Administrationsgrundlag for Udeservering

Høringssvar vedr. administrationsgrundlaget fastsætter principper og kriterier for udeservering i København: Det foreslåede ændringsforslag til administrationsgrundlaget for udeservering i København, skal ses med stor bekymring, og kan få fatale konsekvenser for vores by. København har udviklet sig til at være en levende by. Byens kulturliv, dens verdens berømte restaurationsliv og de mange aktiviteter i det offentlige rum er en væsentlig attraktion for både borgere og besøgende. En hel branche appellerer til, at beslutningstagerne får forelagt indsigt i, hvad en sådan beslutning konkret vil betyde for økonomi, herunder skatteindtægter, arbejdspladser, turisme, kultur, gastronomi, mangfoldighed, livskvalitet og socialt samvær i vores by. En begrænset udeservering i Danmarks hovedstad er en alvorlig beslutning med mange store konsekvenser. I Københavns kommunes egen undersøgelse fra februar 2023, bestilt hos Megafon, fremgår det da også ganske overbevisende, at københavnerne har samme holdning, og er glade for deres udeservering på restauranter, cafeer og barer i vores by. Megafon-undersøgelsen afspejler, at der er en god og saglig grund til at bibeholde byens udeserveringer – også efter kl. 22,  og langt størstedelen af byens udeserveringer giver ikke anledning til støjklager eller utryghed i beboede områder. Tværtimod kan udeservering i områder, der ellers omfattes som øde i aftentimerne, være med til at skabe liv og aktivitet i gaden med øget tryghed som følge heraf. I Odense, Aarhus og på Frederiksberg er der flere steder udeservering til midnat eller kl. 02. Hvis udeserveringen begrænses til kl. 22, vil København blive den mest restriktive by ud af landets 3 største byer. Det er ikke gavnligt for hverken København som hovedstad, turismen, restaurationsbranchen, danskerne eller dansk økonomi. Væsentlige spørgsmål, som beslutningstagerne bør stille sig selv, er, om det vil være attraktivt som turist at rejse til København, hvis det ikke er muligt at gå ud og spise om aftenen? Eller om København fortsat vil kunne profilere sig på den globale gastronomiscene? Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser? I forhold til Københavns kommunes erhvervsstrategi for 2021 – 2023 går dette forslag direkte i mod flere af de pejlemærker samt fokus områder som er indskrevet i denne strategi, hvor der tales om genopretning af turismen i København efter COVID-19, gode rammevilkår for virksomheder og København som en internationale metropol  - se vedhæftede.   I tillæg til ovenstående har Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning gennemarbejdet og indstillet, at Teknik- og Miljøudvalget godkender nedstående vedr. åbningstider for udendørsservering:  Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, Åbningstider (bilag 7) ”Forvaltningen indstiller, at åbningstiderne fortsætter som i dag, hvor det er tilladt at holde åbent til kl. 24:00 alle ugens dage, og i udvalgte områder (Metropolzonen, Kødbyen og Nyhavn) til kl. 02:00. Derudover indstilles øget brug af dispensation til udvidet åbningstid i områder og på pladser udenfor Indre By og Indre Nørrebro fredage og lørdage i sommerhalvåret jf. Medlemsforslag om tidsmæssig udvidet udeservering godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den 8. maj 2023. Forvaltningen vil dog ikke på forhånd udpege pladser, men i stedet nedsætte saglige kriterier for udvælgelse, hvorefter efterspørgslen fra restauratører vil blive udslagsgivende for valg af arealerne. Saglige kriterier vil være; 1. Nærhed til nærmeste beboelse og 2. Helhedsvurdering af restaurationstætheden og belastningen i området.  Forvaltningen anbefaler tilgangen, hvor det er restauratører der skal ansøge om dispensation til længere åbningstid, frem for at forvaltningen udpeger pladser. Dette på grund af øget fleksibilitet for at imødekomme markedskræfterne og efterspørgsel i branchen. Denne model kan også skabe endnu mere bredde i, hvor udeserveringerne kan have senere åbent og dermed mindske belastningen ved fx udpegede pladser. Forvaltningen bemærker, at det princip, der i administrationsgrundlaget kaldes "nærhedsprincippet", betyder at det kun er restauratører som ligger ud til torve og pladser, der kan ansøge om udeservering på et givent torv eller plads. Med andre ord er der risiko for, at der ikke er restauratører, der ønsker at holde længere åbent i umiddelbar nærhed til de pladser, forvaltningen i givet fald udpeger”. Restauranter, caféer og barer, har en væsentlig del af omsætningen efter kl. 22, og derfor vil en begrænset udeservering medføre et stort omsætningstab, særligt pga. at mange restaurationer forhindres i 2. seating, hvis udeservering skal stoppe kl. 22. Under COVID-19 oplevede restauranter, caféer og barer at miste 2. seating, da der skulle lukkes klokken 22, og det ramte både restaurationernes økonomi hårdt. Det samme vil derfor være en realitet, som der skal tages hånd om, hvis udeservering begrænses igen. Mange har problematiseret, at der er larm fra gadefester om natten. Det er vigtigt at pointere at udeservering på restauranter, cafeer, og barer er hyggelig summen, ikke larm. Det er også vigtigt at fastslå at gadefester om natten intet har med udeservering at gøre, og udfordringen med dette bliver ikke løst ved at reducere åbningstiden på Københavns udendørsserveringer. Tværtimod har COVID-19 vist os, at en nedlukning klokken 22:00, netop skaber gadefester, stående gæster (Der beviseligt larmer mere) og en ukontrolleret samling af personer som skaber, ukontrollerede problemer. Så erfaringen bevidner, at det ikke er begrænsning af udeservering, der er løsningen på problemet med larm og støj.

