Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Høringssvar vedr. Kommeplansstrategi 2023 Tak for muligheden for at kommentere Københavns Kommunes Kommeplanstrategi 2023, og tak for invitationen til dialogmødet om planlægning for håndværkserhverv og kreative erhverv, som min kollage Jakob Bo Andersen deltog i.   Helt overordnet vil jeg kvittere for et godt og gennemarbejdet oplæg. Jeg konstaterer med tilfredshed, at Københavns Kommune i langt højere grad end tidligere er opmærksom på vigtigheden af, at sikre gode rammevilkår for det lokale erhvervsliv, herunder særligt håndværks- og værkstedsvirksomheder samt kreative erhverv. Jeg er også meget enig i kommuneplanstrategiens gennemgående dilemma, nemlig at de næste mange års udvikling af København vil blive præget af en kamp om plads. Her er der mange særinteresser (Håndværkerforeningen inklusiv), der har ønsker til byens udformning og indretning. Nogle råber højere end andre, og derfor vil jeg først og fremmest opfordre såvel forvaltning som politikere til at huske på, at I har ansvaret for skabe en samlet helhedsplan for hele kommunen. Nedenfor kan I se en input til en række emner i kommuneplanstrategien. Jeg vil dog starte med at fremhæve to centrale pointer: Eksisterende håndværksvirksomheder i byen oplever i stigende grad pres fra boligbyggeri og fortætning af byen. Derfor må kommunen gå forrest i at respektere – og garantere – de eksisterende virksomheders mulighed for at drive deres virksomhed, når boligbyggeri og nye naboer flytter ind og presser virksomhederne. Mange håndværkere bevæger sig rundt i byen i løbet af en arbejdsdag, og derfor er fremkommelighed en kernopgave.   Øvrige input:   Et stærkt lokalt erhvervsliv er stadig et underordnet hensyn På trods af den øgede opmærksomhed på værdien af et stærkt lokalt erhvervsliv og behovet for sikre det gennem fysisk planlægning, så er det stadigvæk tydeligt, at et spændende og varieret lokalt erhvervsliv anses som værende et middel til at opnå målet om, at ’skabe verdens bedste by at bo i.’ Visionen er bestemt prisværdig, men det betyder samtidig, at alle andre hensyn bliver underordnet. Så hvis København for alvor ønsker at være en by for alle, kræver det, at hensynet til borgere og erhvervsliv sidestilles.   Det lokale erhvervsliv består hovedsageligt af små virksomheder Det lokale erhvervsliv består i høj grad af små og mellemstore virksomheder med få ansatte. Ifølge en opgørelse fra SMVdanmark er der flere end 16.000 håndværksvirksomheder i Hovedstadsområdet. Af dem har 91% færre end 10 ansatte. Opgørelsen viser, at den gennemsnitlige håndværksvirksomhed i Hovedstadsområdet har 4,7 medarbejdere og en omsætning på 8,7 millioner kroner, mens den typiske håndværksvirksomhed har 0,95 medarbejdere og en årlig omsætning på 1,4 millioner kroner. Så selvom den enkelte virksomhed ikke ’fylder så meget’, så er der mange af dem. Det skal kommunen forholde sig til i den fysiske planlægning.   Vedrørende virksomheder i København Der er heldigvis fortsat en lang række håndværks- og værkstedvirksomheder og kreative erhverv i Københavns Kommune. Men som nævnt ovenfor kræver det aktiv handling fra kommunens side, hvis man ønsker at bevare det lokale erhvervsliv inden for kommunegrænsen. Det gælder i særlig grad i de eksisterende blandede bydele, hvor øget boligbyggeri sætter de eksisterende virksomheder under pres. Blandt andet i forhold til virksomhedernes behov for plads, levering af materialer, evt. produktion på stedet og ikke mindst medarbejdernes mulighed for at parkere ved deres arbejdsplads. Derfor må kommunen gå forrest i at respektere – og garantere – de eksisterende virksomheders mulighed for at drive deres virksomhed, når boligbyggeri og nye naboer flytter ind og presser virksomhederne.   