Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Høring om Kommuneplanstrategi 2023 – Fremtidens klimavenlige hovedstad

Høringsfrist:

29. september 2023

Indsendt af:

Morten Klöcker Grønbæk

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

118

By:

Frederiksberg C

Postnr.:

1807

Høringssvar afgivet af professor Morten Grønbæk på vegne af professor Annette Kjær Ersbøll, professor Torben Sigsgaard, seniorforsker Steen Solvang Jensen, professor Ulla Vogel, professor Zorana Jovanovic Andersen, lektor Marie Pedersen, professor Steffen Loft, lektor Teis Nørgaard Mikkelsen, professor Geo Clausen og seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen. Det er gruppens opfattelse, at der er tale om en flot strategi, der indeholder gode muligheder for at udvikle København i de kommende år. I nedenstående gives en overordnet faglig tilbagemelding med vægt på forhold omkring luftforurening og sundhed. Luftforurening bidrager til kortere liv, udvikling og forværring af sygdom og en lang række andre negative helbredskonsekvenser Gruppen har gennem flere år i regi af deres deltagelse i Københavns Kommunes ekspertgruppe for sundhed og luftforurening bl.a. i en række anbefalinger understreget, at luftforurening har stor betydning for københavners sygelighed og sundhed. På den baggrund er gruppen glad for, at luftforurening nævnes i kommunalplansstrategien (side 20, side 35). I udkast til kommunalplansstrategi fremhæves dog udelukkende sammenhæng ml. luftforurening og for tidlige dødsfald (side 35). Gruppen anbefaler, at det de samme steder i strategien nævnes, at en stor andel af københavnere påvirkes negativt og bliver syge som følge af luftforureningen i byen. Eksempelvis forårsager luftforurening hjerte- og karsygdomme, ligesom det forværrer symptomer og behov for medicinsk behandling for en række lunge- og luftvejssygdomme. Det kan således evt. med fordel beskrives i strategien hvor mange københavnere, der hvert år berøres af sygdom, der kan være forårsaget af luftforurening som et supplement til fakta om mortalitet. Konkretisering af opfyldelse af WHO’s retningslinjer Kommuneplanstrategien beskriver Københavns Kommunes målsætning om at overholde WHO’s retningslinjer for luftkvalitet (side 20). Gruppen opfordrer til, at det med strategien gøres klart, at det er ønskværdigt, at Københavns Kommune hurtigst muligt sikrer opfyldelse af WHO’s nyeste retningslinjer. Jo før Københavns Kommune kan opfylde WHO’s retningslinjer, jo flere helbredseffekter kan ”spares” for borgerne (fx mindre sygdom og færre gener blandt københavnerne eller færre københavnere, der bliver syge). Gruppen foreslår, at Københavns Kommune indskriver et konkret årstal for målopfyldelse af WHO’s retningslinjer i strategien på samme måde, som der er opstillet konkrete målsætninger for transport. Reduktion af brændefyring i Københavns Kommune Gruppen bemærker, at brændefyring og anden biomasse er en primær lokal kilde til partikelforurening i Københavns Kommune. Luftforurening fra brændefyring er således sammen med vejtrafik de største kilder i København til helbredseffekter og sygelighed blandt københavnerne. På den baggrund opfordrer gruppen til, at der i kommuneplansstrategien er en tydelig ligestilling mellem vejtrafik og brændefyring som kilder til sundhedsskadelig luftforurening. Gruppen noterer sig endvidere, at brændefyring bidrager væsentligt til indeklimaforurening – og dermed til endnu flere negative helbredseffekter blandt borgerne. På baggrund af ovenstående er det gruppens anbefaling, at kommuneplansstrategien beskriver, hvordan reduktion af brændefyring kan finde sted i Københavns Kommune – eller som minimum, at kommunen ønsker at arbejde for at sikre mindre brændefyring i byen i de kommende år. Gruppen bemærker med tilfredshed, at der i Københavns Kommunes Budget 2024 er indgået aftale om implementering af forbud mod ældre brændeovne (fra før 2008) i områder med kollektiv varmeforsyning, hvilket er et første vigtigt skridt mod at reducere brændefyring i kommunen. Flere mål på trafik-/mobilitetsområdet Gruppen ser positivt på, at der med kommuneplansstrategien beskrives en bæredygtig retning for udvikling af transport- og mobilitetsområdet. Gruppen ønsker at understrege, at der er en lang række virkemidler til reduktion af luftforurening og dermed også af helbredsbelastning for københavnerne. I forlængelse heraf vil gruppen gerne fremhæve, at det er vigtigt med positive virkemidler for at fremme grøn og klimavenlig transport i byen, således at offentlig transport, cykel og gang bliver de fortrukne valg for et flertal af borgere og besøgende. Der er flere positive virkemidler i Københavns Kommunes Budget 2024, som eksempelvis øget trafiksikkerhed ved udvalgte vejkryds, etablering af flere sikre skoleveje, en ny supercykelsti og muliggørelse af cykling mod ensretning på flere gade i København. Gruppen anerkender den positive udvikling ift. transport og mobilitet (cykel, gang og offentlig transport) i Københavns Kommune. Dog bemærker gruppen en stigning i antallet af biler siden 2012, hvilket har negativ betydning for luftforurening, og dermed for københavnernes sundhed. Gruppen opfordrer til, at denne negative udvikling adresseres i strategien. Eksempelvis således at virkemidler til at reducere fossil vejtrafik (og emissioner) i kommunen beskrives i to overordnede spor med fokus på dels trafikreducerende virkemidler, dels emissionsreducerende virkemidler som skærpede eller udvidede miljøzoner og nul-emissionszoner. Gruppen noterer sig endvidere, at der i strategien med fordel kunne være et nuanceret mål for transport og mobilitet fx med opdeling i ture med delebiler, el-biler mv. Endvidere kunne strategien berører mulige løsninger, der tilgodeser flere grønne bilture. Der kunne også tilføjes eventuelle mål for de transportydelser som kommune køber eksempelvis renovations-, hjemmepleje- og taxakørsel. Ligesom strategien også med fordel kunne berøre såkaldte ”fossile knallerter”, der udleder relativt meget forurening. Udfasning af fossile knallerter kunne således være et nyt mål på trafik-/mobilitetsområdet i kommuneplansstrategien. Flere interessenter om sammen dagsorden Gruppen anerkender, at der er et stort forureningsbidrag fra kilder udenfor Københavns Kommune og fra udlandet. Luftforurening kender således ikke til lande-, kommune- eller by- og bydelsgrænser. Derfor opfordres Københavns Kommune til at tænke i tværgående løsninger og ikke mindst involvering af forskellige, relevante aktører. Det er ikke kun Københavns Kommune, der arbejder for at fremme den renere luft i hovedstaden og regionen, men eksempelvis også aktører som Region H, Københavns Lufthavn og DSB. Gruppen opfordrer til, at det i strategien gøres klart, at kommunen ønsker dialog og samarbejde på området. Derudover opfordrer gruppen endvidere til at Københavns kommune har øget opmærksomhed på mulige strukturelle tiltag, der kan mindske luftforureningen i hovedstaden. Luftforurening som en overvejelse i klimaarbejde Gruppen har med glæde bemærket, at kommuneplansstrategien har et stort fokus på klima og reduktion af CO2. Dog ønsker gruppen at understrege, at blot fordi et tiltag eller en løsning er klimavenlig, er det ikke nødvendigvis også sundhedsvenligt og vice versa. Derfor kan strategien med fordel være endnu mere eksplicit ift. om de foreslåede virkemidler også har en positiv eller negativ indvirkning på københavnernes sundhed. Gruppen har særlig opmærksomhed på, at der er forskellige holdninger til og kommunikation om sammenhænge ml. brænde og anden fast brændselsfyring og udledning af CO2. Gruppen ønsker at understrege, at brændefyring ikke er CO2-neutralt. Det er bl.a. stadfæstet af Forbrugerombudsmanden. Brændefyring afgiver sod som bidrager til global opvarmning og dermed klimaforandringer. Reduktion af brændefyring er således både et sundheds- og klimaforbedrende tiltag. Dette kan med fordel fremgå af strategien. Pva. gruppen Professor Morten Grønbæk

Læs høringssvar fra Morten Klöcker Grønbæk

Indsendt af:

Karsten Kronborg

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

117

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Kløvermarken

By:

København S

Postnr.:

2300

Venligst se vedhæftede

Indsendt af:

Hanne Schmidt

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

116

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Enhedslisten Amager Vest

By:

København

Postnr.:

2300

Den kan ikke afsende med høringssvaret i dette felt. Det fremgår der er en ukorrekt zipkode.

