Luftfotot over lokalplanområdet Hamletsgade

Hamletsgade - revideret lokalplanforslag

Lokalplanen skal muliggøre ny erhvervsbebyggelse, en offentlig tilgængelig forbindelse samt fastlægge bevaringsværdig bebyggelse.

Høringsfrist:

22. november 2023
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 21. november 2023
Svarnummer:
41
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Se venligst bort fra tidligere høringssvar. 
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
Troels Broberg Carlander
Dato: 21. november 2023
Svarnummer:
40
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg er stor modstander af den foreslåede plan. Af mange grunde. Nogle af dem er: 1. Det er en stor fejl at ødelægge et bevaringsværdigt byggeri ved at smide flere etager ovenpå tekstilfabrikken. Historien kan ikke bare gendannes. Fredningen burde betyde at man ikke kan ændre så markant på bygningens udseende. 2. De ekstra etager ovenpå tekstilfabrikken vil ikke blot betyde noget for den kulturhistoriske arv, men også for hele området i dag. Blandt andet vil det betyde store forringelser for alle beboerne på den anden side af Hamletsgade, hvor lyset vil blive forringet, og det vil medføre store privatlivsproblemer med indkig fra de nye bygninger. Det er ikke en god ide at forringe så mange menneskers liv og bolig på den måde. Det vil også have indflydelse på boligværdien. Det er en stor fejl og demokratisk et kæmpeproblem, at man forsøger at imødekomme den store kritik, der var af det første projekt med at flytte generne væk fra Baldersgade og Nannasgade, hvor der primært ligger ejer og andelslejligheder, der dygtigt samlede modstand mod et sårligt projekt med et højt tårn, der gik ud over deres boligforhold. Så vælger man i stedet at flytte generne om på den anden side, hvor de beboere, der bliver berørt i de almene boliger på Hamletsgade forventeligt vil skabe mindre modstand. 3. Et så stort projekt med nye bygninger er en voldsom udvidelse i et allerede meget befolkningstæt område i København. Der er ikke mange steder på Nørrebro (19.500 indbyggere pr. km2), hvor der faktisk er en smule lys i højden. Lad os dog beholde denne lille smule. Hvis det vitterligt vurderes, at der er behov for mere moderne erhverv i høje bygninger kunne man eksempelvis kigge mod Østerbro (8.116 indbygger pr. km2), der ikke ligger langt væk. Men man kunne jo få tanken, at der også bor ressourcestærke indbyggere, der ville brokke sig for meget. 4.  Trafikalt ville det også få stor betydning for området, der i forvejen er belastet af meget trafik. Der er ikke brug for flere biler og mennesker i nogle gader der fungerer som skolevej for Rådmandsgade Skole, hvor mange af eleverne kommer ad Nannasgade. Igen er det særligt børnene fra almene boligområder, der vil blive ramt. Alt i alt er det et projekt, der vil ramme en masse beboere, der vil få dårligere boligforhold, og til hvilken nytte?
Læs høringssvar fra Troels Broberg Carlander
Indsendt af:
Henrik Døssing
Dato: 21. november 2023
Svarnummer:
39
By:
København N
Postnr.:
2200
Nærværende høringssvar vedrører primært indsigelse mod den høje bebyggelsesprocent på området som der lægges op til i Revidret lokalplansforslag for Hamletsgade fra september 2023. I den nuværende lokalplan nr. 190 (dateret juli 1991) for området ”Hamlets gård” er inddeling af området som vist på figur 1. Figur 1 – Områdeinddeling af området ”Hamlets Gård” iht. gældende lokalplan nr. 190   Område I i gældende lokalplan nr. 190 svarer således til område I, II og III i nyt Forslag til lokalplan. Område I (fra lokalplan nr. 190) er således ét stort område på 27.654 m2 (iht. BBR) fordelt på 16 matrikler i Ejerlav Udenbys Klædebo Kvarter som vist i tabel 1 nedenfor. Værdier i tabel 1 er hentet fra BBR. Tabel 1 – Bebyggelsesprocent for område I (fra lokalplan nr. 190). Eksisterende forhold. Værdier fra BBR   Iht. BBR er bebyggelsesprocenten i område I (fra lokalplan nr. 190) således 122,7% (jfr. tabel 1). Iht. gældende lokalplan nr. 190 må bebyggelsesprocenten i område I (fra lokalplan nr. 190) ikke overstige 150%. Rammebetegnelse for område blev ændret fra C2 til C3 med kommuneplanen 2019, der åbner op for at bebyggelsesprocenten kan øges fra 150% til 185%. Men denne meget væsentlige ændring blev indført uden, at det var i offentligt høring, hvilket er i modstrid med gældende retningslinjer. I nærværende høringssvar tages derfor udgangspunkt i kravet på maksimal tilladelig bebyggelsesprocent på 150 % angivet i gældende lokalplan nr. 190.   Grundarealet i område I (fra lokalplan nr. 190) er 27.654 m2 iht. BBR.  Dvs. at bygningsareal i område I (fra lokalplan nr. 190) maksimalt må øges med (150%-122,7%)*27.654m2 = 7.539 m2 iht. gældende lokalplan nr. 190. I Forslag til lokalplan lægges op til at eksisterende bygningsareal øges med 17.100m2. Dvs. man i Forslag til lokalplan angiver, at bygningsarealet øges med mere end dobbelt så meget som der tillades i den gældende lokalplan nr. 190. Som vist på tabel 1 er nuværende bygningsareal lig 33.942m2 i område I (fra lokalplan nr. 190). De fremtidige forhold, der lægges op til i Forslag til lokalplan, svarer til fremtidig bebyggelsesprocent på 185% i område I (fra lokalplan nr. 190), idet (33.942m2+17.100m2)/27.654m2=185%. Det er en meget markant overskridelse af krav til maksimal bebyggelsesprocent på 150 %, som er angivet i gældende lokalplan nr. 190. Det bør være uacceptabelt at overstige bebyggelsesprocent på 150% i et område, der beliggende i en bydel, der i forvejen er ét af de tættest bebyggede områder i København. Tilmed øges bygningsmassen primært i den sydlige del af område I (fra lokalplan nr. 190), der således bliver voldsomt overbebygget. Bygningshøjde for det nye byggeri er tilmed op til 24 m (iht. tegning 5b i Forslag til lokalplan) og placeret helt ud til gaden. Det vil give et naboområde, der bliver mørkt, og vil ødelægge udsyn og lysforhold for mange af de lokale beboer, der er så uheldige at blive berørt af byggeriet.        Det bemærkes desuden, at der i Forslag til lokalplan er valgt en anden område-inddeling end i den gældende lokalplan nr. 190. Områdeinddeling i Forslag til lokalplan er vist på figur 3. Figur 3 - Område-inddeling iht. Forslag til lokalplan.   Ved sammenligning mellem område-inddeling i gældende lokalplan nr. 190 (jfr. figur 1) og område-inddeling i Forslag til lokalplan (jfr. figur 3) ses, at man i Forslag til lokalplan har valgt at lægge det tætbebygget område for matriklerne mod Baldersgade i deres helt eget område III. Bebyggelsesprocenten for lokalplansforslagets område III (beregnes på baggrund af værdierne i tabel 1) fremkommer således: 12.723m2/4.270m2=298%. En bebyggelsesprocent på 298 % er en meget høj bebyggelsesprocent for beboelsesejendommene i Baldersgade. Når den høje bebyggelsesprocent for beboelsesejendommene i Baldersgade udelades af beregningen, betyder det at man i forslag til lokalplan kan øge bebyggelsesprocenten for område I med Holger Petersens erhvervs- og kontorejendomme. Det er en omgåelse af hele formålet med bebyggelsesprocenter, der har til formål at regulerer byggeriets tæthed og sikre, at der i tæt beboede områder bevares friarealer og dermed sunde og velfungerende miljø. Man kan ikke bare trække bygningsarealer i forslagets område III ud af det samlet regnskab, fordi man vil manipulere kommunen til godkende et forslag, der lægger op til en massiv overbebyggelse af det samlede område I (fra lokalplan nr. 190) . Tilmed angives i Forslag til lokalplan, at bebyggelsesprocenten i nye underområde I øges yderligere så bebyggelsesprocenten med tiden kan stige til 185%. Det vil svare til en bebyggelsesprocent for hele område I (fra lokalplan nr. 190) på over 190 %. Det er uhørt højt og en klar omgåelse af reglerne for området. Der opfordres hermed til, at Teknik- og Miljøudvalget afviser det nye reviderede lokalplansforslag. Eller som minimum sætter krav til, at man kraftigt reducerer nyt bygningsareal for området, således samlet bebyggelsesprocenten i område I (fra lokalplan nr. 190) ikke overstiger 150%. Og at bygningshøjden på nyt byggeri i området maksimalt bliver 12 m, således området ikke skæmmes af højt byggeri, der ikke harmonerer med den omkringliggende bygningsmasse. Det er trivslen for en masse mennesker i området, der vil blive kraftigt berørt, hvis det nye lokalplansforslag godkendes.