Fremkommelighed er en kommunal kerneopgave De sidste 20-30 års generelle af-industrialisering af København, og ikke mindst de sidste 5-10 års øget boligbyggeri, har allerede presset en del håndværks- og værkstedsvirksomheder ud over kommunegrænsen. Det har blandt andet haft den konsekvens, at virksomhederne i højere grad får en regional kundekreds, snarere end en lokal kundekreds. Derfor har håndværkerne behov for en bil til at komme frem til kunderne. Københavns Kommune har her en kerneopgave med at sikre, at håndværkere og anden nødvendig erhvervstrafik kan komme frem til kunderne i Københavns Kommune, og finde parkeringsmuligheder i nærheden af kunden. Her er erhvervsparkeringsplads-ordningen et meget effektivt virkemiddel, og jeg noterer med tilfredshed, at der arbejdes med at udbrede ordningen til flere dele af byen. Det er helt nødvendigt, hvis vi fortsat ønsker en by der virker. Men helt overordnet er det er nødvendigt at skelne mellem den nødvendige erhvervstrafik og privat-/pendler-bilisme. Dette bør også gælde når kommunen overvejer andre trafikale tiltag som fx emissionsfri gader, trafikøer, bilfri kvarterer mv. Sådanne tiltag gør det vanskeligt for håndværkere og erhvervskørsel at komme frem til kunderne. Er der fx taget højde for at en brandbil, en slamsuger, en skraldevogn eller en servicebil kan komme frem til beboerne?   Må ikke blive en lukket fest Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen skriver i sin indledning til kommuneplanstrategien, at ”vi skal sikre, at København ikke bliver en lukket fest for dem med penge på lommen.” Det gælder i høj grad også for erhvervslivet, hvor kommunen skal undgå at blive forblændet af at tiltrække internationale virksomhedsdomiciler. For hvis vi vil undgå, at byen ender med kun at huse revisor- og advokatkontorer og andre liberale erhverv fra 1. sal og op, så er det vigtigt, at vi får planlagt byen sådan, at der også er plads til håndværksvirksomheder, specialbutikker og kreative virksomheder til en overkommelig husleje. For godt håndværk er ikke nødvendigvis en guldrandet forretning, så her kan det være nødvendigt at vise særlige hensyn. Alt skal ikke partout kunne gå op i et regneark. En af de ting, der driver huslejen i vejret er kommunens lokale skatter og afgifter, herunder dækningsafgiften, som reelt set er en afgift på at drive virksomhed. Den bør kommunen nedsætte eller fjerne.   Hvor er planerne for ladeinfrastruktur? Der er politisk vedtaget en vision om at gøre Københavns Kommune fri for fossile biler i 2030. Det vil kræve en enorm udbygning og kapacitetsudvidelse af lade-infrastrukturen, blandt andet til de last- og varevogne og håndværkerbiler, som er nødvendige for at håndværkere og varekørsel mv. kan komme rundt i byen. Derudover kræver det grundige overvejelser om hvordan man kan opbygge en infrastruktur til andre grønne drivmidler, fx brintbaserede køretøjer. Jeg er opmærksom på, at afdækningen af dette emne kører i et separat spor, men jeg savner alligevel, at Kommuneplanstrategien forholder sig til dette område.     Med venlig hilsen Christoffer Susé, Adm. direktør i Håndværkerforeningen København

På Korte Kontrakter er et udstillingsprojekt der sætter fokus på de stigende huslejepriser i København, og kunstneres mulighed for at arbejde og leve i byen. Den inviterer ind i de vilkår kunstnere arbejder under: Skal der være plads til kunstnerne? Hvem har ret til at være i byen? Hvordan skaber vi en mere blandet by?     PÅ KORTE KONTRAKTER     PRESSEMEDDELELSE I 2023 er København Arkitekturhovedstad. København har igennem de sidste tiår udviklet sig til en Metropol med stor liveability, der tiltrækker middelklassen og den højere middelklasse og ligger i det allerøverst lag på lister der kårer de bedste storbyer. Arkitekturåret fejrer netop nu København som denne succesrige storby, som på mange måder har skabt en god storby, men også er ved at fejle. På Korte Kontrakter begynder samtidig med kunstmesserne Chart og Enter, der viser kunsten som en progressiv salgsvare af succeskunst for rige kosmopolitter og kunstinteresserede.   