Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Oprettet: 26. september 2023
Svarnummer:
49

Indsendt af

Rasmus L. Marvig

Virksomhed / organisation

Privat med barn i Børnehuset Bryggen, Snorresgade 24

Postnr.

2300

By

Copenhagen S

Høringssvar

I forbindelse med Kommuneplanstrategi 2023 ønsker jeg at udtrykke min bekymring over ATP's ønske om at bebygge det grønne område på Sturlasgade, som er nabo til Børnehuset Bryggen, Snorresgade 24, idet ATP's planer passer dårligt med Kommuneplanstrategi 2023.

I Top 5 fra en Spørgeskemaundersøgelse via Borgerpanelet, som nævnes i kommuneplansstrategien, er top 1  "Mere plads til bynatur og rekreative åndehuller".

Dette skal der lægges stor vægt på i forbindelse med uudnyttede arealer, hvor der tænkes bevaring eller videreudvikling af eksisterende grønne områder / uderum.  En stor konsekvens for byens uderum er at bygge i flere etager på ubebyggede arealer uden omtanke til de eksisterende bygninger, respekt for eksisterende udearealer og byens beboer.

Et eksempel er på Islands Brygge, hvor Børnehuset Bryggen og Snorrestien grænser op til det grønne areal ved Sturlasgade, som giver luft og lys for børnene i institutionen. Her skal der tænkes på bevaring af grønne rum og eksisterende forhold som vil ødelægges, hvis der bygges en mange etagers bygning. Dette vil give store gener i forhold til lys på legepladsen, indkig til børnene mm.

Der er derudover understøttes ovenstående af  kommuneplanens punkter 4. (En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid) og 5. (Udvikling med respekt for byens sjæl).