Læs høringssvar fra Henrik Døssing
Indsendt af:
Tina rolle
Dato: 21. november 2023
Svarnummer:
38
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg finder et byggeri i den størrelse vil komprimentere omkringliggende boliger , desuden vil det blive nærmest umuligt at bygge uden at skulle genhuse og kompencere alle der bor omkring. På den lange bane mangler der BOLIGER til fornuftige priser. Vi vil have byfornyelse der gavner lokalmiljøet og følelsen af hjem miljø og høre til  bedste Tina Rolle 
Læs høringssvar fra Tina rolle
Indsendt af:
Charlotte
Dato: 21. november 2023
Svarnummer:
37
By:
København N
Postnr.:
2200
Eftersom vi bor på hjørnet af Nannasgade og Baldersgade er vi imod at der bliver bygget en vinkel på den nye bygning, før G, nu bygning F. Det vil påvirke vores mulighed for at få dagslys og sollys, både i gården men især også dagslys til lejlighederne i dagtimerne. Stue- og førstesals-lejlighederne vil blive ekstra påvirket af manglende dagslys.  Randbebyggelsen vil uden tvivl tage sollys, og ingen tvivl om at det vil tage hinmellys fra alle lejlighederne. Det fremgår at forvaltningen har tilgodeset beboere i Baldersgade 61-65 og fjernet bygning I, pga skygge og indblikshener, på den baggrund er jeg uforstående overfor at de samme forhold ikke gør sig gældende i den anden ende af Baldersgade. (51-53/Nannasgade 24) Det er ligeledes virkelig uhensigtsmæssig at man vil fælde gamle smukke træer midt i en storby. Der bruges i forvejen få ressourcer og midler på at plante træer i byen, så vi er uforstående overfor at man overhovedet kan overveje at fælde gamle smukke træer i byrummet for et kommercielt byggeri. At plante få nye træer kan på ingen måde opveje den store betydning de mange allerede eksisterende træer har på grunden/området nu.
Læs høringssvar fra Charlotte
Indsendt af:
Ben Korez
Dato: 21. november 2023
Svarnummer:
36
By:
København N
Postnr.:
2200
Som beboer i hjørnet af Baldersgade og Nannasgade er jeg imod, at der bliver bygget en vinkel på den nye bygning (tidligere G) - nu bygning F samt en helt ny etage på bygning G.  Jeg mener at både den samlede randbebyggelse, men især vinklen påvirker både dagslys, sollys og himmellys i både gården og i alle lejlighederne i hele hjørne-bebyggelsen.   Der bygges tillige en hel ny etage på bygningen overfor (bygningen G) som i sammenhæng med vinklen yderligere vil forringe dagslysforholdene og opholdsarealer for især hjørnebygningen. De vil i sammenhæng lukke gården for hjørne-bebyggelsen helt inde og skabe et mørkt og indelukket rum.   Forvaltningen skriver i høringssvar  “at ny randbebyggelse langs øvrige del af Nannasgade og Hamletsgade vil give skyggegener i samme omfang”. Jeg mener ikke man kan foretage den vurdering ud fra skyggediagrammer alene. Randbebyggelse vil uden tvivl tage sollys, mens vinklen på bygningen i tillæg vil tage himmellys fra alle lejlighederne. At lysforholdene allerede forringes af anden ny bebyggelse er ikke et validt argument for at forringe dem yderligere.    Nu forvaltningen har valgt at tilgodese beboere i Baldersgade 61-65 og fjernet den tidligere bygning I -  grundet skygge og indbliksgener- finder jeg det mærkeligt, at samme forhold ikke gør sig gældende i den anden ende af Baldersgade (Baldersgade 51-53/Nannasgade 24).    Forvaltningens argument om at vinklen på bygning F “opretholder linjer mellem bygning G (nu F) og bygning I” er ikke længere gældende, da bygning I er fjernet i det reviderede forslag”.     Forvaltningens argument om at vinklen “strammer indkørslen op” bør ikke vægte højere end de betydelige gener det skaber for hjørnebygningen og dens beboere ved at lukke bygningen og friarealer helt inde. Når man nu i en lang periode har arbejdet med byfornyelse på Nørrebro, hvor man netop har fjernet bebyggelse fra baggårdene og skabt store indre gårdrum, finder jeg det underligt at der nu igen skal bygges tæt og inde i gården.   Lokalplanforslag 1 (offentliggjort 29. juni 2022) har et samlet etageareal på ca. 15.200 M2. Det reviderede forslag har et etageareal på ca. 17.100M2. De ca. 1900 M2 ekstra bør bruges på at fjerne de mest generende volumener, herunder vinklen på bygning F.  Der bør tages stilling i lokalplanens bestemmelser om facademateriale på den nye etage på bygning G, samt eventuelle indbliksgener til bebyggelsen i Baldersgade. Mvh Ben Korez
Læs høringssvar fra Ben Korez
Indsendt af:
Christopher Klüter
Dato: 20. november 2023
Svarnummer:
35
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedr. Hamletsgade - revideret lokalplanforslag I det følgende findes mine bemærkninger til det nye lokalplansforslag, herunder årsager til, at jeg, som er direkte genbo til Holger Petersens Tekstilfabrik, mener, at en vedtagelse af forslaget i sin nuværende form kan få store negative følger, ikke mindst for for beboerne i og omkring Hamletsgade: Store dele af Holger Petersens Tekstilfabrik ud mod Hamletsgade har høj bevaringsværdi (kategori 3), og ifølge en vurdering af 24. oktober 2019 fra en arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd, er der generelt tale om ”et velbevaret fabrikskompleks”, der i dag står ”næsten intakt, idet kun nogle få mindre bygninger er revet ned” (https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringstemaer/industrikultur/industrihistoriens-danmarkskort/holger-petersens-manufakturvarefabrik). Jeg er på den baggrund meget overrasket over, at det reviderede forslag til lokalplan for Hamletsgade indeholder planer om at tilføje to etager oven på Spinderibygningerne, der udgør en del af et ellers unikt ”velbevaret industrimiljø, opført i en nøgtern og solid byggestil domineret af fladebygninger med shedtage” (https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringstemaer/industrikultur/industrihistoriens-danmarkskort/holger-petersens-manufakturvarefabrik). Efter min opfattelse er tekstilfabrikkens historie og de mange fredede og bevaringsværdige bygninger i fabrikskomplekset i sig selv grund nok til, at forslaget om at tilføje bygninger oven på fabrikkens eksisterende bygninger bør forkastes. Endvidere kan det anføres imod forslaget om at bygge oven på Spinderibygningerne, at et sådant nybyggeri utvivlsomt vil få stor negativ betydning for beboerne i bebyggelserne på den modsatte side af Hamletsgade. Det gælder både i forhold til adgangen til naturligt lys, der vil blive væsentligt forringet og i forhold til beboernes privatliv og nattesøvn. Det foreslåede nybyggeri vil medføre frit udsyn fra den nye tilbygning til alle, der bor på den modsatte side af Hamletsgade, herunder beboere i lejligheder, der enten er 1-værelseslejligheder eller primært består af rum, der vender ud mod gaden (inkl. soveværelser). Etableringen af nybyggeriet vil dermed have stor negativ betydning for beboernes privatliv i det