Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Administrationsgrundlag for Udeservering

Administrationsgrundlaget fastsætter principper og kriterier for udeservering i byen

Høringsfrist:

24. august 2023
Indsendt af:
Iben Killmann
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1566
By:
København K
Postnr.:
1172
Tak for muligheden for at indgive høringssvar. Jeg håber, at kommunen vil medinddrage erfaringen og tiltagene fra en del andre storbyer i Europa, der har fundet det nødvendigt at lave restriktioner for festen, og støtter op om, at en levende by er en by, hvor der bor mennesker med helt almindelige dagligliv. At en levende by ikke består af fulde mennesker der hærger rundt uden sans for byens skønhed og historie.  Deter skammeligt, at en af byens barer, som burde være interesseret i at medvirke til at finde en form, som vi alle kan leve med, bestikker sine kunder til at skrive høringssvar, som støtter op om restauration og bar branchens interesser, Det er uordentligt, udemokratisk og tarveligt.  Der er rigtig mange høringssvar, der meget sobert beskriver de meget store udfordringer, byens beboere har måttet lægge ryg til i årevis, blandt andet  1540  Høringssvar Indre Bys Lokaludvalg 1454 Høringssvar Grønnegade Kvarter Beboerforening 1341 Høringssvar Beboerforening Indre Nørrebro 1055 Høringssvar Strøgets Beboerforening 1013 Høringssvar Mathilde Clark hvis indhold jeg fuldt ud kan tilslutte mig.
Læs høringssvar fra Iben Killmann
Indsendt af:
Mikkel B
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1565
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar vedr. administrationsgrundlaget fastsætter principper og kriterier for udeservering i København: Det foreslåede ændringsforslag til administrationsgrundlaget for udeservering i København, skal ses med stor bekymring, og kan få fatale konsekvenser for vores by. København har udviklet sig til at være en levende by. Byens kulturliv, dens verdens berømte restaurationsliv og de mange aktiviteter i det offentlige rum er en væsentlig attraktion for både borgere og besøgende. En hel branche appellerer til, at beslutningstagerne får forelagt indsigt i, hvad en sådan beslutning konkret vil betyde for økonomi, herunder skatteindtægter, arbejdspladser, turisme, kultur, gastronomi, mangfoldighed, livskvalitet og socialt samvær i vores by. En begrænset udeservering i Danmarks hovedstad er en alvorlig beslutning med mange store konsekvenser. I Københavns kommunes egen undersøgelse fra februar 2023, bestilt hos Megafon, fremgår det da også ganske overbevisende, at københavnerne har samme holdning, og er glade for deres udeservering på restauranter, cafeer og barer i vores by. Megafon-undersøgelsen afspejler, at der er en god og saglig grund til at bibeholde byens udeserveringer – også efter kl. 22,  og langt størstedelen af byens udeserveringer giver ikke anledning til støjklager eller utryghed i beboede områder. Tværtimod kan udeservering i områder, der ellers omfattes som øde i aftentimerne, være med til at skabe liv og aktivitet i gaden med øget tryghed som følge heraf. I Odense, Aarhus og på Frederiksberg er der flere steder udeservering til midnat eller kl. 02. Hvis udeserveringen begrænses til kl. 22, vil København blive den mest restriktive by ud af landets 3 største byer. Det er ikke gavnligt for hverken København som hovedstad, turismen, restaurationsbranchen, danskerne eller dansk økonomi. Væsentlige spørgsmål, som beslutningstagerne bør stille sig selv, er, om det vil være attraktivt som turist at rejse til København, hvis det ikke er muligt at gå ud og spise om aftenen? Eller om København fortsat vil kunne profilere sig på den globale gastronomiscene? Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser? I forhold til Københavns kommunes erhvervsstrategi for 2021 – 2023 går dette forslag direkte i mod flere af de pejlemærker samt fokus områder som er indskrevet i denne strategi, hvor der tales om genopretning af turismen i København efter COVID-19, gode rammevilkår for virksomheder og København som en internationale metropol  - se vedhæftede.   