Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
26. januar 2015
Svarnummer:
100
Indsendt af
Anna og Jeppe Lawaetz
Postnr.
1069
By
København K
Høringssvar
I forbindelse med planerne om at sammenlægge fritidshjem og fritidsklubber ønsker vi at gøre indsigelse mod en evt. sammenlægning af FK2 i Dronning Louisegården med en større institution. FK2 optager pt tre klasser årligt, hvoraf de to kommer fra vores børns skole. Vores børn går på en fri grundskole og står således anderledes i forhold til den skolereform, der er implementeret i Folkeskolen. Da vores frie grundskole ikke har mulighed for at oprette et fritidsklub/fritidshjem er vi som borgere i København afhængige af de almene kommunale pasningstilbud i eftermiddagstimerne.
Vores skole, Bordings Friskole, har de seneste år haft et stærkt socialpædagogisk samarbejde med FK2 i Dronning Louisegården, der er en mindre institution, der ligger ganske tæt på vores børns skole. Det er et samarbejde, der får ungerne til at gro og være glade børn. Vi håber derfor at der vil være plads til at opretholde det velfungerende samarbejde - der også kan tilgodese de frie grundskolers anderledes pasningsbehov i eftermiddagstimerne.
Mange hilsner
Anna og Jeppe Lawaetz