daglige. Hertil kommer, at flere beboere i Hamletsgade allerede er generede af kraftigt lys fra kontorlokalerne i Spinderibygningerne, der er tændt både dag og nat. Etablering af kontorfaciliteter med store glasfacader mod lejlighederne i Hamletsgade øger alt andet lige risikoen for unødig og blændende lysforurening til yderligere stor gene for beboerne i Hamletsgade. I forlængelse af spørgsmålet om gener for beboere i Hamletsgade kan det tilføjes, at forslaget med et estimeret omfang på 17.100 m2 er en markant udvidelse, ikke mindst når der henses til placeringen i et allerede meget befolkningstæt område i København. Et byggeri af så stort omfang vil efter alt at dømme medføre markant øget trafik i Hamletsgade, der i forvejen er en yderst befærdet gade uden cykelstier. Det gælder især, hvis der med et evt. nybyggeri etableres udkørsel fra nye boliger, parkeringskælder m.v. Jeg henstiller derfor til, at det i forbindelse med et evt. nybyggeri – uanset dets karakter – tages i betragtning, hvilke følger byggeriet vil få trafikalt. Det gælder både i forhold til sikkerhed for trafikanter og i forhold til det i forvejen høje støjniveau, der allerede overskrider grænseværdierne. Det er især vigtigt, at Hamletsgade bliver gjort mere sikker for bløde trafikanter, hvis trafikken øges (f.eks. ved at indføre cykelstier i hele gaden samt udtænke tiltag, der kan afbøde faren i T-krydset Hamletsgade/Nannasgade, hvor mange skolebørn færdes dagligt). /Christopher Klüter
Læs høringssvar fra Christopher Klüter
Indsendt af:
Mathilde Jensen
Dato: 20. november 2023
Svarnummer:
34
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedr. Hamletsgade (revideret lokalplanforslag)   I det følgende findes bemærkninger til det nye lokalplansforslag, herunder årsager til, hvorfor jeg – direkte genbo til Holger Petersens Tekstilfabrik – finder, at en vedtagelse af forslaget i sin nuværende form kan få anselige negative følger, herunder for beboerne i og omkring Hamletsgade:   Store dele af Holger Petersens Tekstilfabrik ud mod Hamletsgade har høj bevaringsværdi (kategori 3), og ifølge en vurdering af 24. oktober 2019 fra en arbejdsgruppe med repræsentanter for københavnske museer og kulturmiljøråd, er der generelt tale om ”et velbevaret fabrikskompleks”, der i dag står ”næsten intakt, idet kun nogle få mindre bygninger er revet ned” (https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringstemaer/industrikultur/industrihistoriens-danmarkskort/holger-petersens-manufakturvarefabrik). Jeg er på den baggrund meget overrasket over, at det reviderede forslag til lokalplan for Hamletsgade indeholder planer om at tilføje to etager oven på Spinderibygningerne, der udgør en del af et ellers unikt ”velbevaret industrimiljø, opført i en nøgtern og solid byggestil domineret af fladebygninger med shedtage” (https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringstemaer/industrikultur/industrihistoriens-danmarkskort/holger-petersens-manufakturvarefabrik). Efter min opfattelse er tekstilfabrikkens historie og de mange fredede og bevaringsværdige bygninger i fabrikskomplekset i sig selv grund nok til, at forslaget om at tilføje bygninger oven på fabrikkens eksisterende bygninger bør forkastes.   Endvidere kan det anføres imod forslaget om at bygge oven på Spinderibygningerne, at et sådant nybyggeri utvivlsomt vil få stor negativ betydning for beboerne i bebyggelserne på den modsatte side af Hamletsgade. Det gælder både i forhold til adgangen til naturligt lys, der vil blive væsentligt forringet og i forhold til beboernes privatliv og nattesøvn. Det foreslåede nybyggeri vil medføre frit udsyn fra den nye tilbygning til alle, der bor på den modsatte side af Hamletsgade, herunder beboere i lejligheder, der enten er 1-værelseslejligheder eller primært består af rum, der vender ud mod gaden (inkl. soveværelser). Etableringen af nybyggeriet vil dermed have stor negativ betydning for beboernes privatliv i det daglige. Hertil kommer, at flere beboere i Hamletsgade allerede er generede af kraftigt lys fra kontorlokalerne i Spinderibygningerne, der er tændt både dag og nat. Etablering af kontorfaciliteter med store glasfacader mod lejlighederne i Hamletsgade øger alt andet lige risikoen for unødig og blændende lysforurening til yderligere stor gene for beboerne i Hamletsgade.   I forlængelse af spørgsmålet om gener for beboere i Hamletsgade kan det tilføjes, at forslaget med et estimeret omfang på 17.100 m2 er en markant udvidelse, ikke mindst når der henses til placeringen i et allerede meget befolkningstæt område i København. Et byggeri af så stort omfang vil efter alt at dømme medføre markant øget trafik i Hamletsgade, der i forvejen er en yderst befærdet gade uden cykelstier. Det gælder især, hvis der med et evt. nybyggeri etableres udkørsel fra nye boliger, parkeringskælder m.v. Jeg henstiller derfor til, at det i forbindelse med et evt. nybyggeri – uanset dets karakter – tages i betragtning, hvilke følger byggeriet vil få trafikalt. Det gælder både i forhold til sikkerhed for trafikanter og i forhold til det i forvejen høje støjniveau, der allerede overskrider grænseværdierne. Det er især vigtigt, at Hamletsgade bliver gjort mere sikker for bløde trafikanter, hvis trafikken øges (f.eks. ved at indføre cykelstier i hele gaden samt udtænke tiltag, der kan afbøde faren i T-krydset Hamletsgade/Nannasgade, hvor mange skolebørn færdes dagligt).   Bedste hilsner Mathilde Jensen
Læs høringssvar fra Mathilde Jensen
Indsendt af:
A/B Fenbo og E/F Fenbo
Dato: 20. november 2023
Svarnummer:
33
Virksomhed / Organisation :
Andelsforeningen A/B Fenbo og Ejerforeningen E/F Fenbo
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Her følger en række årsager til, at vi som direkte genboer til byggeriet i lokalplansforslag er stærkt bekymrede over de negative konsekvenser vi forudser, hvis det ny forslag vedtages.    Bestyrelsen i Andelsboligforeningen A/B Fenbo og ejerforeningen E/F Fenbo mener at:    1. Store dele af det gamle unikke industrimiljø med tekstilfabrikken ud mod Hamletsgade har høj bevaringsværdi (kategori 3). Ved at tilføje 2 etager spoleres et smukt og historisk ydre og det bevarede særpræg ændres fuldstændigt.   2. Markant skyggevirkning fra nybyggeriet har stor negativ effekt på bebyggelserne på modstående side af Hamletsgade bl.a. Fenrisgade 10, således at lysforholdene forringes væsentligt i morgen- og formiddagstimerne . Det gælder i særdeleshed i den mørke årstid, hvor lyset i forvejen er en mangelvare.  Især i dette tredje forslag vil skygge hos genboerne være et stort problem, hvorimod de tidligere forslag til bebyggelse ville bevare højden på klædefabrikken, hvilket foruden at bevare den smukke bygning også ville give færre skyggegener ud mod Hamletsgade.    