Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg har med bekymring set, hvordan Sørens Værtshus på Vandkunsten har købt stemmer ved at tilbyde folk der skriver et - negativt - høringssvar får et "gratis" shot. Den form for korruption vil jeg på det stærkeste fordømme! Det er ikke okay at købe sig til støtte til sine holdninger i et høringssvar, og fjerner værdien af høringssvar som kommunikationskilde mellem Københavns Kommune og borgere.
Som beboer i Indre By, vil jeg meget gerne støtte forslaget til administrationsgrundlag, omend jeg er bekymret over al den elastik der er indbygget, om at der kan gives dispensation for alt og alting, når man ser hvordan Teknik- og Miljøforvaltningen altid prøver at lovliggøre regeloverskridelser i stedet for at få overskridelserne fjernet, er der ikke megen tillid til at disse muligheder for dispensationer vil blive brugt til gavn for Indre Bys beboere. Derfor bør muligheder for dispensationer fjernes fra administrationsgrundlaget. Det bør så vidt muligt virke for at gøre Indre By et godt sted at leve for bydelens beboere, støjkilder bør så vidt muligt undgås og fjernes. I øvrigt vil jeg støtte Indre By Lokaludvalgs høringssvar.
Som bruger af en elscooter vil jeg i øvrigt gøre opmærksom på, at den gældende regel for hvor bred en passage der skal være gennem udeservering osv. er nedfældet i "Vejdirektoratets Manual 2000" som den hedder, som jeg husker det, står der på side 17 at der skal være mindst 1,5 meters bredde til passage af elscotere, kørestole og barnevogne, ikke 0,8 meter som der fejlagtigt er nævnt i udkastet til administrationsgrundlaget. Se nedenstående link.
https://www.vejdirektoratet.dk/api/drupal/sites/default/files/publications/handicapegnede_veje.pdf
Med venlig hilsen
Hans-Henrik T. Ohlsen
Lokaludvalgsmedlem, Indre By Lokaludvalg