Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Høring om Kommuneplanstrategi 2023 – Fremtidens klimavenlige hovedstad

Høringsfrist:

29. september 2023
Indsendt af:
Knud Erik Hansen
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
148
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening - København
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar vedlagt i pdf fil.
Læs høringssvar fra Knud Erik Hansen
Indsendt af:
Kjeld Allan Thrane Larsen
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
147
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rådet for bæredygtig trafik
By:
København K
Postnr.:
1455
Konklusion: En visionær hovedmålsætning på trafikområdet bør være, at biltrafikken frem mod 2035 skal reduceres løbende i takt med opgradering af den kollektive trafik.
Læs høringssvar fra Kjeld Allan Thrane Larsen
Indsendt af:
Ida Rasmussen
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
146
Virksomhed / Organisation :
Børnehuset Bryggen
By:
København
Postnr.:
2300
Som forædrer til børn i institutionen Børnehuset Bryggen, er vi bekymrede over at ATP der ejer grunden ved siden af børnehaven på Sturlasgade, har planer om at bygge ungdomsboliger i seks etager. Det bekymrer os, blandt andet fordi grunden er forurenet. Forureningen er lige nu forsejlet, men ny bebyggelse vil kræve en større oprensning af grunden. Oprensningen skal vores børn gå op af, eller de skal genhuses. To scenarier vi er utrykke ved. Skal de være på matriklen medens nabogrunden bliver oprenset, er vi simpelthen bange for, at det vil få konsekvenser for deres helbred, tryghed og trivsel, da børnen, såvel store som små tilbringer rigtig meget tid på legepladsen, de største af børnene er ude stort set hele dagen i perioder. De vil på legepladsen i perioden for byggeriet være udsat for risiko for at indånde forurenet luft, og de steder hvor forureningen vil aflejre sig inde på børnehavens grund risikere især de mindste børn at putte dette i munden. Skal institutionen genhuses er det især deres tryghed, mentale sundhed og trivsel vi bekymre os for, de vil blive taget ud af deres vante og trygge rammer og midlertidig skulle indkvarteres et nyt og fremmet sted, hvilket især for de nye børn vil skabe utryghed, og vi frygter at personalet ikke vil finde arbejdsforholdene optimale under en genhusning og derfor vil finde andre institutioner at arbejde i, hvilket på sigt vil skabe utryghed hos børnene i Børnehuset bryggen. Vi vil i stedet opfordre til, at Københavns Kommune udnytter huludfyldningen i kommunen til at oprette grønne arealer. Hvilket også understøtter strategien ”Fremtidens klimavenlige hovedstad” hvor af det fremgår at der i fremtiden vil blive satset mere på grønne områder og lommeparker for at klimasikre vores by. Og netop at skabe et grønt åndehul på ATP-grunden er oplagt. Området bruges i dag allerede af børn og voksne til rekreativt brug; børn leger der, alle aldersgrupper dyrker motion på den nuværende plæne, og hundeluftere bruger området flitigt. Ved at skabe et grønt område vil man understøtte den grønne forbindelse som Islands Brygges lokalråd allerde arbjeder på ved at skabe det grønne fælleskab på Kigkurren, der økonomisk er støttet af såvel Amager Vest Lokaludvalg som Nordea fonden. Det grønne går så fint hånd i hånd med ønsket om en kommunal skybrudssikring ved Sturlasgade, og et grøntområde er meget mere hensigtsmæssigt ved en vuggestue/børnehave. Og det matcher takterne i den nye kommuneplansstrategi, men står i direkte modsætning til ATPs byggeplaner. Yderliger er det vigtigt at huske på det lokalhistoriske aspekt der ligger i at børnehavens legeplads er bygget oven på det gamle banetracé, I lokalplanstillægget der blev lavet da legepladsen skulle opføres er der blandt andet tænkt ind at planlægningen er sket med dette for øje, detaljer der vil overskygges eller forsvinde ved at lukke grunden inde. Vi mener at det at skabe noget grønt, frem for studieboliger på ATP-grunden understøtte Lokalplanstillæget der i sin tid muliggjorde at det gamle banetracé blev omdannet til legeplads til Børnehuset Bryggen. Et lokalplanstillæg der fremstår fremadsynet og visionært, da der netop blev lagt vægt på at de lokale skal have mulighed for at gå igennem grønne områder og sammenhænge og lokale forbindelser på Islands Brygge; ”Området er centralt placeret i bydelen og vil herved kunne forsyne brugerne i området med et nyt sted at lege og opholde sig. Dermed vil området bidrage yderligere til en styrkelse af det byliv, der igennem de seneste har udfoldet sig på Islands Brygge. Københavns Kommune har i ’Metropol for Mennesker’ samt i strategien ’Lommeparker, træer og andet grønt’ formuleret en række visioner og mål som skal styrke københavnernes mulighed for at opholde sig og gå igennem grønne områder. Det skal være nemmere at gå rundt i København og der skal være øget fokus på den kvalitet og variation der indrettes med i byens åndehuller. Forslaget om at integrere daginstitutioners legepladser med et åbent og let tilgængeligt grønt område for andre udenfor daginstitutioners åbningstid, er et eksempel på, hvordan disse visioner og mål i praksis kan realiseres” (Lokalplan nr. 205 Snorresgade med tillæg nr. 1 og 2 s. 10-11). ”Lokalplantillægget fastlægger det gamle banetracé til en lege- og opholdsplads der forbinder Islands Brygge med Sturlasgade og området omkring Kigkurren til Amager Fælled. Desuden fastlægger lokalplantillægget mulighed for at der etableres en tværgående forbindelse gennem området, så forbindelsen mellem Njalsgadeområdet og Havnestaden styrkes. I lokalplantillægget er fastlagt bestemmelser om indretning af området. Området skal indrettes visionært i forhold til Københavns Kommunes visioner og mål som beskrevet i ’Metropol for Mennesker samt ’Lommeparker, træer og andet grønt’ og være af en høj kvalitet der også sikrer, at de legepladstilbud der er til børnene, er af høj kvalitet.” (Lokalplan nr. 205 Snorresgade med tillæg nr. 1 og 2 s. 11) I ovenstående afsnittet lægges der vægt på at indretningen af legepladsen på det gamle banetracé skulle ske visionært, og at det skulle være af høj kvalitet, yderligere peger nedenstående afsnit fra lokalplanstillægget at området fremstår ”frodigt og grønt, hvilket skaber værdi og synliggøre det tidligere banetracé.” Dette mener vi at en seksetagers høj bygning fuldstændigt ødelægger, da legepladsen vil blive lukket inde, og følelsen af natur, og frihed som børnene i dag oplever på deres elskede ”snorresti” vil blive markant ændret og forringet. ”Området er overvejende omkranset af et hegn af hensyn til de børn der leger på området. Langs hegnet er der en række eksisterende træer, som giver området et tydeligt frodigt og grønt præg, skaber værdi for stedet og bidrager til at synliggøre det tidligere banetracés forløb.” (Lokalplan nr. 205 Snorresgade med tillæg nr. 1 og 2 s. 12).
Læs høringssvar fra Ida Rasmussen
Indsendt af:
Erik Jørgensen
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
145
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Netværk for klima, trængsel og sundhed i København, v/Miljøpunkt Nørrbro
By:
København N.
Postnr.:
2200
Kommentarer til Planstrategiens afsnit om byudvikling og mobilitet   Målsætninger Den eneste håndfaste målsætning, der omhandler mobilitetsområdet, er at biltrafikken ikke må overstige 25% af de samlede ture i kommunen. Det er en fin målsætning, men det er ærgerligt at man alene måler trafikken i antal ture, som Københavns kommune har tradition for. Det er jo oplagt, at gangture og cykelture er korte ture og bilture en lange ture. Så det ville være hensigtsmæssigt at arbejde på at opgøre trafikken i km i de forskellige transportmidler. Det ville også betyde, at man mere direkte kan se om der faktisk sker en grøn omstilling af trafikken. Men vi kan forslå at målet er 20%, for ture med bil, selv om vi i lyset af Klimakrisen, burde have et mål på 10-15%.   Lynetteholm Det beskrives i Planstrategien, hvordan man har besluttet at etablere Lynetteholm, men at man ikke har besluttet, hvad anvendelsen af det nye terræn skal være. Ved at opdele projektet i mindre dele, bliver det vanskeligt at overskue projektets konsekvenser for miljø, klima og biodiversitet. Det virker som om man vil trække beslutningsprocessen så meget i langdrag, at meget få orker at bidrage til den offentlige debat om projektet.   Hele processen virker imidlertid også som om, man allerede har besluttet at bygge by på Lynetteholm samt resten af det Østlige havneområde og at etablere den Østlige Ringvej og metro til Lynetteholm, i første omgang – og senere vurdere om man skal anlægge mere metro. Den infrastrukturudvikling vurderer vi vil styrke biltrafikken på den kollektive trafiks bekostning og dermed ikke bidrage til at opfylde de overordnede målsætninger. Ikke mindst fordi Havnetunnellen og metro M5Øst ikke tidsmæssigt er komparative.   Dette er et stort problem der stiller den kollektive trafikbetjening langt dårligere end havnetunnellen. Det bemærkes yderligere at i Samfundsøkonomiske effekter ved udvikling af Østhavnen fra 8. sept. 2022 forudsættes et bilejerskab der tages udgangspunkt i et gennemsnitligt brokvarter, dette også gældende indenfor lejlighedsstørrelser med lavere gennemsnitligt antal etagemeter pr. bolig. Hvorved behovet for havnetunnellen mindskes.     I de forundersøgelser, der er lagt frem, er der åbenlyse fejlvurderinger, og vi kan kun opfordre Københavns kommune til at sørge for at forundersøgelserne af projektet gennemføres, med så stor kvalitet, at de er troværdige for fagfolk og borgere. Det er ikke tilfældet nu med hensyn til vandgennemstrømning, trafik, alternative byudviklingsområder og konsekvenserne for klimabelastningen.   Regionalt samarbejde Planstrategien fokuserer på et regionalt samarbejde om byudvikling og mobilitet, hvilket er en rigtig god ide. Hvis den kollektive trafik i korridorerne skal kunne konkurrere med biltrafikken, er det nødvendigt at se på, hvordan man etablerer hurtige løsninger med få skift i den kollektive trafik. Sammenhæng mellem kollektiv trafik og samkørsel og deleløsninger kan være det, der gør den samlede rejse hurtig.     Prioritering mellem transportformerne Planstrategien peger på at biltrafikken falder, og at gang er den mest populære transportform. Det er gode nyheder, som man bør styrke. Da biltallet i de sidste 10 år er steget dobbelt så hurtigt som befolkningstallet, skal der være fokus på at fastholde denne udvikling. Særligt på de overordnede veje og i de store kryds er der en tradition for at prioritere biltrafikken højt. Det vil være relevant at se på ventetider og vurdere den i forhold til hvor mange mennesker, der transporteres på strækninger og gennem krydset. I mobilitetsredegørelsen fra sidste år fremgår det at biltrafikken fortsat fylder mere end den mobilitetseffekt den har. Både bustrafik og cykeltrafik har væsentlig mindre plads end den mobilitet der skabes. Busbaner gennem de store kryds og signalprioritering vil være et godt middel til at få de mange rejsende frem foran biler, hvor der typisk ikke er mere end en person i langt de fleste biler. Tilsvarende vil flere grønne bølger for cykler betyde, at det bliver hurtigere og mere attraktivt at cykle. Det vil naturligvis få konsekvenser for biltrafikkens fremkommelighed, men det medvirker jo til at overflytte folk til de aktive og miljøvenlige transportformer. Og med elcykler er der mange, der pendler mellem København og omegnskommunerne.     