Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

København bliver i stigende grad af omverdenen portrætteret som en by hvor det virkelig er lykkedes at have storby kombineret med åbne, grønne og sikre områder. En by man ikke bare lever i men trives i. Det er ikke kommet af sig selv, og det kræver stor selvbevidsthed og at man holder sig langt væk fra quick-fixes på nu og her problemer, hvis vi skal holde fast i København som den unikke hovedstad den er blevet. Meget flot er det også det der hentydes til i Kommuneplanstrategi 2023, som peger på, at København skal være en by med bynatur, rekreative åndehuller, klimasikring og udvikling med respekt for byens sjæl. Jeg er blevet bekendt med, at ATP har igangsat et projekt, hvor det planlægger at bygge på en af byens eksisterende og meget brugte grønne åndehuller på Sturlasgade på Islands Brygge. Noget der synes at stå i stærk kontrast til den nye kommuneplansstrategi, og som vil have store negative konsekvenser på det lille miljø der er i Kigkurren. Området bruges i dag flittigt og kan give endnu mere værdi for Københavnerne hvis der tænkes videre i at udvikle det grønne område mhp rekreation. Der er arbejdspladser, børnehave, fitness center og cafeer i nærheden, som vil kunne bruge pladsen yderligere som et "helle" mellem Artillerivej og Islands Brygge. Hvis dette grønne område istedet bliver bebygget med beboelse, vil kigkurren blot være endnu en grå plet i København. En spildt mulighed for noget unikt, og i stærk kontrast til kommunalplansstrategien. ATP ønsker at bygge i seks etager på nabogrunden til Børnehuset Bryggen, hvilket er bekymrende af flere årsager: En seks etagers bygning vil i høj grad lukke børnehavens legeplads inde og lukke af for lys og oplevelsen af en åben legeplads, og dermed forringe børnenes trivsel. Derudover er grunden meget forurenet, og det vil kræve en større oprensning, som enten skal ske med børnene ved siden af eller vil kræve en genhusning af børnehaven. Begge dele er stærkt uhensigtsmæssige for børnenes trivsel, tryghed og sundhed.  Den grønne kile vil forbedre de trafikale forhold i området, hvor brede veje lige nu frister til hurtig kørsel, og en ustruktureret parkeringsplads på Kigkurren skaber forvirring og jævnlige uheld. Samtidig hænger den grønne kile godt sammen med det projekt om skybrudssikring i Sturlasgade, som kommunen aktuelt arbejder på. Jeg bakker derfor i høj grad op om lokaludvalgets ønske om den grønne kile, mens jeg er meget bekymret for konsekvenserne af en realisering af ATPs byggeprojekt.

HØRINGSSVAR - Offentlig høring af Forslag til Kommuneplanstrategi 2023 - Fremtidens klimavenlige hovedstad   NEJ TAK TIL FLERE BOLIGBLOKKE og "HULUDFYLDNING" JA TAK TIL GRØNNE OMRÅDER FOR ALLE BYENS BORGERE Jeg vil gerne bakke om de mange gode forslag i den nye kommuneplanstrategi. Alt for mange grønne områder er blevet "huludfyldt" i de sidste mange år, og intentionen om at ændre det forældede ønske om såkaldt huludfyldning i den eksisterende kommuneplan, bør ændres hurtigst muligt.    I min optik bør der ligeledes ikke gives flere tilladelser til bygninger, der ikke harmonerer med de mange gode intentioner og strategier i forslaget til den nye kommuneplanstrategi. København skal være grøn og klimavenlig, og skabe åndehuller og bedre sammenhængskraft. De seneste år har vi set mange triste eksempler på opførsel af uskønne bolig- og bygningsblokke langs de Københavnske gader, hvor Islands Brygge, Ørestaden og andre kvarterer udgør kedelige eksempler. Profitønsket har vundet over den røde tråd i det Københavnske bybillede og det skal der sættes en stopper for! Et helt aktuelt eksempel fremgår i de mange høringssvar herunder, hvor Pensionskassen ATP agter at anlægge en boligblok på det grønne areal midt på Sturlasgade på Islands Brygge - med henvisning til bestemmelsen om et (Efter min mening, forældet) kommunalt ønske om "huludfyldning" der som nævnt eksisterer i nuværende kommuneplan.  