Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Vesterbro Lokaludvalg har drøftet forslaget til Kommuneplanstrategi og skal i den sammenhæng udtale følgende:

Overordnet:
Overordnet set er der mange gode tanker om hvordan byen skal udvikle sig. Boliger, der er til at betale. Mobilitet. Erhverv og studiemiljø. Klima, natur, kultur og fritid. Til gengæld mangler der afsnit om CO2reduktion.

Boliger:
Der bør fortsat være fokus på at bygge til nye indbyggere – men der bør også være fokus på, at det største problem når man spørger københavnerne er boliger, der er til at betale. Her bør man måske overveje, om man indtil nu har opnået en billigere by, ved at lade By & Havns offentlige byggeretter gå til den dyreste boligform i Danmark; nemlig privat udlejning. Oplever vores københavnske ungdom at få et sted, der er til at betale? – når det præsente marked i overflod består af den dyreste boligform overhovedet. Her bør der måske sættes ind med en evaluering. Det er fint at have en ambition om, at ”Byudviklingen skal ske på en måde, der sikrer, at København tilbyder boliger og boligformer til alle generationer, livssituationer, og prisklasser” men når over halvtreds procent af fraflytterne fra kommunen opgiver økonomien som den væsentligste årsag, så er der måske anledning til at tænke sig om.

Mobilitet:
Det store fokus på mobilitet fylder - tiltrængt – meget. Men det er også sigende, at hvor der i rækkefølgeplan regnes i specifikke antal boliger, kvadratmetre, bebyggelsesprocenter, byggeretter med mere – så blegner det, når der skal beskrives hvorledes trafikken skal udvikles. Det nytter ikke, at der planlægges byggeri af boliger og kontorarbejdspladser uden at der samtidigt beskrives hvordan folk transporterer sig til deres arbejde. At der på side 44 og 45 beskrives nye cykel- og gangruter, er godt – men fraværet af årstal for deres anlæggelse og beskrivelse af trafiktal er et problem. Blandt andet fordi disse forbindelser så ikke tegnes og regnes ind i lokalplaner, frivillige udbygningsaftaler med mere. Dette bør følges ad. Der bør ikke anlægges nye byudviklingsområder, uden at der samtidigt beregnes hvordan kontorer og boliger serviceres trafikalt. Og uden at disse trafikårer planlægges. En evaluering af forløbet omkring placeringen af den nye bro ved Enghave Brygge vil vise med al tydelighed, at der kun planlægges med nøjagtig den kapacitet, der er nedskrevet fra starten. Dette problem findes også i Jernbanebyen. Og man bør derfor tænke trafikal kapacitet tænkes ind fra begyndelsen.

Der bør laves en fælles trafikal plan for København som helhed. Vi oplever på Vesterbro, at der med den store byudvikling rejser sig nogle helt grundlæggende problemer; senest eksemplificeret ved Dybbølsbro. Her er det helt evident, at kapaciteten snart slipper op. Og vi oplever desværre ikke, at der så foreligger en overordnet plan for, hvad der så skal ske. Andet end at bilisterne så må ud på nogle endnu længere køreture, forbi de steder vi andre så bor. Her bør der i stedet sættes ind med konkrete løsninger. Hvis der i den fortættede by ikke er plads til biler, så må der andre løsninger til.

Der er 40.000 ladcykler i København, men infrastrukturen er ikke til ladcykler. Kan man se på om vejnettet kan rumme blandet trafik ved at nedsætte hastigheden, sådan at ladcykler og biler kører samme sted. Kan man bruge vejnettet på en anden måde, ved at fordele trafikanterne anderledes?

Københavnere har i vid udstrækning biler for at køre til sommerhus/kolonihave i weekenderne og få jord under neglene. Dette behov bør tænkes ind i den kommende regionale planlægning.

Sammenhængende by:
Dilemmaet om sammenhængende by (side 16) er et vigtigt dilemma. Bydelene har forskellige identiteter og kan noget forskelligt, og udviklingen af byen bør ske med blik for dette.

Godsbaneterrænet nævnes som et af de større igangværende byudviklingsprojekter, og nævnes som havende kulturarv, der har potentiale i byudviklingen. Vi vil gerne påpege hele Godsbaneterrænets kulturmiljø, som er ganske særligt, og vi mener, det bør udpeges som et værdifuldt kulturmiljø i Kommuneplan 2024.

København var vært for ”UIA Verdenskongressen for Arkitekter” i juli 2023, hvor der de vedtog 10 principper, der peger frem mod en mere bæredygtig arkitektur, ”The Copenhagen Lesson”. Vi synes, at Københavns Kommune bør indarbejde The Copenhagen Lessons som principper for udvikling af byen. Det er væsentlige pointer om, hvordan man laver klimavenligt byggeri, sikre og bevare grønne områder og sikre, at der ikke sker eksklusion af nogle grupper.