I tillæg til ovenstående har Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning gennemarbejdet og indstillet, at Teknik- og Miljøudvalget godkender nedstående vedr. åbningstider for udendørsservering:  Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, Åbningstider (bilag 7) ”Forvaltningen indstiller, at åbningstiderne fortsætter som i dag, hvor det er tilladt at holde åbent til kl. 24:00 alle ugens dage, og i udvalgte områder (Metropolzonen, Kødbyen og Nyhavn) til kl. 02:00. Derudover indstilles øget brug af dispensation til udvidet åbningstid i områder og på pladser udenfor Indre By og Indre Nørrebro fredage og lørdage i sommerhalvåret jf. Medlemsforslag om tidsmæssig udvidet udeservering godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den 8. maj 2023. Forvaltningen vil dog ikke på forhånd udpege pladser, men i stedet nedsætte saglige kriterier for udvælgelse, hvorefter efterspørgslen fra restauratører vil blive udslagsgivende for valg af arealerne. Saglige kriterier vil være; 1. Nærhed til nærmeste beboelse og 2. Helhedsvurdering af restaurationstætheden og belastningen i området.  Forvaltningen anbefaler tilgangen, hvor det er restauratører der skal ansøge om dispensation til længere åbningstid, frem for at forvaltningen udpeger pladser. Dette på grund af øget fleksibilitet for at imødekomme markedskræfterne og efterspørgsel i branchen. Denne model kan også skabe endnu mere bredde i, hvor udeserveringerne kan have senere åbent og dermed mindske belastningen ved fx udpegede pladser. Forvaltningen bemærker, at det princip, der i administrationsgrundlaget kaldes "nærhedsprincippet", betyder at det kun er restauratører som ligger ud til torve og pladser, der kan ansøge om udeservering på et givent torv eller plads. Med andre ord er der risiko for, at der ikke er restauratører, der ønsker at holde længere åbent i umiddelbar nærhed til de pladser, forvaltningen i givet fald udpeger”. Restauranter, caféer og barer, har en væsentlig del af omsætningen efter kl. 22, og derfor vil en begrænset udeservering medføre et stort omsætningstab, særligt pga. at mange restaurationer forhindres i 2. seating, hvis udeservering skal stoppe kl. 22. Under COVID-19 oplevede restauranter, caféer og barer at miste 2. seating, da der skulle lukkes klokken 22, og det ramte både restaurationernes økonomi hårdt. Det samme vil derfor være en realitet, som der skal tages hånd om, hvis udeservering begrænses igen. Mange har problematiseret, at der er larm fra gadefester om natten. Det er vigtigt at pointere at udeservering på restauranter, cafeer, og barer er hyggelig summen, ikke larm. Det er også vigtigt at fastslå at gadefester om natten intet har med udeservering at gøre, og udfordringen med dette bliver ikke løst ved at reducere åbningstiden på Københavns udendørsserveringer. Tværtimod har COVID-19 vist os, at en nedlukning klokken 22:00, netop skaber gadefester, stående gæster (Der beviseligt larmer mere) og en ukontrolleret samling af personer som skaber, ukontrollerede problemer. Så erfaringen bevidner, at det ikke er begrænsning af udeservering, der er løsningen på problemet med larm og støj.
Læs høringssvar fra Mikkel B
Indsendt af:
Anette K
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1564
By:
K
Postnr.:
1159
Jeg bakker helhjertet op om høringssvar nr. 951, 1031, 1055, 1341, 1454 og 1540.
Læs høringssvar fra Anette K
Indsendt af:
Stig Larsen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1563
By:
København K
Postnr.:
1157
Jeg støtter Indre By Lokaludvalgs høringssvar nr. 1540.
Læs høringssvar fra Stig Larsen
Indsendt af:
Ninette van Wonterghem
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1562
By:
København K
Postnr.:
1111
Jeg støtter høringssvar nr. 1560
Læs høringssvar fra Ninette van Wonterghem
Indsendt af:
Michael Folmer Wessman
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1561
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Dansk Erhverv
By:
København K
Postnr.:
1217
Dansk Erhverv takker for høringsmulighede og har i vedhæftede dokument fremsendt bemærkninger til de foreslåede ændringer til administrationsgrundlaget for udeservering i Københavns Kommune. Generelt kan Dansk Erhverv se god mening i løbende at revidere og tilpasse administrationsgrundlaget, så det er afstemt med virksomhedernes behov og efterspørgslen fra gæster og byens borgere, og der er også flere positive tiltag i forslaget. De positive tiltag overskygges imidlertid af et i Dansk Erhvervs optik håbløst og for byen ødelæggende forslag om at begrænse udeservering i hverdagen til kl. 22. Det er efter Dansk Erhvervs bedste overbevisning ikke værdigt for en storby og international metropol som København at lukke ned for udeservering i byen kl. 22 i hverdage, og det vil både være skadeligt for byens ry internationalt og medføre omsætningsnedgang for de berørte restauranter, cafeer og serveringssteder. Dansk Erhverv stiller sig derfor stærkt kritisk overfor denne del af forslaget, og vurderer, at det vil få stor negativ betydning for Københavns omdømme, bl.a. overfor udenlandske turister. Specifikke bemærkninger til forslaget, herunder til forslaget om at begrænse udeservering til kl. 22 fremgår af vedhæftede dokument. 