Indsendt af:

Sally May Mountfield

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

115

Virksomhed / Organisation :

Beboer i Indre By

By:

København K

Postnr.:

1452

Jeg støtter op om om høringssvar nr. 103, der kommer ind på forhold som: Manglende standardiserede bestemmelser for arealanvendelsen i det historiske kvarter inden for de 3 voldgader i Indre By. Dette har medført mere fortætning og ikke bevarelse af bygninger, helheden og historien. Siden 2011 har Indre By og Christianshavn, været friholdt for standardiserede bestemmelser, der gælder i resten af København fordi der i området er et bevaringshensyn og muliggøre yderligere boliganvendelse. Men kommunen ønsker også fortætning, som også er sket i Indre By. https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/58a64fa9-3d92-4e82-8c5e-d5a266552acc/8bce2b14-c5da-4dd8-bcce-a68ad223e963-bilag-1.pdf En bevaring skulle være sket igennem lokalplaner. Der er eksempler på, at hensyn til grundejere vejer tungere end kulturarven i Indre By. Ønske om at imødekomme grundejeres ønsker medfører ofte en fortætning i Indre By, der samlet set giver en højere bebyggelsesprocent end i andre bydele. Ønske om bevarende lokalplaner. Disse forhold giver ikke et Indre by, der tilgodeser ro og plads. Eksempel på prioritering for enkeltpersoner snarere end helheden: Vandfly ved Langelinie for få turister til skade for alle andre. Så vil jeg gerne nævne at KPS23 går ind og taler om at man ved at sprede hoteller nok kommer til at få mere Airbnb i Indre By, som man nok ikke kan gøre noget ved. Der må være ting kommunen kan gøre for at sikre at boliger bruges til beboelse og ikke kortidsudlejning. Dette foregår også i boliger med bopælspligt. At man ser på erhvervslivet i Indre By og stiller krav til hvor mange cafeer og natklubber et område kan rumme via lokalplaner eller ved at specificere S-kategorien yderligere. Københavns Kommunen har mulighed for at specificere hvilket erhverv, der må være i hvilket område, da dette ligger under kommunen. I områder med mange cafeer og meget natteliv har beboelsen svære kår. I andre områder er der for mange butikker rettet imod turister og ikke beboere, til skade for både turister og beboere. De manglende krav der er i dag, gør det muligt at fjerne lokale butikker ved at forhøje huslejerne vente på en der har råd til at betale frem for at se på hvilke butikker vi har herinde. Markedskræfterne har ikke løst problemet med butikker, da mange udlejere ikke er lokale og tænker på hvordan de påvirker et område, men vil have den højest mulige husleje.

Læs høringssvar fra Sally May Mountfield

Indsendt af:

Ann Birk Vikkelsø

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

114

Vedhæftede filer: 2

Virksomhed / Organisation :

Det Grønne Knæ

By:

København SV

Postnr.:

2450

Se vedhæftede høringssvar.

Indsendt af:

Frederik Noltenius Busck

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

113

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

CPH Village

By:

København K

Postnr.:

1432

København, 29.09.2023 Københavns Kommune Borgerrepræsentationen Rådhuset, 1599 København V Høringssvar vedrørende Kommuneplanstrategi 2023 – Fremtidens klimavenlige hovedstad 2024 København er ikke fremtidens klimavenlige hovedstad - men det kan København blive København har opnået global anerkendelse som en klimavenlig by. Vi må desværre konstatere, at denne anerkendelse ikke er berettiget, når man ser på fakta. Det er vigtigt at indse, at hvis alle verdens byer forsøger at kopiere København i sin nuværende form og funktion, vil vi overskride planetens grænser i en grad, så jordens økosystemer ikke kan komme tilbage i balance. For at København kan blive en reelt klimavenlig hovedstad, er det nødvendigt, at klimaet prioriteres øverst i hierarkiet for alle kommunens aktiviteter og beslutninger. Dette kræver en bred forståelse og engagement fra borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Vores mål skal være at bringe vores træk af ressourcer ned på et absolut bæredygtigt niveau, hvor økosystemerne kan reproducere sig selv i samme omfang, som Københavnere og verdensborgere forbruger. Javist, København har beundringsværdige bedrifter som fortjener påskønnelse og udbredelse: Hovedstaden er en vidunderlig cykelby med skønne rekreative blå områder. Men derudover har København ikke væsentlige afprøvede løsninger, som det er ansvarligt at skalere op til verdens byer. Den gode nyhed er, at den falske fortælling om København som en klimavenlig by rummer et fantastisk potentiale. For når mange af verdens byer ser til København for løsninger, har vi muligheden for at gøre en positiv forskel som er mange, mange gange større end vores egen indsats. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at Kommuneplanstrategien bruges som et redskab til at udarbejde en handlingsplan for klimavenlighed, som kan tjene som en model for andre byer globalt. Der findes kendte og velafprøvede midler til at radikalt at reducere klimabelastningen inden for fødevarer, transport, energi og byggeri, og vi er klar over. Vigtigst opfordrer vi til, at Kommuneplanen også skaber rammer for at udforske og udvikle nye metoder og løsninger, som vi måske endnu ikke kender, men som vi skal bruge for at omstillingen lykkes. Der er behov for at muliggøre eksperimenter og test af nye koncepter og samarbejdsformer. Kommunen skal træde tilbage og give plads til kreativiteten. Dette indebærer også at acceptere, at ikke alle eksperimenter vil lykkes, men vi er nødt til at være risikovillige for at finde de nye løsninger, som vi så desperat har brug for. Konkret kan bl.a. byudviklingsområderne fungere som testzoner for nye byggestile, bolig- og arbejdsformer, mobilitetsløsninger og energiformer. Borgerne og virksomhederne kan inddrages i disse eksperimenter, og både de vellykkede og mindre vellykkede resultater kan tjene som læring og inspiration. At placere klima øverst på dagsordenen betyder ikke, at andre vigtige dagsordener skal glemmes. Vi har stadig brug for flere billige boliger i København, vi skal tage fat på problemet med ensomhed, og vi skal ændre opfattelsen af det gode liv fra et liv med højt forbrug til et mere bæredygtigt liv. Disse dagsordner kan heldigvis rummes inden for visionen om København som fremtidens klimavenlige by. Vi har i København stillet os frem til verdens skue og fortalt verdens byer, at de skal følge Københavns eksempel. Med det følger et et kolossalt ansvar, men også en enorm mulighed for at skabe global forandring. Det kræver mod og beslutsomhed for alle aktører at gennemføre disse ændringer, men et første skridt er, at de folkevalgte anviser vejen og muliggør forandringerne - i det mindste ikke stiller sig i vejen for dem. Lad os omfavne denne mulighed ved at omsætte ord til handling, trække op i ærmerne og gå i gang. Vi ser frem til at se Kommuneplan 2024 tage højde for disse vigtige hensyn og se København blive en sandt klimavenlig hovedstad. Med venlig hilsen, Frederik Noltenius Busck CPH Village

Læs høringssvar fra Frederik Noltenius Busck

Indsendt af:

Per Henriksen

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

112

By:

København S.

Postnr.:

2300

Det er en planlægningsmæssig kapitalbrøler at arbejde ud fra den planmæssige antagelse at det er fysisk muligt at bygge en hel ny by i den københavnske Østhavn (Nordhavn, Lynetteholmen, Refshaleøen, Kløverparken) på op til 100.000 indbyggere og et næsten tilsvarende antal arbejdspladser. Trafikken vil bryde fysisk sammen langt tid inden byudviklingsplanerne for Østhavnen er i nærheden af at blive realiseret. Den kraftige udbygning af Østhavnene står derfor i skærende modsætning til enhver bæredygtig robust planlægning af København. Dertil kommer at det er et gigantisk generationstyveri, allerede nu belåne fiktive byggegrunde på bunden af Øresund – med de fremtidige københavnere som kautionister for i realiteten et kommunalt pyramidespil. Lynetteholmen flertallet på Københavns Rådhus er godt i gang med at ødelægge København.

Indsendt af:

Søren Halskov Nissen

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

111

Vedhæftede filer: 1

By:

København

Postnr.:

1432

De grønneområder nær dig skal dø - Det burde være titlen på Kommunalplansstrategien. Funderet i faktiske trafiktal, gennemgår det vedhæftede høringssvar i detaljer hvordan københavnskommune påstår de prioriterer grønneområder og grønne løsninger. Men faktisk prioriterer de løsninger der nedprioterer cykler, som kræver gigantiske mængder beton og som vil øge trafikproperne i København. Lynetteholmen bliver væsentlig dyrere end planlagt. Udsigten til de høje renter alene må være en streg i regningen. Lynetteholmen kommer til at ske uanset. Spørgsmålet er om vi kan regne med politikkere der ikke træffer kortsigtede løsninger fordi der skal spares lidt hist og her, eller om de bygger en Ørestad 2.0 som bliver øjebæ nummer 2 i København, med tæt bebygget beton og højbaner der ødelægger biodiversiteten og ødelægger de grønneområder der allerede eksisterer i dag... Vi har set politikkere der tør tage de rigtige beslutninger før. Jeg håber vedhæftede høringsvar kan rykke lidt på de løsninger der er foreslået.