Varme-Ø-effekt:
Det bør fortsat være et fokusområde i byudviklingen at imødegå varme-øer. Området omkring Jernbanebyen huser den største og varmeste varme-ø i kommunen. Og vi så her ved afviklingen af halvmaraton hvordan varmen kan give problemer – selv midt i september. Brugen af åbent vand bør og store træer bør indtænkes i udviklingen af byen.

CO2reduktioner:
Der skal speedes op på C02-reduktioner. Her spiller byggeriet en rolle, fordi det jo er en af de største CO2udledere.

Her er det oplagt at se på, om der kan bygges ”mere grønt”. Der bør bygges med træ i stedet for beton, og her er det positivt, at man i dag har byggerier i både 8 og 12 etager i trækonstruktioner. Der bør arbejdes aktivt med at indføre de krav til byggeriet, som er på vej. Og her kan både kommunale byggerier, men også salget af offentlige grunde (herunder By og Havn) spille en fremtrædende rolle.

Skal man blive ved med at bygge så meget nyt? Kan man restaurere/opgradere flere eksisterende byggerier? Her kan bevarende lokalplaner bruges, til at udvikle den eksisterende bygningsmasse. I stedet for at nedrivning og byggeri hver gang er løsningen, så kan man se på, hvordan man andre steder i Danmark kan få gode nye erhvervsmuligheder ud af eksisterende bygninger. Ofte ved at bevare den byens sjæl, der tit mangler i nybyggerier.

I den almene sektor ønskes det at få lov til at bruge bygningers tage til opsætning af solceller og til lagring af energien. Det vil også være oplagt at tænke de mange andelsboligforeninger ind i den mulighed. Udrulningen af elbiler vil kræve store mængder elektricitet, som det bynære elnet ikke er i stand til at levere. Det er en oplagt mulighed at bruge byens mange tage til at levere den strøm, som elbilerne kræver.

Turisme:
Grøn turisme. Hvordan skal folk komme hertil? Skal lufthavnen udbygges, eller kan man få bedre nattog? Erhvervsstrategien handler i vid udstrækning om at udvikle turismeerhvervet, og her bør der ses på, hvordan turister befordrer sig til og fra København. Det er væsentligt at Fjernbusterminalen åbner fordi det giver mulighed for at bruge busser i stedet for fly. Nogle steder opgøres CO2belastningen fra busser til at være den samme som for tog. Og på kort sigt vil det være nemmere at levere grønne el-busser end ditto fly.

Unge:
Det var et rigtig godt initiativ at få igangsat initiativet ”Unges anbefalinger til kommuneplanstrategien 2023/24”. Vi har her fundet inspiration til vores arbejde med bydelsplanen – og det ser ud som om deres input også̊ er er blevet indarbejdet i kommuneplanstrategien.

Regionalt:
Vi har tidligere peget på, at København i langt større grad skulle se på dilemmaerne i et bredere regionalt perspektiv, og vi er derfor glade for at se, at der i denne kommuneplanstrategi lægges op til se på løsninger i samarbejde med nabokommuner, regionen og Skåne.

Kultur- og fritid:
Vi savner i den grad, at København i den grad løfter ambitionsniveauet for kommunens kultur og fritid. I afsnittet om kultur og fritid beskrives det som sædvanlig pænt og nydeligt og lidt klip-og-sæt-ind-agtigt, hvilken stor betydning og værdi kultur- og fritidslivet har for både fællesskabet og sammenhængskraften, men strategien løfter ikke barren. Med de dilemmaer, strategien beskriver, bliver vi nødt til at have et højere ambitionsniveau, også for trivslen og sundheden i byen. Kommuneplanstrategien sætter ikke særlige mål for kultur- og fritidslivet, som det sker i mange af strategiens andre afsnit. Ambitionsniveauet er simpelthen for lavt! for lavt. København er i forvejen underforsynet og har langt færre kommunale tilbud end der gives borgerne i andre kommuner.

Dette understreges af, at der i den beskrivelse af anlægsplanen, som er på side 52-53, tørt konstateres, at der ikke laves arealplaner for kulturen. De senere års byudvikling har understreget, at hvis kommunen ikke indtænker det i god tid ligesom skoler, daginstitutioner, plejeboliger, boldbaner etc., så vil det give væsentlige problemer i de nye byudviklingsområder. Find en model!

Vigtigt med et større helhedsfokus i lokalplaner, så̊ når der bygges et antal boliger, skal der afsættes et skalerbart antal kvadratmetre til rekreative formål. ”Nærmiljøanlæg” er et godt begreb – et sted tæt på hvor man bor, hvor man kan udfolde sig.

Der er grønne områder i dele af København, og der skrives om, hvor mange borgere der har mindre end 300 meter til nærmeste grønne område, mens det forbigås i tavshed, at København som by er bundskraber, når man sammenligner med de andre europæiske hovedstæder. Der henvises side 78-79 bl.a. til, at der kommer nye parker på over 2 hektar i Jernbanebyen og på Enghave Brygge. Først vil vi bemærke, at 2 hektar ikke er en stor bypark (Enghaveparken er 3,7 hektar), dernæst at vi ikke kan se, at der er afsat 2 hektar på Enghave Brygge. Vi håber, vi tager fejl.