De statslige rammebetingelser Planstrategien efterlyser en række statslige initiativer, der kan gøre det lettere for Københavns kommune at prioritere den grønne mobilitet og planlægge en grøn og attraktiv by. Det er positivt at se, at Københavns kommune aktivt vil anvende mulighed for at etablere nulemissionszoner og bilfrie områder, så snart det bliver muligt. Der peges også på mulighed for at prioritere delebiler højere. Det er vigtigt, men kommunen kunne også arbejde aktivt for at øge samkørsel. Særligt i yderområderne af kommunen er den kollektive trafik ikke så god, og her kan det være med til at øge mobiliteten uden at køre flere bilkm. Også i det regionale samarbejde kan samkørsel spille en aktiv rolle. Hvis man bare sikrer at der er to personer i hver bil vil man have løst både trængselsproblemer og markant reducere CO2 udledning og luftforurening samt behovet for parkering.   Kommentarer til Planstrategiens afsnit om byudvikling og mobilitet   Målsætninger Den eneste håndfaste målsætning, der omhandler mobilitetsområdet, er at biltrafikken ikke må overstige 25% af de samlede ture i kommunen. Det er en fin målsætning, men det er ærgerligt at man alene måler trafikken i antal ture, som Københavns kommune har tradition for. Det er jo oplagt, at gangture og cykelture er korte ture og bilture en lange ture. Så det ville være hensigtsmæssigt at arbejde på at opgøre trafikken i km i de forskellige transportmidler. Det ville også betyde, at man mere direkte kan se om der faktisk sker en grøn omstilling af trafikken. Men vi kan forslå at målet er 20%, for ture med bil, selv om vi i lyset af Klimakrisen, burde have et mål på 10-15%.   Lynetteholm Det beskrives i Planstrategien, hvordan man har besluttet at etablere Lynetteholm, men at man ikke har besluttet, hvad anvendelsen af det nye terræn skal være. Ved at opdele projektet i mindre dele, bliver det vanskeligt at overskue projektets konsekvenser for miljø, klima og biodiversitet. Det virker som om man vil trække beslutningsprocessen så meget i langdrag, at meget få orker at bidrage til den offentlige debat om projektet.   Hele processen virker imidlertid også som om, man allerede har besluttet at bygge by på Lynetteholm samt resten af det Østlige havneområde og at etablere den Østlige Ringvej og metro til Lynetteholm, i første omgang – og senere vurdere om man skal anlægge mere metro. Den infrastrukturudvikling vurderer vi vil styrke biltrafikken på den kollektive trafiks bekostning og dermed ikke bidrage til at opfylde de overordnede målsætninger. Ikke mindst fordi Havnetunnellen og metro M5Øst ikke tidsmæssigt er komparative.   Dette er et stort problem der stiller den kollektive trafikbetjening langt dårligere end havnetunnellen. Det bemærkes yderligere at i Samfundsøkonomiske effekter ved udvikling af Østhavnen fra 8. sept. 2022 forudsættes et bilejerskab der tages udgangspunkt i et gennemsnitligt brokvarter, dette også gældende indenfor lejlighedsstørrelser med lavere gennemsnitligt antal etagemeter pr. bolig. Hvorved behovet for havnetunnellen mindskes.     I de forundersøgelser, der er lagt frem, er der åbenlyse fejlvurderinger, og vi kan kun opfordre Københavns kommune til at sørge for at forundersøgelserne af projektet gennemføres, med så stor kvalitet, at de er troværdige for fagfolk og borgere. Det er ikke tilfældet nu med hensyn til vandgennemstrømning, trafik, alternative byudviklingsområder og konsekvenserne for klimabelastningen.   Regionalt samarbejde Planstrategien fokuserer på et regionalt samarbejde om byudvikling og mobilitet, hvilket er en rigtig god ide. Hvis den kollektive trafik i korridorerne skal kunne konkurrere med biltrafikken, er det nødvendigt at se på, hvordan man etablerer hurtige løsninger med få skift i den kollektive trafik. Sammenhæng mellem kollektiv trafik og samkørsel og deleløsninger kan være det, der gør den samlede rejse hurtig.     Prioritering mellem transportformerne Planstrategien peger på at biltrafikken falder, og at gang er den mest populære transportform. Det er gode nyheder, som man bør styrke. Da biltallet i de sidste 10 år er steget dobbelt så hurtigt som befolkningstallet, skal der være fokus på at fastholde denne udvikling. Særligt på de overordnede veje og i de store kryds er der en tradition for at prioritere biltrafikken højt. Det vil være relevant at se på ventetider og vurdere den i forhold til hvor mange mennesker, der transporteres på strækninger og gennem krydset. I mobilitetsredegørelsen fra sidste år fremgår det at biltrafikken fortsat fylder mere end den mobilitetseffekt den har. Både bustrafik og cykeltrafik har væsentlig mindre plads end den mobilitet der skabes. Busbaner gennem de store kryds og signalprioritering vil være et godt middel til at få de mange rejsende frem foran biler, hvor der typisk ikke er mere end en person i langt de fleste biler. Tilsvarende vil flere grønne bølger for cykler betyde, at det bliver hurtigere og mere attraktivt at cykle. Det vil naturligvis få konsekvenser for biltrafikkens fremkommelighed, men det medvirker jo til at overflytte folk til de aktive og miljøvenlige transportformer. Og med elcykler er der mange, der pendler mellem København og omegnskommunerne.     De statslige rammebetingelser Planstrategien efterlyser en række statslige initiativer, der kan gøre det lettere for Københavns kommune at prioritere den grønne mobilitet og planlægge en grøn og attraktiv by. Det er positivt at se, at Københavns kommune aktivt vil anvende mulighed for at etablere nulemissionszoner og bilfrie områder, så snart det bliver muligt. Der peges også på mulighed for at prioritere delebiler højere. Det er vigtigt, men kommunen kunne også arbejde aktivt for at øge samkørsel. Særligt i yderområderne af kommunen er den kollektive trafik ikke så god, og her kan det være med til at øge mobiliteten uden at køre flere bilkm. Også i det regionale samarbejde kan samkørsel spille en aktiv rolle. Hvis man bare sikrer at der er to personer i hver bil vil man have løst både trængselsproblemer og markant reducere CO2 udledning og luftforurening samt behovet for parkering.    
Læs høringssvar fra Erik Jørgensen
Indsendt af:
Marianne Spang Bech
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
144
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
By:
København K
Postnr.:
1211
Høringssvar til Kommuneplanstrategi 2023 fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn er vedlagt i fil.
Læs høringssvar fra Marianne Spang Bech
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
143
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Lokaludvalg
By:
Københavns V
Postnr.:
1758
Vesterbro Lokaludvalg har drøftet forslaget til Kommuneplanstrategi og skal i den sammenhæng udtale følgende: Overordnet: Overordnet set er der mange gode tanker om hvordan byen skal udvikle sig. Boliger, der er til at betale. Mobilitet. Erhverv og studiemiljø. Klima, natur, kultur og fritid. Til gengæld mangler der afsnit om CO2reduktion. Boliger: Der bør fortsat være fokus på at bygge til nye indbyggere – men der bør også være fokus på, at det største problem når man spørger københavnerne er boliger, der er til at betale. Her bør man måske overveje, om man indtil nu har opnået en billigere by, ved at lade By & Havns offentlige byggeretter gå til den dyreste boligform i Danmark; nemlig privat udlejning. Oplever vores københavnske ungdom at få et sted, der er til at betale? – når det præsente marked i overflod består af den dyreste boligform overhovedet. Her bør der måske sættes ind med en evaluering. Det er fint at have en ambition om, at ”Byudviklingen skal ske på en måde, der sikrer, at København tilbyder boliger og boligformer til alle generationer, livssituationer, og prisklasser” men når over halvtreds procent af fraflytterne fra kommunen opgiver økonomien som den væsentligste årsag, så er der måske anledning til at tænke sig om. Mobilitet: Det store fokus på mobilitet fylder - tiltrængt – meget. Men det er også sigende, at hvor der i rækkefølgeplan regnes i specifikke antal boliger, kvadratmetre, bebyggelsesprocenter, byggeretter med mere – så blegner det, når der skal beskrives hvorledes trafikken skal udvikles. Det nytter ikke, at der planlægges byggeri af boliger og kontorarbejdspladser uden at der samtidigt beskrives hvordan folk transporterer sig til deres arbejde. At der på side 44 og 45 beskrives nye cykel- og gangruter, er godt – men fraværet af årstal for deres anlæggelse og beskrivelse af trafiktal er et problem. Blandt andet fordi disse forbindelser så ikke tegnes og regnes ind i lokalplaner, frivillige udbygningsaftaler med mere. Dette bør følges ad. Der bør ikke anlægges nye byudviklingsområder, uden at der samtidigt beregnes hvordan kontorer og boliger serviceres trafikalt. Og uden at disse trafikårer planlægges. En evaluering af forløbet omkring placeringen af den nye bro ved Enghave Brygge vil vise med al tydelighed, at der kun planlægges med nøjagtig den kapacitet, der er nedskrevet fra starten. Dette problem findes også i Jernbanebyen. Og man bør derfor tænke trafikal kapacitet tænkes ind fra begyndelsen. Der bør laves en fælles trafikal plan for København som helhed. Vi oplever på Vesterbro, at der med den store byudvikling rejser sig nogle helt grundlæggende problemer; senest eksemplificeret ved Dybbølsbro. Her er det helt evident, at kapaciteten snart slipper op. Og vi oplever desværre ikke, at der så foreligger en overordnet plan for, hvad der så skal ske. Andet end at bilisterne så må ud på nogle endnu længere køreture, forbi de steder vi andre så bor. Her bør der i stedet sættes ind med konkrete løsninger. Hvis der i den fortættede by ikke er plads til biler, så må der andre løsninger til. Der er 40.000 ladcykler i København, men infrastrukturen er ikke til ladcykler. Kan man se på om vejnettet kan rumme blandet trafik ved at nedsætte hastigheden, sådan at ladcykler og biler kører samme sted. Kan man bruge vejnettet på en anden måde, ved at fordele trafikanterne anderledes? Københavnere har i vid udstrækning biler for at køre til sommerhus/kolonihave i weekenderne og få jord under neglene. Dette behov bør tænkes ind i den kommende regionale planlægning. Sammenhængende by: Dilemmaet om sammenhængende by (side 16) er et vigtigt dilemma. Bydelene har forskellige identiteter og kan noget forskelligt, og udviklingen af byen bør ske med blik for dette. Godsbaneterrænet nævnes som et af de større igangværende byudviklingsprojekter, og nævnes som havende kulturarv, der har potentiale i byudviklingen. Vi vil gerne påpege hele Godsbaneterrænets kulturmiljø, som er ganske særligt, og vi mener, det bør udpeges som et værdifuldt kulturmiljø i Kommuneplan 2024. København var vært for ”UIA Verdenskongressen for Arkitekter” i juli 2023, hvor der de vedtog 10 principper, der peger frem mod en mere bæredygtig arkitektur, ”The Copenhagen Lesson”. Vi synes, at Københavns Kommune bør indarbejde The Copenhagen Lessons som principper for udvikling af byen. Det er væsentlige pointer om, hvordan man laver klimavenligt byggeri, sikre og bevare grønne områder og sikre, at der ikke sker eksklusion af nogle grupper. Varme-Ø-effekt: Det bør fortsat være et fokusområde i byudviklingen at imødegå varme-øer. Området omkring Jernbanebyen huser den største og varmeste varme-ø i kommunen. Og vi så her ved afviklingen af halvmaraton hvordan varmen kan give problemer – selv midt i september. Brugen af åbent vand bør og store træer bør