Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

”Fremtidens klimavenlige” hovedstad. En overskrift med falsk varebetegnelse.

Strategien udtrykker en videreførelse af forældede beslutninger om vækst for enhver pris og at overlade store arealer til private developere og ejendomsspekulanter. Ved udsalg af attraktive grunde at forsøge at afdrage gælden for Metro og anden byudvikling. Sporene fra Ørestaden, Carlsberg, Enghave Brygge og Teglholmen skræmmer, byggerierne på Lærkesletten og i Fiskerhavnen ligeledes. Det er en politik, der i lang tid har været ført af et borgerligt socialdemokratisk flertal i Borgerrepræsentationen og har gjort byen alt for dyr at bo i.

Overskriften på strategien: Klimavenlig er i sig selv en manipulation og forgrønning, der i rapporten ikke følges op af større beslutninger om at begrænse CO2 udledningen. Tværtimod vil den øges med den massive vækst i bolig-, erhvervs- og hotelbyggeri, anlæg af Lynetteholm med havnetunnel og motorveje samt manglende indgreb mod den forventede stigning i biltrafikken. Det står der ikke noget om i strategien.

Der er ikke tvivl om, hvad københavnerne ønsker. En by i menneskevenlig skala. Et København der ude i verden har været anerkendt som en by, der er værd at bo i. I oplægget refereres til en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i København, som peger på, at følgende 5 punkter er de vigtigste for København at prioritere:

1. mere plads til bynatur og rekreative åndehuller
2. bæredygtige transportformer
3. mindske CO2-udledningen
4. klimasikring af byen
5. mangfoldig by og byggeri af almene boliger

Denne prioritering er på ingen måde tilgodeset i analyserne i rapporten. Man foregriber at ville bygge for de mange tilflyttere, der forventes at komme. Hidtil har de mange nybyggede områder i byen tiltrukket udlændinge og folk med penge til de dyre boliger. Det er en myte, at bare der bygges flere boliger så falder boligpriserne. Børnefamilier er i de senere år flyttet ud. Hovedparten af strategien og analyserne går ud på at overbevise læserne om behovet for vækst i byggeri af boliger uden krav til bygherrer og eller begrænsninger mobilitet.

Der tales om dialog med københavnerne, men det er grundpriserne og developerne, der styrer udviklingen af nye byområder og den massive fortætning, der mange steder finder sted. Kommunen har indsat det lukkede selskab By&Havn til at stå for afviklingen af statens og kommunens attraktive arealer ved havnen. Det er pålagt at blive drevet som en privat virksomhed uden offentlig adgang til beslutningerne. Hvor er demokratiet og borgernes mulighed for indsigt i overvejelser og planer for så vigtig en del af byens udvikling?

I det hele taget virker det som om København er sig selv nok. Tidligere tiders berømmede fingerplan for udvikling i hovedstadsområdet er skrinlagt med ideen om svulsten Lynetteholm, der skal have sin egen bolig-, erhvervs- trafikløsning gennem byen og ud i havet.

Det er forunderligt, at bebyggelsen af Lynetteholm overhovedet ikke er planlagt eller forelagt offentligheden, hverken Folketing eller Borgerrepræsentation. Der står i strategien, at området fortsat er et søterritorium og anlæg til jordmodtagelse. Alligevel har et flertal i Borgerrepræsentationen (alle uden Enhedslisten og Alternativet) besluttet af bygge metro til dette søterritorium. Endda bevilget millioner hertil. Det må siges at være omvendt demokrati. Prisen på det hidtidige havneanlæg, transport af jord, sejlads at gytje, omfanget af forurening af hav og land er ikke oplyst. By&Havn har bestilt en rapport, der viser, at anlægget af Lynetteholm vil udlede 1.027.970 tons CO2. Denne klimabelastning bortforklares ved, at der også vil udledes CO2 ved tilsvarende massive byggerier andre steder. Ikke et ord om, at man af hensyn til klimaet er nødt til at finde andre løsninger.

Hvad offentligheden burde vide mere om og have indsigt i er fremtidige kommunale servicefunktioner. Her bruges overskriften Fakta om anlægsplanen 2032, men det er ingen plan, kun ønsker. Der nævnes i flæng behov for botilbud, plejeboliger, daginstitutioner, skoler, idrætshaller, idrætsanlæg m.m., som mangler i København. Ingen konkretisering af hvor de kan ligge, ingen krav til kvalitet og pladsforhold. Kun at der skal ”sikres en god udnyttelse af kvadratmeterne”. Alle ved at det vil betyde endnu en forringelse af forholdene på Københavns institutioner. Mange har til huse i midlertidige barakker med dårlige pladsforhold, arbejdsmiljø og indeklima. For ikke at nævne de sparsomme og dårligt indrettede udearealer.