Læs høringssvar fra Søren Halskov Nissen

Indsendt af:

Øens Invest

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

110

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Øens Invest

By:

København S

Postnr.:

2300

Se venligst vedhæftet høringssvar.

Indsendt af:

Bente Maegaard

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

109

Virksomhed / Organisation :

Grundejerforeningen Vigerslev Haveforstad

By:

Valby

Postnr.:

2500

Tak for høring om Københavns kommuneplanstrategi https://blivhoert.kk.dk/sites/blivhoert.kk.dk/files/forslag_til_kommuneplanstrategi_2023_offentlig_hoering.pdf I grundejerforeningen Vigerslev Haveforstad har vi bemærket at en stor del af kommuneplanstrategien handler om fortætning. Vigerslev Haveforstad er et grønt villakvarter i det yderste Valby, og det er vigtigt for os at forblive et grønt, klimavenligt kvarter; derfor vil vi på det skarpeste advare imod at ændre minimumsgrundstørrelsen, der i Kommuneplan 2019 er på 600 m2. Denne minimumsgrundstørrelse er på linje med de fleste omegnskommuner, der alle har lignende regler i deres kommuneplan. Formålet med minimumsgrundstørrelser er dels at sikre grønne og luftige boligområder, og dels at begrænse det spekulationsbyggeri, som også foregår i København. Her har vi set spekulanter opkøbe villagrunde med det formål at bygge flere boliger og sælge dem med fortjeneste. Omvendt tillader reglen også, at en grund faktisk kan udstykkes, i fald den har størrelsen til det. Det er vigtigt for os at vores grønne villaområder skal udvikles og ikke afvikles. Det lever reglen om minimumsgrundstørrelser fint op til. Det er vigtigt at villakvarterne kan bevares i den oprindelige ånd, og det kan i den forbindelse overvejes at udarbejde lokalplaner for områderne, der ultimativt kan sikre dette. Hvor villakvarteret er etableret med grundstørrelser på de nævnte mindst 600 m², og det er et ønske, at kvarteret bevares i samme ånd, så bør det også være samme niveau, dvs. 600 m², som ansøgninger om udstykning skal holdes op mod. Det er således indlysende vigtigt, at der findes en minimumsgrundstørrelse, da villaområderne ellers nemt kan afvikles administrativt, uden at der er politisk, demokratisk mulighed for at gribe ind. Usikkerhed om mulighederne for udstykning kan i øvrigt også medføre økonomisk usikkerhed om beskatningen jf. de seneste offentlige (foreløbige) vurderinger. Grundejerforeningen Vigerslev Haveforstad skal derfor indtrængende anmode om, at der ligesom i Kommuneplan 2019, også i den nye kommuneplan fastsættes en minimumsgrundstørrelse, og at denne ikke bliver mindre end 600 m2. Vi ønsker også at sikre os, at bebyggelsesprocenten for fritliggende huse i villaområder ikke overstiger bestemmelserne i Bygningsreglementet § 170, stk. 2, og dette bør indskrives i B-rammerne i kommuneplanen. Med venlig hilsen Med venlig hilsen Bente Maegaard, formand

Indsendt af:

BL 1. kreds

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

108

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

BL 1. kreds

By:

København V

Postnr.:

1554

Læs vedhæftede høringssvar fra BL 1. kreds

Indsendt af:

David Johannes Treschow Ellebye

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

107

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

CBS Students

By:

Frederiksberg

Postnr.:

2000

CBS Students har med interesse læst Forslag til Kommuneplanstrategi 2023. CBS Students har følgende kommentarer: CBS Students er generelt meget positivt over for, at elev- og studenterorganisationerne i Københavnsområdet bliver hørt i udarbejdelse af Kommunestrategien. Vi vil opfordre til, at forslag med relevans for elev- og studenterorganisationerne, såsom CBS Students, altid bliver hørt og er på høringslisterne. Vores kommentarer til de enkelte afsnit findes i det vedhæftede høringssvar.

Læs høringssvar fra David Johannes Treschow Ellebye

Indsendt af:

Lasse Quvang Rasmussen

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

106

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

By:

Brøndby

Postnr.:

2605

Høringssvar fra Danmarks Idrætsforbund (DIF): Københavns Kommunes Kommuneplanstrategi 2023 Danmarks Idrætsforbund (DIF) ønsker at takke for muligheden for at afgive vores høringssvar vedrørende Kommuneplanstrategi 2023 ”Fremtidens Klimavenlige Hovedstad”. DIF er, i forlængelse af vores engagement i Københavns Kommune, ikke mindst i regi af vores formaliserede samarbejdsaftaler ”Verdensby i bevægelse” og ”10.000 flere børn og unge i forening”, meget optaget af udviklingen i København. Vi er glade for, at Københavns Kommune fortsat anerkender idræt og fritid som essentielle elementer i byens udvikling og trivsel. DIF vil særligt gerne kvittere for målsætningerne i ”Kapitel 5 - En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid”, om at skabe en levende by med kultur og fritid, hvor alle københavnerne har adgang til faciliteter og tilbud indenfor kultur og fritid. Generelle Bemærkninger DIF anerkender og værdsætter Københavns Kommunes mål om at skabe en sammenhængende kultur- og fritidsstruktur, der følger befolkningsudviklingen og tilgodeser behovene hos alle københavnerne. Dette er i overensstemmelse med vores egne mål og visioner for Københavns Kommune, og vi ser det som en positiv retning for byen. Vi har fem centrale bemærkninger til kommuneplansstrategien: Konkrete måltal for idræts- og foreningsfaciliteter Vi vil gerne opfordre Københavns Kommune til at inkorporere konkrete måltal for antallet af idræts- og foreningsfaciliteter i Kommuneplanen 2024. Det er vigtigt at fastsætte måltal, der sikrer en kontinuerlig forøgelse af idræts- og foreningsfaciliteter pr. indbygger i forhold til det nuværende niveau. Det er velkendt, at Københavns Kommune har et efterslæb i forhold til antallet af faciliteter pr. indbygger i sammenligning med resten af landet. En ny kommuneplan bør have som mål at følge med befolkningstilvæksten samt mindske facilitetsefterslæbet. Behov for både klassiske og nye, innovative faciliteter Vi ønsker at understrege, at der er behov for en blanding af klassiske idrætsfaciliteter som kunstgræsbaner, idrætshaller, svømmehaller og mødesteder, især i forbindelse med udviklingen af byens idrætsparker. Det er disse fysiske rammer at størstedelen af alle idrætsaktiviteter for børn og unge finder sted. Samtidig ser vi potentiale i nye innovative facilitetsformer, der er multifunktionelle og kan integreres i Københavns byrum, parker og vand- og havnearealer. Vi har set det med brobold-projekterne der sikrer foreningsaktiviteter i aktive byrum. Disse typer faciliteter kan ikke blot understøtte traditionelle idrætsaktiviteter, men også skabe plads til kreative og alternative fritidsaktiviteter, til glæde for en bredere skare af borgere og besøgende. Behov for klubhuse og klublokaler Vi ønsker at fremhæve vigtigheden af klubhuse og klublokaler i forbindelse med idræts- og fritidsfaciliteter. Disse fysiske rammer fungerer som afgørende mødesteder for foreningslivet og understøtter det lokale, demokratiske arbejde i foreningerne. Klubhuse og klublokaler spiller en central rolle i at skabe og styrke det sociale liv og samhørigheden i idræts- og fritidsforeningerne. Disse faciliteter giver frivillige trænere og medlemmer et sted at samles, planlægge aktiviteter og skabe det særlige klubmiljø, der er afgørende for at tiltrække og fastholde engagerede borgere i foreningerne. Demografiregulering af budgetter For at sikre, at målene i Kommuneplanstrategi 2023 kan realiseres, mener DIF, at det er afgørende, at budgetterne for idræt og foreningsliv demografireguleres i takt med befolkningsudviklingen og den socioøkonomiske udvikling i København. Dette vil sikre, at der altid er passende midler til rådighed for udvikling og vedligeholdelse af idræts- og fritidsfaciliteter, hvilket er afgørende for borgernes adgang til sundhedsfremmende og sociale aktiviteter. Kommuneplan – central i fremtidigt samarbejde DIF håber, at kommuneplanen for 2024 kan spille en central rolle i det vedvarende samarbejde mellem DIF, DGI og Københavns Kommune inden for rammerne af "Verdensby i Bevægelse”-samarbejdet. Vores fælles partnerskab for at fremme idræt og fællesskab gennem byudviklingen i København står over for en ny fase, hvor kommuneplanen 2024 ville været et oplagt omdrejningspunkt. Afsluttende bemærkninger Danmarks Idrætsforbund er dedikeret til at samarbejde med Københavns Kommune i den videre proces vedrørende byens udvikling og trivsel. Vi ser frem til at bidrage til realiseringen af målene i Kommuneplanstrategi 2023 og til at arbejde sammen om at gøre København til en endnu bedre by at bo i. Med venlig hilsen, Danmarks Idrætsforbund

Læs høringssvar fra Lasse Quvang Rasmussen

Indsendt af:

Valby Lokaludvalg

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

105

Vedhæftede filer: 1

By:

Valby

Postnr.:

2500

Valby Lokaludvalgs høringssvar er vedhæftet her.