indtænkes i udviklingen af byen. CO2reduktioner: Der skal speedes op på C02-reduktioner. Her spiller byggeriet en rolle, fordi det jo er en af de største CO2udledere. Her er det oplagt at se på, om der kan bygges ”mere grønt”. Der bør bygges med træ i stedet for beton, og her er det positivt, at man i dag har byggerier i både 8 og 12 etager i trækonstruktioner. Der bør arbejdes aktivt med at indføre de krav til byggeriet, som er på vej. Og her kan både kommunale byggerier, men også salget af offentlige grunde (herunder By og Havn) spille en fremtrædende rolle. Skal man blive ved med at bygge så meget nyt? Kan man restaurere/opgradere flere eksisterende byggerier? Her kan bevarende lokalplaner bruges, til at udvikle den eksisterende bygningsmasse. I stedet for at nedrivning og byggeri hver gang er løsningen, så kan man se på, hvordan man andre steder i Danmark kan få gode nye erhvervsmuligheder ud af eksisterende bygninger. Ofte ved at bevare den byens sjæl, der tit mangler i nybyggerier. I den almene sektor ønskes det at få lov til at bruge bygningers tage til opsætning af solceller og til lagring af energien. Det vil også være oplagt at tænke de mange andelsboligforeninger ind i den mulighed. Udrulningen af elbiler vil kræve store mængder elektricitet, som det bynære elnet ikke er i stand til at levere. Det er en oplagt mulighed at bruge byens mange tage til at levere den strøm, som elbilerne kræver. Turisme: Grøn turisme. Hvordan skal folk komme hertil? Skal lufthavnen udbygges, eller kan man få bedre nattog? Erhvervsstrategien handler i vid udstrækning om at udvikle turismeerhvervet, og her bør der ses på, hvordan turister befordrer sig til og fra København. Det er væsentligt at Fjernbusterminalen åbner fordi det giver mulighed for at bruge busser i stedet for fly. Nogle steder opgøres CO2belastningen fra busser til at være den samme som for tog. Og på kort sigt vil det være nemmere at levere grønne el-busser end ditto fly. Unge: Det var et rigtig godt initiativ at få igangsat initiativet ”Unges anbefalinger til kommuneplanstrategien 2023/24”. Vi har her fundet inspiration til vores arbejde med bydelsplanen – og det ser ud som om deres input også̊ er er blevet indarbejdet i kommuneplanstrategien. Regionalt: Vi har tidligere peget på, at København i langt større grad skulle se på dilemmaerne i et bredere regionalt perspektiv, og vi er derfor glade for at se, at der i denne kommuneplanstrategi lægges op til se på løsninger i samarbejde med nabokommuner, regionen og Skåne. Kultur- og fritid: Vi savner i den grad, at København i den grad løfter ambitionsniveauet for kommunens kultur og fritid. I afsnittet om kultur og fritid beskrives det som sædvanlig pænt og nydeligt og lidt klip-og-sæt-ind-agtigt, hvilken stor betydning og værdi kultur- og fritidslivet har for både fællesskabet og sammenhængskraften, men strategien løfter ikke barren. Med de dilemmaer, strategien beskriver, bliver vi nødt til at have et højere ambitionsniveau, også for trivslen og sundheden i byen. Kommuneplanstrategien sætter ikke særlige mål for kultur- og fritidslivet, som det sker i mange af strategiens andre afsnit. Ambitionsniveauet er simpelthen for lavt! for lavt. København er i forvejen underforsynet og har langt færre kommunale tilbud end der gives borgerne i andre kommuner. Dette understreges af, at der i den beskrivelse af anlægsplanen, som er på side 52-53, tørt konstateres, at der ikke laves arealplaner for kulturen. De senere års byudvikling har understreget, at hvis kommunen ikke indtænker det i god tid ligesom skoler, daginstitutioner, plejeboliger, boldbaner etc., så vil det give væsentlige problemer i de nye byudviklingsområder. Find en model! Vigtigt med et større helhedsfokus i lokalplaner, så̊ når der bygges et antal boliger, skal der afsættes et skalerbart antal kvadratmetre til rekreative formål. ”Nærmiljøanlæg” er et godt begreb – et sted tæt på hvor man bor, hvor man kan udfolde sig. Der er grønne områder i dele af København, og der skrives om, hvor mange borgere der har mindre end 300 meter til nærmeste grønne område, mens det forbigås i tavshed, at København som by er bundskraber, når man sammenligner med de andre europæiske hovedstæder. Der henvises side 78-79 bl.a. til, at der kommer nye parker på over 2 hektar i Jernbanebyen og på Enghave Brygge. Først vil vi bemærke, at 2 hektar ikke er en stor bypark (Enghaveparken er 3,7 hektar), dernæst at vi ikke kan se, at der er afsat 2 hektar på Enghave Brygge. Vi håber, vi tager fejl. Anlægsplanen side 53: På side 53 fremgår der en række tal for den fortsatte udbygning af daginstitutioner, specialskoleklasser, plejeboliger, idrætshaller med videre. Det er svært for os at kommentere på denne opremsning af to årsager. For det første, fordi de lokale behov igen og fortsat bliver blandet sammen med forholdene i Kgs. Enghave. Vi ser frem til, at dette holder op. For det andet, fordi det ikke fremgår, hvordan tallene forholder sig til de allerede besluttede principper for byudviklingen. For eksempel er der i BUU vedtaget principper for udviklingen af de to skoler på Godsbaneterrænet og i Bådehavnsgadekvarteret, der overstiger de tal, der fremgår af side 53. Vi vil derfor blot understrege, at udviklingen af og omkring den kommende skole på Godsbaneterrænet med Borgerrepræsentationens egne ord skal sørge for, at Vesterbroerne og beboerne på havnen og i Bavnehøjkvarteret kan møde de samme forhold, som borgerne i resten af København. Det sociale område: Vedrørende projektering af specialskolepladser, plejeboliger og botilbud på Vesterbro. Vi er bekymrede for om de planlagte institutioner og funktioner realiseres, med tanke på de manglende almene boliger i områder som Carlsbergbyen, foruden andre sociale funktioner som netop botilbudspladser, beskyttede boliger, mv., som ellers var indeholdt i forrige Kommuneplanstrategi, men aldrig blev gennemført. Vesterbro står overfor endnu en stor udvidelse med bebyggelsen af Jernbanebyen, der giver rig mulighed for at rette op på tidligere, mangler på det sociale område. Pt. er der planlagt 12 skæve boliger, E-hus (muligvis omdannet til botilbud pga. tidshorisont) foruden ikke under 25% almene boliger. Vi håber at man fra politisk hold er opmærksomme på at betinge bygherrer på at gennemføre de lovede funktioner, så Vesterbro kommer op på den kapacitet både bydelen og byen har brug for. Stofscenen: Derudover savner vi på Vesterbro større stillingtagen til de mest udsatte borgere på den åbne stofscene i strategien. Vesterbro har historisk været hjem og trækplaster for mange socialt udsatte, herunder pga. institutioner som Mændenes Hjem, Reden, H17, m.fl. Vi ser positivt på at man nu åbner endnu et fixerum på Sundholm, men efterlyser at man forøger og fordeler antallet af tilbud rettet mod denne gruppe udsatte over hele byen, herunder i forlængelse af den bebudede Housing First-strategi. Indsatsen for at hjælpe disse borgere påligger hele kommunen, men er i stigende grad blevet koncentreret omkring Vesterbro, hvor især mange hjemløse og stofbrugere oplever at blive udnyttet og krænket, hvorfor alternativer i resten af byen kraftigt må tilskyndes. Der er i udvalget derudover udtrykt en mere generel bekymring i forhold til kommunens evne til at opretholde det ønskede serviceniveau i en tid med høj inflation og i lyset af samtidige anlægsprojekter som metro, Lynetteholm, Jernbanebyen, m.fl. Det frygtes at kommunens økonomi kan komme under så stort tryk som følge af øget demografisk pres på de kommunale funktioner, at nedskæringer kan blive en nødvendighed i fremtiden. I denne forbindelse kan man være bange for at det er de sociale tilbud og indsatser der først berøres – prioriteringer der vil have alvorlig betydning for Vesterbro, jf. ovenstående. Den støtte, der gives på stofscenen er at regne for ’harm reduction’. Det er godt og nødvendigt. Men i et længere perspektiv må vi også kigge på mulighederne for at komme ud af stofbrug. Kommunen har kun meget ringe resultater med både ambulant behandling og døgnbehandling. Afgiftning og resocialisering for stofbrugere skal gentænkes – og gerne i en anden kontekst end i deres vante cirkler med fx andre stofbrugere.   Socialøkonomiske virksomheder: Københavns Kommune bør i fremtidig byudvikling gøre flere erfaringer med cirkulær økonomi og socialøkonomiske virksomheder. Det er oplagt at etablere centre for virksomheder, der ikke kun tænker på den økonomiske bundlinje. Der er gode beskæftigelsesmuligheder i at lade fx socialøkonomiske virksomheder skabe økonomiske, ressourcemæssige og sociale bæredygtige virksomheder, der kan drage fordel af eksisterende faciliteter i tidligere industriområder. Ved at placere dem sammen kan man uden tvivl også høste fordele ved synergi og samarbejde. Med venlig hilsen Thomas Egholm, forperson for Vesterbro Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Poul Hviid
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
142
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Se bilag
Læs høringssvar fra Poul Hviid
Indsendt af:
Hans Henrik Schmidt
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
141
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er blevet opmærksom på, at ATP har igangsat et projekt, hvor de planlægger at bygge på en af byens eksisterende og meget brugte grønne åndehuller på Sturlasgade på Islands Brygge. Det mener jeg står i stærk kontrast til den nye kommuneplansstrategi. En plan der ellers også tydeligt og med store fine ord beskrives på plakaterne i den ny-etablerede lille fælles “have” bag busstoppestedet på Kigkurren.   Kommuneplanstrategi 2023 peger netop på, at København skal være en by med rekreative åndehuller, bynatur, klimasikring og udvikling med respekt for byens sjæl.    ATP påtænker at bygge i seks etager på nabogrunden til Børnehuset Bryggen, hvilket er bekymrende af flere grunde. 1) En seks etagers bygning vil i høj grad lukke børnehavens legeplads inde og lukke af for lys og oplevelsen af en åben legeplads, og dermed forringe børnenes trivsel. 2) Grunden meget forurenet, og det vil kræve en større oprensning, som enten skal ske med børnene ved siden af eller vil kræve en genhusning af børnehaven. Begge dele er yderst uhensigtsmæssige for børnenes trivsel, tryghed og sundhed.      Idag bruges grunden som rekreativt område for bydelens børn og voksne, som blandt andet lufter hunde, leger og træner på græsplænen.  Netop ift hundeluftning, vil fjernelse af de grønne pletter lægge endnu mere press på de tilbageværende grønne områder, der har betydning for antallet af bakterier der uundgåeligt forefindes jo flere hunde der besøger samme område, og igen vil dette have betydning for de børn og mennesker der færdes dér.   Samtidig har lokaludvalget et ønske om at oprette en grøn kile med afsæt i Kigkurren, Snorresgade og Sturlasgade. Som jeg ser der, matcher det ønske i langt højere grad indholdet i den nye kommuneplansstrategi, og står i direkte kontrast til ATPs byggeplaner.   Den grønne kile vil dertil forbedre de trafikale forhold i området, hvor brede veje lige nu fremmer hurtigere kørsel, og en ustruktureret parkeringsplads på Kigkurren skaber forvirring og jævnlige uheld. Samtidig hænger den grønne kile godt sammen med det projekt om skybrudssikring i Sturlasgade, som kommunen arbejder på. Jeg bakker derfor i høj grad op om lokaludvalgets ønske om den grønne kile, alt imens at jeg er yderst bekymret for konsekvenserne af en realisering af ATPs byggeprojekt.
