Høringssvar vedrørende Hamletsgade - revideret lokalplanforslag

Oprettet: 17. november 2023
Svarnummer:
18

Indsendt af

Ruth Stender

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Høringssvar

Som beboer i ejendommen Hamletsgade 8-dvs. overfor den bevaringsværdige bygning på Hamletsgade 9- skal jeg hermed gøre indsigelse mod den reviderede lokalplan vedrørende Hamletsgade.

En toetagers overbygning på den eksisterende bevaringsværdige bygning vil totalt ændre bygningens udseende og fremtoning. Dette syntes at være i strid

med de tanker, der oprindelig lå bag at bygningen blev erklæret bevaringsværdig i sin tid. Da jeg købte min lejlighed i 1996 var udmeldingen fra kommunen, at der IKKE ville blive bygget til fabrikken overfor, idet denne var en bevaringsværdig bygning Især udsigten var en væsentlig grund til, at jeg købte lejligheden. En overbygning vil betyde, at såvel  udsigt og lysindfald vil blive kraftigt indskrænket for beboerne i Hamletsgade 8. En overbyning vil også få den konsekvens, at der fremover vil kunne kigges direkte  ind i vores lejligheder, hvorved vi i høj grad vil miste vores privatliv. Både på grund af den korte afstand mellem bygningerne  i Hamletsgade og idet vores lejligheder er udstyret med store panoramavinduer ud mod vejen.              Jeg frygter også , at der kommer til at betyde mere trafik i gaden, hvis der tilføres flere erhvervslejemål, hvilket vil resultere i øgede støjgener for beboerne på Hamletsgade. Hvis  overbygningen gennemføres som planlagt med de nævnte gener, vil det uden tvivl betyde, at lejlighedspriserne i Hamletsgade 8.  vil falde betragtelig ved et salg. Jeg håber virkelig at kommunen vil genoverveje overbygningen på tekstilfabrikken på Hamletsgade 9