Indsendt af:

Stefanie Høy Brink

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

104

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Københavns Museum

By:

København V

Postnr.:

1555

Se venligst vedhæftede høringssvar fra Københavns Museum.

Indsendt af:

Birgit Rehder

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

103

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Opfordring til Borgerrepræsentationen og TMU vedr. manglende standardiserede bestemmelser i Indre Bydel, inden for voldgaderne Jeg vil opfordre Borgerepræsentationen og Teknik - og Miljøudvalget til at revurdere og forholde sig konkret og præcist til de særlige bestemmelser om manglende standardiserede bestemmelser for arealanvendelsen i det historiske kvarter inden for de 3 voldgader i Indre By. Hvorfor? Indre Bydel og Centrum er i de seneste 12 år blevet udsat for en accelererende byfortætning, hvor bebyggelsesbevaringen er blevet underkendt under devisen ‘ressourceoptimering’ og ‘stationsnærhed’. Visionen om mangfoldighed, livskvalitet, sundhed og trivsel er kommet i anden række. Trængsel er stadig mere udtalt - ikke kun i forbindelse med transport til og fra arbejde og beboernes færden, men også den intensiverede turisme. - Jeg har fx i de seneste år ikke haft den samme glæde af min daglige rute på Langelinje på grund af de store grupper af turister, der skal se Den Lille Havfrue. Jeg føler mig forvist fra min by og kan ikke sidde på en bænk og nyde udsigten, fordi jeg må flygte fra den lille vandflyver, der - med turister - cirkulerer over byen og forpester ethvert ophold på Langelinje med sin dieseludstødning. Det fortsatte fokus på byfortætning ødelægger bevaringsværdige bygningers udtryk til skade for helheden og historien. Det er ødelæggende for identiteten og følelsen af at høre til. Hensynet til regionale og internationale firmaers ønske om en adresse i Centrum og hensynet til grundejereres udnyttelse og finansiering af nødvendig vedligeholdelse af fx tag og energioptimering vejer tungere end hensynet til bygningsarven. De seneste eksempler er Knud Højgaards Hus (SAVE 5) på Kultorvet, der opførte et grimt og dominerende elevatortårn på 5 meter. Mærsk bygning er også et eksempel. Her blev der givet nedrivningstilladelse og hele Amaliegade nu i fare for ikke at blive optaget på UNESCOS Verdensarvsliste på grund af arkitektens manglende hensyn og tilpasning til den omgivende arkitektur og dens kontekst. Begge gange har Teknik- og Miljøforvaltningen undladt at udarbejde en bevarende lokalplan. - Helt i tråd med kommuneplanens bestemmelser og BR18 om helhedsvurdering. Denne situation hænger tæt sammen med de manglende standardiserede bestemmelser for bebyggelsesprocent, friareal, bygningshøjde og parkering. Siden 2011, hvor kommuneplanen indeholdt et særligt fokus på bebyggelses- bevaring, har kommuneplanen indeholdt særlige bestemmelser, der friholder størstedelen af Indre By og områder på Christianshavn for de standardiserede bestemmelser, som gælder for det øvrige København (bebyggelsesprocent, friareal, bygningshøjde og parkering). Begrundelsen for de manglende bestemmelser har overordnet heddet at være de ekstraordinære bevaringshensyn. Under denne sympatiske forklaring gemmer sig dog også kommunens politik siden Kommuneplan 2011, hvor ønsket er byfortætning. Hensigten var oprindeligt, at denne bevaring skulle ske gennem lokalplaners detaljerede retningslinjer for bygnjngens udtryk, når ændringer af de bevaringsværdige bygninger havde særlig indflydelse på omgivelserne. Og der må man jo sige, at alle ombygninger i Indre Bydel og i særdeleshed i Centrum har særlig indflydelse på omgivelserne i kraft af de mange bygninger med høj bevaringsværdi. I følgende citat fra Teknik- og Miljøudvalget, den 16.12. 2013, Drøftelsessag. Sikring af bevaringsværdige bygninger Bilag 2, s. 6 ses uddrag fra kommuneplan 2011: “(…) Sikring af disse hensyn skal ved nybyggeri, ombygninger og nedrivninger, der har særlig indflydelse på omgivelserne, ske gennem udarbejdelse af lokalplaner, der bl.a. skal indeholde en bebyggelsesplan, hvori indgår fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, samt detaljerede retningslinjer for bebyggelsens ydre fremtoning. (…). Der kan tillades enkelte mindre, arkitektonisk motiverede afvigelser herfra (…)” (Min understregning) På samme møde i Teknik og Miljøudvalget ses i Bilag 1, Sikring af bevaringsværdige bygninger, Kommuneplan 2011, at den primære årsag til de manglende standardiserede bestemmelser er at “muliggøre yderligere boliganvendelse”: “Særlige bestemmelser Der er fastlagt særlige bestemmelser i enkeltområder, hvor specielle planmæssige forhold gør sig gældende. De særlige bestemmelser supplerer eller erstatter de standardiserede bestemmelser og er beskrevet i rammerne for det enkelte område, der kan ses under Rammer for bydele. Størstedelen af Indre By og nogle områder på Christianshavn er friholdt for standardiserede rammer. Det skyldes, at der i disse områder er ekstraordinære bevaringshensyn, og at der ønskes en mere fleksibel anvendelse, primært for at muliggøre yderligere boliganvendelse. Det vil sige, at bestemmelser om bebyggelsesprocent og friareal kan fraviges i forbindelse med nyindretning af en bevaringsværdig bebyggelse” (min understregning) Et konkret eksempel på, hvor retningslinjerne fra 2011 om en bebyggelsesplan med detaljerede beskrivelser af bygningens udtryk er fulgt, er Lokalplan 558 Østergade 27 fra 2018. Begrundelsen for tilladelsen til at forhøje ejendommen med to etager var at øge tætheden i et stationsnært område og “bidrage til bylivet”. Hvad der konkret menes med den sidste formulering er uklart. “Lokalplanen muliggør en ændring af bygningens anvendelse fra erhverv til erhverv og boliger på bygningens to øverste etager. Hensigten hermed er at bidrage til såvel bylivet i området samt øge tætheden i et stationært område.” (punktet ‘Anvendelse’ s. 7) Bebyggelsesprocent: 630% (§6, side 14) Den maksimale bebyggelsesprocent i resten af København: 185%. (Den daværende maksimale bygningshøjde blev i denne sag desuden overskredet pga. fejlberegninger og en dispensation måtte bevilges.) Åndehullerne, de rekreative byrum med plads til fordybelse og ro kommer ikke i første række. (Bevarende) lokalplaner kommer først i spil ved større ændringer, når der i forvejen er lokalplan eller formål og anvendelse ændres for bygninger (med bevaringsværdi SAVE 1-4). Knud Højgaards hus på Kultorvet har en middel bevaringsværdi SAVE 5 og fik lov til at bygge et skæmmende 5 meter højt elevatortårn, der ikke tager hensyn til omgivelserne. Var der en lokalplan med offentlig høring? Nej, - helt i tråd med kommuneplanen. En bevarende lokalplan med detaljerede retningslinjer for den ydre fremtoning havde været på plads her, når nu kommuneplanen prioriterer store internationale og regionale firmaers ønske om kontor i Centrum. Dette gælder også for Mærsks byggeri, der tilgodeser behovet for kontorplads til 700 medarbejdere. Jeg forudser, at med den fart, der er på byfortætning i Centrum, vil Indre Bydel om 10 år være netop det, som Borgerrepræsentationen ikke ønsker: En hektisk og larmende by, hvor mangfoldighed, sundhed og mental trivsel kommer til kort og beboerne har et stærkt begrænset friareal, hvor samvær med naboer i ejendommen ikke kan dyrkes og fastholdes. Københavns Centrum er bygget og udbygget over flere hundrede år. De sidste 10-12 år er udnyttelsen af Centrums bygninger sket med bind for øjnene. Stop fortætningen og giv bygningsejere andre klare incitamenter til at vedligeholde bygningerne, så en øget udnyttelse ikke fortsætter med at være midlet til finansiering af vedligeholdelse. Afsæt penge til at lave bevarende lokalplaner for hele Indre Bydel. Gerne en enkelt overordnet lokalplan, der kan uddybes og finjusteres kvarter for kvarter, ejendom for ejendom, når behov opstår. Robotterne i TMF har lettet arbejdsbyrden for sagsbehandlerne og puklen med byggesager er væk. Mindstekravene til en lokalplan er få: Ifølge Planinfo.dk skal lokalplaner: “1. indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger (§ 15, stk. 1). 2. ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området (§ 16, stk. 1, se nærmere under ’Redegørelsen’ (kap. 3).” Venlig hilsen Birgit Rehder Beboer i Indre Bydel ———————-