Nogle af disse servicefunktioner kunne sammen med behovet for store grønne friarealer få plads i Jernbanebyen, på Refshaleøen, i Nordhavn og de andre områder, der er foreslået som ”udviklingsområder”. Men strategien er også her at overlade det til ejendomsspekulanter og developere og det anslås, at der på disse områder kan opføres 28.000 nye boliger.

Der bruges mange sider på at beskrive, at hovedstaden vokser, en passiv registrering uden aktivt at forholde sig til demografien, CO2 udledning og klimakrise. Femernbælt, udvidelse af Københavns lufthavn, metro til Malmø, 110.000 nye indbyggere frem til 2050 og dermed fremskrivning af behov for 67.000 nye boliger. Er det det vi ønsker?

Mobilitet: også her peges der på massiv vækst i antal bilejere og i biltrafikken, men der er ingen strategi eller løsninger fra Københavns Kommune. Man vil afvente, at staten må komme med nogle nationale kørselsafgifter.

Turisme: der dokumenteres en 90% stigning i turismen, i hotelbyggeri og brug af byens lejligheder til Airbnb. Hvordan det skal hænge sammen med ønsket om at gøre turismen bæredygtig vises ikke. Endnu en forgrønning. De forurenende og klimabelastende krydstogtskibe er ikke nævnt.

Klima og energiløsninger får 2 sider, hvor det nævnes, at København ikke kan leve op til sin klimamålsætning om at udlede mindre CO2. Fine ord om nye byggematerialer, transportmidler m.m., men ingen konkret handling. Det skal undersøges. Mest om klimatilpasning, som er noget andet end forebyggelse. En sund klimaby står der. Hvad sundheden består i nævnes ikke.

Grønne områder, grønt og blåt får hver 2 siders beskrivelse uden konkretisering af hvor? Hvor store arealer? Hvordan udvikling? Lynetteholms ødelæggelse af vandmiljøet og begrænsninger i byens udsigt til havet får ingen omtale.

Kultur, fritid og kulturarv får også sparsom omtale illustreret med legeplads på toppen af et højhus samt skibakken på et forbrændingsanlæg.

I bemærkningerne til Borgerrepræsentationens fremlæggelse af strategien er det kun Enhedslisten og Alternativet, der forholder sig til københavnernes ønsker.

Om igen:

Strategien og analyserne bør tage udgangspunkt i Københavnernes ønsker. Derfor bør hovedparten af ideer og oplæg handle om de 5 punkter, københavnerne anfører. Hvor vil det være spændende at se udfoldet ideer til mere plads til bynatur og rekreative åndeholder, en park på Nordhavn og skoler og idrætsfaciliteter i Jernbanebyen, kultur i Havnen og på Refshaleøen. Muligheder og løsninger i stedet for de uinteressante områder, der bliver tilbage, når developere har taget de dyreste grunde til højhuse og boliger.

Det vil være inspirerende at se kreative ideer til nye transportformer og begrænsninger i biltrafikken, så København bliver en by, der er god at færdes i og opholde sig i. I stedet foreslås metro ud i havet og biler uden begrænsning. København sakker agterud i forhold til mange storbyer i verden.

Københavnerne er indstillet på at medvirke til at mindske CO2 udledningen, da vi som nogle af de rigeste i verden forurener mest. Vækst dagsordenen er i den sammenhæng helt forældet. Hvordan kan vi transportere os og bo på en anden måde? Hvordan kan det indtænkes, at der i den allerede eksisterende boligmasse bygges om og renoveres, så der bliver plads til flere på et mindre boligareal til den enkelte? Hvor meget CO2 kan spares? Er en letbane til eks. Brønshøj mindre klimabelastende end en metro i havet?

Sikring mod stormflod og skybrud giver anledning til at pege på flere løsninger og alternative muligheder. En mangfoldig by ligeledes, men hvordan? Ikke som Ørestaden. Flere almene boliger har stået på dagsordenen i mange år. Det hidtidige byggeri har givet 6% almene boliger, der er dyre, og det har været en fiasko. Hvor er planerne om at gøre noget helt andet i stedet for at fortsætte som hidtil?

Københavnernes vil gerne medvirke til dialog og udvikling, således som spørgeskemaundersøgelsen har vist. Det hjælper ikke at komme med forældede strategier og planer og at gøre som hidtil. Der skal helt andre ideer, forslag og løsninger til at gøre København til en levende og grøn by, der fortsat er værd at bo i.