder med større aldersspredning (fx børnehave, fritidhjem og klub sammen). Hvis man gerne vil stillesidning til livs kan børnene gå til sport i skolen og så kan man fjerne computerne. 2. Pasning på skolerne Jeg har VALGT at mine børn skal gå i fritidshjem fordi jeg synes, det er sundt for dem med et sceneskift - når man er i skole har man "skole-kasketten" på, og når man er på fritidshjem "har man fri". Desuden skal en skoleleder ikke være leder for pædagoger: Pædagogerne har deres egen faglighed og stolthed, og den skal respekteres Med venlig hilsen Tina Næss Cathinthed (mor til Malee på 9 og Jonatan på 7 år), tilknyttet Christianshavns Skole og Brobergsgade Fritidshjem.