Indsendt af:

Rasmus Rise

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

102

Vedhæftede filer: 2

By:

København K

Postnr.:

1432

Høringssvar til KK Kommuneplansstrategi 2023 Tak for muligheden for at blive hørt i forbindelse med kommunens udkast til ny kommuneplansstrategi 2023. Jeg glæder mig over det store fokus på bevaring af bygningsværker, fortidsminder samt anlæg der understreger byens historie, en grønnere mobilitet og infrastruktur, samt miljøet. Det undrer mig derved at der i Budget 2024 - Pnkt. ØK60 lægges op til at gå stik imod ovennævnte fokusområder, ved at undersøge en udvidelse af Refshalevej der vil betyde: Øgede mængder af motoriseret trafik, nedlæggelse af et grønt område med høj biodiversitet og en omkringliggende koncentration af flagermus som er en af de bilag 4 arter der er omfattet af en streng beskyttelse, samt nedlæggelse af et 5.000 m2 område m. fortidsminde v. Christianshavns Fæstning (Minebådsgraven). Ved spørgsmål til ØKF svares der at udvidelsen af Refshalevej ikke kun sker med trafiksikkerhed for øje, men også for at kunne trafikbetjene Refshaleøen med bl.a. motoriseret trafik i fremtiden. Dette er i strid med Tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 331-1 "Holmen II. Jeg tilslutter mig derved DOGM's og Søflyhusenes høringsvar (vedhæftet) der foreslår at det historiske og grønne miljø omkring Refshalevej/Forlandet og Christianshavn Fæstningsanlæg bevares, og er stor tilhænger af foreslaget om en grøn forbindelse mellem Amager Strand og Refshaleøen. Jeg gentager derved at "Det ville være en utilgivelig fejl, hvis kommunen øger mængden af motoriseret trafik på Forlandet/Refshalevej yderligere. Det vil både kunne spolere de smukke og værdsatte fortidsminder, unik biodiversitet langs voldene samt ødelægge den enestående mulighed, der er for at skabe en sammenhæng for bløde trafikanter mellem indre by/Østerbro, det nye Refshaleøen, boligområderne ved Amager Strand, det nye Kløverparken, og det eksisterende Margretheholm." Der er rig mulighed for at kunne prioritere motoriseret trafik længst mod øst via jordvejen eller som en udvidelse af denne. Det vil her være attraktivt med en viadukt løsning "under" Margretheholm Havn for at bevare udsejlingen, evt. i samspil med en metro der bør nedgraves bagom Margretheholm-bebyggelsen for at tilgodese de meget værdsatte og unikke grønne områder, som benyttes af områdets beboere såvel som turister og andre besøgende. /Rasmus Rise

Indsendt af:

Grundejerforening Konstabelhaven

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

101

By:

København

Postnr.:

1432

På vegne af Grundejerforeningen Konstabelhaven, som er den del af Den Overordnede Grundejerforening Margretheholm, vil vi gerne benytte os af muligheden for at blive hørt i forbindelse med kommenens udkast til ny kommuneplansstrategi 2023. Mere sammenhængende by - Infrastruktur I kommuneplansstrategiudkastet beskriver KK en mulig ny forbindelse mellem indre by og Refshaleøen på tværs af havnen til Amager som en del af ambitionerne om at skabe en mere sammenhængende by. Københavns Kommune bør i den forbindelse have en særlig opmærksomhed på, at vejstrækningen på Forlandet/Refshalevej desværre allerede i dag lider af, at KK har tilladt en øget mængde biler, lastbiler og anden tung trafik færdes på de smukke snoede veje, der leder igennem søer og andre fortidsminderne i området. Vi bakker stærkt op om KK’s vision om øget cyklisme og flere fodgængere samt mere offentlig transport og færre biler i byen. Derfor appellerer vi til, at I med kommuneplansstrategien tager et større hensyn for at nedbringe de store gener og trafikalefarer den øgede motoriserede trafik medfører for den stigende mængde bløde trafikanter. Det ville være en utilgivelig fejl, hvis kommunen øger mængden af motoriseret trafik på Forlandet/Refshalevej yderligere. Det vil både kunne spolere de smukke og værdsatte fortidsminder, unik biodiversitet langs voldene samt ødelægge den enestående mulighed, der er for at skabe en sammenhæng for bløde trafikanter mellem indre by/Østerbro, det nye Refshaleøen, boligområderne ved Amager Strand, det nye Kløverparken, og det eksisterende Margretheholm. Vi vil derfor gerne appellere til, at KK tænker langsigtet omkring en god bæredygtig infrastruktur med særlig opmærksomhed på de bløde trafikanter mellem Amager Strandpark og Refshaleøen. Dette kunne med fordel sammentænkes med en styrket grøn forbindelse mellem områderne. Københavns Kommune opfordres derfor til at lede biler, busser og anden motoriseret trafik uden om denne del af byen og i stedet arbejde videre med en ide, de tidligere har luftet, omkring en ”supercykelsti” mellem Amager Strandpark og Refshaleøen via Forlandet og Refshalevej. Der kunne fx være tale om en ”grøn kile” af fodgængere, cyklister og metropassagerer, der benytter Forlandet/Refshalevej. En sådan rute vil kunne bidrage med renere luft, mere biodiversitet, understrege byens ambition om at være en førende cykel-by med et smukt, unikt miljø, til glæde for både borgere i kommunen, turister og øvrige besøgende. Allerede i dag bliver strækningen besøgt af mange tusinde mennesker hver dag (og endnu flere i sommerhalvåret). Motoriseret trafik kunne i stedet ledes via By og Havns ”jordvej” over Benzinøen og bagom de tæt beboede områder på nordvest Amager. Kommuneplansstrategien kunne med fordel forholde sig til, hvordan de bløde trafikanter, der færdes mellem Christianshavn og Refshaleøen får nogle bedre og mere sikre adgangsforhold. Strækningen benyttes i dag af hundredvis af skolebørn foruden de mange turister og andre besøgende. Allerede i dag synes situationen uholdbar, idet de bløde trafikanter udsættes for farlige trafikale forhold pga. manglende cykelstier, snoede forløb og smalle passager hvor de mange tunge lastbiler og store ledbusser pga. vejens forhold ikke har mulighed for at holde deres vejbaner. Behov for nye arealer - Refshaleøen Det er vigtigt for os at pointerer, at Københavns Kommune i deres nye kommuneplansstrategi bør inkludere overvejelser, om hvordan Refshaleøen kan udvikles skånsomt for os naboer og for byen generelt ved at transportere byggematerialer til byudviklingen af vandvejen. Det vil spare de tæt befolkede områder syd for Refshaleøen, samt vejanlæg i hele byen, for en masse unødvendige trafikgener herunder både ift. trafiksikkerhed, lyd og luftforurening. Kommunen kan med fordel hente inspiration fra andre europæiske storbyer, som har haft succes med anvendelse af bæredygtige pramme af vandvejen til transport. Generelt bør kommunen ikke tillade, at Refshaleøen byudvikles ved brug af det eksisterende vejnet. Byggematerialer bør derimod kunne transporteres af vandvejen, den midlertidige jordvej eller alternativt via Østlig Ringvej, når dele af den er etableret. Derudover vil vi gerne opfordre Københavns Kommune til i størst muligt omfang at bevare de eksisterende bygninger samt de eksisterende spor fra tidligere anvendelse, som findes i byrummene på Refshaleøen, både ud fra et hensyn om at bevare områdets sjæl og kulturhistoriske værdi, men også ud fra et hensyn til cirkularitet og bæredygtighed. Refshaleøen er allerede et meget velbesøgt og højt værdsat område, som netop er kendetegnet ved at rumme forskelligartede og rå industrielle bygninger og pladser, der adskiller områder fra de øvrige københavnerkvarterer. Københavns Kommune har en enestående mulighed for at sikre områdets variation og charme ved at integrere samtlige eksisterende bygninger i udviklingen af det nye område. En endnu mere visionær ide kunne være at planlægge hele Refshaleøen som et bilfrit område, som man tilgår fra vandsiden eller via metro, cykel eller til fods. Hermed vil man kunne man lade sig inspirere af de særligt gode kvaliteter ved et bilfrit område, som bl.a. naboområdet Christiania har erfaringer med. Det er en af de særlige karakteristika, som København allerede brander sig på internationalt, så hvorfor ikke udbrede det til flere områder i byen? Erfaringerne herfra kan så efterfølgende danne grundlag for om hele Lynetteholmen bør udvikles som en bilfri bydel. Mobilitet Der er planer om, at M5 skal løbe på tværs af Margretheholm mellem boligbebyggelsen og foreningens populære grønne friarealer ved Margretheholms Havn. Hvis linjen bliver en højbane, ønsker vi at fastholde den fysiske såvel som den visuelle forbindelse mellem foreningens forskellige friarealer på tværs af metroforbindelsen. Vi er dog stærke fortalere for, at metrolinjen graves ned på strækningen mellem Kløverparken og Refshaleøen, hvilket både vil bidrage til at bevare skønne grønne rekreative bynære områder og sikre ren luft og biodiversitet. Mange tak for muligheden for at blive hørt. Grundejerforeningen Konstabelhaven