3. Tegninger af projektet er tvetydige. Facaden af den nye bygning oven på tekstilfabrikken går på nogle tegninger til kanten af den nuværende klædefabrik, mens bygningen på andre illustrationer er trukket lidt tilbage. Som udgangspunkt er vi store modstandere af, at der overhovedet bygges oven på den smukke fabrik, men skal det ske, vil det være en visuel forbedring, hvis bygningen er trukket lidt tilbage.    4. To nye etager på klædefabrikken vil betyde et frit udsyn til os, der bor på den anden side. Det vil få stor betydning for privatlivets fred og være med til at forringe værdien af vores boliger, som er købt under forudsætning af, at en bygning med bevaringsværdi 3 som genbo i store træk forbliver som den er.    5. Projektets estimerede 17.100 m2 nye bygninger er en voldsom udvidelse i et allerede meget befolkningstæt område i København.   6. Et så stort byggeri vil have stor betydning for trafikken, som i forvejen er presset på Hamletsgade. Vi håber derfor man i sammenhæng med et eventuelt nyt byggeri vil tage den deraf øgede trafik med i betragtning og gøre Hamletsgade mere sikker for bløde trafikanter, ved fx at indføre cykelstier. Særligt er der brug for sikkerhed i T-krydset op mod Nannasgade, hvor mange skolebørn færdes hver dag. Helst burde en trafikeret indkørsel til parkeringskælder finde sted fra Tagensvej, som i forvejen er befærdet i stedet for fra en stille skolevej.    7. Den trafikale belastning af Hamletsgade øges med udkørsel fra nye boliger og parkeringskælder. Dette vil påvirke et i forvejen højt støjniveau med endnu større overskridelser af grænseværdierne.   8. Endelig håber vi, at der vil blive tænkt over regulering af lys fra kontorfaciliteterne, så vi som genboer undgår unødig lysforurening fra store glasfacader.    Afslutningsvis undrer vi os over, at der ikke er behov for at foretage en miljøvurdering af området.    På vegne af bestyrelsen i Andelsboligforeningen A/B Fenbo og Ejerforeningen E/F Fenbo    
Læs høringssvar fra A/B Fenbo og E/F Fenbo
Indsendt af:
Theodora Fabricius Østerby
Dato: 20. november 2023
Svarnummer:
32
By:
København
Postnr.:
2200
Høringssvar angående Hamletsgade - lokalplanforslag Jeg er bekymret for og stærkt imod byggeprojektet af flere årsager. Jeg vil fremhæve nogle af de væsentligste årsager: - Ekstrem BYGGESTØJ, støv og rod gennem en lang årrække. Dette vil i høj grad genere og mindske livskvaliteten for de omkringboende. - Fældning af de store gamle træer - det er muligt at der bliver plantet nye, men det er ikke noget som omkringboende får glæde af, da træerne ikke vil kunne ses fra gaden, men er gemt væk. - Øget trafik, på en skolevej er ikke optimalt. At parkeringsnedgangen er placeret på rolige Nannasgade er fuldstændig urimelig. Derfor vil jeg anmode om at parkeringsnedgangen på Nannasgade evt. placeres ud mod Tagensvej, da denne i forvejen er trafikeret.  - Risiko for ekstrem lysgener fra kontorbyggeri, tab af privatliv samt mere skygge og mindre sollys i lejligheder og på gaden. Hvis dette projekt føres til ende anmoder jeg om, at alle hvis lejlighed mister lys får lysterapilamper som kompensation, for at mindske risikoen for vinterdepression! Byggeprojektet er en forurening af området, som skader miljøet og omkringboende.       
Læs høringssvar fra Theodora Fabricius Østerby
Indsendt af:
Shaun Blyde
Dato: 20. november 2023
Svarnummer:
31
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg er imod forslaget. Det er en væsentlig ændring i forhold til det tidligere forslag og har stor indflydelse på beboerne. Det samme nye gulvareal kunne opnås under en plan med en meget mindre indvirkning på beboerne.
Læs høringssvar fra Shaun Blyde
Indsendt af:
Amalie Nolsøe Gøttler
Dato: 20. november 2023
Svarnummer:
30
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg ønsker at stemme imod, forslaget til lokalplanen om at bygge to etager i glas og metal oven på den bevaringsværdige bygning overfor Hamletsgade 8. Et forslag, der - hvis det bliver vedtaget - vil frarøve en hel masse beboer deres udsigt, lysindfald og privatliv, i og med at de ekstra etager vil være placeret lige ud for de store vinduer, der udgør hele den ene endevæg i alle de  lejligheder, der vender ud mod Hamletsgade. Jeg ønsker at bevare værdien af lejlighederne i forening - og charmen ved den gamle, bevaringsværdige fabriksbygning på Nørrebro. 
Læs høringssvar fra Amalie Nolsøe Gøttler
Indsendt af:
Kristina Ballestad Gundersen
Dato: 20. november 2023
Svarnummer:
29
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedrørende det reviderede lokalplanforslag og tilbygning på Hamletsgade 9. Jeg ønsker at fremlægge min dybe bekymring og modstand mod det foreslåede reviderede lokalplanforslag vedrørende tilbygningen på Hamletsgade 9 (bygning H på s. 48 i det reviderede lokalplansforslag). For det første vil jeg fremhæve den høje bevaringsværdi, som Hamletsgade 9 besidder. Dets karakteristiske shedtag udgør en væsentlig del af dets æstetiske og historiske betydning, synligt ikke blot fra nærliggende bygninger, men også indefra. Enhver tilbygning ville alvorligt kompromittere denne unikke værdi og æstetik. En tilbygning vil ikke blot påvirke Hamletsgade 9, men også have betydelige negative konsekvenser for de tilstødende boliger, især Hamletsgade 8. Flere af disse boliger er étværelses lejligheder, der allerede er begrænset i naturligt lys, kun med morgen- og formiddagssol. En tilbygning på Hamletsgade 9 vil yderligere reducere dette naturlige lys, hvilket vil påvirke omkring 40 lejligheder på Hamletsgade samt flere på Fenrisgade, som vil lide under skyggeforholdene ifølge det reviderede lokalplansforslag. Det mest bekymrende er det totale tab af privatliv, som beboerne på Hamletsgade 8 vil opleve. Disse boliger har gulv-til-loft vinduer ud mod Hamletsgade, og en tilbygning på Hamletsgade 9 med panoramavinduer vil gøre disse lejligheder fuldstændig gennemsigtige. Dette indebærer en markant indtrængen i privatlivet for beboerne på Hamletsgade 8, hvilket strækker sig fra soveværelser til stue, køkken og andre private rum. Endvidere er der risikoen for ekstreme lysgener fra det foreslåede kontorbyggeri på Hamletsgade 9. Panoramavinduerne vil muliggøre direkte indtrængning af kontorlyset i étværelses lejlighederne på Hamletsgade 8, hvilket kan være særdeles generende. Jeg ønsker også at fremhæve, at jeg selv er beboer (og ejer) i en af de etværelses lejligheder, der har udsigt mod Hamletsgade. Den potentielle tilbygning på Hamletsgade 9 vil direkte påvirke min daglige livskvalitet og privatliv. Som en af de berørte beboere har jeg personlig erfaring med, hvor væsentligt det naturlige lys er for vores boliger og vores daglige trivsel. Det er min inderlige anmodning, at denne vigtige faktor tages i betragtning ved vurderingen af det reviderede lokalplanforslag.