Læs høringssvar fra Michael Folmer Wessman
Indsendt af:
Henrik Jahnsen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1560
By:
København K
Postnr.:
1111
Jeg støtter Indre By Lokaludvalgs høringssvar, som er nr. 1540. Desuden bakker jeg op om høringssvarene nr. 1454, 1341, 1055, 951 og 1013.
Læs høringssvar fra Henrik Jahnsen
Indsendt af:
Jesper Hillestrøm, chefredaktør
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1559
Virksomhed / Organisation :
Tidsskriftet KULTURINFORMATION
By:
København K
Postnr.:
1151
Forslaget fremstår som en utvetydig romantisk vision, hvor udeservering indgår som en utopi. Vi må stå ansigt til ansigt med det faktum, at regulativerne desværre ej finder deres fulde inkarnation i praksis. Hvis et etablissement, restaurant, cafeteria traktørsted eller sågar et spisested, opnår den formelle tilladelse til udendørs servering for 5 borddækninger, anskuer de det som en ret til 15, og måske endog flere, borde. Den skikkelige lukketid for udeservering ignoreres skammeligt, på bekostning af de bysbosiddendes ret til morgenstundens gerning. Her vises ej hensyn til den enlige mor der i alt slags vejrlig må færdes gennem byens gader på den tidlige morgen post med barnestolen og poderne som følgesvend inden dagens pligter stunder til. Der bør træffes en vægtig beslutning, om København agtes at forblive en enklave for sine indbyggere og agere som deres refugium eller om København agter at forvandles og henlægges som en drabantby for tumultuarisk færden.
Læs høringssvar fra Jesper Hillestrøm, chefredaktør
Indsendt af:
Elisabeth Schneider
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1558
By:
København Ø, Copenhagen
Postnr.:
2100
Jeg støtter på det kraftigste høringssvar nr 1055
Læs høringssvar fra Elisabeth Schneider
Indsendt af:
Claus Hovmand
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1557
Vedhæftede filer: 3
By:
København V
Postnr.:
1720
venligst find vedhæftet høringssvar samt bilag der blev lidt forvirrende grundet max str og ppt ikke tilladt
Læs høringssvar fra Claus Hovmand
Indsendt af:
Lise
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1556
By:
København K
Postnr.:
1124
Jeg tilslutter mig høringssvar nr. 951, 1013, 1055, 1504 og 1540.
Læs høringssvar fra Lise
Indsendt af:
Hans-Henrik T. Ohlsen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1555
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg har med bekymring set, hvordan Sørens Værtshus på Vandkunsten har købt stemmer ved at tilbyde folk der skriver et - negativt - høringssvar får et "gratis" shot. Den form for korruption vil jeg på det stærkeste fordømme!  Det er ikke okay at købe sig til støtte til sine holdninger i et høringssvar, og fjerner værdien af høringssvar som kommunikationskilde mellem Københavns Kommune og borgere. Som beboer i Indre By, vil jeg meget gerne støtte forslaget til administrationsgrundlag, omend jeg er bekymret over al den elastik der er indbygget, om at der kan gives dispensation for alt og alting, når man ser hvordan Teknik- og Miljøforvaltningen altid prøver at lovliggøre regeloverskridelser i stedet for at få overskridelserne fjernet, er der ikke megen tillid til at disse muligheder for dispensationer vil blive brugt til gavn for Indre Bys beboere. Derfor bør muligheder for dispensationer fjernes fra administrationsgrundlaget. Det bør så vidt muligt virke for at gøre Indre By et godt sted at leve for bydelens beboere, støjkilder bør så vidt muligt undgås og fjernes. I øvrigt vil jeg støtte Indre By Lokaludvalgs høringssvar.   Som bruger af en elscooter vil jeg i øvrigt gøre opmærksom på, at den gældende regel for hvor bred en passage der skal være gennem udeservering osv. er nedfældet i "Vejdirektoratets Manual 2000" som den hedder, som jeg husker det, står der på side 17 at der skal være mindst 1,5 meters bredde til passage af elscotere, kørestole og barnevogne, ikke 0,8 meter som der fejlagtigt er nævnt i udkastet til administrationsgrundlaget. Se nedenstående link.   https://www.vejdirektoratet.dk/api/drupal/sites/default/files/publications/handicapegnede_veje.pdf         Med venlig hilsen   Hans-Henrik T. Ohlsen Lokaludvalgsmedlem, Indre By Lokaludvalg  
Læs høringssvar fra Hans-Henrik T. Ohlsen
Indsendt af:
Kristoffer Nielsen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1554
By:
København
Postnr.:
2200
Kære kommunalpolitikere,    Det virker som en forfejlet læsning på et minimalt problem at lukke for udestillinger i kbh kl 22 søndag til og med torsdag.    Såfremt i kigger lidt i den fine undersøgelse der blev lavet på baggrund af jer selv, så ser i jo, at det er over halvdelen som synes at udestillinger bidrager positivt til byen.    Det virker lidt som om I lytter til dem der råber højest og vil forbyde lyd og leben fordi de har bosat sig dyrt i lejligheder, der var helt stille under corona nedlukninger.    Håber i tager den rigtige beslutning og ikke lægger byen til at sove.    Mvh Kristoffer
Læs høringssvar fra Kristoffer Nielsen
Indsendt af:
Kjeld Bagger Laursen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1553
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg støtter høringssvaret afgivet af beboerforeningen for kvarteret omkring Læderstræde.
