Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Administrationsgrundlag for Udeservering

Oprettet: 23. august 2023
Svarnummer:
1549

Indsendt af

Janne Kastrup

Postnr.

1453

By

København K

Høringssvar

I mit kvarter har vi pladsproblemer. Små fortove, smalle veje, biler og cyklister + et hav af turister. Der er pladsproblemer på fortovene. De fyldes op af udeservering, kø til bageren, forældre der afleverer børn i institution og skole, uden hensynstagen til andre end sig selv. Cykler der parkeres alle vegne - her burde skolen også tage et ansvar. Når der ikke er plads på fortovene, så søger folk ud på gaden med fare for, at blive kørt ned af cykler og taxaer der kører for stærkt . Der mangler bump på vejene.

Alt dette giver støj. Da gaderne er så smalle bliver de ligesom en trakt, og støjen drøner op og ind i boligerne. Selv en kuffert som bliver trukket gennem gaden lyder højt. Det er dejligt med liv i byen, men vel også fair at dagen ender tidligt, så alle kan komme sig til næste dags strabadser. Se i England, hvor alt lukker tidligt. De kan sagtens få det til at fungere. Folk starter bare tidligere. Det er vel bare en kultur der skal ændres. 

Jeg vil gerne opfordre til at udeservering lukker kl 22 i hverdagene og midnat fredag + lørdag. Udeservering bør kun være på brede fortove, hvor man stadig kan gå forbi på fortovet. Det fungerer kun der hvor udeserveringen bliver optegnet med streger/prikker.

Husk det handler om at ingen skal komme til skade og at vi alle skal kunne være her og nyde byen. Det kan sagtens lade sig gøre, men det kræver at støj bliver taget alvorligt. Kan du lide støj i dit soveværelse? Nej vel - søvn er meget oppe i tiden. Det er vigtigt at kunne sove.