Læs høringssvar fra Kristina Ballestad Gundersen
Indsendt af:
AB Hattemageriet
Dato: 19. november 2023
Svarnummer:
28
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
AB Hattemageriet
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedhæftet: AB Hattemageriet roser at den høje bygning inde i området er droppet, da den åbenlyst ødelagde både lysforhold og kulturværdier, som både Københavns Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen kalder unikke. Men allervigtigst er det at gøre klart, at planen tegner et billede af ”grønne byrum” som er direkte usandt. De findes ikke – hvilket fremgår klart herunder - og i lokalplanen, hvis man læser den grundigt.
Læs høringssvar fra AB Hattemageriet
Indsendt af:
Svend Rechnagel
Dato: 19. november 2023
Svarnummer:
27
Virksomhed / Organisation :
AB Klosteret
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedtaget på bestyrelsesmødet i AB Klosteret (Bragesgade/Nannasgade), 16. november 2023. Bestyrelsen i AB Klosteret mener, at lokalplanen ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til kvarteret og den eksisterende bebyggelse. Opførelse af 17.100 m2 kontorbyggeri vil være meget dominerende i forhold til områdets bevaringsværdige bygninger som fx Kingos kirken, manufakturforeningens stiftelse (AB Klosteret). Det foreslåede nybyggeri ud mod Nannasgade på fem etager kontorbygninger er ikke afstemt med bygningerne på den modsatte side af Nannasgade, Kingos kirken og AB Klosteret, der er opført i rød tegl med saddeltag på tre etager. Forslagets bygninger i Nannasgade skal ned på to til tre etager med en maksimal højde på 12 meter. Der skal være krav om anvendelse af genbrugstegl ved opførelse af nybyggeri.   Nannasgade er områdets centrale skolevej. Forslaget til lokalplanen vil give en markant forøgelse af trafikken i Nannasgade. Indkørsel til den foreslåede parkeringskælder skal flyttes til Hamletsgade.    Den foreslåede randbebyggelse mod Nannasgade skal trækkes ind på Holger Petersens fabriksområde, så der bliver plads til træer og opholdsmuligheder i Nannasgade. Etablering af et spændende byrum/plads foran kirken er oplagt og bør indgå i lokalplanen.   Den foreslåede udvidelse af bygningsareal og arbejdspladser er urealistisk i forhold til det foreslåede antal parkeringspladser. Lokalområde vil i høj grad blive belastede af mere parkering i de omkringliggende gader.   Åbningen af passagen mellem Tagensvej og Nannasgade vil i aften- og nattetimerne være uden opsyn, hvilket vil skabe utryghed blandt mange af områdets beboere. På vegne af AB Klosteret Bestyrelsen (Karina Andresen, Paul Hollander, Signe Kirstine Hedegaard Johnsen, Kennie Falk Havn og Svend Rechnagel)
Læs høringssvar fra Svend Rechnagel
Indsendt af:
Svend Rechnagel
Dato: 19. november 2023
Svarnummer:
26
Virksomhed / Organisation :
AB Klosteret
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedtaget på bestyrelsesmødet i AB Klosteret (Bragesgade/Nannasgade), 16. november 2023. Bestyrelsen i AB Klosteret mener, at lokalplanen ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til den eksisterende bebyggelse i kvarteret. Opførelse af 17.100 m2 kontorbyggeri vil være meget dominerende i forhold til områdets bevaringsværdige bygninger som fx Kingos kirken, manufakturforeningens stiftelse (AB Klosteret). Det foreslåede nybyggeri ud mod Nannasgade på fem etager kontorbygninger er ikke afstemt med bygningerne på den modsatte side af Nannasgade, Kingos kirken og AB Klosteret, der er opført i rød tegl med saddeltag på tre etager. Forslagets bygninger i Nannasgade skal ned på to til tre etager med en maksimal højde på 12 meter. Der skal være krav om anvendelse af genbrugstegl ved opførelse af nybyggeri. Nannasgade er områdets centrale skolevej. Forslaget til lokalplanen vil give en markant forøgelse af trafikken i Nannasgade. Indkørsel til den foreslåede parkeringskælder skal flyttes til Hamletsgade. Den foreslåede randbebyggelse mod Nannasgade skal trækkes ind på Holger Petersens fabriksområde, så der bliver plads til træer og opholdsmuligheder i Nannasgade. Etablering af et spændende byrum/plads foran kirken er oplagt og bør indgå i lokalplanen. Den foreslåede udvidelse af bygningsareal og arbejdspladser er urealistisk i forhold til det foreslåede antal parkeringspladser. Lokalområde vil i høj grad blive belastede af mere parkering i de omkringliggende gader. Åbningen af passagen mellem Tagensvej og Nannasgade vil i aften- og nattetimerne være uden opsyn, hvilket vil skabe utryghed blandt mange af områdets beboere. På vegne af AB Klosteret Bestyrelsen (Karina Andresen, Paul Hollander, Signe Kirstine Hedegaard Johnsen, Kennie Falk Havn og Svend Rechnagel)
Læs høringssvar fra Svend Rechnagel
Indsendt af:
Marius Rolle
Dato: 18. november 2023
Svarnummer:
25
By:
København
Postnr.:
2200
Meget dårlig ide! Listen af argumenter imod er laaaaang og indlysende. Jeg er den der er flyttet hvis projektet realiseres.