Læs høringssvar fra Hans Henrik Schmidt
Indsendt af:
Bispeparkens Byudvalg
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
140
By:
København NV
Postnr.:
2400
Bispeparkens Byudvalg bemærker, at der er alt for lille fokus på de almene boliger i den nye kommuneplanstrategi. Almene boliger er for alle og er den eneste betalelige boligform, der pt. kan bygges i København, fordi alle andre ejerformer er alt for dyre, eller bliver det, når de handles.   I Bispeparken har vi tidligere vedtaget, at vi ønsker sporvogne/letbane på Frederiksborgvej, Tagensvej og Tuborgvej. Det ønske er fortsat gældende.   Den kollektive trafikbetjening var langt bedre, da Bispeparken blev bygget i 1941, end den er i dag, idet vi dengang netop havde sporvogne på Frederiksborg og Tagensvej.  
Læs høringssvar fra Bispeparkens Byudvalg
Indsendt af:
Rie
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
139
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er blevet opmærksom på, at ATP har igangsat et projekt, hvor de planlægger at bygge på en af byens eksisterende og meget brugte grønne åndehuller på Sturlasgade på Islands Brygge. Det mener jeg står i stærk kontrast til den nye kommuneplansstrategi. En plan der ellers også tydeligt og med store fine ord beskrives på plakaterne i den ny-etablerede lille fælles “have” bag busstoppestedet på Kigkurren.   Kommuneplanstrategi 2023 peger netop på, at København skal være en by med rekreative åndehuller, bynatur, klimasikring og udvikling med respekt for byens sjæl.   ATP påtænker at bygge i seks etager på nabogrunden til Børnehuset Bryggen, hvilket er bekymrende af flere grunde. 1) En seks etagers bygning vil i høj grad lukke børnehavens legeplads inde og lukke af for lys og oplevelsen af en åben legeplads, og dermed forringe børnenes trivsel. 2) Grunden meget forurenet, og det vil kræve en større oprensning, som enten skal ske med børnene ved siden af eller vil kræve en genhusning af børnehaven. Begge dele er yderst uhensigtsmæssige for børnenes trivsel, tryghed og sundhed.      Idag bruges grunden som rekreativt område for bydelens børn og voksne, som blandt andet lufter hunde, leger og træner på græsplænen. Netop ift hundeluftning, vil fjernelse af de grønne pletter lægge endnu mere press på de tilbageværende grønne områder, der har betydning for antallet af bakterier der uundgåeligt forefindes jo flere hunde der besøger samme område, og igen vil dette have betydning for de børn og mennesker der færdes dér.   Samtidig har lokaludvalget et ønske om at oprette en grøn kile med afsæt i Kigkurren, Snorresgade og Sturlasgade. Som jeg ser der, matcher det ønske i langt højere grad indholdet i den nye kommuneplansstrategi, og står i direkte kontrast til ATPs byggeplaner.   Den grønne kile vil dertil forbedre de trafikale forhold i området, hvor brede veje lige nu fremmer hurtigere kørsel, og en ustruktureret parkeringsplads på Kigkurren skaber forvirring og jævnlige uheld. Samtidig hænger den grønne kile godt sammen med det projekt om skybrudssikring i Sturlasgade, som kommunen arbejder på. Jeg bakker derfor i høj grad op om lokaludvalgets ønske om den grønne kile, alt imens at jeg er yderst bekymret for konsekvenserne af en realisering af ATPs byggeprojekt.
Læs høringssvar fra Rie
Indsendt af:
Mogens Søegaard Andersen m. fl.
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
138
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
En gruppe københavnere der i 50 år har fulgt københavns udvikling på godt og ondt. 
Læs høringssvar fra Mogens Søegaard Andersen m. fl.
Indsendt af:
HOFOR A/S
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
137
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HOFOR A/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedhæftet er HOFORs kommentarer til Forslag til Kommuneplanstrategi 2023.
Læs høringssvar fra HOFOR A/S
Indsendt af:
Niels Kongshaug
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
136
Vedhæftede filer: 9
Virksomhed / Organisation :
Grønne Facader
By:
Copenhagen
Postnr.:
1264
H C Andersens Boulevard nedgravet, hvordan kan det gøres på anden vis end det foreslåede:   Den følger det gamle åløb ned til Søpavillonen. Herfra kan den graves ned under Nørresøgade og Nørre Farimagsgade, så op over togskinnerne, og lige ud ved Studeístræde og så ned under Jernbanegade og så bliver den nede til forbi Vesterbrogade, så ned under Tietgensgade, og så oppe i gadeniveau indtil broen.   Jeg mener, at det er urealistisk dyrt at grave HCA ned som det er foreslået, bare for at få en park. Der er masser af grønt ude på fælleden. Ideen kommer fra Bruxelles, op og ned hele tiden holder også hastigheden nede. Bruxelles myldrer med tunneller, de er overalt. Jeg foreslår blot , at man bygger flere og kortere tunneller end den meget lange unde HCA, og at de bliver direkte målrettet mod at tøse trafikpropper. Jo mere trafikken flyder, jo mindre forurening. Der er er også det besynderleige, at hvis trafikken flyder, vil der være færre biler i trafikken, fordi de forsvinder hurtigere. 