Læs høringssvar fra Kjeld Bagger Laursen
Indsendt af:
Virginia Laursen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1552
By:
Kbh
Postnr.:
2400
Jeg støtter Stræderne og Strøgets Beboerforenings høringssvar nr. 1055. Mvh, Virginia Laursen
Læs høringssvar fra Virginia Laursen
Indsendt af:
Niels Mosbech
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1551
By:
København
Postnr.:
1358
Mener generelt det er fint med en livlig og aktiv by. Desværre har nattelivet, specielt den kommercielle og alkohol drevne del taget overhånd de sidste mange år. Denne udvikling bør reverseres kraftigt, og dette forslag er et godt skridt på vejen mod bedre forhold for alle der befinder sig i byen, både gæster og fastboende.  Endvidere støtter jeg høringssvarene 951, 1013,1055 og 1341 
Læs høringssvar fra Niels Mosbech
Indsendt af:
Michael Thorup
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1550
Virksomhed / Organisation :
Gammelholm Beboerforening
By:
København K
Postnr.:
1053
Gammelholm Beboerforenings høringssvar til administrationsgrundlag for udeservering. 1. Flerårige tilladelser Det er en god ide med flerårige tilladelser, hvis antallet af klager og påtaler fra myndigheder akkumuleres. Lige nu nulstilles klager hvert år når, tilladelse fornyes. Tilladelse skal kunne tilbagetrækkes i perioden, hvis der kommer mange påtaler fra naboer, myndigheder og politi. Grænse for tilbagekaldelse af tilladelse skal udvikles i samarbejde med restauratører, myndigheder, borgere og politi. 2. Åbningstider for udeservering. Vi støtter de foreslåede åbningstider som vil give nattero til os, mens festen kan fortsætte indendørs efter klokken 22. 3. Genindførsel af gebyr for udeservering. Det er oplagt at de som har fortjeneste på udeservering også skal betale for administration og håndhævelse.   4. Fremkommelighed på smalle fortove. Der skal bevares en fribredde på fortove ved udeserveringer efter anvisninger fra handicapforbundet. Det betyder at smalle fortove ikke nødvendigvis kan have udeservering.   5. Håndhævelse. God ide med øget håndhævelse. Ved overtrædelse bør der pålægges restaurant et gebyr svarende til udgift på påbudsbesøget samt et efterfølgende kontrolbesøg. Dette for at skabe en adfærdsregulerende proces. 6. Opmærkning af arealer til udeservering. Opmærkning er en god ide men bør holdes til et minimum aht. æstetikken i gadebilledet Pladser med tidsmæssig udvidet udeservering bør undgås i direkte forbindelse med beboelse.   Venlig hilsen Michael Thorup, formand Gammelholm Beboerforening
Læs høringssvar fra Michael Thorup
Indsendt af:
Janne Kastrup
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1549
By:
København K
Postnr.:
1453
I mit kvarter har vi pladsproblemer. Små fortove, smalle veje, biler og cyklister + et hav af turister. Der er pladsproblemer på fortovene. De fyldes op af udeservering, kø til bageren, forældre der afleverer børn i institution og skole, uden hensynstagen til andre end sig selv. Cykler der parkeres alle vegne - her burde skolen også tage et ansvar. Når der ikke er plads på fortovene, så søger folk ud på gaden med fare for, at blive kørt ned af cykler og taxaer der kører for stærkt . Der mangler bump på vejene. Alt dette giver støj. Da gaderne er så smalle bliver de ligesom en trakt, og støjen drøner op og ind i boligerne. Selv en kuffert som bliver trukket gennem gaden lyder højt. Det er dejligt med liv i byen, men vel også fair at dagen ender tidligt, så alle kan komme sig til næste dags strabadser. Se i England, hvor alt lukker tidligt. De kan sagtens få det til at fungere. Folk starter bare tidligere. Det er vel bare en kultur der skal ændres.  Jeg vil gerne opfordre til at udeservering lukker kl 22 i hverdagene og midnat fredag + lørdag. Udeservering bør kun være på brede fortove, hvor man stadig kan gå forbi på fortovet. Det fungerer kun der hvor udeserveringen bliver optegnet med streger/prikker. Husk det handler om at ingen skal komme til skade og at vi alle skal kunne være her og nyde byen. Det kan sagtens lade sig gøre, men det kræver at støj bliver taget alvorligt. Kan du lide støj i dit soveværelse? Nej vel - søvn er meget oppe i tiden. Det er vigtigt at kunne sove.   
