Høringssvar vedrørende Hamletsgade - revideret lokalplanforslag

Oprettet: 18. november 2023
Svarnummer:
20

Indsendt af

Signe Johnsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Vedrørende lokalplan. Ændringerne skulle have  medført forbedringer til projektet. Jeg finder ingen. 

1) PARKERING: Pt er der 100 parkeringspladser på området, som stort set altid er besat. Samme antal kan ikke oprettes i kælder, hvilket betyder, at besøgende og erhvervsfolk i bebyggelsen vil optage mere plads på gaden til gene for områdets beboere. Trafikken vil også øges pga. nyt erhverv. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da Nannasgade er en skolevej.

2) TRÆER: Det er muligt, der plantes nye træer, men hvad nytter det for omkringboende, når der bygges rand om området. Træerne vil ikke kunne ses fra gaden som nu. Vi får ingen glæde af dem.

3) MILJØ: Det er muligt, at der ikke vil ske ændring i miljøet, men med en så høj randbebyggelse, vil det ødelægge det åbne miljø, vi beboere på nuværende tidspunkt har så stor glæde af, både i Hamletsgade, Nannasgade og Baldersgade. Samtidig er det skammeligt at forringe den flotte gamle bebyggelse, som fortæller en historie om en svunden tid.