Godkendes de mange glimrende forslag i den reviderede kommuneplan, - vil ATP formentlig ikke kunne gennemføre en sådan opførsel, hvorfor ATP tilsyneladende forsøger at skynde ovenstående projekt igennem, inden den nye kommuneplan træder i kraft. I eksemplet herover er den påtalte grund desuden voldsomt forurenet og ligger klos op af en børnehave - hvor bygningsprojektet og opførelsen heraf, vil afstedkomme helt uoverskuelige følgevirkninger på kort og lang sigt. Jeg vil med dette høringssvar derfor også på det kraftigste anmode om at der ikke gives tilladelse til bygninger allerede nu, der ikke harmonerer med den kommende plan - især når det sker på bekostning af grønne områder, som i forvejen er en stor mangelvare i byen og i direkte modstrid med ønsket om en generelt grønnere by, mere miljøansvarlighed, mindre forurening, bedre skybrudssikring, grønne gennemgående kiler, åndehuller, flere træer, lokalmiljø mv.  Private profithensyn må IKKE trumfe fællesskabets behov og København bør være for alle. Yderligere bygningsopførsler på grønne områder vil blot bidrage til øget forurening, pres og trængsel, mere trafik, støj og miljøbelastning, til gene for det store fællesskab. Nok er nok.

”Fremtidens klimavenlige” hovedstad. En overskrift med falsk varebetegnelse. Strategien udtrykker en videreførelse af forældede beslutninger om vækst for enhver pris og at overlade store arealer til private developere og ejendomsspekulanter. Ved udsalg af attraktive grunde at forsøge at afdrage gælden for Metro og anden byudvikling. Sporene fra Ørestaden, Carlsberg, Enghave Brygge og Teglholmen skræmmer, byggerierne på Lærkesletten og i Fiskerhavnen ligeledes. Det er en politik, der i lang tid har været ført af et borgerligt socialdemokratisk flertal i Borgerrepræsentationen og har gjort byen alt for dyr at bo i. Overskriften på strategien: Klimavenlig er i sig selv en manipulation og forgrønning, der i rapporten ikke følges op af større beslutninger om at begrænse CO2 udledningen. Tværtimod vil den øges med den massive vækst i bolig-, erhvervs- og hotelbyggeri, anlæg af Lynetteholm med havnetunnel og motorveje samt manglende indgreb mod den forventede stigning i biltrafikken. Det står der ikke noget om i strategien. Der er ikke tvivl om, hvad københavnerne ønsker. En by i menneskevenlig skala. Et København der ude i verden har været anerkendt som en by, der er værd at bo i. I oplægget refereres til en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i København, som peger på, at følgende 5 punkter er de vigtigste for København at prioritere: mere plads til bynatur og rekreative åndehuller bæredygtige transportformer mindske CO2-udledningen klimasikring af byen mangfoldig by og byggeri af almene boliger Denne prioritering er på ingen måde tilgodeset i analyserne i rapporten. Man foregriber at ville bygge for de mange tilflyttere, der forventes at komme. Hidtil har de mange nybyggede områder i byen tiltrukket udlændinge og folk med penge til de dyre boliger. Det er en myte, at bare der bygges flere boliger så falder boligpriserne. Børnefamilier er i de senere år flyttet ud. Hovedparten af strategien og analyserne går ud på at overbevise læserne om behovet for vækst i byggeri af boliger uden krav til bygherrer og eller begrænsninger mobilitet. Der tales om dialog med københavnerne, men det er grundpriserne og developerne, der styrer udviklingen af nye byområder og den massive fortætning, der mange steder finder sted. Kommunen har indsat det lukkede selskab By&Havn til at stå for afviklingen af statens og kommunens attraktive arealer ved havnen. Det er pålagt at blive drevet som en privat virksomhed uden offentlig adgang til beslutningerne. Hvor er demokratiet og borgernes mulighed for indsigt i overvejelser og planer for så vigtig en del af byens udvikling? I det hele taget virker det som om København er sig selv nok. Tidligere