Læs høringssvar fra Niels Kongshaug
Indsendt af:
Malte Emborg Vinding
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
135
Virksomhed / Organisation :
Cyklistforbundets lokalafdeling i København
By:
København K
Postnr.:
1362
Høringssvar til Kommuneplanstrategi 2023 Cyklistforbundet København I Cyklistforbundet København kæmper vi for bedre forhold for cyklister i København. København ville ikke være den cykelby vi kender i dag, hvis ikke Københavns Kommune havde lyttet til cyklisternes behov og taget konkrete skridt for at prioritere dem med udbygning af et sammenhængende net af cykelstier. Vi mener, at der er brug for en ihærdig indsats for cyklismen i København, som i de seneste år er blevet mindre og mindre cykelvenlig. Antallet af københavnere og biler er steget og cykelinfrastrukturen har ikke fulgt med. Dette giver anledning til trængsel, konflikter og uforudsigelig adfærd på cykelstierne. I tillæg er trafikanttyperne på cykelstierne blevet flere og mere forskellige – med flere scootere, elcykler og ladcykler. Dette er udfordringer der kræver handling. Udkastet til Kommuneplanstrategien giver udtryk for, at cyklismen fortsat skal tilgodeses – bl.a. ved at understøtte kombinationsrejser og videreudvikle supercykelstinettet. Dette kan vi kun bakke op om. Vi ser særligt positivt på ambitionen om at udvikle cykelinfrastruktur som giver plads forskellige typer af cyklister herunder ”børn, sårbare grupper med kroniske sygdomme og ældre” – som det fremgår af udkastet. Samtidigt må vi konstatere, at ambitionerne for cyklismen i København er nedtonet ift. de udfordringer den står over for. På andre områder i udkastet bliver konkrete flagskibsprojekter fremhævet – bl.a. Metro M5, Øresundsmetro, Østlig Ringvej og overdækning af motorveje på Amager og Bispebjerg. På cykelområdet ser vi gerne, at kommuneplanen også fremhævede VIP-projekter på cykelområdet: Cykelforbindelse til Refshaleøen Lukning af Dybbølsbro for biltrafik og nye broer over Sydhavn Stort moderne cykelparkeringsanlæg på Københavns Hovedbanegård Cykelvenlig metropolzone Jernbanebyen som bilfrit cykelkvarter I de kommende år ønsker vi også et større fokus på, at de eksisterende hovedruter i det københavnske cykelnet opgraderes til en højere standard, med fokus på: Udvidelse af cykelstier Fremkommelighedstiltag – heriblandt cykelsignaler med prioritering, overkørsler uden vigepligt og niveaufri krydsninger Jævn belægning på cykelstierne Ombygning af store usikre kryds Udbygning og opgradering af supercykelstinettet i hovedstaden Større adskillelse af cyklister fra trafikstøj og andet forurening Skillerabatter mellem cykelsti og gadeparkering Vi mener også, at strategien skal være mere tydelig omkring, at det ikke er muligt at prioritere alle transportformer på én gang. For det er ikke muligt for alle og enhver i København at eje egen bil og hvis ikke kommunen gør noget aktivt for at reducere unødvendige bilture og unødvendigt bilejerskab, vil biler tilsande den københavnske trafik, og gøre det svære at prioritere nogen som helst andre transportformer, inklusive cyklismen. Vi mener derfor ikke, at udkastet tager konsekvenserne af øget bilejerskab og biltrafik seriøst. I tillæg til målsætningen omkring maks. 25 pct. bilture og minimum 25 pct. ture med henholdsvis gang, cykel og kollektiv trafik, har den kommende kommuneplan brug for flere målsætninger på cykelområdet: Separate målsætninger for turfordelingen henholdsvis inden- og udenfor kommunegrænsen Målsætning for antal offentlige cykelparkeringspladser med mulighed for aflåsning af lad- og elcykler – for hver bydel Målsætning for at nedbringe antal gader hvor cykling mod ensretning er forbudt Målsætning for at øge antal signalregulerede kryds med tilladt højresving ved rødt lys (for cyklister) Målsætning for en divers sammensætning af cyklister – f.eks. andel ældre, børn, indvandrere m.fl. Vi bakker også op om at etablere flere cykelvenlige og bilfrie skolezoner. Dog mener vi at alle gader i København skal være sikre for børn at cykle på. Desuden ser vi gerne, at strategien fremhæver Københavns nulvision for antal dræbte i trafikken, og lægger op til at gennemføre systemiske indgreb i trafikreguleringen på lokaliteter hvor alvorlige ulykker sker - også selvom disse indgreb må være på bekostning af bilisters fremkommelighed. Vi mener imidlertid også at der mangler fokus på det store antal af mindre alvorlige ulykker, som politiet ikke registrerer. Endeligt, skal kommunen også have fokus på at nedbringe nær-ulykker og andre utrygge situationer som bl.a. opstår i afkortede cykelstier med kombinerede højresvingsbaner, samt på cykelgader hvor den motoriserede trafik er for intensiv og for hurtig.   Med venlig hilsen Cyklistforbundet København Malte Emborg Vinding, Næstformand  
Læs høringssvar fra Malte Emborg Vinding
Indsendt af:
Anders Hansen
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
134
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
DI
By:
København V
Postnr.:
1553
Der henvises til vedhæftede.
Læs høringssvar fra Anders Hansen
Indsendt af:
Niels Kongshaug
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
133
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Grønne Facader
By:
Copenhagen
Postnr.:
1264
Flere lejligheder i Indre By med gammelbyggeskik I gamle dage byggede man ekstra etager på et hus, efter behov og pengepung. Se vedhæftede foto af et hus i Pilestræde, der i 1738, 1814 og i 1850 fik i alt tre etager ovenpå. Hvis dette blev muligt igen, ville der komme tre etager flere tlejligheder med mennesker inde i Middelalderbyen, hvor der mangler mennesker. Etagerne skal bygges efter et ”dogme-princip”. Dette vil sige. at kun gamle byggeskik og gamle byggematerialer må benyttes, og det kunne ske i samråd med kulturarvstyrelsen, som desværre på forhånd må regnes som en arg modstander af alt andet end museummer, men som dog burde bringes kunne til at forstå, at selve det med ekstra etager efter dogme-princippet i sig selv er en del af vores kulturarv. Der er også et par gavle på huse, der var ved at blive revet ned. Landemærket blev reddet, men desaværre ikke uden at man "smed de ekstra etager væk" - etager, der havde gavnet kommunens liv i dag.. Men med dette forslag kan verden forbedres.
Læs høringssvar fra Niels Kongshaug
Indsendt af:
Formand Airo Bjarking
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
132
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sejlklubben Lynetten
By:
Købehavn K
Postnr.:
1432
Tak for muligheden for at skrive høringssvar. Vores høringssvar vedlægges som fil i pdf. Dbh Airo Bjarking, Formand S/K Lynetten
Læs høringssvar fra Formand Airo Bjarking
Indsendt af:
Niels Kongshaug
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
131
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Grønne Facader
By:
Copenhagen
Postnr.:
1264
Billadere  i kantstenene Der bør komme elladere til beboere i kantstenene. Hvis der kommer langsomme ladere til alle beboere med licens, vil byens beboere med behov for elbil få behovet for ladere opfyldt så godt, som det nu er muligt. En langsom lader, er en lader på et trtefaset stik, der lader en bil op fra aftenen til morgenen. De kan altaså ikke bruges, hvis man skal afsted kl 02 om natten, så må man ordne opladningen på anden måde. Men til alle normale mennesker, der skal på arbejde, vil en langsom lader fint række. De kan oprettes ved at trække strøm fra de elkasser, der står langs husmurene. Der er også et foto fra Amsterdam, hvor der er disse ladere.
Læs høringssvar fra Niels Kongshaug
Indsendt af:
Niels Kongshaug
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
130
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Grønne Facader
By:
Copenhagen
Postnr.:
1264
Stokhusbroen tilbage For mange år siden forsvandt Stokhusbroen, men vi, der gik over den med vores børn til en tur i parken, kan huske den. Vi er mange, der gerne vil have denne bro tilbage. Jeg foreslår derfor, at spejderne i Indre By får tilopgave et lave et forslag efter eget valg. Jeg vil så selv stille op med Læeonardo da Vincis mobile bro. Denrskal/kan så komme en evet på Sankt Paul Kirkes Plads, hvor man vælger den bedste bro. Et lokalt arkitektfirma har lavet et projekt, det kunne også vælges. Men de foreslåede træbroer vil være betydelig billigere.
Læs høringssvar fra Niels Kongshaug
Indsendt af:
Niels Kongshaug
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
129
Vedhæftede filer: 4
Virksomhed / Organisation :
Grønne Facader
By:
Copenhagen
Postnr.:
1264
Nemmere forhold for de gående. Jo nemmere forhold vi har for gående, jo flere går. Der er kommet et nyt design af de render, som regnvand skal rende i hen over fortovene. De er designet således, at alle klapvogne og rullekufferterne falde ned i et hul og har svært ved at komme op igen.  Jeg så, hvor nemt svenskeren på billedet havde ved at komme videre. Han gik simpelthen bare lige ud og tænkte på alt andet end besværligheder. Men i København bander alle m ødre over disse nye render. Så jeg foreslår som ny strategi for kommunen dels at lave disse rustfri "broer" til de nye render, og dels at der laves et nyt design. igen.
Læs høringssvar fra Niels Kongshaug
Indsendt af:
Jan Koed
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
128
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar til Kommuneplanstrategi 2023   Skybruddet i 2011 blev et forvarsel om konsekvenserne af de igangværende klimaforandringer. Skybruddets økonomiske og menneskelige konsekvenser var så voldsomme, at det københavnske bystyre med beundringsværdig konsekvens iværksatte en storstilet og langsigtet plan for at imødegå lignende hændelser i fremtiden.   Planen var så fremsynet, at vi i dag og de kommende år kan høste frugterne i form af klimatilpassede grønne byrum, der øger københavnernes livskvalitet, den biologiske mangfoldighed og lægger en dæmper på byens støj og forurening.   I sommeren 2023 har vi oplevet endnu en konsekvens af klimaforandringerne, den globale temperaturstigning, som gjorde tilværelsen uudholdelig for størstedelen af den sydeuropæiske befolkning. Det må betegnes som et lykketræf, at Danmark og København gik fri af den helt store hedebølge.   I 2018 fik københavnerne en forsmag på, hvor galt det kan gå, når sommertemperaturen og tørkeperioden overstiger normalniveauet. Det grønne fik svært ved at overleve, søerne begyndte at tørre ud og københavnerne døjede med varmen.   Det er et velbeskrevet fænomen, at storbyer absorberer varmeindstrålingen og skaber et lokalt klima, hvor temperaturen kan blive mere end 10 grader højere i forhold til de omkringliggende landområder. Fænomenet kaldes varmeøeffekten.   Med de stadigt flere globale varmerekorder kan truslen om hedebølger og byens overophedning vise sig at blive en endnu større trussel end de klimabetingede skybrud.   Når vi taler om hedebølger, er det borgernes trivsel og førlighed, der er på spil. For udsatte samfundsgrupper og ældre medborgere kan konsekvenserne være livstruende.   I det fremlagte forslag til kommuneplanstrategi med titlen »Fremtidens klimavenlige hovedstad« bør der være et langt større fokus på håndteringen af varmeøeffekten. Fænomenet er kun nævnt ét sted i forslaget, på side 75 første spalte, nærmest som et underordnet fænomen i forhold til andre klimatilpasningsprojekter.   På side 76 anden spalte omtales den grønne arealplan, som bruges til årligt at udpege områder i byen, som skal give københavnerne lettere adgang til offentligt tilgængelige grønne områder. Det nævnes, at man har svært ved at opfylde den opstillede målsætning på grund af manglende arealer.   Det er derfor af afgørende betydning for bekæmpelsen af varmeøeffekten i hele København, at samtlige arealer, der tjener et trafikalt formål, bliver gransket for at afgive areal til grønne og blå områder med rejsning af skyggegivende træer. Et redskab i denne proces kan være at lægge parkeringsarealer og større trafikanlæg i underjordisk konstruktion.   29.09.2023   Arkitekt MAA Jan Koed Clara Pontoppidans Vej 41 2500 Valby   jk@cadaid.dk
Læs høringssvar fra Jan Koed
Indsendt af:
Wonderful Copenhagen
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
127
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1165
Høringskommentarer fra Wonderful Copenhagen er vedhæftet.