Læs høringssvar fra Grundejerforening Konstabelhaven

Indsendt af:

Salling Group A/S

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

100

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

35954716

By:

Køge

Postnr.:

4600

Indsigelse til kommuneplan ramme (R19.C.2.24) Korsørgade 1, 2100 København Ø. Vi ønsker at udvide dagligvarerammen til 800 m2, inkl. lager og personalefaciliteter, idet vi har et ønske om at opføre en tilbygning på ca. 110 m2 i ejendommens gård jf. vedhæftede skitseforslag. Tilbygningen skal anvendes til lager.

Indsendt af:

Christianshavns Lokaludvalg

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 3

Virksomhed / Organisation :

Christianshavns Lokaludvalg

By:

København V

Postnr.:

1550

Se det vedhæftede høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg med bilag.

Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg

Indsendt af:

Den overordnede grundejerforening Margretheholm

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

København K

Postnr.:

1432

Den overordnede grundejerforening Margretheholm Den 29. sept. 2023 Høringssvar fra Den overordnede grundejerforening Margretheholm til KK Kommuneplansstrategi 2023 Først tak for muligheden for at blive hørt i forbindelse med kommenens udkast til ny kommuneplansstrategi 2023. Den overordnede ejerforening på Margretheholmen (DOGM) er en grundejerforening for grundejerforeninger og ejerforeninger på Margretheholmen, hvor der bor omkring 3000 mennesker. DOGM varetager opgaver af fælles interesse, rettigheder og forpligtelser for ejere af ejendommene på Margretheholm. Mere sammenhængende by - Infrastruktur I kommuneplansstrategiudkastet (side 44) beskriver KK en mulig ny forbindelse mellem indre by og Refshaleøen på tværs af havnen til Amager som en del af ambitionerne om at skabe en mere sammenhængende by. Københavns Kommune bør i den forbindelse have en særlig opmærksomhed på, at vejstrækningen på Forlandet/Refshalevej desværre allerede i dag lider af, at KK har tilladt en øget mængde biler, lastbiler og anden tung trafik færdes på de smukke snoede veje, der leder igennem søer og andre fortidsminderne i området. Vi bakker stærkt op om KK’s vision om øget cyklisme og flere fodgængere samt mere offentlig transport og færre biler i byen. Derfor appellerer vi til, at I med kommuneplansstrategien tager et større hensyn for at nedbringe de store gener og trafikalefarer den øgede motoriserede trafik medfører for den stigende mængde bløde trafikanter. Det ville være en utilgivelig fejl, hvis kommunen øger mængden af motoriseret trafik på Forlandet/Refshalevej yderligere. Det vil både kunne spolere de smukke og værdsatte fortidsminder, unik biodiversitet langs voldene samt ødelægge den enestående mulighed, der er for at skabe en sammenhæng for bløde trafikanter mellem indre by/Østerbro, det nye Refshaleøen, boligområderne ved Amager Strand, det nye Kløverparken, og det eksisterende Margretheholm. Vi vil derfor gerne appellere til, at KK tænker langsigtet omkring en god bæredygtig infrastruktur med særlig opmærksomhed på de bløde trafikanter mellem Amager Strandpark og Refshaleøen. Dette kunne med fordel sammentænkes med en styrket grøn forbindelse mellem områderne. Københavns Kommune opfordres derfor til at lede biler, busser og anden motoriseret trafik uden om denne del af byen og i stedet arbejde videre med en ide, de tidligere har luftet, omkring en ”supercykelsti” mellem Amager Strandpark og Refshaleøen via Forlandet og Refshalevej. Der kunne fx være tale om en ”grøn kile” af fodgængere, cyklister og metropassagerer, der benytter Forlandet/Refshalevej. En sådan rute vil kunne bidrage med renere luft, mere biodiversitet, understrege byens ambition om at være en førende cykel-by med et smukt, unikt miljø, til glæde for både borgere i kommunen, turister og øvrige besøgende. Allerede i dag bliver strækningen besøgt af mange tusinde mennesker hver dag (og endnu flere i sommerhalvåret). Motoriseret trafik kunne i stedet ledes via By og Havns ”jordvej” over Benzinøen og bagom de tæt beboede områder på nordvest Amager. Kommuneplansstrategien kunne med fordel forholde sig til, hvordan de bløde trafikanter, der færdes mellem Christianshavn og Refshaleøen får nogle bedre og mere sikre adgangsforhold. Strækningen benyttes i dag af hundredvis af skolebørn foruden de mange turister og andre besøgende. Allerede i dag synes situationen uholdbar, idet de bløde trafikanter udsættes for farlige trafikale forhold pga. manglende cykelstier, snoede forløb og smalle passager hvor de mange tunge lastbiler og store ledbusser pga. vejens forhold ikke har mulighed for at holde deres vejbaner. Behov for nye arealer - Refshaleøen Det er vigtigt for os at pointerer, at Københavns Kommune i deres nye kommuneplansstrategi bør inkludere overvejelser, om hvordan Refshaleøen kan udvikles skånsomt for os naboer og for byen generelt ved at transportere byggematerialer til byudviklingen af vandvejen. Det vil spare de tæt befolkede områder syd for Refshaleøen, samt vejanlæg i hele byen, for en masse unødvendige trafikgener herunder både ift. trafiksikkerhed, lyd og luftforurening. Kommunen kan med fordel hente inspiration fra andre europæiske storbyer, som har haft succes med anvendelse af bæredygtige pramme af vandvejen til transport. Generelt bør kommunen ikke tillade, at Refshaleøen byudvikles ved brug af det eksisterende vejnet. Byggematerialer bør derimod kunne transporteres af vandvejen, den midlertidige jordvej eller alternativt via Østlig Ringvej, når dele af den er etableret. Derudover vil vi gerne opfordre Københavns Kommune til i størst muligt omfang at bevare de eksisterende bygninger samt de eksisterende spor fra tidligere anvendelse, som findes i byrummene på Refshaleøen, både ud fra et hensyn om at bevare områdets sjæl og kulturhistoriske værdi, men også ud fra et hensyn til cirkularitet og bæredygtighed. Refshaleøen er allerede et meget velbesøgt og højt værdsat område, som netop er kendetegnet ved at rumme forskelligartede og rå industrielle bygninger og pladser, der adskiller områder fra de øvrige københavnerkvarterer. Københavns Kommune har en enestående mulighed for at sikre områdets variation og charme ved at integrere samtlige eksisterende bygninger i udviklingen af det nye område. En endnu mere visionær ide kunne være at planlægge hele Refshaleøen som et bilfrit område, som man tilgår fra vandsiden eller via metro, cykel eller til fods. Hermed vil man kunne man lade sig inspirere af de særligt gode kvaliteter ved et bilfrit område, som bl.a. naboområdet Christiania har erfaringer med. Det er en af de særlige karakteristika, som København allerede brander sig på internationalt, så hvorfor ikke udbrede det til flere områder i byen? Erfaringerne herfra kan så efterfølgende danne grundlag for om hele Lynetteholmen bør udvikles som en bilfri bydel. Mobilitet (side 30) Der er planer om, at M5 skal løbe på tværs af Margretheholm mellem boligbebyggelsen og foreningens populære grønne friarealer ved Margretheholms Havn. Hvis linjen bliver en højbane, ønsker vi at fastholde den fysiske såvel som den visuelle forbindelse mellem foreningens forskellige friarealer på tværs af metroforbindelsen. Vi er dog stærke fortalere for, at metrolinjen graves ned på strækningen mellem Kløverparken og Refshaleøen, hvilket både vil bidrage til at bevare skønne grønne rekreative bynære områder og sikre ren luft og biodiversitet. Mange tak for muligheden for at blive hørt. Vi stiller os gerne til rådighed for en videre dialog om ovenstående. På vegne af Den Overordnede Grundejerforening på Margretheholm Anna Hesseldahl, bestyrelsesmedlem

