Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 26. januar 2015
Svarnummer:
109

Indsendt af

Iben Johnsen

Virksomhed / organisation

Smørblomsten

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Indlæg fra en bekymret forældre. Jeg er meget bekymret over udsigten til lukning af min søns fritidshjem Smørblomsten. Smørblomsten har gennem mange år været det mest søgte, og mest populære fritidshjem tilknyttet Husum Skole på trods af, at det også er det mindste. Det må da være et tydeligt bevis for, hvad det er vi forældre ønsker for vores børn. Hvordan kan det være, at det så er det fritidshjem man vil lukke?? Jeg kan simpelthen ikke se rimeligheden i, at de børn som går på smørblomsten skal splittes op og fordeles på Trommen & Stafetten. Vi har ikke ønsket Smørblomsten, for så at havne på trommen eller stafetten. Hvis vi mente at de 2 fritidshjem havde det mest optimale tilbud til vores barn, så havde vi valgt dem fra starten. Det kan ikke være børnenes tarv, som der bliver tænkt på her. Jeg mener, at man som minimum bør beholde de 3 fritidshjem som de er i dag, indtil man har bygget nye faciliteter på Husum Skole, som kan rumme de 3 fritidshjem. Det er vigtigt, at man i denne proces tænker meget mere i at bevare de eksisterende fritidshjem, hvor nogle måske skal flyttes til nye faciliteter med ny ledelsesstruktur, frem for at lukke vores gode fritidshjem, for at starte forfra, med alt det kaos, som det vil medføre. Smørblomsten er et gammelt fritidshjem med gode værdier, traditioner, og personale der har været der i mange år (= en god arbejdsplads). Dette er ikke bygget op over en nat, men har taget mange, mange år at bygge op. En anden løsning kunne være at samle stafetten og Trommen på skolen, og så i stedet samle alle institutionerne på smørumvej fra 0 år – 18 år inkl. Smørblomsten under samlet ledelse. Dette er en unik mulighed for at skabe en rød tråd gennem hele barnets institutionsliv. Min store søn, som i dag går i 6. klasse går i dag i klub (smørhullet). At han har kunne gå fra vuggestue, videre til børnehave, videre til fritidshjem og nu til klub med stort set de samme børn har betydet: Han har aldrig oplevet de store skift, Han har fulgtes hele vejen med børn han kender, De nye voksne har altid været velkendte ansigter, der eksistere ikke mobning, Han har stadig i en alder af 12 år lyst til at komme i klubben sammen med sine venner, Skolestarten har været meget nem, da han også går i klasse med mange børn som han har fulgtes med siden børnehaven. Vi har i dag i københavns kommune et fritidstilbud af MEGET høj kvalitet, sammenlignet med andre steder i landet. Det er et gode, som der absolut ikke bør slækkes på, da det i sidste ende kommer vores børn tilgode. Min kollega har børn som går i Skole & SFO i Glostrup kommune, og det hun fortæller er skræmmende, og alt det som jeg frygter det vil ende med i København, hvis ikke I stopper lidt op og tænker jer godt om. Smørblomsten: Alle børn siger hver dag goddag og farvel til en voksen SFO i Glostrup: Alle børn logger sig selv ind og ud via en computer Smørblomsten: Der er kontrol med at alle børn møder ind fra skole. Børnene skal som hovedregel hentes af forældrene. Tidligst fra sidst i 3. klasse kan man en gang i mellem aftale med en voksen at barnet selv går hjem til aftalt tid. SFO i Glostrup: Her må børnene fra 0.klasse selv bestemme om de går hjem eller om de går i SFO. Computersystemet holder styr med om børnene er kommet eller ej. Smørblomsten: Når man henter sit barn, så har de voksne altid styr på hvor han er, hvordan han har haft det i løbet af dagen, og hvad han har lavet i løbet af dagen: SFO i Glostrup: Det kan tage op til 30. min at finde dit barn. De voksne har ikke styr på hvor de er eller hvad de har lavet i løbet af dagen. Smørblomsten: Når man henter sit barn er alle de voksne altid i gang med forskellige aktiviteter med børnene. Der er et tæt bånd mellem alle voksne og børn. SFO i Glostrup: De voksne har for det meste travlt med andre ting end at lege med børnene. Børnene har ikke knyttet tætte bånd til de voksne. Der er simpelthen for mange forskellige voksne. Smørblomsten: Alle forældre siger goddag og farvel til en voksen når de henter deres børn. De fleste forældre benytter lejligheden til at tage en kop kaffe i køkkenet med nogle af de andre forældre, mens børnene leger færdigt og rydder op. SFO i Glostrup: De fleste forældre kender ikke hinanden og afhentning af sit barn foregår ofte uden kontakt med en voksen. Computersystemet holder styr på at nu er barnet gået. Ovenstående tilstande i SFO'en er en direkte konsekvens af sammenlægningen af 3 mindre SFO'er for få år siden. Jeg vil opfordre jer på det kraftigste til at tage ud og besøge Smørblomsten og opleve, den nærhed og tryghed der er tilstede. Tag så bagefter ud og besøg nogle af de største SFO'er i kan finde og mærk forskellen. Prøv om I kan finde nogle forældre, som har deres børn i de store SFO'er, som er super tilfredse med løsningen. Jeg møder dem i hvert fald ikke i min hverdag. Jeg ønsker som de fleste andre forældre selvfølgelig, at vores fritidshjem får lov til at forsætte uforandret evt. med en anden ledelsesstruktur. Er dette ikke muligt, så er det mit håb, at I slår bremsen lidt i og sikre, at der for de enkelte skoler er etableret faciliteter, hvor det er tænkt ind, at de nuværende fritidshjem kan flytte hen og forblive selvstændige enheder, inden i gennemfører nogen ændringer. M.v.h Iben Johnsen