tiders berømmede fingerplan for udvikling i hovedstadsområdet er skrinlagt med ideen om svulsten Lynetteholm, der skal have sin egen bolig-, erhvervs- trafikløsning gennem byen og ud i havet. Det er forunderligt, at bebyggelsen af Lynetteholm overhovedet ikke er planlagt eller forelagt offentligheden, hverken Folketing eller Borgerrepræsentation. Der står i strategien, at området fortsat er et søterritorium og anlæg til jordmodtagelse. Alligevel har et flertal i Borgerrepræsentationen (alle uden Enhedslisten og Alternativet) besluttet af bygge metro til dette søterritorium. Endda bevilget millioner hertil. Det må siges at være omvendt demokrati. Prisen på det hidtidige havneanlæg, transport af jord, sejlads at gytje, omfanget af forurening af hav og land er ikke oplyst. By&Havn har bestilt en rapport, der viser, at anlægget af Lynetteholm vil udlede 1.027.970 tons CO2. Denne klimabelastning bortforklares ved, at der også vil udledes CO2 ved tilsvarende massive byggerier andre steder. Ikke et ord om, at man af hensyn til klimaet er nødt til at finde andre løsninger. Hvad offentligheden burde vide mere om og have indsigt i er fremtidige kommunale servicefunktioner. Her bruges overskriften Fakta om anlægsplanen 2032, men det er ingen plan, kun ønsker. Der nævnes i flæng behov for botilbud, plejeboliger, daginstitutioner, skoler, idrætshaller, idrætsanlæg m.m., som mangler i København. Ingen konkretisering af hvor de kan ligge, ingen krav til kvalitet og pladsforhold. Kun at der skal ”sikres en god udnyttelse af kvadratmeterne”. Alle ved at det vil betyde endnu en forringelse af forholdene på Københavns institutioner. Mange har til huse i midlertidige barakker med dårlige pladsforhold, arbejdsmiljø og indeklima. For ikke at nævne de sparsomme og dårligt indrettede udearealer. Nogle af disse servicefunktioner kunne sammen med behovet for store grønne friarealer få plads i Jernbanebyen, på Refshaleøen, i Nordhavn og de andre områder, der er foreslået som ”udviklingsområder”. Men strategien er også her at overlade det til ejendomsspekulanter og developere og det anslås, at der på disse områder kan opføres 28.000 nye boliger. Der bruges mange sider på at beskrive, at hovedstaden vokser, en passiv registrering uden aktivt at forholde sig til demografien, CO2 udledning og klimakrise. Femernbælt, udvidelse af Københavns lufthavn, metro til Malmø, 110.000 nye indbyggere frem til 2050 og dermed fremskrivning af behov for 67.000 nye boliger. Er det det vi ønsker? Mobilitet: også her peges der på massiv vækst i antal bilejere og i biltrafikken, men der er ingen strategi eller løsninger fra Københavns Kommune. Man vil afvente, at staten må komme med nogle nationale kørselsafgifter. Turisme: der dokumenteres en 90% stigning i turismen, i hotelbyggeri og brug af byens lejligheder til Airbnb. Hvordan det skal hænge sammen med ønsket om at gøre turismen bæredygtig vises ikke. Endnu en forgrønning. De forurenende og klimabelastende krydstogtskibe er ikke nævnt. Klima og energiløsninger får 2 sider, hvor det nævnes, at København ikke kan leve op til sin klimamålsætning om at udlede mindre CO2. Fine ord om nye byggematerialer, transportmidler m.m., men ingen konkret handling. Det skal undersøges. Mest om klimatilpasning, som er noget andet end forebyggelse. En sund klimaby står der. Hvad sundheden består i nævnes ikke. Grønne områder, grønt og blåt får hver 2 siders beskrivelse uden konkretisering af hvor? Hvor store arealer? Hvordan udvikling? Lynetteholms ødelæggelse af vandmiljøet og begrænsninger i byens udsigt til havet får ingen omtale. Kultur, fritid og kulturarv får også sparsom omtale illustreret med legeplads på toppen af et højhus samt skibakken på et forbrændingsanlæg. I bemærkningerne til Borgerrepræsentationens fremlæggelse af strategien er det kun Enhedslisten og Alternativet, der forholder sig til københavnernes ønsker. Om igen: Strategien og