Læs høringssvar fra Den overordnede grundejerforening Margretheholm

Indsendt af:

Michael Gatten

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

KBH - Commerce & Culture (KCC)

By:

København K

Postnr.:

1260

Hermed fremsender KBH - Commerce & Culture (KCC) høringssvar til 'Forslag til Kommuneplanstrategi 2023' (se vedhæftede). Med venlig hilsen Michael Gatten, direktør KBH - Commerce & Culture (KCC)

Indsendt af:

Vanløse Grundejersammenslutning

Dato: 28. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Vanløse Grundejersammenslutnings høringssvar i vedhæftede fil

Læs høringssvar fra Vanløse Grundejersammenslutning

Indsendt af:

Niels Kongshaug

Dato: 28. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Medlem af Lokaludvalget Indre By for foreningen GRØNNE FACADER

By:

Copenhagen

Postnr.:

1264

Dødens Gade fjernes I dag er Aaboulevarden Københavns farligste gade for cyklister på trods af, at alle vejkryds er bygget efter alle kunstens regler. Men disse regler er kunstige. Alle vi mænd med hurtige cykler, og i stigende grad ikke kun mænd men alle med cykler med elmotor, kan ikke – indimellem og desværre for tit – ikke holde disse kunstige ”skíkkerhedslommer” ud. Det er unaturligt at køre kun når højresvingende biler har rødt, for så at vente en omgang rødt og grønt lys på at kunne komme over hele krydset. Det er naturligt ved hastigheder over 20 km ikke at skulle dreje 90 grader og at følges med de biler, der meget ofte kører langsommere end os cyklister. Cyklisterne dør i alle disse kruds, fordi enkelte cyklister taber tålmodigheden og tror sig udødelige. Og naturligvis også de lejlighedsvise højresvingsulykker, hvor kvinder bliver dræbt i deres blionde tillid til andre trafikanters fornuft. Nu må der ske noget på denne gade. For mange mennesker dør. Tallene på kortet er fra 2014-2018

Indsendt af:

Hans Erik Rasmussen

Dato: 28. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Buschaufførgruppe fra Ryvang

By:

København NV

Postnr.:

2400

Vores høringssvar vedrører Sibeliusgade nr. 84-86 på Ydre Østerbro, hvor der siden oktober 1969 har været busanlæg. Det er det eneste busanlæg, som gennem de seneste år har været tilbage i København, og det har gennem årene været benævnt som Ryvang busanlæg. Arriva (og Deutsche Bahn) lukkede busanlægget i november 2022 efter, at Arriva havde mistet linjerne i nogle udbud af kørsel gennem de seneste 10 år. I kommuneplan og lokalplan er grunden defineret til anvendelse som "teknisk anlæg". Men i stedet for at sælge grunden til et andet busselskab, som har vundet buslinjer i København, vil man hellere arbejde på at sælge grunden til anvendelse til andet formål for at score en væsentligt større gevinst. Vi er en gruppe af buschauffører, som gennem mange år har arbejdet på Ryvang busanlæg. Vores kolleger har været temmelig frustrerede over udviklingen med lukning af den sidste busarbejdsplads i København. Derfor vil vi appellere til, at politikerne i Københavns Kommune fastholder, at grunden også i fremtiden skal anvendes som "teknisk anlæg" - eller endnu bedre definerer, at grunden i fremtiden skal anvendes som "busanlæg", som det har været tilfældet i de foregående 53 år. Vi har skrevet det vedhæftede høringssvar. Men vi vil kortfattet nævne de vigtigste begrundelser: Busanlægget ligger tæt på endestationerne på en række københavnske buslinjer. Busanlægget, der for 10 år siden var Danmarks største busanlæg, har kapacitet til at garagere såvel mindre buslinjer som store linjer, og det er indrettet til at køre med elbusser. Det er vigtigt med et københavnsk busanlæg for at spare de lange tomkørselsture, der i dag foregår mellem busanlæg i industriområder udenfor København og endestationer på københavnske linjer. Det gælder både busser som de transportbiler, der anvendes til at bringe chauffører mellem busanlæg og afløsningssted på linjen, når chauffører skal afløse hinanden. Det er ikke usædvanligt, at en chauffør bruger 1 time af den daglige arbejdstid på tomkørsel i stedet for passagerkørsel. På Ryvang-anlægget var forbruget af transportbiler langt mindre end på andre busanlæg. Tomkørsel med busser og transportbiler er en belastning for klimaet og miljøet, selvom indsættelsen af elbusser giver mindre belastning end dieselbusser. Den meget tomkørsel er med til at forøge trængslen på vejene, som i forvejen er præget af kødannelser i myldretiderne. Et københavnsk busanlæg skal medvirke til at fastholde buschaufførerne i jobbet. Det gælder især buschauffører, der bor i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Mange chauffører er stoppet, når de ellers skal flytte med en linje til et andet busselskab, der har busanlæg udenfor København. Det skyldes ofte, at nogle chauffører har benyttet kollektiv transport til og fra arbejde, og det er stort set fraværende tidligt om morgenen og sent om aftenen i industriområder. Mange er ikke indstillet på at benytte cyklen, når afstandene bliver meget længere. Men det handler også om at kunne rekruttere nye buschauffører blandt indbyggerne i København og på Frederiksberg. Flere busselskaber har i dag svært ved at skaffe de nye buschauffører, som de søger. Det problem forstærkes i de nærmeste år, når mange chauffører stopper på grund af alder. Når der kun kan tilbydes arbejde på busanlæg, der ligger længere og længere væk fra København, fravælges jobbet som buschauffør. Det er et problem, at bustrafikken bliver dyrere, når der skal køres de lange tomkørselsture. Udgiften skal indregnes i tilbudsprisen. Når der er udbud af linjer, sker det i mange tilfælde, at et selskab ikke genvinder linjerne. Det medfører måske, at selskabet derefter beslutter at lukke busanlægget. Det giver normalt nogle omkostninger at afvikle et anlæg. Omvendt skal det nye selskab, der vinder linjer, ud og finde en grund til at etablere busanlæg. Det bliver stadig sværere, fordi der er stadig færre områder/ grunde, hvor der kan gives tilladelse til at etablere busanlæg, Når grunden er på plads, skal der normalt bygges driftsbygning, vaskehal og værksted. Der skal også etableres elanlæg. Disse udgifter skal også lægges ind i tilbudsprisen. Der kunne spares mange penge, hvis man havde busanlæg, hvor både linjer og busanlæg skal overdrages i forbindelse med udbud. Så kan busselskaberne koncentrere sig om selve busdriften. Vi har været i dialog med Movia, som også er bekymret over de stigende udgifter til bl.a. tomkørsel, der bl.a. skyldes, at Ryvang-anlægget har mistet buslinjer, og sidenhen er blevet lukket ned. Derfor håber vi meget på, at der vil være forståelse for vores argumenter for, at det er nødvendigt, at der kan etableres busdrift igen fra busanlægget i Sibeliusgade. Vi håber, at en fastholdelse af anvendelse af grunden som "teknisk anlæg" - eller endnu bedre: anvendelse som "busanlæg" vil bane vejen for, at grunden kan handles til en mere rimelig pris, så et busselskab, der har vundet driften af københavnske buslinjer kan være interesseret i at købe grunden. .

