Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Jeg er bekymret for de planer, der foreligger for "en skole-et fritidshjem". Pt undergår skolesystemet store forandringer - lærere løber stærkt, skolepædagoger skal finde sig til rette og børnene er lige nu i midten af det hele. Fritidshjemmene er især i de mindre ressourcestærke dele af kommunen det eneste stabile børnene har. På den skole mit barn er tilknyttet er førsteklasserne netop blevet lagt sammen efter flere lærerskift og rygter om mobning. Nu er klasserne så småt ved at finde sig selv igen. Her har det været en stor støtte, at intet har ændret sig i fritten. Ydermere frygter jeg, at pædagogerne vil miste deres gnist i de såkaldte superinstitutioner. Nærhed og nærvær forsvinder, når der er ca. 300 børn at forholde sig til, og hvis rammerne forringes. Og hvordan fastholder man det superdygtige personale, man lige nu har, hvis vilkårene forringes, som det er bebudet? Har man inddraget personalet - spurgt de mennesker, der rent faktisk står med børnene hver dag, til råds? Har de andre løsningsforslag? Kan tingene gøres på en anden måde? Eller vælger man det, man selv synes lyder smartest - på trods af forskning, manglende opbakning hos forældre og det professionelle personale? Jeg ærgrer mig over, at jeg, mens jeg skriver, sidder med en følelse af, at alle de høringssvar, der er indsendt ikke vil blive taget i betragtning. Det virker som om, beslutningen allerede er taget på trods af denne høringsrunde, hvilket i mine øjne er temmelig udemokratisk. Jeg forstår, at der skal spares. Men så vil jeg bede om, at man melder klart ud, at dette er en spareøvelse fremfor, at det drejer sig om at gøre, "hvad der er bedst for børnene". Det er vores børn, der skal skabe fremtiden, passe os, når vi bliver gamle og stemme på politikerne fremover.