analyserne bør tage udgangspunkt i Københavnernes ønsker. Derfor bør hovedparten af ideer og oplæg handle om de 5 punkter, københavnerne anfører. Hvor vil det være spændende at se udfoldet ideer til mere plads til bynatur og rekreative åndeholder, en park på Nordhavn og skoler og idrætsfaciliteter i Jernbanebyen, kultur i Havnen og på Refshaleøen. Muligheder og løsninger i stedet for de uinteressante områder, der bliver tilbage, når developere har taget de dyreste grunde til højhuse og boliger. Det vil være inspirerende at se kreative ideer til nye transportformer og begrænsninger i biltrafikken, så København bliver en by, der er god at færdes i og opholde sig i. I stedet foreslås metro ud i havet og biler uden begrænsning. København sakker agterud i forhold til mange storbyer i verden. Københavnerne er indstillet på at medvirke til at mindske CO2 udledningen, da vi som nogle af de rigeste i verden forurener mest. Vækst dagsordenen er i den sammenhæng helt forældet. Hvordan kan vi transportere os og bo på en anden måde? Hvordan kan det indtænkes, at der i den allerede eksisterende boligmasse bygges om og renoveres, så der bliver plads til flere på et mindre boligareal til den enkelte? Hvor meget CO2 kan spares? Er en letbane til eks. Brønshøj mindre klimabelastende end en metro i havet? Sikring mod stormflod og skybrud giver anledning til at pege på flere løsninger og alternative muligheder. En mangfoldig by ligeledes, men hvordan? Ikke som Ørestaden. Flere almene boliger har stået på dagsordenen i mange år. Det hidtidige byggeri har givet 6% almene boliger, der er dyre, og det har været en fiasko. Hvor er planerne om at gøre noget helt andet i stedet for at fortsætte som hidtil? Københavnernes vil gerne medvirke til dialog og udvikling, således som spørgeskemaundersøgelsen har vist. Det hjælper ikke at komme med forældede strategier og planer og at gøre som hidtil. Der skal helt andre ideer, forslag og løsninger til at gøre København til en levende og grøn by, der fortsat er værd at bo i.   ”Fremtidens klimavenlige” hovedstad. En overskrift med falsk varebetegnelse. Strategien udtrykker en videreførelse af forældede beslutninger om vækst for enhver pris og at overlade store arealer til private developere og ejendomsspekulanter. Ved udsalg af attraktive grunde at forsøge at afdrage gælden for Metro og anden byudvikling. Sporene fra Ørestaden, Carlsberg, Enghave Brygge og Teglholmen skræmmer, byggerierne på Lærkesletten og i Fiskerhavnen ligeledes. Det er en politik, der i lang tid har været ført af et borgerligt socialdemokratisk flertal i Borgerrepræsentationen og har gjort byen alt for dyr at bo i. Overskriften på strategien: Klimavenlig er i sig selv en manipulation og forgrønning, der i rapporten ikke følges op af større beslutninger om at begrænse CO2 udledningen. Tværtimod vil den øges med den massive vækst i bolig-, erhvervs- og hotelbyggeri, anlæg af Lynetteholm med havnetunnel og motorveje samt manglende indgreb mod den forventede stigning i biltrafikken. Det står der ikke noget om i strategien. Der er ikke tvivl om, hvad københavnerne ønsker. En by i menneskevenlig skala. Et København der ude i verden har været anerkendt som en by, der er værd at bo i. I oplægget refereres til en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i København, som peger på, at følgende 5 punkter er de vigtigste for København at prioritere: mere plads til bynatur og rekreative åndehuller bæredygtige transportformer mindske CO2-udledningen klimasikring af byen mangfoldig by og byggeri af almene boliger Denne prioritering er på ingen måde tilgodeset i analyserne i rapporten. Man foregriber at ville bygge for de mange tilflyttere, der forventes at komme. Hidtil har de mange nybyggede områder i byen tiltrukket udlændinge og folk med penge til de dyre boliger. Det er en myte, at bare der bygges flere boliger så falder boligpriserne. Børnefamilier er i de