Anlægsplanen side 53:
På side 53 fremgår der en række tal for den fortsatte udbygning af daginstitutioner, specialskoleklasser, plejeboliger, idrætshaller med videre. Det er svært for os at kommentere på denne opremsning af to årsager.
For det første, fordi de lokale behov igen og fortsat bliver blandet sammen med forholdene i Kgs. Enghave. Vi ser frem til, at dette holder op.
For det andet, fordi det ikke fremgår, hvordan tallene forholder sig til de allerede besluttede principper for byudviklingen. For eksempel er der i BUU vedtaget principper for udviklingen af de to skoler på Godsbaneterrænet og i Bådehavnsgadekvarteret, der overstiger de tal, der fremgår af side 53. Vi vil derfor blot understrege, at udviklingen af og omkring den kommende skole på Godsbaneterrænet med Borgerrepræsentationens egne ord skal sørge for, at Vesterbroerne og beboerne på havnen og i Bavnehøjkvarteret kan møde de samme forhold, som borgerne i resten af København.

Det sociale område:
Vedrørende projektering af specialskolepladser, plejeboliger og botilbud på Vesterbro. Vi er bekymrede for om de planlagte institutioner og funktioner realiseres, med tanke på de manglende almene boliger i områder som Carlsbergbyen, foruden andre sociale funktioner som netop botilbudspladser, beskyttede boliger, mv., som ellers var indeholdt i forrige Kommuneplanstrategi, men aldrig blev gennemført. Vesterbro står overfor endnu en stor udvidelse med bebyggelsen af Jernbanebyen, der giver rig mulighed for at rette op på tidligere, mangler på det sociale område. Pt. er der planlagt 12 skæve boliger, E-hus (muligvis omdannet til botilbud pga. tidshorisont) foruden ikke under 25% almene boliger. Vi håber at man fra politisk hold er opmærksomme på at betinge bygherrer på at gennemføre de lovede funktioner, så Vesterbro kommer op på den kapacitet både bydelen og byen har brug for.

Stofscenen:
Derudover savner vi på Vesterbro større stillingtagen til de mest udsatte borgere på den åbne stofscene i strategien. Vesterbro har historisk været hjem og trækplaster for mange socialt udsatte, herunder pga. institutioner som Mændenes Hjem, Reden, H17, m.fl. Vi ser positivt på at man nu åbner endnu et fixerum på Sundholm, men efterlyser at man forøger og fordeler antallet af tilbud rettet mod denne gruppe udsatte over hele byen, herunder i forlængelse af den bebudede Housing First-strategi. Indsatsen for at hjælpe disse borgere påligger hele kommunen, men er i stigende grad blevet koncentreret omkring Vesterbro, hvor især mange hjemløse og stofbrugere oplever at blive udnyttet og krænket, hvorfor alternativer i resten af byen kraftigt må tilskyndes.

Der er i udvalget derudover udtrykt en mere generel bekymring i forhold til kommunens evne til at opretholde det ønskede serviceniveau i en tid med høj inflation og i lyset af samtidige anlægsprojekter som metro, Lynetteholm, Jernbanebyen, m.fl. Det frygtes at kommunens økonomi kan komme under så stort tryk som følge af øget demografisk pres på de kommunale funktioner, at nedskæringer kan blive en nødvendighed i fremtiden. I denne forbindelse kan man være bange for at det er de sociale tilbud og indsatser der først berøres – prioriteringer der vil have alvorlig betydning for Vesterbro, jf. ovenstående.

Den støtte, der gives på stofscenen er at regne for ’harm reduction’. Det er godt og nødvendigt. Men i et længere perspektiv må vi også kigge på mulighederne for at komme ud af stofbrug. Kommunen har kun meget ringe resultater med både ambulant behandling og døgnbehandling. Afgiftning og resocialisering for stofbrugere skal gentænkes – og gerne i en anden kontekst end i deres vante cirkler med fx andre stofbrugere.
 

Socialøkonomiske virksomheder:
Københavns Kommune bør i fremtidig byudvikling gøre flere erfaringer med cirkulær økonomi og socialøkonomiske virksomheder. Det er oplagt at etablere centre for virksomheder, der ikke kun tænker på den økonomiske bundlinje. Der er gode beskæftigelsesmuligheder i at lade fx socialøkonomiske virksomheder skabe økonomiske, ressourcemæssige og sociale bæredygtige virksomheder, der kan drage fordel af eksisterende faciliteter i tidligere industriområder. Ved at placere dem sammen kan man uden tvivl også høste fordele ved synergi og samarbejde.

Med venlig hilsen

Thomas Egholm, forperson for Vesterbro Lokaludvalg