Læs høringssvar fra Janne Kastrup
Indsendt af:
Susan Juhl Jensen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1548
By:
København K
Postnr.:
1453
Jeg tilslutter mig Nørre kvarters høringssvar NR 951..
Læs høringssvar fra Susan Juhl Jensen
Indsendt af:
Lise Thøisen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1547
By:
København K
Postnr.:
1453
Jeg tilslutter mig Nørre Kvarters høringssvar nr 951.
Læs høringssvar fra Lise Thøisen
Indsendt af:
Kristoffer Buck Bramsen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1546
Virksomhed / Organisation :
Pumpehuset
By:
København V
Postnr.:
1554
Vedr ændring af administrationsgrundlaget for udeservering i København. Vi ser med stor bekymring på det foreslåede ændringsforslag til administrationsgrundlaget for udeservering i København. København har udviklet sig til at være en levende by. Byens kulturliv, dens verdens berømte restaurationsliv og de mange aktiviteter i det offentlige rum er en væsentlig attraktion for både borgere og besøgende. En begrænsning af åbningstider for udeserveringen i København vil være et meget hårdt slag for byens beværtninger og restauranter som vil blive ramt af en væsentlig omsætningsnedgang. Langt størstedelen af byens udeserveringer giver ikke anledning til støjklager eller utryghed i beboede områder. Tværtimod kan udeservering i områder, der ellers omfattes som øde i aftentimerne, være med til at skabe liv og aktivitet i gaden med øget tryghed som følge heraf. Vores oplevelse er, at det ofte er det uregulerede udeliv, der giver anledning til beboerklager: Private samlinger på gader og i parker nær beboelse med medbragte lydanlæg og manglende oprydning. Festen, der fortsætter i gaden, når udeserveringerne lukker og som fortsætter uden kendt lukketid. Restaurationer og barer med udeservering er forpligtet til at holde orden, nedbringe støjgener og pakke udestillingen sammen, så den ikke benyttes af forbipasserende efter almindelig åbningstid. Restauratørerne er en "kendt" administration, som kan pålægges et ansvar for udeserveringens eventuelle gener for nærmiljøet. Vi anerkender at der kan være lokale udfordringer, som skal håndteres. Her opfordrer vi til en styrkelse af center for miljø, så der kan etableres lokale løsninger til lokale problemer. Dette skal ske lokalt i samarbejde med både restauratører og beboere. Der kan foreksemel være støj fra nedpakning af udestillinger i tæt befolkede gader, særlige affaldsproblematikker, røggener eller lignende. Vores erfaring er at langt de fleste udfordringer imellem restauratører og beboere kan løses ved tæt dialog om de konkrete gener. Center for miljø fungerer ofte som en glimrende facilitator for dette.  
Læs høringssvar fra Kristoffer Buck Bramsen
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1545
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby Lokaludvalgs svar på høring om Administrationsgrundlag for Udeservering Valby Lokaludvalg har med interesse læst adminis
Postnr.:
2500
Valby Lokaludvalgs svar på høring om Administrationsgrundlag for Udeservering Valby Lokaludvalg har med interesse læst administrationsgrundlag for udeservering. Vi mener, det er positivt, at man har italesat de udfordringer, der evt. kan være i forhold til udeservering og de pågældende beboere i områderne. Dog mener vi, at de pågældende udfordringer, gennem dialog, skulle løses lokalt, så der ikke indføres unødvendige indskrænkninger for restauratører og cafe ejere i områder, hvor der ikke opleves problemer. Vi har i Valby Lokaludvalg ikke modtaget klager fra beboere i vores områder med restauranter og cafeer, og finder derfor, at det vil være uhyre ærgerligt at få indskrænket det tidsrum, restauranterne kan have udeservering, og ligeledes, at borgerne får indskrænket deres mulighed for at kunne nyde udeserveringen lokalt. Vi håber derfor, at man vil genoverveje beslutningen om, at administrationsgrundlaget skal gælde for hele Københavns Kommune, og opfordrer i stedet til, at man gennem borgerdialog finder frem til lokale løsninger. Med venlig hilsen Niels Danhøj, Medlem af Valby Lokaludvalg og dettes fagudvalg Børn, Fritidsliv of Sociale Forhold
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1544
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
København V
Postnr.:
1550
Høringssvar fra Indre By Lokaludvalg.  Se høringssvaret under vedhæftede filer. 