Læs høringssvar fra Marius Rolle
Indsendt af:
Ole Møller Hansen
Dato: 18. november 2023
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2200
Lokalplanen fik en revision. Men den mangler stadig en vision. Der var engang (i 2019) en kommuneplan for København. Der var der en vision om, at "København skal først og fremmest være en storby for mennesker. København skal udvikles på en måde, så de fysiske rammer skaber de bedste forudsætninger for, at alle københavnere får den højest mulige livskvalitet" Det vil jeg gerne bede den kommunale forvaltning have in mente, når de skal vurdere dette lokalplanforslag (igen) og tænke over, hvad det er for en by, vi gerne vi have. Den grundlæggende præmis i planen hér er jo stadig, at området får en kæmpe klods af et nybyggeri, som ingen af beboerne i kvarteret har bedt om. Hvis det her virkelig er udtryk for den "højest mulige livskvalitet" , Københavns kommunale forvaltninger kan forestille sig, står det skidt til for fremtiden. Det tidligere forslags store, rodede glasfacader nu er erstattet af et mere ensartet udtryk. Det giver en mere rolig facade, men laver ikke om på, at resultatet vil være en yderligere fortætning af et af de tættest befolkede områder i Danmark. Her er brug mere lys, luft og grønne områder - ikke mindre. Se også nærmere vedlagte planche med nu og efter billeder. Fortætningen er i det reviderede forslag rykket lidt rundt fra en 4-etagers bygning inde i gården bag Baldersgade til et par etager mere ud mod Hamletsgade. Rent bortset fra, at det ikke gør forslaget bedre, at det i det nu bliver nogle andre, det går ud over, er arealet, der kan bebygges, steget fra 15.200 m2 sidste år til 17.100 i år. Hvorfor der nu kan bruges yderligere 2.100 m2 til samme formål som sidst, fremgår ikke. Der var, mig bekendt, ikke ønske en sådan udvidelse i høringsrunden sidste år?   Jeg kan ikke se, vi har brug for mere erhverv i området, når der er masser af tomme erhvervslejemål , ikke mindst på vores "hovedstrøg", Nørrebrogade. Og heller ikke, at vi har brug for mere trafik i byens smalle gader. Arkitekten (forslagets side 12) ser ud til at have "glemt", at Nannagade har fået skråparkering, ligesom rigtig mange gader her på Nørrebro Den parkeringsform gør kørebredden endnu smallere ned før. Her skal der på en eller anden måde også være endnu mere ind- og udkørsel til P-pladserne til nybyggeriet. Nannasgade er tilmed en skolevej, hvilket gør det svært at se planens sammenhæng med Københavns Kommunes initiativ(er) om at lukke for gennemkørende trafik ved 10 folkeskoler i en time hver morgen - for at få mere sikre skoleveje. Trods de mange indsigelser mod gennemgangen fra Tagensvej til Nannasgade både i denne og den tidligere høringsrunde, er der åbenbart behov for at gentage, at det er en dårlig idé. Det burde være ret nemt enten at gå fra Nannasgade gennem Baldersgade eller ad Hamletsgade til Tagensvej.  Trods mange gode tiltag, er nabolaget hér stadig temmelig belastet. Det betyder bl.a.,  at en del sælgere af medikamenter, man ikke kan få på apotekets, vil blive rigtig glade for at kunne drive deres forretninger på en lettere afsides liggende sti som denne. Direkte adspurgt om, hvorfor der er en port mellem Nannasgade og lokalplanområdet, svarede bygherren (sidste år), at det var for at holde tvivlsomme typer ude. Hvorfor det skulle blive bedre, når der kom en sti, kom der ikke et svar på.  Det er der stadig ikke. Så prøv noget nyt: Bygninger, der passer med kvarteret og de omkringliggende bygninger - med faciliteter, der rent faktisk kan komme lokalområdet til gode, så som kunstneriske værksteder. - - - PS: Selve processen forekommer mig underligt bagvendt: I stedet for først at høre, hvilke visioner og idéer beboerne - og københavnerne i det hele taget - har for området og sende resultatet af en sådan høring i udbud, vender man forløbet på hovedet, så de, der skal leve med en privat bygherres tvivlsomme forestillinger, kan få lov at prøve at begrænse skadernes omfang. Der stod ellers i kommuneplanen fra 2019, at "København skal være en demokratisk storby, hvor københavnerne, foreningslivet og byens erhvervsliv er aktive medspillere i byens udvikling." Jeg kan kun tale på egne vegne, men jeg føler mig ikke rigtig som en medspiller. Nærmere som en art brandslukker...      
Læs høringssvar fra Ole Møller Hansen
Indsendt af:
Benjamin N. Skøtt
Dato: 18. november 2023
Svarnummer:
23
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg er imod det reviderede lokalplanforslags tilføjelse af en tilbygning ovenpå Hamletsgade 9 (bygning H på s. 48 i det reviderede lokalplansforslag). For det første har bygningen en høj bevaringsværdi blandt andet pga. dens shedtag, der kan ses fra de omkringliggende bygninger samt inde fra selve bygningen. At bygge ovenpå den eksisterende bygning vil derfor gå alvorligt ud over bygningens høje bevaringsværdi. For det andet vil en tilbygning have en meget negativ effekt på de lejligheder, der ligger overfor. Særligt beboere på Hamletsgade 8 vil blive meget negativt påvirkede af tilbygningen. Flere af lejlighederne på Hamletsgade 8 er etværelses lejligheder, der er bygget som aflange/dybe lejligheder ind i bygningen og kun har vindue ud mod Hamletsgade – og altså ikke har vinduer nogen andre steder i lejlighederne. Lejlighederne får i dag kun morgen- og formiddagssol et par meter ind i de aflange/dybe lejligheder. Med en tilbygning på Hamletsgade 9 vil rigtig mange lejligheder på Hamletsgade (ca. 40 lejligheder alene i vores opgang) samt flere lejligheder på bl.a. Fenrisgade miste dette naturlige lys og ligge i skygge. Dette forhold er også belyst i det reviderede lokalplansforslag, hvor der på s. 17 står at ”Skygge fra nybyggeriet påvirker desuden bebyggelse på modstående side af Hamletsgade i morgen- og formiddagstimerne, hvilket ses på skyggediagrammer både ved jævndøgn og sommersolhverv”. I tillæg til tabet af dagslys, vil den foreslåede mulighed for tilbygning på Hamletsgade 9 forårsage fuldstændigt tab af privatliv for beboerne på Hamletsgade 8, der alle har gulv-til-luft-vinduer langs hele den væg, der vender ud mod Hamletsgade. Fra nybyggeri på Hamletsgade 9 (der også skal have panoramavinduer langs hele den side, der vender ud mod Hamletsgade) vil man have frit udsyn til al aktivitet i lejlighederne på Hamletsgade 8. Da flere af lejlighederne som sagt er etværelses lejligheder, vil man fra det nye byggeri således have frit udsyn til alt fra ”soveværelse” til omklædningsområde mm. Endelig vil der være stor risiko for ekstreme lysgener fra det nye kontorbyggeri ind i lejlighederne på Hamletsgade 8. Med to panoramavinduer over for hinanden vil al lys fra nye kontorbygninger lyse direkte ind i de etværelses lejligheder (og dermed også i ”soveværelserne”) på Hamletsgade 8 – også når ansatte glemmer at slukke lyset i kontorbygningerne, og lyset står tændt hele natten.
Læs høringssvar fra Benjamin N. Skøtt
Indsendt af:
Sturla Brandth Grøvlen
Dato: 18. november 2023
Svarnummer:
22
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er meget beklagelig at der planlægges at bygge noget der overhovedet ikke kommer nærmiljøet til gode. Hvilke undersøgelser konkluderer at der er brug for mere erhverv i denne del af Nørrebro? Skriger Nørrebro ikke tvært imod, på billige boliger, grønne lunger, mere lys og renere luft? Bygningerne vil dominere bybilledet på Nannasgade og Hamletsgade, og genere os der bor på Baldersgade og ellers i nærområdet. Det vil føre til mere trafik, mindre plads og lys. Der virker som om der kun taget højde for profit til bygherrerne og at der er meget lidt interesse i at bevare noget af det unikke ved vores nabolag. Nu skal der bygges ovenpå den gamle smukke tekstilfabrik og vil fuldstændig reducere dens historiske betydning til at være underetage for kontorer i glas. Det er trist. Jeg køber ikke de såkaldte gode intentioner ved dette byggeri. F.eks, der er ikke brug for gennemgang mellem Tagensvej og Nannasgade, og et områdes grønne karakter styrkes ikke ved at det grønne gemmes væk bag høje byg. Byggeriet bør stoppes. 