senere år flyttet ud. Hovedparten af strategien og analyserne går ud på at overbevise læserne om behovet for vækst i byggeri af boliger uden krav til bygherrer og eller begrænsninger mobilitet. Der tales om dialog med københavnerne, men det er grundpriserne og developerne, der styrer udviklingen af nye byområder og den massive fortætning, der mange steder finder sted. Kommunen har indsat det lukkede selskab By&Havn til at stå for afviklingen af statens og kommunens attraktive arealer ved havnen. Det er pålagt at blive drevet som en privat virksomhed uden offentlig adgang til beslutningerne. Hvor er demokratiet og borgernes mulighed for indsigt i overvejelser og planer for så vigtig en del af byens udvikling? I det hele taget virker det som om København er sig selv nok. Tidligere tiders berømmede fingerplan for udvikling i hovedstadsområdet er skrinlagt med ideen om svulsten Lynetteholm, der skal have sin egen bolig-, erhvervs- trafikløsning gennem byen og ud i havet. Det er forunderligt, at bebyggelsen af Lynetteholm overhovedet ikke er planlagt eller forelagt offentligheden, hverken Folketing eller Borgerrepræsentation. Der står i strategien, at området fortsat er et søterritorium og anlæg til jordmodtagelse. Alligevel har et flertal i Borgerrepræsentationen (alle uden Enhedslisten og Alternativet) besluttet af bygge metro til dette søterritorium. Endda bevilget millioner hertil. Det må siges at være omvendt demokrati. Prisen på det hidtidige havneanlæg, transport af jord, sejlads at gytje, omfanget af forurening af hav og land er ikke oplyst. By&Havn har bestilt en rapport, der viser, at anlægget af Lynetteholm vil udlede 1.027.970 tons CO2. Denne klimabelastning bortforklares ved, at der også vil udledes CO2 ved tilsvarende massive byggerier andre steder. Ikke et ord om, at man af hensyn til klimaet er nødt til at finde andre løsninger. Hvad offentligheden burde vide mere om og have indsigt i er fremtidige kommunale servicefunktioner. Her bruges overskriften Fakta om anlægsplanen 2032, men det er ingen plan, kun ønsker. Der nævnes i flæng behov for botilbud, plejeboliger, daginstitutioner, skoler, idrætshaller, idrætsanlæg m.m., som mangler i København. Ingen konkretisering af hvor de kan ligge, ingen krav til kvalitet og pladsforhold. Kun at der skal ”sikres en god udnyttelse af kvadratmeterne”. Alle ved at det vil betyde endnu en forringelse af forholdene på Københavns institutioner. Mange har til huse i midlertidige barakker med dårlige pladsforhold, arbejdsmiljø og indeklima. For ikke at nævne de sparsomme og dårligt indrettede udearealer. Nogle af disse servicefunktioner kunne sammen med behovet for store grønne friarealer få plads i Jernbanebyen, på Refshaleøen, i Nordhavn og de andre områder, der er foreslået som ”udviklingsområder”. Men strategien er også her at overlade det til ejendomsspekulanter og developere og det anslås, at der på disse områder kan opføres 28.000 nye boliger. Der bruges mange sider på at beskrive, at hovedstaden vokser, en passiv registrering uden aktivt at forholde sig til demografien, CO2 udledning og klimakrise. Femernbælt, udvidelse af Københavns lufthavn, metro til Malmø, 110.000 nye indbyggere frem til 2050 og dermed fremskrivning af behov for 67.000 nye boliger. Er det det vi ønsker? Mobilitet: også her peges der på massiv vækst i antal bilejere og i biltrafikken, men der er ingen strategi eller løsninger fra Københavns Kommune. Man vil afvente, at staten må komme med nogle nationale kørselsafgifter. Turisme: der dokumenteres en 90% stigning i turismen, i hotelbyggeri og brug af byens lejligheder til Airbnb. Hvordan det skal hænge sammen med ønsket om at gøre turismen bæredygtig vises ikke. Endnu en forgrønning. De forurenende og klimabelastende krydstogtskibe er ikke nævnt. Klima og energiløsninger får 2 sider, hvor det nævnes, at København ikke kan leve op til sin klimamålsætning om at udlede mindre