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Stefanie Langaa Jensen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1543
By:
København V
Postnr.:
1736
Nej til lovgivning vedr. lukning af udeservering efter klokken 22.00 i kbh. 
Læs høringssvar fra Stefanie Langaa Jensen
Indsendt af:
Signe Maasbøl
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1542
By:
København NV
Postnr.:
2400
Åbne beværtninger er i den grad med til at skabe tryghed i nattelivet, hvor kriminalitet, overfald m.m. har større grobund i områder, hvor der ikke færdes mennesker eller er gadeliv, som man kan søge hen til ved utrygge situationer.  Som ung kvinde i København skaber byliv tryghed. Modsat stiger utrygheden ved færden i øde gader
Læs høringssvar fra Signe Maasbøl
Indsendt af:
Lea Kholghi Frederiksen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1541
Virksomhed / Organisation :
Bryggeriforeningen
By:
København V
Postnr.:
1799
Høringssvar vedr. administrationsgrundlaget fastsætter principper og kriterier for udeservering i byen: Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark, og leverandør af drikkevarer til restaurationsbranchen og detailhandlen. Det er Bryggeriforeningens holdning, at udeservering på restauranter og caféer er en naturlig del af en levende hovedstad, hvor danskere og turister fra hele verden kan få et sent måltid mad eller en øl ude i byen. Den mulighed ønsker Bryggeriforeningen at bevare. Bryggeriforeningen finder, at det er meget kritisabelt, at dette forslag overvejes, og derfor appellerer Bryggeriforeningen til, at beslutningstagerne får forelagt indsigt i, hvad en sådan beslutning konkret vil betyde for økonomi, herunder skatteindtægter, arbejdspladser, turisme, kultur mv. En begrænset udeservering i Danmarks hovedstad er en alvorlig beslutning med mange store konsekvenser. I Københavns kommunes egen undersøgelse fra februar 2023, bestilt hos Megafon, fremgår det da også ganske overbevisende, at københavnerne har samme holdning og er glade for deres udeservering. Megafon-undersøgelsen afspejler, at der er en god og saglig grund til at bibeholde byens udeserveringer – også efter kl. 22. I Odense, Aarhus og på Frederiksberg er der flere steder udeservering til midnat eller kl. 02, og i Kødbyen er den ubegrænset. Hvis udeserveringen begrænses til kl. 22, vil København blive den mest restriktive by ud af landets 3 største byer. Det er ikke gavnligt for hverken København som hovedstad, turismen, restauranterne, danskerne eller dansk økonomi. Væsentlige spørgsmål, som beslutningstagerne bør stille sig selv, er, om det vil være attraktivt som turist at rejse til København, hvis det ikke er muligt at gå ud og spise om aftenen? Eller om København fortsat vil kunne profilere sig på madscenen? Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser? Restaurationer og caféer, og dens leverandører (bryggerierne og tapperierne), har en væsentlig del af omsætningen efter kl. 22, og derfor vil en begrænset udeservering medføre et stort omsætningstab, særligt pga. at mange restaurationer forhindres i 2. seating, hvis udeserveringen skal stoppe kl. 22. Under COVID-19 oplevede restaurationerne og caféerne at miste 2. seating, da der skulle lukkes klokken 22, og det ramte både restaurationernes og leverandørernes økonomi hårdt. Det samme vil derfor være en realitet, som der skal tages hånd om, hvis udeserveringen begrænses igen. Mange har problematiseret, at der er larm fra gadefester og natten. Og Bryggeriforeningen medgiver, at der er et problem her, men problemet vedrører jo ikke udeserveringen, som omfatter helt almindelige danske borgere og turister, der ønsker at hygge over et måltid eller en øl, hvor der tilbydes udeservering. Også her bør erfaringerne fra tiden med COVID-19 inddrages, hvor en nedlukning kl. 22 skabte gadefester mv. Den erfaring bevidnede, at det ikke er begrænsning af udeserveringen, der er løsningen på problemet med larm og støj. Der skal naturligvis gøres noget ved larm og støj i byen, men løsningen skal være målrettet og meningsfuld. I stedet for at begrænse udeserveringen opfordrer Bryggeriforeningen til, at der sættes ind med konsekvent håndhævelse af gældende lovgivning, herunder ved overtrædelser af tilladelser til udeservering, skærpet kontrol samt opfølgning på tilladelser til udeservering.
Læs høringssvar fra Lea Kholghi Frederiksen
Indsendt af:
Jesper Andersen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1540
Virksomhed / Organisation :
Beboer i Middelalderbyen
By:
København K.