Læs høringssvar fra Sturla Brandth Grøvlen
Indsendt af:
Anne Marx Lorenzen
Dato: 18. november 2023
Svarnummer:
21
By:
København N
Postnr.:
2200
Nørrebro er et af de tættest befolkede bydele med færrest grønne åndehuller i hele landet. Hamletsgade, som i forvejen er en forholdsvis ucharmerende vej, har en række lave bygninger på den ene side, hvilket skaber lys og liv for vejens beboere, og som i høj grad opvejer for tung trafik og larm fra gaden. Jeg bor øverst oppe, og lige nu kan jeg sidde i mit køkken og nyde solens stråler på trods af, at den hænger lavt mens dagene bliver kortere. Det virker måske banalt for mange, men for mig er det ubetinget det bedste ved at bo i min lejlighed. Med den nye lokalplan, kommer jeg til at bo direkte overfor den allerhøjeste del af det nye byggeri med kæmpe glasfacader dér hvor solen engang var.  Er det virkelig dét, som Nørrebro har brug for? en 15 meter høj kontorbygning, der hvor der nu er et lille bitte åndehul med lys og luft? Er der virkelig en efterspørgsel på flere kontorfaciliteter i København, eller kunne dette en mulighed for rent faktisk at gøre Ydre Nørrebro mere attraktiv for de mennesker, som bor her og som elsker deres kvarter? Jeg mener, at lokalplanen for Hamletsgade er en lille tragedie, komplet ude af trit med et attraktivt og moderne byliv og drevet af profit fremfor vision.
Læs høringssvar fra Anne Marx Lorenzen
Indsendt af:
Signe Johnsen
Dato: 18. november 2023
Svarnummer:
20
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedrørende lokalplan. Ændringerne skulle have  medført forbedringer til projektet. Jeg finder ingen.  1) PARKERING: Pt er der 100 parkeringspladser på området, som stort set altid er besat. Samme antal kan ikke oprettes i kælder, hvilket betyder, at besøgende og erhvervsfolk i bebyggelsen vil optage mere plads på gaden til gene for områdets beboere. Trafikken vil også øges pga. nyt erhverv. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da Nannasgade er en skolevej. 2) TRÆER: Det er muligt, der plantes nye træer, men hvad nytter det for omkringboende, når der bygges rand om området. Træerne vil ikke kunne ses fra gaden som nu. Vi får ingen glæde af dem. 3) MILJØ: Det er muligt, at der ikke vil ske ændring i miljøet, men med en så høj randbebyggelse, vil det ødelægge det åbne miljø, vi beboere på nuværende tidspunkt har så stor glæde af, både i Hamletsgade, Nannasgade og Baldersgade. Samtidig er det skammeligt at forringe den flotte gamle bebyggelse, som fortæller en historie om en svunden tid.
Læs høringssvar fra Signe Johnsen
Indsendt af:
Maria Kalczynska
Dato: 17. november 2023
Svarnummer:
19
By:
Copenhagen
Postnr.:
96
Vedr ny bebyggelse Ved beboermødet fremgik det, at man blandt andet begrundede berettigelsen af det nye byggeri med den fremlagte kommuneplan 1991. Jeg afviser denne begrundelse på det kraftigste, da den teknologiske udvikling siden da for længst har vokset ud over, hvad man på det tidspunkt forventede muligt. Det har en enorm betydning for de lejligheder, der er bygget med panoramavinduer og dertilhørende terrasser.  Det nye byggeri er godt nok trukket 25 meter tilbage, men smartphones kan i dag let zoome langt over 25 meter.  Det betyder ikke at man aldrig kan bygge i København, men man har et ansvar for at beskytte sine borgere når panoramavinduet fører ind til en boligblok af 1 værelses lejligheder. Det betyder at man stiller folks privatliv til permanent tvunget skue, da man ingen chance har for at undgå at blive set samt risikere at blive filmet, fotograferet mm. fra det nye byggeri. Panorama Vinduerne er endvidere den eneste naturlige lyskilde i lejlighederne, så man kan ikke bare skærme af uden at miste den naturlige belysning boligerne er bygget til, selv hvis man vurderede at dette var en mulighed. Man fratager altså de lokale borgeres eneste kilde til naturligt lys på permanent basis, da de er boligernes absolut eneste eksisterende vinduer og mulighed for udsyn.  Med både højt nybyg og minimum 15 meter høje træer virker det urealistisk, at der kan garanteres, at byggeriet ikke forhindrer det naturlige lys og luftforhold for boligerne, der fremgår i relevante paragraffer for boligers indretning. Det høje byggeri samt beplantning blokerer endvidere udsyn til det lokale kirketårn, som er en milepæl for området og en lokal kulturskat, hvilket tidligere har været en vigtig politisk pointe. Med dette vil jeg henvise til den “naboretlige tålegrænse” i forbindelse med boligernes fremtidige naturlige lys, luftkvalitet, udsigt/syn, værdi samt blottelse af privatliv. Endeligt oplever jeg at de trafikmæssige forhold ikke er taget tilstrækkeligt i betragtning. Forøgelsen af trafikanter i området vil påvirke den allerede eksisterende problematik vedrørende begrænset parkering. Derudover vil den øgede trafik passere gennem områdets direkte vej til den lokale folkeskole, som mange børn benytter på daglig basis.
Læs høringssvar fra Maria Kalczynska
Indsendt af:
Ruth Stender
Dato: 17. november 2023
Svarnummer:
18
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar Som beboer i ejendommen Hamletsgade 8-dvs. overfor den bevaringsværdige bygning på Hamletsgade 9- skal jeg hermed gøre indsigelse mod den reviderede lokalplan vedrørende Hamletsgade. En toetagers overbygning på den eksisterende bevaringsværdige bygning vil totalt ændre bygningens udseende og fremtoning. Dette syntes at være i strid med de tanker, der oprindelig lå bag at bygningen blev erklæret bevaringsværdig i sin tid. Da jeg købte min lejlighed i 1996 var udmeldingen fra kommunen, at der IKKE ville blive bygget til fabrikken overfor, idet denne var en bevaringsværdig bygning Især udsigten var en væsentlig grund til, at jeg købte lejligheden. En overbygning vil betyde, at såvel  udsigt og lysindfald vil blive kraftigt indskrænket for beboerne i Hamletsgade 8. En overbyning vil også få den konsekvens, at der fremover vil kunne kigges direkte  ind i vores lejligheder, hvorved vi i høj grad vil miste vores privatliv. Både på grund af den korte afstand mellem bygningerne  i Hamletsgade og idet vores lejligheder er udstyret med store panoramavinduer ud mod vejen.              Jeg frygter også , at der kommer til at betyde mere trafik i gaden, hvis der tilføres flere erhvervslejemål, hvilket vil resultere i øgede støjgener for beboerne på Hamletsgade. Hvis  overbygningen gennemføres som planlagt med de nævnte gener, vil det uden tvivl betyde, at lejlighedspriserne i Hamletsgade 8.  vil falde betragtelig ved et salg. Jeg håber virkelig at kommunen vil genoverveje overbygningen på tekstilfabrikken på Hamletsgade 9
Læs høringssvar fra Ruth Stender
Indsendt af:
Ragna Solbergnes
Dato: 15. november 2023
Svarnummer:
17
By:
København
Postnr.:
2200
Det er et selvfølge at vi der er beboere i Hamletsgade 8 ikke ønsker kontor- eller anden bebyggelse ovenpå tekstilfabrikken Tekstilfabrikken er en af få velbevarede, fredede tekstilfabrikker i København. Dens historiske betydning og arkitoniske særpræg giver kvartaret en sjæl og kvalitet, som vil ødelægges af den foreslåede udbygning. Hvorfor vil man forpurre en historisk bygning, når der er endeløst med allerede etablerede lokaler egnet for erhverv i bydelen. Det er en farlig tendens at ignorere betydningen af en fredet bygning, og vi har få godt ivaretagede bygninger i København der kan fortælle om industriell historie og arbejderkultur. Nørrebro er et gammelt arbejderkvarter, og udbygningsplaner som dette er man med til at udhviske historen, til fordel for kontorpladser, der allerede eksisterer andre steder. Videre er det i forvejen et meget tæt bebygget område, med høje bygninger. Tekstilfabrikken er den eneste lave bebyggelse, og sørger derfor for luft, lys og udsigt til områdets beboere - samt privatliv! Og, det er i forvejen et trafikeret område, med erhvervslejemål vil kapaciteten til de små veje sprænges, og det vil gå ud over skolebørn og deres sikkerhed, det vil øke larm og udfordre fremkomst for beboere i området. Lokalplanen giver ingen fordele for lokalmiljøet og beboerne i Hamletsgade, Nannasgade og Baldersgade. Vi er stærkt imod. 