PÅ KORTE KONTRAKTER ser bagsiden af denne udvikling i en by der er skabt til den bedre stillede middelklasse, expats og forfløjne turister, men uden plads til dem som ikke passer til den skabelon, en udvikling som rammer de lavest lønnede, kunstnere og mindre håndværksfag. Billedkunstnere er (sammen med kunsthåndværkere og forfattere) de allerfattigste. Deres professionelle indkomst er gennemsnitligt på under 100.000,- kr årligt. Alligevel er de som Jacob Engel Schmidt siger med til at skabe indkomster der er større end landbrug og fiskeri tilsammen. Kunstnere har igennem længere tid været blandt de lavest lønnede, de arbejder uden faste stillinger, uden kontrakter, ofte uden lønninger. De er henvist til at leve af ansøgte penge og dobbeltjobbe. De har flere huslejer, udgifter til materialer. Kunstnere skal både lave kunstnerisk arbejde, arbejde ved siden af, plus have overskud til alt det også kræver at være kunstner: udvikle sig selv, blive dygtigere, promovere sig selv osv.   Der mangler atelierer, værksteder, mindre kontorrum som ikke er dyre. De steder hvor kunstnere tidligere har arbejdet er hastigt forvandlet til dyre boliger. Huspriserne er steget eksplosivt og ”Størstedelen af de adspurgte har kun mellem 11-15 kvm til rådighed og betaler 1600-2000 kr. om måneden i leje.” (ifølge undersøgelse lavet af UKK)   PÅ KORTE KONTRAKTER spørger Hvad er det for en by vi vil have? Mangler vi ikke de interessante kvarterer, hvor der sker noget uventet. Hvor der er plads til andet end lejligheder som investeringsobjekter, et kvarter, hvor kunstnere, sygeplejersker, mindre håndværksfag og mindre erhvervsdrivende kan bo og finde rum til at udfolde et liv der ikke følger en forudbeskrevet linje.   Hvem har ret til byrummet og hvem er det der styrer byens udvikling? Vi ønsker svar fra politikerne der ikke regulerer boligmarkedet, eller stiller rum til rådighed hvor kunstnere kan arbejde. Vi ønsker svar fra de store aktører på boligmarkedet som PFA, Salling Group, Blackstone, der presser kunstnere ud for at øge deres indtjening, uden at skele til København som en by hvor mange skal kunne være. København har på kort tid bevæget sig fra at være en divers storby, hvor både mange nationaliteter og forskellige indkomstgrupper kunne leve tæt på hinanden, til at blive en by, hvor lavindkomstgrupper har svært ved at bosætte sig og at byen går mod at blive en metropol for den øvre middelklasse.   PÅ KORTE KONTRAKTER udspringer af en konkret oplevelse, hvor udlejeren PFA, gennem deres developer Sophienberg ville presse os ud gennem sagsanlæg. Udstillingsrækken er begyndt som en aktivistisk modtræk mod de udlejere der vil true os til at flytte, men PÅ KORTE KONTRAKTER vil debattere den generelle situation, der gennem de sidste mange år er symptomatisk for en udvikling båret af tanken om vækst, liveability og intentioner om at skabe en konkurrencedygtig og indbydende metropol for velhavere, turister og for at tiltrække ”de gode hjerners” arbejdskraft   Vi ønsker en by der er rummelig. Vi ønsker svar fra politikerne.   P { margin-bottom: 0.21cm }

Hvornår kommer der metro til Husum-Tingbjerg-Brønshøj og KBH NV?

Som beboer på Amager Strandvej kan jeg se den stigende antal af beboere i København og specielt på Amager ikke går hånd i hånd med den stigende og støjende trafik vi oplever fra bil og lastbiltrafikken, som vælger at bruge Amager Strandvej som transitrute til/fra København via motorvejsanlægget ved KBH lufthavn. Dette er til stor gene for alle beboere i dette område både hvad angår forurening af både støj og luft, men også sikkerheden af de boende og gæster i området. Jeg foreslår derfor, at man fremskynder en kraftig reduktion af trafikken ved snarlig realisering af de forslag man har om bygning af tunnel ml KBH lufthavn og Refshaleøen og indtil da reducerer trafikken eks lukker af for trafikken om natten eks ml 24-06 for at sikre beboerne nattesøvn og ikke tillader lastbiler kørsel på vejen i myldretiden ml 06-09 om morgenen og 15-17 om eftermiddagen. Målet er at  Amager Strandvej bliver et ‘gå/cykel’ venligt område med minimal trafik des kun for beboere og besøgende, så fremtidens København i vækst sikres et grønt og sikkert område, som er sikkert for alle typer af beboere og besøgende store som små, som måtte vælge at benytte Amager Strandpark, Københavns største og eneste strand.