Postnr.:
1104
Jeg bemærker mange mener at vi, der bor i byen og er generet af støj, bare kan flytte eller købe ørepropper - for restauranter, barer og værtshuse har fortrinsret. En noget arrogant holdning, som jeg absolut ikke er enig i. Hvis byen skal være tiltrækkende, i balance og rumme en diversitet af beboere skal støj og larm ikke fylde hele byrummet. Hvis det handler om hvem, der kom først, så skal 6 ud af 9 restauranter/barer/cafeer/værtshuse i min korte og meget smalle gade lukke og slukke.  I mine mange år som beboer i Indre By har jeg været vidne til en markant ændring af det kvarter jeg bor i. Fra et kvarter med pariserstemning, almindelig bylivsstøj og gensidig respekt er natteliv og utallige bevillinger samt dets negative følger flyttet ind. Værtshuse, barer og restauranter tager ejerskab af gaderne og rigtig mange overtræder alle tænkelige retningslinjer uden, at det på nogen måde har haft konsekvenser. Kommunen har i årevis valgt virkningsløs dialog med restauratører - og alle ved, at hos kommunen er det nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Ergo - overtræd loven og du kan rolig fortsætte. Altså, hvis du fx er værtshusholder. Som det er nu, så bortfalder ALLE klager, tilsyn, påtaler og politianmeldelser ved overgang til et nyt år. Dvs. al historik forsvinder og restauratører fortsætter upåklageligt - og beboerne står tilbage som de store tabere. Igen. Grønnegade kvarteret er nu indlemmet i nattelivszonen. Endnu et kvarter, der også fyldes med restauranter/beværtninger/fastfood/caféer, der indtager og overtager det offentlige rum (og ganske gratis) med støjende udeservering. Flere restaurationer og "oplevelsesmuligheder" tiltrækker flere mennesker - og så følger flere dårligdomme som dårlig opførsel, narko salg, hærværk m.m. Ufatteligt, at kommunen vælger at "tabe" et fhv. atmosfærefyldt og historisk kvarter på gulvet og ukritisk overlevere det til kommercielle interesser. Man kan fristes til at tro at balancen er tippet til fordel for det kommercielle, og beboernes livskvalitet er nedprioriteret? Bemærkelsesværdigt - især, når kommunen forsøger at bryste sig med at man skal leve et godt liv med høj livskvalitet i byen. Undskyld, hvad? Min livskvalitet forbedres absolut ikke ved at have 100 skrigende mennesker siddende og stående ud for mit soveværelsesvindue, som jeg i øvrigt aldrig kan have åbent aften- og nætter, medmindre jeg tvinges til at acceptere over 70 dB støj - altså langt over det tilladte! En støj, som er dokumenteret usund. Hvorfor er der ikke et krav om, at restauratørerne er ansvarlig for ro og orden på deres udeserveringsareal. Hvis der sidder 30 mennesker og skriger og råber kl. 23.30 - hvorfor bliver de ikke bedt om at dæmpe sig. Hvor er hensyn og respekt for naboer og gadernes øvrige beboere? Hvor mange restauratører bor selv ved støjende udeservering? Tænker det er et fåtal. Ligesom mange øvrige, der mener at udeservering skal fortsætte til midnat. Det er åbenbart nemt at have en mening, når man hverken har forståelse eller indsigt i de eklatante støjproblemer, som forefindes rigtig mange steder i byen. Vi taler IKKE om normal bylivsstøj - den grænse er for længst overskredet.  Jeg støtter forslagene: Ja, udeserveringer skal pakke sammen kl. 22.00 fra søndag-torsdag. Efter dette tidspunkt må kunder fortsætte indendørs eller benytte de tre andre områder, hvor der er åbent til kl. 02.00. Dog, bør sætningen tilladelse til dage op til helligdage slettes. Det er stadig hverdage op til helligdage. Ja, til opmærkning af areal. Så vil der ikke opstå konflikter eller tvivlsspørgsmål. Og ja, alle udgifter til tilsyn pålægges naturligvis restauratøren. Som beboer forventer jeg ikke at skulle bidrage til en meromsætning for kommercielle aktører, der ikke overholder gængse regler og retningslinjer. Ja, jeg støtter forslaget om opkrævning af gebyr. Dog bør taksten ikke årligt behandles, hvis der indføres 3-årige tilladelser. Jeg støtter ikke forslagene: 3-årige tilladelser. Så længe Københavns Kommune IKKE opfylder deres egne kriterier for bl.a. tilsyn. Ydermere er der INGEN konsekvenser for lovovertrædelser, antal tilsyn, påbud og politianmeldelser. Restauratørerne mister hverken bevilling eller udeservering. Og efter 1 år nulstilles tavlen, og restauratørerne er ”hvide som sne”. En yderst effektiv måde at få beboerne til at give op på forhånd mht. klager, hvilket er under al kritik. Forslaget om min. 0,8 m. fri passage. Den skal som min. være 1.3 m. - og gerne 1.5 m. Der er alt for mange steder i Middelalderbyen, hvor det er umuligt at passere på fortove grundet borde, stole og kunder ved udeserveringerne. Sætningen ”som udgangspunkt” skal slettes, så der er mulighed for dispensation. Handicappede, barnevogne m.m. skal kunne passere uagtet hvad. Under afsnittet Særlige vilkår for Middelalder byen Her skal alle ordene ”som udgangspunkt” og ”bør” slettes, således der ikke kan gives dispensation. Under afsnittet Inventar og brug af arealet Her skal alle ordene ”som udgangspunkt” og ”bør” slettes, således der ikke kan gives dispensation. Afskærmning: Afskærmning bør ikke foretages andre steder end på pladser, i parker m.m. I byrummet indskrænker det mobilitet og fremkommelighed. Generelt om forslagene bør der ikke herske tvivl om retningslinjer, hvorfor enhver form for tvivl bør udelades i teksten. Det betyder derfor, at ord som ”som udgangspunkt” og ”bør” skal erstattes med fx. skal. Jeg støtter derfor bemærkninger og høringssvar fra Grønnegade Kvarters Beboerforening nr. 1454 samt høringssvarene: 1013, 1055, 951 og 1341 og 1504.
