Først og fremmest tak til Københavns Kommune for at imødekomme beboernes mulighed for at få forbedret livskvalitet samt at reducere den sundhedsskadelige støj i byrummet.
Jeg støtter bemærkninger og høringssvar fra Grønnegade Kvarters Beboerforening nr. 1454 samt høringssvarene: 1013, 1055, 951 og 1341 og 1504.
Hov, hvor blev hensynet af?
Der hersker ingen tvivl om, at vi alle nyder at sidde ude en lun sommeraften. Men, der er sket et gevaldigt skred i den generelle opførsel i det offentlige rum. Hensyn og respekt er, for manges vedkommende, efterladt derhjemme, og så gives der los inde i Indre By, hvor der bor 40.000 mennesker.
Vi taler om to timer på en hverdag, hvor besøgende skal bevæge sig fra et område udendørs til et område indendørs. To timer, der er altafgørende for, om beboerne kan lægge hovedet på puden før midnat. To timer, hvor solen er gået ned, køkkenet har lukket og øl hanerne stadig flyder indendørs til midnat, kl. 2, kl. 3 og kl. 5.
Argumentet for at folk vidste, hvad de flyttede ind til holder ikke. Et eksempel kan være en 100 m. kort og 8 m. bred gade, som før havde 3 restaurationer uden udeservering, hvoraf kun en havde natbevilling til i 2023 at have 9 restaurationer. 5 med natbevilling, 6 med udeserveringer.
For at citere en anden støjramt beboer: Vi er ikke flyttet ind til festen. Det er festen, der er flyttet ind til os.
Gratis shot og ”byen dør”
Det har været interessant at læse de mange forskellige høringssvar – fra både nærområder og ikke mindst fra dem, der ikke bor i byen.
At man ikke kan få serveret sine 2 for 1 drink udenfor på en almindelig mandag aften eller spise en hakkebøf med løg kl. 23.30 fjerner ikke: 1. Sociale kompetencer. 2. Hyggen. 3. Indtjeningen for barer, værtshuse, caféer og restauranter. 4. Arbejdspladser. 5. Samvær. 6. Antal turister. 7. Livet i byen. 8. Din frihed. 9. Stemning og ånd. 10. Sjælen. For blot at nævne nogle af de kommentarer, som er benyttet som livsvigtige argumenter for fortsat udeservering.
Nogle mener sågar det vil dræbe bylivet, hvis ikke de kan sidde udenfor på en helt almindelig hverdag til midnat. Andre mener byen ”dør”, bliver til en ”soveby”, ”provinsby”, ”turisterne bliver væk” osv. Kendsgerningen er nok snarere den, at byen ”dør”, hvis den omdannes til en festby og tømmes for beboere.
Nogle elsker den støjende udeservering – vel og mærke, når de selv bor i rolige omgivelser. Nogle påstår de bor i Indre By, når de reelt set bor i Brønshøj eller på Amager.
Flere ytrer sig på en særdeles forenklet og ”kopieret” stil, at man slet ikke er i tvivl om, at de ikke har læst forslagene. Det kunne tænkes, at et gratis shot fra et værtshus, hvis man vel og mærke skrev et høringssvar mod forslaget, var lokkemidlet – og dermed en logisk forklaring? Gad vide, hvor mange af den slags der er i omløb – og hvor seriøst kan man så tage denne form for høringsprocedure?
Forhåbentlig er Borgerrepræsentationen i stand til at sortere eller?
Værd at vide
At starte med at læse forslagene er et godt udgangspunkt. Til de mange unge kan oplyses, at det nuværende eklatante antal af udeserveringer først blev tilladt fra 2007.
Indre By oplevede ikke, som nogle påpeger, fest i gaderne under corona.
Restaurationsbranchen har pt. En meromsætning på 21 % i forhold til 2019. Altså FØR corona. Branchen klarer sig særdeles godt.
HORESTA meldte ud i maj 2023, at næsten 90 % i hotel- og restaurantbranchen allerede har tilbagebetalt deres corona-lån.
Restaurationsbranchen mangler personale. Derfor må argumenter som: ”Der mistes arbejdspladser” anses som værende grebet ud i den blå luft.
I flere kvarterer og ikke mindst gader er der nu så stort et antal udeserveringer, at støjgrænsen overskrides med det dobbelte. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for virksomheder i bykerne er 40 dB mellem kl. 22.00-07.00. Den tydelige menneskeskabte støj (høj tale, råb, skrig og sang) generer et niveau på mellem 70-80 dB. Altså langt over det tilladte – derudover skal man tillægge 5 dB til det ækvivalente støjniveau. Er gaden eller strædet ydermere smalt, eskalerer støjen.
Jo, der forekommer også støj fra alm. ”kniv og gaffel” restaurationer, som søger om tilladelse til senere åbningstider. Når køkkenet så lukker kl. 22.00, omdannes restauranten til en såkaldt Partyrestaurant. I de to timer stiger støjen udendørs markant.
Flere storbyer har taget konsekvensen af helbredsskadelig støj, såkaldt Leisure Noise fra aften- og nattelivet, bl.a. med klare restriktioner på udeservering, såsom: Montreal, Amsterdam, Oslo, Barcelona, London og New York. Denne type støj har stor indvirkning på beboernes livskvalitet.
Citat fra en undersøgelse: ”Det er påfaldende hvor ensidigt Københavns Kommune vælger at ”udvikle” Københavns bar- og værtshusliv, mens man komplet og lige så ensidigt lukker øjnene for de problemer den strategi afføder. Konsekvenserne af nattelivets støj er veldokumenterede – bl.a. sygdomsfremkaldende for de mennesker der udsættes for den. Et mantralignende argument, som liberaliseringens proselytter reciterer ved enhver given lejlighed, er at Københavns ikke skal være et støvet antikvariat, og at man må affinde sig med støj, hvis man vælger at bo i hovedstaden. Nu er der vel ingen, der vil mene at London, New York, eller Barcelona er kedelige og stillestående byer, uden dynamik, og går glip af turistindtægter pga. en restriktiv støjpolitik…”
Kun 21,2 % af boligerne i København er ejerboliger. Resten er leje, almene boliger og andelsboliger.
Udenlandske turister oplyser, iflg. VisitDenmarks undersøgelse fra 2022, er årsagen til besøget: At opleve noget nyt (68%), at slappe af (66%) en venlig og imødekommende befolkning (61%), det lokale byliv og oplevelser (59%). Udover den primære årsag er motivationen madoplevelser /spise ude/gastronomi (41%). Her er ikke skelet mellem de tre spisemuligheder, ligesom det heller ikke er specificeret om de kun kommer til København, hvis de kan sidde udenfor og spise … Så maden er motivationen, ikke bordets placering.
Vi skal alle passe på byen
Beboerne bekymrer naturligt om udviklingen i byen. Der skal og bør være en balance. Fra at være beboelig med normal bylivsstøj er mange områder nu så støjramte, at det langt overstiger det tilladte. Byens indre kvarterer, hvor der før lå forskellige små butikker, specialbutikker m.m. er nu mange steder afløst af billige facader, kædebutikker, kædebarer og et utal af restauranter. Æstetikken er ofte svær at få øje på og de tusinder, der aften efter aften og nat efter nat opsøger byen ses i byrummet.
Københavns Kommune har et ønske om at ændre byens image fra druk båret til kultur båret. Derfor er dette initiativ yderst nødvendigt for fortsat at skabe plads til beboelse uden den massive støj fra de kommercielle interesser.