CO2. Fine ord om nye byggematerialer, transportmidler m.m., men ingen konkret handling. Det skal undersøges. Mest om klimatilpasning, som er noget andet end forebyggelse. En sund klimaby står der. Hvad sundheden består i nævnes ikke. Grønne områder, grønt og blåt får hver 2 siders beskrivelse uden konkretisering af hvor? Hvor store arealer? Hvordan udvikling? Lynetteholms ødelæggelse af vandmiljøet og begrænsninger i byens udsigt til havet får ingen omtale. Kultur, fritid og kulturarv får også sparsom omtale illustreret med legeplads på toppen af et højhus samt skibakken på et forbrændingsanlæg. I bemærkningerne til Borgerrepræsentationens fremlæggelse af strategien er det kun Enhedslisten og Alternativet, der forholder sig til københavnernes ønsker. Om igen: Strategien og analyserne bør tage udgangspunkt i Københavnernes ønsker. Derfor bør hovedparten af ideer og oplæg handle om de 5 punkter, københavnerne anfører. Hvor vil det være spændende at se udfoldet ideer til mere plads til bynatur og rekreative åndeholder, en park på Nordhavn og skoler og idrætsfaciliteter i Jernbanebyen, kultur i Havnen og på Refshaleøen. Muligheder og løsninger i stedet for de uinteressante områder, der bliver tilbage, når developere har taget de dyreste grunde til højhuse og boliger. Det vil være inspirerende at se kreative ideer til nye transportformer og begrænsninger i biltrafikken, så København bliver en by, der er god at færdes i og opholde sig i. I stedet foreslås metro ud i havet og biler uden begrænsning. København sakker agterud i forhold til mange storbyer i verden. Københavnerne er indstillet på at medvirke til at mindske CO2 udledningen, da vi som nogle af de rigeste i verden forurener mest. Vækst dagsordenen er i den sammenhæng helt forældet. Hvordan kan vi transportere os og bo på en anden måde? Hvordan kan det indtænkes, at der i den allerede eksisterende boligmasse bygges om og renoveres, så der bliver plads til flere på et mindre boligareal til den enkelte? Hvor meget CO2 kan spares? Er en letbane til eks. Brønshøj mindre klimabelastende end en metro i havet? Sikring mod stormflod og skybrud giver anledning til at pege på flere løsninger og alternative muligheder. En mangfoldig by ligeledes, men hvordan? Ikke som Ørestaden. Flere almene boliger har stået på dagsordenen i mange år. Det hidtidige byggeri har givet 6% almene boliger, der er dyre, og det har været en fiasko. Hvor er planerne om at gøre noget helt andet i stedet for at fortsætte som hidtil? Københavnernes vil gerne medvirke til dialog og udvikling, således som spørgeskemaundersøgelsen har vist. Det hjælper ikke at komme med forældede strategier og planer og at gøre som hidtil. Der skal helt andre ideer, forslag og løsninger til at gøre København til en levende og grøn by, der fortsat er værd at bo i.        

Som borger i Københavns kommune siden 2012 interesserer jeg mig meget for udviklingen. Jeg har hurtiglæst materialet, men vil kun  kommentere ganske lidt. Kystsikringen af Lynetteholm er fornuftig, men udbygningen med boliger bør droppes. Trafikalt og på anden måde er det en dårlig ide. Generelt bør kommunen udbygge den kollektive trafik, så biltrafik kan reduceres. Et stort ønske er en metro til Herlev Hospital, via Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. Bedre forbindelse til Hvidovre Hospital, der jo fysisk ligger udenfor kommunen, ønskes også. Jeg kan ikke lige se en metro, men noget må der gøres. Jeg så ikke i strategien noget om de sportsbegivenheder, som har hærget byen, senest halvmaraton, hvor vi ikke kunne komme igennem byen. Sådan noget bør laves i meget afgrænsede områder og ikke spolere hele byens midte. De gode sider af et maraton står ikke i rimeligt forhold til de gener, det giver for tusindvis af normale danskere. Måske kunne man løbe frem g tilbage på en enkelt vej, så kun den bliver afspærret og ikke giver kaos i både Metro og buslinier. Venlig hilsen