Læs høringssvar fra Ragna Solbergnes
Indsendt af:
Allan Thulstrup
Dato: 14. november 2023
Svarnummer:
16
By:
København N
Postnr.:
2200
Som forvaltningen selv skriver, er det et meget tæt bebygget område i forvejen, og det virker uhensigtsmæssigt at rulle 100 års arbejde for at få lidt luft i byen tilbage med et kæmpe byggeri der totalt vil dominere området og lukke alt luft og lys ude igen. Området er i forvejen kendetegnet ved mange høje bygninger og dette byggeri vil helt lukke kvarteret til. Der er ikke behov for en gennemgang fra Tagensvej til Nannasgade, da der er to veje med 50 meters mellemrum der opfylder samme behov; Hamletsgade og Baldersgade, og derudover 5 andre veje indenfor få hundrede meter med samme forløb. Nannasgade er en skolevej mellem de to afdelinger af Rådmandsgades Skole, og det foreslåede byggeri vil med mange nye boliger, som traditionelt har beboere med bil, og mange erhvervslejemål bevirke en voldsom stigning i en i forvejen tæt trafik, især om morgenen og om eftermiddagen. Kommunen har tidligere i år etableret chikane i form af skråparkering på vejstykket mellem Baldersgade og Ægirsgade, som forhindrer samtidig passage af to biler, og med mange cyklister (der er ikke etableret cykelsti) er der store trafikale udfordringer og farer på dette stykke, hver dag. Det vil blive kaotisk med de mange forældre og børn der færdes på vejen, hvis trafikmængden øges med dette byggeri. Trafikken på de øvrige veje er også kraftig om morgenen hvor mange forsøger at undgå køen på Hamletsgade ved at køre igennem primært Ægirsgade for at komme til Nørrebrogade. Der vil også her opstå køer med farlige situationer til følge. Hamletsgade er også kraftigt trafikeret og vil ikke have kapacitet til beboere og erhverv i det nye byggeri. Der er er store sætninger i krydset mellem Nannasgade og Baldersgade, hvilket ses på hjørnebygningen hvor der foreslås at bygge lige op til. Dette vil udgøre en stor risiko for denne bygning.  Grunden har været industrigrund i mange år og der har også ligget autoværksted i en årrække, så det virker underligt at der ikke er gennemført en miljøundersøgelse, især henset til den skandale der var omkring Bananapark, som jo viste at området er kendetegnet ved en høj forureningsgrad, og det virker derfor ikke klogt at rode op i det på denne grund, uden at have undersøgt det nærmere.
Læs høringssvar fra Allan Thulstrup
Indsendt af:
Henrik Gottlieb Hansen
Dato: 14. november 2023
Svarnummer:
15
By:
Randers SØ
Postnr.:
8960
Jeg støtter det fremsendte høringssvar fra Ejerforeningen Tagensvej Centret, som ejer af en lejlighed i Hamletsgade 8. Bevar den fredede bygning overfor, det er en flot bygning og vigtigt at bevare en del af lokalhistorien i et område. Et nybyggeri vil tage lys og udsigt fra lejlighederne overfor som alene har vinduer mod Hamletsgade, lad os bevare lysindfald og udsyn. Håber den nuværende fredning fastholdes.  
Læs høringssvar fra Henrik Gottlieb Hansen
Indsendt af:
karen marke
Dato: 14. november 2023
Svarnummer:
14
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedrørende lokalplan. Ændringerne skulle have  medført forbedringer til projektet. Jeg finder ingen.  1) PARKERING: Pt er der 100 parkeringspladser på området, som stort set altid er besat. Samme antal kan ikke oprettes i kælder, hvilket betyder, at besøgende og erhvervsfolk i bebyggelsen vil optage mere plads på gaden til gene for områdets beboere. Trafikken vil også øges. det er ikke hensigtsmæssigt, da det er skolevej. 2) TRÆER: Det er muligt, der plantes nye træer, men hvad nytter det for omkringboende, når der bygges rand om området. Træerne vil ikke kunne se i gaden som nu. Vi får ingen glæde af dem. 3) MILJØ: Det er muligt, at der ikke vil ske ændring i miljøet, men med en så høj randbebyggelse, vil det ødelægge det åbne miljø, vi beboere på nuværende tidspunkt har så stor glæde af, både i Hamletsgade, Nannasgade og Baldersgade. Samtidig er det skammeligt at forringe den flotte gamle bebyggelse, som fortæller en historie om en svunden til. Håber inderligt projektet opgives    
Læs høringssvar fra karen marke
Indsendt af:
E/F Tagensvej Centret
Dato: 13. november 2023
Svarnummer:
13
By:
København N
Postnr.:
2200
Ejerforeningen Tagensvej Centret er bekymret overfor konsekvenserne af den reviderede lokalplan. Vores indsigelse vedrører planen om at etablere en to-etagers overbygning på Hamletsgade 9, da det vil påvirke vores beboere og deres ejendomme signifikant. Vi er særligt bekymrede for byggeriets indvirkning på foreningens lejligheder på Hamletsgade 8, som har deres primære lysindfald fra panoramavinduer ud mod Hamletsgade og Fenrisgade. Nogle af lejlighederne er endda sådan konstrueret, at det er deres eneste kilde til dagslys. Konkret ser vi følgende udfordringer:   Tab af udsigt, lys og varme: De ekstra etager vil markant mindske dagslyset for lejligheder i vores forening, hvilket kan medføre en negativ indvirkning på livskvaliteten samt en øget el- og varmeregning for vores beboere.   Forslaget vil reducere udsigten for lejligheder i vores forening.     Privatlivets fred: En nybygning med panoramavinduer lige på den anden side af vejen vil begrænse privatlivet for beboerne. Der er tale om små lejligheder, hvor en stor del af de funktionelle kvm udgøres af et rum med panoramavindue.   Samlet set frygter vi, at byggeriet vil medføre et betragteligt værditab og gener for ejerforeningen. Vi anmoder Københavns Kommune om at nøje overveje disse argumenter og deres potentielle konsekvenser for vores forening og dens medlemmer. Vi håber på en konstruktiv dialog for at sikre, at enhver ny lokalplan tager hensyn til beboernes trivsel og ejendomsværdier.
Læs høringssvar fra E/F Tagensvej Centret
Indsendt af:
Benjamin Malmgren-Hansen
Dato: 9. november 2023
Svarnummer:
12
By:
København N
Postnr.:
2200
Som beboer i bygningen overfor den gamle tekstilfabrik på Hamletsgade 9, er jeg stærkt utilfreds med den reviderede lokalplan. Ikke nok med at de nye etager på den gamle bygning fuldstændig vil ændre udseendet på bygningen og tage charmen væk fra bygningen. Er det også en kæmpe invadering af privatliv. De nye kontorer vil have frit udsyn til at kigge direkte ind i vores lejligheder. Det vil ændre lys og udsigt fra lejligheden. Alle de punkter vil tage meget værdi fra vores lejlighed som vi har købt under forudsætning at tekstilfabrikken overfor er fredet. Jeg håber stærkt på at planen om de 2 etager vil blive genovervejet. Mvh Benjamin Malmgren-Hansen
Læs høringssvar fra Benjamin Malmgren-Hansen

Sider