Indsendt af:

Niels Kongshaug

Dato: 28. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Medlem af Lokaludvalget Indre By for foreningen GRØNNE FACADER

By:

Copenhagen

Postnr.:

1264

Prioriterede cykelgader og bedre vejkryds Jeg ønsker, at BR vedtager dette princip for alle gader i Indre By, dvs. indendfor voldene: København ønsker, at alle gader principielt skal være cykelgader med mulighed for bilkørsel. Dette betyder bedre fremkommelighed for alle fire cykeltyper, nemlig 2-hjulede, 3-hjulede ladcykler, 2-hjulede el-cykler samt 3-hjulede eldrevne ladcykler. Desuden bør alle trafikkryds omdannes til at sikre, at cyklisters stop minimeres. København mener, at kun ved at prioritere cykler på denne måde, vil cykeltallet stige. (Dvs. på den måde at der laves cykelgader og krydsene bliver designet om, begge dele) Vi skal diskutere, hvad disse to punkter rent faktisk betyder. For eksempel dette spørgsmål: Skal bilerne principielt underlægges cyklisterne, så disse får forkørselsret ? VEJBANER: Eksempler: I Bredgade kan jeg se et scenarie med smallere vejbaner. Bredgade har to bilspor og en cykelsti at disponere over. Bredgade er ( med kommunens tal) mellem 13,95 og 15 m bred per 2020, antagelig med cykelsti. Der kan godt laves noget med det gadeareal. For eksempel er Nr. Søgade medr to vejbaner på 9,73 m. bred, og Barcelona har tre vejbaner på 9,05 m, se bilag. På 9,05 meter kan vi altså lave tre smalle vejbaner, og jeg vil ikke lege ingeniør, blot sige, at nu i dag er der to vejbaner på 13,95 meter, hvoraf det ene spor er delvis optaget som spor af parkering. Det må være muligt at lave plads nok til, at der både kan køre biler og gøres plads til de fire nævnte cykeltyper. Jeg har i Barcelona set vejskilte, der viser, at der skal køres forskudt VEJKRYDS: Det er mit udgangspunkt, at alle vejkryds med trafiklys er skabt for at hjælpe biler gennem krydsene bedst muligt. Med dette udgangspunkt, skal vi omlægge vejkrydsene således, at cyklerne får det nemmest muligt. Bag vedtagelsen i LU af dette ligger de to åbenlyse forhold, at cyklerne er langsommere og at der i antal mennesker er ca 4 gange så mange som i bilerne. Første eksempel på dette er Dybbølsbro-krydset, som viser udfordringerne, fordi dette kryds er helt og holdent mislykket. Det er udenfor vores bydel, men jeg tror, at de fleste af os har prøvet det. Ingeniørerne prøvede et kompromis mellem en bros bredde og forkørselfor cyklister. Selvfølgelig kan man gøre det godt for cyklisterne. Dette var blot det første forsøg g, og vi skal lære af det. Nu til Indre By. Mit favorit kryds er det store kryds ved Oslo Plads, Østerport Station, hvor Folke Bernadottes alle starter/slutter og, hvor der er fem veje, Grønningen, Folke Bernadottes alle, Oslo Plads, Øster Voldgade og Store Kongensgade, samt på en måde også Kronprinsessegade. Kortet viser en masse ubehageligheder for cyklisterne. Hvad jeg vil påpege er kun, at alle cykelforhold virker som, at de er kommet til efter, at bilernes bedste måde at komme frem på, er fastlagt. Jeg ønsker et cykelkryds, hvor cyklerne sikkert OG HURTIGT kan komm nordfra og dreje ned ad alle de veje, som der er tusinder, der hver dag skal ned ad, Grønningen - efter sigende ligger Danmarks største koncentration af liberale erhverv for enden af denne vej. Store Kongensgade - Fra tidlig morgen rengøringspersonale, senere butikspersonale osv. skal ned ad denne gade. Øster Voldgade - her skal næsten ingen ned ad mod Nørreport Kronprinsessegade - her er der trafik til Slotsholmen og Amager, samt til Indre By/Middelalderbyen generelt Jeg har ikke fundet løsningen, jeg starter blot her en diskussion af problemer .

Indsendt af:

Niels Kongshaug

Dato: 28. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Medlem af Lokaludvalget Indre By for foreningen GRØNNE FACADER

By:

Copenhagen

Postnr.:

1264

Omfartsvej langs Søerne fra Fredensbro/Sølvtorv til havnen. Der er ingen gennemkørsel gennem Nørrebro, og trafik fra Østerbro og nordpå til Frederiksberg og videre sydpå kører derfor udenom enten via Søgaderne eller via Fasangaderne. Der er også trafik – mest fra den nye tunnel og havnegade - ind gennem byen over Kgs. Nytorv og gennem Stormgade, fordi der ikke er fremkommelighed på Søgaderne. Søgadernes er blevet aflastet af denne nævnte tunnel. Nu er det hovedsageligt trafik fra Lyngbyvejen, der kører over Fredens Bro.7 Jeg foreslår, at trafikken fra Fredens Bro og til Frederiksberg og Kalvebod Brygge føres ad forbedrede gader langs søerne. Ved Søpavillonen føres trafik lidt ned ad H.C. Andersens Bld. og til højre ned til Kalvebod Brygge mellem Tivoli og Hovedbanegården. Dette kan gøres indenfor de almindelige anlægsbudgetter med smarte løsninger, moderne grønne bølger og nye kantstene osv. Man behøver heller ikke ikke at tage en centimeter ad cykelstier osv. mod Søerne. Men der skal laves tre spor på Søgaderne. Turen nordpå fra havnen kan føres ad Farimagsgaderne til Sølvtorvet og så nordpå. Denne løsning er ikke uden problemer, men alternativet er fortsat forurening, fortsat trængsel osv. Løsningen vil løse gennemkørselsproblemer et stykke hend ad vejen indtil mine forslag om cykler og – ikke mindst – Østre Ringvej gennemføres. Det foreslåede kan udvides med større anlæg. En nedgravning af HC. Andersens Boulevard. Jernbanegraven kan overdækkes. Banedanmark siger ganske vist, at det ikke er muligt, men det kan jo lade sig gøre at køre under jorden til Nørreport, så det burde også kunne gøres ved de to banegrave. Derved kan Bernstorffsgade stort set føres lige ud til Vestre Farimagsgade. Fra denne vestre udgave af en ringgade kan trafik via fødegader ind til Indre By og Slotsholmen. Både Søgaderne og Farimagsgaderne foreslår jeg blive tre-sporede med to spor sydpå i Søgaderne og to spor nordpå i Farimagsgaderne. Billederne viser forskellige måder, hvorved man løser disse trængselsproblemer på, smaller vedspor, forskudt kørsel mm

Indsendt af:

Niels Kongshaug

Dato: 28. september 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Medlem af Lokaludvalget Indre By for foreningen GRØNNE FACADER

By:

Copenhagen

Postnr.:

1264

Bredere cykelsti i Bredgade. Der er en cykelsti i Bredgade, fint. Men der er ingen plads på den. Den bør blive bredere. Der er fire cykeltyper, og de langsomme spærrer for andre. De fire typer er 2- og 3-hjulede med/uden motor. Når en cyklist har ventet tilstrækkelig mange gange bag en 3-hjulet uden motor, tager 'han' bilen. Dette er så tydeligt en konsekvens, at det undrer mig, at kommunen tilsyneladende ikke har indset det.

Indsendt af:

Niels Kongshaug

Dato: 28. september 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Medlem af Lokaludvalget Indre By for foreningen GRØNNE FACADER

By:

Copenhagen

Postnr.:

1264

Flere specialforretninger: Københavns kommune har i 1995 og 1998 offentliggjort undersøgelser fra Tyskland, der viste, at specialforretninger erstattes af internationale kædeforretninger ved indførslen af gågader. Samtidig viste kommunens tal, at huslejerer stiger. Jeg foreslår derfor, at alle gågader erstattes med cykelgader over tid og efter en nøje udarbejdet plan. Der er adskillige gode handelsgade med gode specialforretninger, der kan danne grundlaget for den nye gadetype. Det er f.eks. Nordre Frihavnsgade på Østerbro. Ved at blande trafikarter vil gaderne kunne fremstå mere naturlige, og livet i Middelalderbyen vil blomstre. Jeg mener i sammenhæng hermed ikke, at flere overborgmestre skal besøge ejendomsmæglerkongesserne i Cannes for at promovere Københavns billige huse og gode gågader til internationale kæder.

Indsendt af:

Niels Kongshaug

Dato: 28. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Medlem af Lokaludvalget Indre By for foreningen GRØNNE FACADER

By:

Copenhagen

Postnr.:

1264

Cykelgader i Indre By: Så længe formålet med gaderne i Indre By ( indenfor Søerne) er at bringe biler frem og tilbage, vil cyklerne antal falde. Dette - sammen med cykler altid generes ad vejreparationer (se nedenfor) - er hovedårsagen til, at cyklernes andel af trafikken ikke stiger, snarere falder. Derfor bør alle gader have cykler som formål. Cyklerne skal kunne komme frem,, der er to hjulede med/uden elmotor, og 3-hjulede ditto. Dette er fremtidens transportfrom. Byen er bygget til heste, ikke til biler. Jernhesten, dvs. cyklerne, er en transportform, der egner sig til byer. Cykler skal i fremtiden tage sig af al transport i Indre By, kun cykler skal levere varer til butikkerne. Biler skal kunne komme frem, den er en genial opfindelse, og biler er dejlige og lækre, jeg har elsket mine dejlige biler, den sidste en Mercedes E320, som jeg kørte i med stor glæde i masser af år. Før den netop, hvad vi ikke skal have mere, nem lig en stor kassevogn til tøj fra mit firma. Men det duer ikke at have biler som 1. prioritet inde i byen. Vi skal finde en måde, hvor vi får cyklerne ind som primære transportform. Se billeder, en cykel til bl.a. hængende kasser til tøjbutikker og set i Italien på en gågade.

Søgefelt

Del

Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Høringsfrist:

Sider