Læs høringssvar fra Wonderful Copenhagen
Indsendt af:
Asger Leth
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
126
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
LAKE HOUSE
By:
København
Postnr.:
2200
  Til Københavns Kommune   HØRINGSSVAR ifm. Høring om Kommuneplanstrategi 2023 – Fremtidens klimavenlige hovedstad   I kommuneplanstrategien for 2023 er der lagt vægt på temaer som erhverv, studiemiljø, en sund klimaby med plads til kultur og fritid og en udvikling med respekt for byens sjæl.   Vi har i København en lang række bygninger, der står ubrugte - eller bruges til midlertidige formål, der ikke skaber tilstrækkelig værdi for byen. Én af disse bygninger er Peblinge Dossering 6, en nedslidt, tidligere kirke i en boligkarré, der ligger omgivet af restaurationer, med en af byens bedste beliggenheder, der senest har været brugt som yogastudie.    I dag er bygningens anvendelse begrænset af en lokalplan (Lokalplan 150, Alderstrøst II) der gør at den kun må anvendes til “kontor, butik og lignende” - men i virkeligheden lægger placeringen op til, at bygningen og lokalerne kan anvendes til at opfylde kommuneplanstrategiens formål om erhvervsudvikling, kultur og fritid vha. et simpelt, bæredygtigt transformationsprojekt, der samtidig har respekt for både bygningens, stedets og byens sjæl.   Vores drøm er, at etablere projektet Lake House - art house-biograf og kulturmødested med tilhørende café og lounge på Peblinge Dosseringen 6.      Visionen for Lake House Lake House er et nyt, mangefacetteret kulturmødested ved Søerne med art house-biograf, performance space, foredrags-scene, ‘talks’-forum, kulturmødested, cafe og lounge. Med direkte indgang fra Peblinge Dosseringen vil vi indrette stueetagen til biograf og foredrag / performance rum med plads til 84 siddende gæster. 1. sal indretter vi med balkon og Lake Lounge med udsigt over Peblingesøen. Loungen har åben forbindelse til foyeren. I kælderen vil vi etablere café om dagen, som transformeres til lounge og kulturcafé om aftenen. Også dette ‘rum’ vil have en lille hjørne-scene til ‘samtaler’ og evt. akustiske musikindslag.  Fortovsarealet indretter vi til udeservering. Der pågår allerede kommunalt vejarbejde, med udvidelse af fortovet mhp. udeservering samtidig med, at Peblinge Dosseringen lukkes for biltrafik på strækningen foran Lake House, hvilket gør det oplagt at skabe et nyt mødested i byen, der spiller sammen med de øvrige aktiviteter, herunder restaurationer i den side af karreen, der vender ud mod søen.     Målgruppe for Lake House  Målgruppen er international (film, kunst, litteratur, performance, foredrag, debat), men med et tydeligt lokalt islæt, hvor vi vil tiltrække både yngre og ældre gæster fra København og omegn, der mødes om film, kunst, kultur, events, performances og dagsaktuelle emner. Stedet vil have både betalende og åbne arrangementer med fri adgang og vi ser det som en naturlig forlængelse af byens rum og den særlige ånd, der præger indre Nørrebro. Hvor restauranterne på tilsvarende strækning på Sortedams Dossering samt Kaffesalonens bådudlejnings-ponton, har en folkelig og festlig tiltrækningskraft, vil Lake House tiltrække et kulturelt engageret publikum, hvilket passer godt ind i byens ambitioner om et ‘kulturelt orienteret aftenliv’ i byen og byens restaurationer.  Lake House vil være med til at løfte niveauet for bylivet i området og etablere Peblinge Dosseringen som en kulturel destination med et højt ambitionsniveau.    Den umiddelbare udfordring Strækningen på Peblinge Dossering mellem Baggesensgade og Nørrebrogade er den eneste asfalterede del af Peblinge Dosseringen og hører under lokalplan 150 af maj 1990. Ifølge Lokalplanen må vores lokaler ikke bruges til andet end “kontor, butik og lignende”, og det vi ønsker at etablere, falder under anvendelseskategorien “publikumsorienteret serviceerhverv”.   Områdespecifikke argumenter I kommuneplanen er der udlagt Bymidterammer, hvori Nørrebrogade 1 og Peblinge Dossering 2-4 er omfattet af Bymidterammen, hvilket giver videre rammer og dispensationsmuligheder for oprettelse af serviceerhverv inden for Bymidterammen. Strækningen fra Nørrebrogade ned mod Baggesensgade er da også præget af byliv og restaurationer. Som sidste lejemål med stueplansfacade på den asfalterede del af Peblinge Dosseringen ligger den berømte Kaffesalonen i nummer 6 - hvor den har ligget i en menneskealder. Der er ikke yderligere husnumre på den asfalterede del af Peblinge Dosseringen. Vores lejemål (kontrakt er indgået) ligger ligeledes i nummer 6 som nabo til Kaffesalonen, men i modsætning til Kaffesalonen, har vores lejemål ikke mulighed for at have “publikumsorienteret serviceerhverv” iht. Lokalplan 150, der begrænser anvendelsen i denne del af karreen til “kontor, butik og lignende.”  Det virker som et levn fra tiden dengang i 1990, hvor man havde den underliggende tanke, at området hen over tid, ville se saneringsmodne gamle bygninger erstattet med almene boliger som hjørnebygningen mellem Peblinge Dossering 6 og Baggesensgade,  Dette skete ikke, og området har siden 1990 skiftet karakter ganske markant. Både på denne side af Nørrebrogade og den anden side på Sortedam Dosseringen hvor hele Ravnsborgade-komplekset har restaurationer ud mod søen.  En udvikling der tydelig ses i sammenhæng med alle Kommunens strategiplaner og større tanker om hvad området langs søerne, på denne side, kan og bør bruges til. En udvikling der også direkte kan aflæses i hver eneste strategiplan og aktivt tænkte udformning af området lige siden. Se for eksempel “Metropol for mennesker” og “Bebyggelsen vest for søerne.” Områdets udvikling afspejles netop i udlægningen i konceptet Bymidterammer. En udvikling der, helt aktuelt, kan aflæses i Kommunens fremragende igangværende forandring af netop den asfalterede del af Peblinge Dosseringen mellem Nørrebrogade og Baggesensgade, der bliver lukket for gennemkørende trafik og hvor fortovet udvides i et bevidst forsøg på at skabe bedre muligheder for udeliv og cafeeer med udeservering  Som man kan aflæse tydeligt af dette oversigtskort, er Lake House-lejemålet klemt inde som en lille glemt bid af København, der ikke er fulgt med planudviklingen og kommunens tanker om den by man ønsker at skabe.  Vores drøm er, at Lake House bliver medtaget i Bymidterammen, så vi får mulighed for at skabe en kulturel attraktion, der skaber liv i området, men i et format, der gør det tiltrækkende og værdiskabende for både byens internationale gæster, regionale besøgende, lokale beboere og ikke mindst de umiddelbare naboer i karreen. Vi argumenterer dermed for, at Bymidterammen udvides med lejemålet i Peblinge Dossering 6 således, at vi kan ansøge om anvendelse af lokalerne til etablering af Lake House  og dermed være med til at løfte området og bringe det i tråd med kommuneplanstrategiens overordnede ambitioner.                                      Bygningsspecifikke argumenter Udover argumenterne for den værdi vi mener, at projektet kan tilføre området og det faktum, at lejemålet er det eneste, der ikke allerede er inddraget i Bymidterammen, mener vi også, at der er flere bygningsspecifikke argumenter for at tillade en ændring af anvendelseskategorien.   Hvad har lokalerne været anvendt til? Lokalerne i Peblinge Dosseringen 6 - i daglig tale "Daniel Kirken" blev etableret som privatkirke i 1933 af Spiritistisk Trossamfund. Fra etableringen og frem til idag, har lokalerne udelukkende fungeret som privatkirke og siden som yoga-studie. Vi har overtaget lokalerne efter Yoga Centret, der er flyttet ind i et andet lejemål i baggården. De kunne, som så mange andre tilsvarende yoga centre i København ikke længere oppebære den relativt høje husleje, der bl.a. også er blevet momsbelagt pga. EU-regler. Hvad kan lokalerne anvendes til? Under gældende lokalplan for gaden fra 1990, kan lokalerne kun benyttes til “kontor, butik og lignende”, hvilket ikke stemmer overens med bygningens anvendelse gennem tiden (hhv. kirke og yoga studie). Bygningen har således aldrig fungeret efter lokalplanens bestemmelser. Kan bygningen i praksis fungere som butik? Lokalet er af betydelig størrelse rent kvadratmetermæssigt med  361 m2 fordelt på tre etager, men har en lukket facace på ca 5 meter uden mulighed for etablering af åbning i facaderne mhp. på (vare)udstilling. Udover selve facadedøren, findes to små skydeskodde-agtige vinduer på 30 cm x 70 cm med murdybde på 40 cm, hvilket helt umuliggør henvendelse til offentligheden i form af udstilling, butiksvinduer m.m. Kombineret med den relativt høje husleje gør dette forhold alene lokalerne uattraktive ift. etablering af butik.  Kan lokalerne i praksis bruges som kontor?  Bygningskroppen er dyb og med begrænset lysindfald, hvilket giver udfordringer ifølge arbejdstilsynets regler om naturligt lysindfald. Kirkesalen har fire høje glasmosaikvinduer, der starter i tre meters højde, hvorfor de ikke giver udsyn fra arbejdspladser i bygningen. Balkonrummet har et mindre, halvmåneformet vindue hvis øverste kant ligger under øjenhøjde. Kælderen har ingen direkte dagslys eller udkig. Derfor vil det være vanskeligt at skabe et attraktivt kontormiljø, der lever op til nutidige krav for arbejdsmiljø i en moderne tidssvarende virksomhed.        Konklusion På trods af at lokalerne aldrig har været anvendt som butik eller kontor, er anvendelsen i lokalplanen begrænset til netop disse formål - begge vil være vanskelige at realisere med de begrænsninger bygningen/lokalerne har.   Men hvad - om noget - kan lokalerne så bruges til i praksis? Lokalerne vil være vanskelige at transformere til boliger pga. bygningskroppens særlige udformning - og det ville være synd og skam (og dyrt) at anvende lokaler med denne beliggenhed til f.eks. stødlager for lokale butikker.  I sidste ende kan det ende med en nedrivningstilladelse, da bygningen heller ikke er særlig bevaringsværdig (kategori 4 i SAVE), på trods af, at den har en kulturhistorisk interessant baggrund og en unik beliggenhed - en beliggenhed, der netop vil gøre den attraktiv som byggegrund. Vi mener derfor, at det er oplagt at tillade en ændring i anvendelsen, så lokalplanen for bygningen tillader publikumsorienterede serviceerhverv, ligesom i størstedelen af karreen som helhed og således, at vi lever op retningslinjerne for bymidter og bydelscentre: “I randbebyggelse i de udpegede bymidter og bydelscentre skal stueetagen normalt anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv.