Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
6. februar 2015
Svarnummer:
618
Indsendt af
Birgit Rasmussen, forældrerådsrepræsentant
Virksomhed / organisation
Skrænten og Drivhuset
Postnr.
2400
By
København NV
Høringssvar
Høring vedr. Fremtidens Fritidstilbud
- fra forældrerådsrepræsentanterne på Skrænten og Drivhuset
Forældrerepræsentanterne fra de to forældreråd har afholdt fælles forældremøde med deltagelse af forældre fra de to institutioner. Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af forældremødet.
Trods fordele ved at samle hele årgange samt forenklingen af samarbejdet mellem skole og fritidshjem har vi betænkeligheder ved etableringen af et stort fritidshjem af flere grunde:
1) Manglende plads – det er vanskeligt at forestille sig, at det kan lade sig gøre at have over 300 børn i Drivhusets nuværende lokaler og på de nuværende udeområder. Flere børn på mindre plads giver flere konflikter, mere uro og mere larm. En to-matrikel løsning må anses for en nødvendighed, og der er udbredt enighed om, at miljøskiftet mellem skole og fritidshjem er vigtigt, hvorfor der ikke er ønske om at anvende skolens faciliteter ud over, hvad man gør i dag, hvor man ind imellem låner en gymnastiksal til fysisk udfoldelse. Den anden matrikel kunne være Skrænten. Der blev desuden peget på hel eller delvis inddragelse af Emdrupgård som en mulighed
2) Børns behov for frihed, nærhed og tætte relationer. Det kan lyde banalt, men tryghed og trivsel handler også om, at alle voksne kender ens navn. Der kan skabes mindre enheder i en større institution, men kun med en struktur skabt af voksne – hvilket vil betyde begrænsninger i børnenes muligheder for frit at vælge til og fra. Man har igennem mange år arbejdet med pædagogiske tilgang, der fokuserer på relationer – det er ikke en pædagogisk tilgang, som uden videre kan overføres i en større sammenhæng eller videreformidles til en ny personalegruppe.
3) Børn med særlige behov. Børn, der enten hele deres skolegang eller i kortere perioder har særlige behov for nærhed og overskuelighed, vil blive ramt. Børn, der i dag kan fungere på et mindre fritidshjem, kan ikke nødvendigvis trives i et større, selv om der etableres mindre enheder.
4) Øget fravalg af folkeskolen. Her i området er det ikke udbredt, at man fra skolestart vælger privatskoler – men jo ældre børnene bliver, jo flere børn flyttes til privatskoler. Hvis fritidshjemmet ikke opleves trygt og overskueligt af børn og forældre øges risikoen for, at forældrene vælger at flytte børnene til privatskoler, der har mindre skolefritidsordninger.
Vi har betænkelighed ved, at fritidshjem og fritidsklub adskilles:
1) Såvel yngre som ældre børn profiterer af de integrerede institutioner. De ældre elever er rollemodeller for de yngre og drager omsorg for dem. Samtidigt ser de yngste op til de ældre, og ser frem til at blive ’klubbørn’.
2) Bekymring for øget frafald pga. afstand. Børn fra området tæt på skolen vil i mange tilfælde ikke ”gide” at tage turen frem og tilbage, når tiden i klubben samtidigt er blevet reduceret efter skolereformen.
3) Bekymring for øget fravalg, fordi børnene skal forholde sig til noget helt nyt og stort. Fritidshjemsbørnene har i dag løbende kontakt til både klub-børn og –voksne. Det øger trygheden og lysten til selv at komme i klub. Drivhuset har hvert 4. år ikke haft plads til fritidshjemsbørnene i fritidsklubben – erfaringen er hver gang at det fører til massivt fravalg af den nye klub (Skrænten eller TK).
4) Bekymring for øget frafald pga. manglende tætte relationer til voksne i klubben. Fra børne- og ungeudvalget side fokuseres der på, at de 10-13-årige børn skal tilbydes attraktive ungdomsmiljøer. TK har store og gode faciliteter til aktiviteter. Men det er vanskeligt at forestille sig, at man kan opbygge de tætte personlige relationer til så mange børn og unge, og at man kan have samme fornemmelse for, hvad der sker i børnegrupperne, som man har på nuværende tidspunkt i de mindre institutioner. De nuværende, mindre klubber har gode muligheder for at følge med i mobning og andre trivselsproblemer – og fungerer på denne måde som støtte for skolens arbejde med børnene. Børnene tiltrækkes muligvis af gode faciliteter, men de fastholdes af nære relationer.
5) Bekymring for fravalg af TK, fordi TK også skal dække andre skoler – det vil være utrygt for en del børn og forældre.
6) Samlet er der tale om bekymring for, at en større del af børnene i dag vil gå hjem – eller på gaden efter skoletid.
7) Satellit-klub: Et forslag, der måske kunne begrænse fravalget af fritidsklub er etablering er en satellit-klub til TK nord for Emdrupvej – på Skrænten eller på Emdrupgård. Dette vil dog ikke løse problemet med den manglende integration mellem aldersgrupperne
8) Øget fravalg af folkeskolen på mellemtrinnet. Hvis de større børn ikke har et fysisk nært og trygt fritidstilbud, bliver folkeskolen for nogle børn og forældre mindre attraktiv, selv om man fra skolestart har valgt folkeskolen til.
Det skal bemærkes, at forældrerådsrepræsentanterne fra Drivhuset i december har bedt om oplysninger om, hvordan brugen af klub er under de nuværende forhold – afhængigt af, om der er tale om institutioner, hvor fritidshjem- og fritidsklub (evt. juniorklub) er integreret, eller om der er tale om separate institutioner for de to aldersgrupper (se bilag 1). Vi har ikke fået svar.
På baggrund af de normeringer, der er oplyst i det materiale, der er sendt til høring, samt på baggrund af oplysninger fra Københavns Kommunes hjemmeside, er et forsigtigt skønt, at børnene i fritidsklub (og juniorklub) udgør over 90 % af fritidshjemsbørnene, når der er tale om integrerede institutioner, som kan tage alle eller stort set alle de børn, der ønsker at gå videre i klub. Når børnene ikke kan fortsætte i klub samme sted, skønnes det, at klubbørnene udgør under 50 % (muligvis helt ned til 33%) af det antal fritidshjemsbørn, som er i de fritidshjem, klubbørnene kommer fra (se bilag 2).
Generelt vil vi gerne opfordre til:
1) At omlægningen af fritidstilbuddene ikke skal medføre færre indendørs- eller udendørs-kvadratmeter per barn.
2) At de fysiske rammer skal muliggøre opdeling i mindre enheder placeret på to eller flere matrikler.
3) At der skal ske et fysisk skift ved overgangen fra skole til fritidshjem
4) Hvis integration mellem fritidshjem og fritidsklub ikke bevares, skal fritidscentret have en satellit i nærområdet
Ovenstående svar skal ikke ses som en endelig stillingtagen til konkrete udformninger af fritidstilbuddene i området. Der skal udarbejdes konkrete forslag, som vi som forældrerådsrepræsentanter og forældregruppen som helhed, kan forholde sig til. Og der skal udarbejdes realistiske tidsplaner, da der formenligt bliver tale om en del anlægsarbejder, hvis løsningerne skal være gode også på længere sigt.
Med venlig hilsen
Forældrerådsrepræsentanterne på Fritidsklubben/-hjemmet Drivhuset v. Jytte Randløv (formand)
Forældrerådsrepræsentanterne på Fritidsklubben/-hjemmet Skrænten v. Mads Kamp Hansen (formand)