Læs høringssvar fra Jesper Andersen
Indsendt af:
Shirley Pollak
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1539
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg støtter Stræderne og Strøgets Beboerforenings høringssvar nr. 1055.
Læs høringssvar fra Shirley Pollak
Indsendt af:
Maria Carmen Lindegaard
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1538
By:
Kbh V
Postnr.:
1658
Som borger i København og flittig bruger af Københavns restauranter, cafeer, barer m.m., synes jeg, det er ærgerligt at en storby som København skal være en metropol uden det byliv, man forventer af en moderne hovedstad. Der er mange fordele ved at bo i en hovedstad, og København favner mange slags mennesker med forskellige behov, men det er urimeligt at tro, at man kan bo tæt uden at høre, se eller lugte sine omgivelser. Der er flere grunde til at dette tiltag kan give bagslag: 1) larm og gener flytter til uorganiserede rammer: Hvor en beværtning er ansvarlig, har ordnede forhold og er underligt lovgivning m.m., er der ikke de samme organiserede rammer for det offentlige rum, hvor man kan forestille sig, at de borgere/besøgende, der søger fællesskab og hygge vil flytte hen. Dvs. De medbringer egen musik (uden støjkontrol), køber mad og drikke ved andre forhandlere end beværtninger (kommunen er dermed med til at skabe bedre markedsforhold for særligt erhverv og dårligere markedsforhold for beværtninger). 2) Øde gader skaber utryghed: Åbne beværtninger er i den grad med til at skabe tryghed i nattelivet, hvor kriminalitet, overfald m.m. har større grobund i områder, hvor der ikke færdes mennesker eller er gadeliv, som man kan søge hen til ved utrygge situationer. Som kvindelig københavner skaber byliv tryghed. Modsat stiger utrygheden ved færden i øde gader. 3) omkostningerne vil stige eksplosivt: For at regulere og opretholde ønsket om nattero, skal der indsættes mere og flere myndigheder. Det må være dyrt! Derudover vil udgifterne til renhold og affald på offentlige områder garanteret også stige. Derudover skal der også tages i betragtning at beværtningerne i dag tager et større ansvar for områderne med udeservering, vil de efter kl. 22 være kommunens ansvar. 4) Færre indtægter til København: Endelig er der alle de indtægter, som hovedstaden ikke vil få, ved at gå glip af turismen, som man kunne forestille sig, vil blive mindre, når en hovedstad skal have dyne på kl. 22. Hvem vil rejse til en hovedstad, der går i seng inden solen er gået ned? Glem ikke hvad det virkelige problem er. Løs problemet, der hvor det er.
Læs høringssvar fra Maria Carmen Lindegaard
Indsendt af:
Sydhavnens Vinbar Lars hjelm
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
1537
By:
København Sv
Postnr.:
2450
Efter 2 år med covid, stigende energipriser, påstået krise og mangel på arbejdskraft, ønsker I så det sidste søm i ligkisten ved at fjerne atmosfæren ved et smukt udeserveringsareal - oftest med begrønning.  samtidig forskelsbehandler I restauratørerne - Nyhavn og Kødbyen må gerne, Vanløse og Østerbro må ikke …. jeg håber virkelig, forslaget finder sit naturlige leje - nemlig et NEJ TAK! lad os bevare den udeservering, vi har mulighed for - i de få perioder, hvor solen er fremme og en lun sommeraften gør lykke. 
Læs høringssvar fra Sydhavnens Vinbar Lars hjelm

Sider