“ Det vil give os mulighed for at bevare og omdanne bygningen til Lake House - et kulturelt mødested, der både vil tiltrække internationale gæster og blive et mødested for lokalmiljøet. Et sted, hvor du kan se de film, der ellers ikke når et dansk publikum. Høre foredrag fra de stemmer, der ikke når de store scener. Opleve performances af kunstnere, der er på vej op. Spise en bid i samtale med byens kreative kræfter. Mødes med andre københavnere til kommunalvalgsdebat eller deltage i en debat om bæredygtig byudvikling. Udover klima- og ressourcegevinsten ved et transformationsprojekt frem for en nedrivning med efterfølgende nybyg, er det også vores hensigt at renovere med genbrugs- og bæredygtige byggematerialer, ligesom vi er i dialog med flere leverandører omkring indretning med renoverede genbrugsmøbler. Vi mener derfor også, at projektet kan blive et fyrtårnsprojekt for en ny tilgang til vores eksisterende bygningsmasse og vi samarbejder med tegnestuen twentyfifty studio om realisering af dette potentiale, der samtidig skal blive en væsentlig del af husets kernefortælling. Det mest sammenlignelige private projekt i byen, er vel Lennart Lajboschitz’s omlægning af Absalon Kirken på Vesterbro.  Det er ikke fordi der ikke eksisterer art house-biografer i København. Det gør der. Det er heller ikke fordi der ikke findes steder hvor foredrag, performances, kulturudvekslinger foregår. Det gør der også. Men der findes ikke et privat drevet sted hvor alle disse strømme samles under et tag, på et sted hvor man har lyst til at samles før ‘forestillingerne’ og blive der bagefter, til samtaler om det sete og det hørte. Det er det vi vil skabe med Lake House.   Lake House er udtryk for ønske om at forkæle dem, der deltager i kulturen. Lake House vil gøre det til en lækker ophøjet oplevelse at se film, høre foredrag, opleve performances, deltage i en debatter om livet i byen og udenfor.    Holdet bag Lake House Ophavsmand til Lake House er Asger Leth. Asgers forbindelse til filmen er uomtvistelig; Han har vundet Directors Guild of America Award for bedste dokumentar, har som en af få instrueret en Hollywood popcorns-film og har en ny på vej. Han er en af de ti mest billetsælgende danske instruktører nogensinde, og har stået bag tv-serier og film-projekter med flere af landets bedste skuespillere.  Asger Leths rækkevidde er stor både indenfor film og kultur i både indland og udland og han er ved at sammensætte et Advisory Board omkring Lake House der, indtil videre, tæller flere prominente danske og internationale kulturpersonligheder som; tidligere direktør for TV2, Per Mikael Jensen, skuespiller Pilou Asbæk, Oscar-nominerede filminstruktør Martin Zandvliet, den amerikanske filmstjerne Oscar Isaacs og selvfølgelig Asgers far, Jørgen Leth, der lover at bidrage med en dedikeret linje af film og foredrag med sig selv og udvalgte venner på Lake House.  Flere medlemmer af Advisory Board bliver i øvrigt fremtidige medejere af Lake House.    Vi mener, at Søerne fortjener sit eget fyrtårn, sit eget Lake House. Ikke bare for Indre Nørrebros skyld, men for hele byen - og for vores internationale gæster. På vegne af Lake House - og alle de fremtidige brugere.    Med venlig hilsen   Asger Leth Filminstruktør, manusforfatter, og serieskaber            
Læs høringssvar fra Asger Leth
Indsendt af:
Skanska A/S
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
125
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skanska A/S
By:
København SV
Postnr.:
2450
Skanskas høringssvar til Kommuneplanstrategi 2023 er vedhæftet. 
Læs høringssvar fra Skanska A/S
Indsendt af:
Maria Olafsson
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
124
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HORESTA
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1900
HORESTAs høringssvar er vedhæftet 
Læs høringssvar fra Maria Olafsson
Indsendt af:
Margit Velsing Groth
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
123
Virksomhed / Organisation :
Margit Velsing Groth
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
  Større klima- og miljøbelastning i fremtidens København. Kommentar til Strategiplan for Københavns kommune Københavns kommune har formuleret en ny strategiplan for den fremtidige udvikling af byen. At formulere langsigtede planer for byudviklingen er nødvendigt, men indholdet af den nye plan desværre meget problematisk. Planen mangler ikke fine ord. ”København er en af verdens bedste byer at bo og leve i, en drivkraft i den grønne omstilling, inspiration for andre storbyer i verden, fortrop i klimakampen og rammen om et godt københavnerliv”. Gid det var så vel. Desværre har de senere års udvikling i byen i høj grad bidraget til at ændre på den situation, og København er nu klart blevet overhalet af mange andre byer som fortrop for den grønne omstilling og en menneskevenlig by med høj livskvalitet. Den fremlagte strategiplan vil forværre den udvikling. Man kalder strategien ”Fremtidens klimavenlige hovedstad”, men indholdet er alt andet end klimavenligt. Det handler om at fortætte byen med mere byggeri, flere motorveje og flere fly. Intet af dette bidrager til at sænke byens klimabelastning. Og det på et tidspunkt, hvor videnskaben klart igennem mange år har dokumenteret, at truslen om et ændret klima er ved at undergrave vores eksistensgrundlag, og politikerne har meldt ud, at byen ikke kan overholde fremlagte (og højt profilerede) mål om reduceret klimabelastning i 2025. I de seneste 10-20 år er der sket mange positive ting i udviklingen af København med flere cykelstier, nye pladser mm. Men samtidig har politikerne på rådhuset insisteret på at ”fortætte” byen med en voldsom byggeaktivitet (den højeste siden 2. verdenskrig). En lang række uskønne højhuse (Carlsberg byen. Området v. Islands Brygge, tårne på postgrunden, Kaktus tårne mm.) skæmmer nu byen, der ellers netop har haft som sit attraktive særkende at være en by med lave huse, og hvor det i stedet var de smukke tårne på rådhuset, byens kirker mm., som udgjorde dens profil. Et af de mest grelle eksempler er Njalstårnet i Njalsgade. En grundig undersøgelse afslørede for flere år siden, at fundamentet for hele højhuset var helt utilstrækkeligt. Byggeriet er derfor gået i stå, men den halvfærdige bygning blevet stående som en slags skræmmebillede på en fejlslagen byudvikling. Over det meste af byen er denne massive ”fortætning” i gang. Åbne pladser og områder fyldes op med nye bygninger og de mørke baggårde er tilbage. Sammenhængende bebyggelser er en sjældenhed. De enkelte matrikler udstykkes til forskellige bygherrer, hvorefter lavt rækkehusbyggeri senere får ødelagt udsigt og lys af højere bygninger. Grønne områder som Amager Fælled og Lærkesletten skal bebygges såvel som det specielle miljø ”med kant” i Fiskerhavnen. Det populære madmarked på Papirøen blev erstattet af dyre, voldsomme luksusboliger, heraf en del uden bopælspligt (senest solgt for over 50 mill. kr.). Den hektiske byggeaktivitet baserer sig på tre fejlagtige myter: 1. at der fortsat strømmer ca. 10.000 mennesker til København hvert år 2. at man kun kan få billigere boliger ved at blive ved at bygge  3. at det er bæredygtigt at bygge højhuse. Faktum er, at København i de senere år præges af en større fraflytning end tilflytning. Børnefamilierne er for længst på vej ud af byen. Og fortsætter den nuværende udvikling vil den tendens forstærkes. Desuden påvirker politikerne selv tilflytningen ved anlæggelse af uddannelses- og arbejdspladser. Det er ikke en naturlov med en fortsat evig tilstrømning. Den voldsomme byggeaktivitet de seneste mange år har ikke medført flere billige boliger. Der er derimod bygget mange boliger til dem med høje indkomster. Manglende bopælspligt presser priserne helt i top. Nybyggeri medfører stor klimabelastning. I stedet for nybygning skal der derfor værnes langt mere om eksisterende bygninger. Der skaffes mange nye boliger f.eks. ved at forlange bopælspligt. Pt. står 5000 boliger tomme, og der bygges pt. 7.400 boliger uden bopælspligt. Man kan desuden indskrænke Airbnb, som lægger beslag på mange boliger (da corona indtraf kom der pludselig mange små lejligheder på markedet), forbyde flere hotellejligheder, som står tomme og ikke gavner byens borgere, gøre det lettere for flere at dele store lejligheder, udnytte tagetager til klubværelser mm. Begrænse masseturismen fx ved forbud imod store krydstogtskibe og færre fly vil også gavne. Hvad angår påstanden om, at højhuse er mere bæredygtige, så er det er forkert fortolkning af bæredygtighed. Det handler i stedet om at mange funktioner skal samles inden for kort afstand. Arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, boliger, friarealer. Højhuse skaber i stedet blæst og skygge og er særligt uegnede på vores breddegrader med sparsom og lavthængende sol en del af året, og hyppig blæst. Helt i modstrid med ønsket om en by, der skaber livskvalitet, er det derfor at bebygge grønne områder og yderligere bebygge et andet af byens særkender: adgang til vandet. Med Enghave Brygge blev dele af kanalerne fyldt op. Med planen om Lynetteholm skal også nu også Øresund fyldes op. Havbiologer var ude med det samme og advare om den betydelige belastning for klima- og miljø, som denne ø ville medføre. Risiko for at man ikke længere kunne bade i Københavns havn! En helt uigennemtænkt og katastrofal idé. 35.000 nye boliger og et tilsvarende antal nye arbejdspladser – så går det lige op, undtagen for klimaet og miljøet! Planerne om flere motorveje og havnetunnel vil resultere i markant øget biltrafik – en udvikling, som alle progressive byer er i gang med at forhindre, fordi det er ødelækkende for en by med god livskvalitet. Politikerne lægger meget vægt på en ”tæt dialog med københavnerne, som er eksperter i byens hverdagsliv”. De har endog gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at blive klogere på Københavnernes ønsker. Hvad viser denne? Københavnerne peger på, at følgende 5 punkter er de vigtigste for København at prioritere: mere plads til bynatur og rekreative åndehuller, bæredygtige transportformer, mindske CO2-udledningen, klimasikring af byen, mangfoldig by og byggeri af almene boliger. Disse ønsker er tydeligvis langt fra hvad den nuværende strategi for byen lægger op til. Et flertal af københavnerne er desuden imod Amager Fælled bebyggelsen ligesom 68% af københavnerne mener, at Lynnetteholmsprojektet bør genovervejes. I øjeblikket er politikerne på Københavns rådhus i fuld gang med at ødelægge de kendetegn ved København, som har gjort byen til en af ”verdens bedste byer at leve i”: en by med tæt, men lav bebyggelse, som giver plads til lys og luft. Fine pladser, hvor man kan gøre ophold og få servering eller bevæge sig. Gode cykelstier og begrænsninger i biltrafikken og parkeringspladser. Smukke, gamle historiske bygninger, kanaler og åbent udsyn til Øresund. Den fremtidige strategi for vores hovedstad bør derfor lægges helt om og i stedet følge københavnernes ønsker. Det kræver, at private bygherrer (heraf mange udenlandske developere), hvis eneste formål med at bebygge byen er at tjene mest muligt, får langt mindre indflydelse på byens udvikling og politikerne i stedet sikrer en strammere styring igennem overordnet planlægning, hvor hensynet til en menneskevenlig, bæredygtig og klimavenlig by får første prioritet.  