Forslaget fremstår som en utvetydig romantisk vision, hvor udeservering indgår som en utopi. Vi må stå ansigt til ansigt med det faktum, at regulativerne desværre ej finder deres fulde inkarnation i praksis. Hvis et etablissement, restaurant, cafeteria traktørsted eller sågar et spisested, opnår den formelle tilladelse til udendørs servering for 5 borddækninger, anskuer de det som en ret til 15, og måske endog flere, borde. Den skikkelige lukketid for udeservering ignoreres skammeligt, på bekostning af de bysbosiddendes ret til morgenstundens gerning. Her vises ej hensyn til den enlige mor der i alt slags vejrlig må færdes gennem byens gader på den tidlige morgen post med barnestolen og poderne som følgesvend inden dagens pligter stunder til. Der bør træffes en vægtig beslutning, om København agtes at forblive en enklave for sine indbyggere og agere som deres refugium eller om København agter at forvandles og henlægges som en drabantby for tumultuarisk færden.

Jeg støtter høringssvaret afgivet af beboerforeningen for kvarteret omkring Læderstræde.

Jeg tilslutter mig Nørre Kvarters høringssvar nr 951.

Høringssvar vedr. administrationsgrundlaget fastsætter principper og kriterier for udeservering i byen: Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark, og leverandør af drikkevarer til restaurationsbranchen og detailhandlen. Det er Bryggeriforeningens holdning, at udeservering på restauranter og caféer er en naturlig del af en levende hovedstad, hvor danskere og turister fra hele verden kan få et sent måltid mad eller en øl ude i byen. Den mulighed ønsker Bryggeriforeningen at bevare. Bryggeriforeningen finder, at det er meget kritisabelt, at dette forslag overvejes, og derfor appellerer Bryggeriforeningen til, at beslutningstagerne får forelagt indsigt i, hvad en sådan beslutning konkret vil betyde for økonomi, herunder skatteindtægter, arbejdspladser, turisme, kultur mv. En begrænset udeservering i Danmarks hovedstad er en alvorlig beslutning med mange store konsekvenser. I Københavns kommunes egen undersøgelse fra februar 2023, bestilt hos Megafon, fremgår det da også ganske overbevisende, at københavnerne har samme holdning og er glade for deres udeservering. Megafon-undersøgelsen afspejler, at der er en god og saglig grund til at bibeholde byens udeserveringer – også efter kl. 22. I Odense, Aarhus og på Frederiksberg er der flere steder udeservering til midnat eller kl. 02, og i Kødbyen er den ubegrænset. Hvis udeserveringen begrænses til kl. 22, vil København blive den mest restriktive by ud af landets 3 største byer. Det er ikke gavnligt for hverken København som hovedstad, turismen, restauranterne, danskerne eller dansk økonomi. Væsentlige spørgsmål, som beslutningstagerne bør stille sig selv, er, om det vil være attraktivt som turist at rejse til København, hvis det ikke er muligt at gå ud og spise om aftenen? Eller om København fortsat vil kunne profilere sig på madscenen? Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser? Restaurationer og caféer, og dens leverandører (bryggerierne og tapperierne), har en væsentlig del af omsætningen efter kl. 22, og derfor vil en begrænset udeservering medføre et stort omsætningstab, særligt pga. at mange restaurationer forhindres i 2. seating, hvis udeserveringen skal stoppe kl. 22. Under COVID-19 oplevede restaurationerne og caféerne at miste 2. seating, da der skulle lukkes klokken 22, og det ramte både restaurationernes og leverandørernes økonomi hårdt. Det samme vil derfor være en realitet, som der skal tages hånd om, hvis udeserveringen begrænses igen. Mange har problematiseret, at der er larm fra gadefester og natten. Og Bryggeriforeningen medgiver, at der er et problem her, men problemet vedrører jo ikke udeserveringen, som omfatter helt almindelige danske borgere og turister, der ønsker at hygge over et måltid eller en øl, hvor der tilbydes udeservering. Også her bør erfaringerne fra tiden med COVID-19 inddrages, hvor en nedlukning kl. 22 skabte gadefester mv. Den erfaring bevidnede, at det ikke er begrænsning af udeserveringen, der er løsningen på problemet med larm og støj. Der skal naturligvis gøres noget ved larm og støj i byen, men løsningen skal være målrettet og meningsfuld. I stedet for at begrænse udeserveringen opfordrer Bryggeriforeningen til, at der sættes ind med konsekvent håndhævelse af gældende lovgivning, herunder ved overtrædelser af tilladelser til udeservering, skærpet kontrol samt opfølgning på tilladelser til udeservering.