Læs høringssvar fra Margit Velsing Groth
Indsendt af:
Jep Loft
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
122
Virksomhed / Organisation :
Arkitekturoprøret
By:
Gentofte
Postnr.:
2820
I kapitlet ”Kulturarv” står der på side 86: ”Nybyggeri opføres med en arkitektur, som afspejler sin samtid, og bliver med tiden til fremtidens kulturarv og en del af byens sjæl.” Hvis det skal forstås således, at nyt byggeri skal være i modernistisk stil, bør sætningen udgå. Der er i vores samtid en bevægelse over hele Europa i retning af, at nyt byggeri bør være i en klassisk stil. Meningsmålinger viser, at et flertal i befolkningerne er trætte af det modernistiske kassebyggeri, som skaber dårlige bymiljøer med ringe trivsel. Nye bykvarterer i klassisk stil opføres nu i alle vore nabolande. Dokumentation kan ses her: Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. - Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk) Kommuneplanstrategien bør ikke modvirke denne gode udvikling.    
Læs høringssvar fra Jep Loft
Indsendt af:
By & Havn
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
121
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh. K.
Postnr.:
1259
Se vedhæftet høringssvar
Læs høringssvar fra By & Havn
Indsendt af:
Bent J. Outzen
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
120
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Arkitektforeningen
By:
København K
Postnr.:
1124
Arkitektforeningens bemærkninger til Københavns Kommunes kommuneplanstrategi   Arkitektforeningen takker for muligheden for at bidrage til denne høring vedr. kommuneplanstrategien for Københavns Kommune ”Fremtidens klimavenlige hovedstad”.   Københavns Kommunes kommuneplanstrategi er yderst relevant for Arkitektforeningens interesser og arbejde, da den helt overordnet imødekommer mange væsentlige udfordringer, som en moderne storby står overfor, fx klima, befolkningsvækst, sociale udfordringer, som alle påvirkes af den måde, hvorpå vi planlægger og designer vores fysiske miljø. Generelle bemærkninger   Copenhagen Lessons: Københavns Kommune er i 2023 udpeget som arkitekturhovedstad af UNESCO, der bl.a. markeres med en lang række events, der hylder den gode arkitektur og de mange tiltag, fx hvordan den måde, vi bygger på, er med til at løfte forskellige samfundsudfordringer. For det er det, som arkitekturen og gode fysiske planlægninger understøtter – nemlig det gode liv i byen.   I juli 2023 dannede København rammerne for den internationale organisation UIA’s World Congress of Architects, hvor over 6.000 arkitekter fra hele verden deltog i debatter og oplæg om, hvordan FN’s 17 Verdensmål kan inkorporeres i byggeriet og den fysisk planlægning for at skabe en mere bæredygtig omstilling i bred forstand.   Et produkt af kongressen er de 10 principper eller pejlemærker ”Copenhagen Lessons”. De 10 principper er fastlagt i samarbejde mellem UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering samt Arkitektforeningen. Videnspartnere er Rambøll og Henning Larsen.   Copenhagen Lessons sigter mod at skabe et fælles sprog for at fremskynde en mere bæredygtig omstilling i branchen, både for praktikere og investorer men også for at opfordre politikere til at støtte op med lovgivning, både lokalt, nationalt og globalt. Afgørende er det også, at ændringerne implementeres på tværs af hele branchen og at videndeling og partnerskaber bidrager til at prioritere og målrette indsats og ressourcer fremover.   De 10 principper er: 1. Værdighed og deltagelse for alle mennesker er fundamental i arkitekturen. Der er ingen skønhed i eksklusion. 2. Mennesker i risiko for at blive ekskluderet eller left behind skal tilbydes bolig først, når vi bygger, planlægger og udvikler. 3. Eksisterende byggede strukturer skal altid bruges, før man bygger nyt. 4. Ingen byudvikling må udradere grønne områder. 5. Naturlige økosystemer og fødevareproduktion skal prioriteres uafhængigt af byggeri. 6. Ingen jomfruelige ressourcer må bruges i byggeri, hvis genbrug er mulig. 7. Intet byggeaffald må produceres eller efterlades fra byggeprojekter. 8. Når man anskaffer materialer til byggeri skal lokale, genanvendelige materialer prioriteres øverst. 9. Alt, hvad vi bygger, skal optage mere CO2, end det udleder. 10. Ved byudvikling, planlægning og konstruktion i det byggede miljø skal samtlige aktiviteter have en positiv virkning på økosystemer og forsyninger af rent drikkevand.   Det er vores opfattelse, at det er pejlemærker, som Københavns Kommune kan bruge i forbindelse med den fremtidige udvikling i kommunen. Som vært for kongressen og forbillede for resten af verden i kraft af titlen Arkitekturhovedstad 2023 mener vi, at København bør gå foran og tage de 10 Copenhagen Lessons på sig. Derfor opfordrer vi kommunen til at integrere de 10 principper i den kommende planstrategi om ikke 1:1, så i det mindste gøre det tydeligt, hvordan man har forholdt sig aktivt til de 10 principper, der kom ud af kongressen.   Specifikke bemærkninger   Kapitel 2: Hovedstadens udvikling og mobilitet   Planlægning på tværs af kommunegrænserne: Københavns Kommune udgør sammen med nabokommunerne et sammenhængende byområde. Forstadskommunerne oplever også et stigende indbyggertal med store udviklingsprojekter i bl.a. Høje Taastrup og Albertslund og en kommende letbane, der øger tilgængeligheden/mobiliteten i en central del af hovedstadsområdet. Siden 1947 har Fingerplanen været et pejlemærke for, hvor byen skal brede sig. Med amternes og Hovedstadens Udviklingsråds nedlæggelse er der ikke længere et demokratisk forum eller en formel myndighed til at lægge de store linjer for udviklingen i hovedstadsområdet.  Mangel på koordinering hindrer holdbare og bæredygtige langsigtede løsninger. Fx i forhold til boliger, erhverv, aktive bycentre og natur. I dag er planlægningen kun reguleret i landsplandirektiver, som udstedes af skiftende Miljøministre.   Københavns Kommune når stille og roligt et mætningspunkt i forhold til udviklingen, hvor der så skal ske fortætning i de eksisterende byområder og/eller udviklingen skal ske i tilstødende kommuner. Det bør tale for en etablering af et forum, hvor der er beslutningskraft og økonomisk power til at understøtte udviklingen. Tværkommunal planlægning skal ikke være frivillig men i stedet en del af grundpillerne for kommunernes planlægning.   Kapitel 3: Boliger og sammenhængende by   Byggefællesskaber: Det bør undersøges, hvordan kommunen bedst muligt kan understøtte muligheden for, at borgere kan gå sammen i byggefællesskaber. Byggefællesskaber nyder udbredelse i vores nabolande, hvor erfaringerne bl.a. viser, at byggefællesskaber smitter positivt af på deres nabolag og bidrager til byen med en større mangfoldighed i byggeriet. Der er gode eksempler på byggefællesskaber i Odense og Køge, men det er vanskeligt at komme i gang for interesserede borgere uden en understøttende/rådgivende hånd fra kommunen.   Kapitel 6: Udvikling med respekt for byens sjæl    Opdater de 11 bydelsatlas: Vi er positive overfor afsnittet om kulturmiljøer og den udførte screening. Dog mener vi også, at der oftere bør laves en screening for kulturmiljøer, når bevaringsværdige bygninger skal vurderes. Det mener vi, fordi berettigelsen for en bygnings bevaringsværdi ofte ikke kun omhandler selve bygningen men det kulturmiljø, som den er en del af. Fx er flere af byggerierne udvalgt til Byens Sjæl ikke udslag for en unik eller særlig arkitektur men handler i højere grad om, at det befinder sig på et særligt sted i byen.   I Arkitektforeningen mener vi derfor, at der benyttes fagligt funderede metoder til værdisætning af vores kulturmiljøer og stiller os uforstående overfor, hvorfor man ikke har valgt at revidere de 11 bydelsatlas, som i perioden fra 1991 til 1996 blev fremstillet for hver af kommunens bydele med gennemgang af bevaringsværdier i bydelen og dens bygninger. Hvert atlas blev fremstillet af Miljøministeriet, Planstyrelsen i samarbejde med Københavns Kommune.   Fordelen ved de 11 bydelsatlas var, at de modsat Byens Sjæl redegjorde for bydelens hovedtræk og de by-arkitektoniske sammenhænge, og hvilke bygninger, der har fået tildelt en høj, middel eller lav bevaringsværdi. Herved redegjorde de 11 bydelsatlas ikke kun for bevaringsværdige bygninger men også deres kulturmiljøer.   Det vil derfor være en oplagt og overkommelig opgave at genbesøge disse unikke beskrivelser og lade dem være udgangspunkt for en opdatering. I en revideret udgave ville det ligeledes være ønskværdigt at bygge videre på eksisterende viden og tilføje et nyt afsnit, som beskriver områder med potentiale for renovation eller transformation.   Fokus på 1960’ernes og 1970’ernes byggeri – hverdagsarkitekturen Den aktuelle sag om facaderenoveringen af SAS-bygningen viser, at der er udfordringer med at bevare vores nyere bygninger. Der bør være mere politisk opmærksomhed på den periodes byggerier. Der er tale om en særlig epoke, hvor velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, for alvor tog fart. Det samme gjorde byggeriet af boliger og institutioner, hvilket naturligvis også har smittet af på byens sjæl. Sagen om SAS-bygningen har fået stor opmærksomhed, fordi det er en markant bygning, der giver byen karakter.   Andre mindre kendte bygninger fra perioden kan ikke forventes at blive reddet fra renoveringsprojekter, der ikke er tro mod de oprindelige tanker - eller sågar reddet fra nedrivning. Det skyldes blandt andet, at periodens byggerier sjældent fredes. Dermed er det op til kommunen at lave en strategi for, hvordan periodens bygninger, der bidrager til byens identitet, kan bibeholdes – også blandt hverdagsarkitekturen som skoler, institutioner, boliger mv.       Arkitektforeningen står til rådighed for en videre dialog om det videre arbejde med kommuneplanstrategien.    
Læs høringssvar fra Bent J. Outzen
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 29. september 2023
Svarnummer:
119
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Se vedlagte høringssvar. 
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg

Sider