Luftfoto over lokalplanområdet Hamletsgade

Hamletsgade - lokalplan 631

Lokalplanen vil muliggøre ny erhvervsbebyggelse, en offentlig tilgængelig forbindelse samt fastlægge bevaringsværdig bebyggelse.

Høringsfrist:

7. oktober 2022
Indsendt af:
Sebastian Jochumsen
Dato: 4. oktober 2022
Svarnummer:
42
By:
København
Postnr.:
2200
Byggeriet ødelægger mange ting blandt andet vores gårdmiljø og udsigt.  bygningerne er alt for høje og for tæt på vores gård Der er slet ikke parkeringspladser til den type erhverv i området og det er allerede et problem selvom man i forvejen betaler rigeligt for at parkere på sin egen vej. det vil også skabe en helt anden trafik på skolevejen. 
Læs høringssvar fra Sebastian Jochumsen
Indsendt af:
Thomas Bærnholdt
Dato: 4. oktober 2022
Svarnummer:
41
By:
København N
Postnr.:
2200
Hvis København Kommunes lokalplansforslag gennemføres, vil det øge mængden af bebyggelse i et område, der allerede er blandt de tættest bebyggede områder i landet, medføre markante forøgelser af trafikken og være til gene for de eksisterende beboere. Trafikken på Nannasgade bør ikke blive belastet yderligere da det er en skolevej, der forbinder de to opdelte grunde for Rådmandsgade skole. Bygningen der lægges op til ind mod baggårdene for lejligheder i Baldersgade, vil være enormt generende for beboerne og tage en stor mængde lys i baggårdene, der i forvejen er små. Den gamle fabriksbygning ud mod Hamletsgade på Holger Petersens grund har historisk værdi og er velfungerende som den er nu. Det vil være ærgerligt og ødelæggende for bygningens samlede stil, hvis der bygges etager ovenpå de tre første shedtag som der lægges op til i forslaget.
Læs høringssvar fra Thomas Bærnholdt
Indsendt af:
Simon Risum Pedersen
Dato: 4. oktober 2022
Svarnummer:
40
By:
København N
Postnr.:
2200
Alle byggerier her i området er til 4. Sal - hvis et sådant byggeri skal opføres, bør det ikke bygges højere end til 4. Sal. Hvorfor skal vi andre leve i skyggen af et kontorbyggeri?
Læs høringssvar fra Simon Risum Pedersen
Indsendt af:
jan rohard
Dato: 4. oktober 2022
Svarnummer:
39
By:
København
Postnr.:
2200
Nørrebro er i forvejen alt for tæt bebygget. Der er brug for grønne områder og ikke flere boliger.
Læs høringssvar fra jan rohard
Indsendt af:
Louis Liengaard
Dato: 3. oktober 2022
Svarnummer:
38
By:
København N
Postnr.:
2200
Kære Københavns Kommune Det er med stor begejstring, at jeg læser om denne byfornyelse, der både tager højde for byens mangel på boliger og rekreative områder samtidig med, at den bevarer og forskønner en historisk bygning som tekstilfabrikken. Strålende ide at gøre de to pt. blinde veje åbne for offentlighed af gennemgang af cykler og gående. Som nabo til området forventer jeg selv at bruge denne del af kvarteret en del mere, som følge af byfornyelsen. Det kan skabe tiltrængt liv til området. God ide at fjerne parkeringen fra gadeplan og lægge det under jorden og erstatte de forsømte arealer i områdets sydlige område med tidssvarende boliger. På den måde trænges biler i baggrunden, mens flere af vi blødere borgere får flere muligheder for at bruge vores eget kvarter. Jeg ved, at vi er flere naboer på Hamletsgade, som glæder os til at se resultatet, hvornår end det står klart.   Med venlig hilsen Louis Liengaard
Læs høringssvar fra Louis Liengaard
Indsendt af:
Malou Alsing
Dato: 3. oktober 2022
Svarnummer:
37
By:
København N
Postnr.:
2200
Kære Københavns Kommune. Jeg er meget bekymret for den nye lokalplan for Hamletsgadekvarteret. Der er planer om et byggeri i fire etager lige ved vores altan og baghave, og det kan jeg slet ikke overskue. Efter at have boet flere steder i København har jeg endelig fundet et hjem, hvor der er roligt, rart, og det er til at sidde i fred, uden man skal bekymre sig for, at nogen kigger ind. Vores dejlige nye altan frygter jeg, at jeg slet ikke vil bruge med et byggeri lige opad, fordi der så hverken er den følelse af luft, som der er nu, der vil være meget mindre lys, og samtidig vil der hele tiden være nogen, der kan kigge lige over på en. Det bliver mindre trygt, mindre roligt, mindre rart. Familie og venner, der har været forbi, har været imponerede over, at det i København er muligt at finde et sted som det her. Nærmest alle har sagt det. At det er vildt at have et åndehul så centralt i byen, hvor man kan sidde ugeneret på sin altan og føle, man er langt fra larm og andre mennesker. Det er det, der vil gå tabt med den bygning. Det, alle andre roser så meget, og som vi skatter så højt. Jeg er sikker på, at vores lille oase i byen bliver ødelagt, og det synes jeg, er så synd, hvis man i en i forvejen meget tæt bebygget by ødelægger de steder, hvor der endnu er luftigt, roligt og dejligt. Jeg ser ingen fordele ved den nye bygning, men en lang række ulemper, og jeg har den seneste tid gået og bekymret mig over, om det vil blive så generende, at vi så må flytte væk fra vores hjem. Derfor håber jeg, at I lytter og vil genoverveje den store bygning, som vil betyde en meget væsentlig forringelse for alle os, der bor her i forvejen, og som i mindre grad vil have lyst til at blive boende lige så længe, hvis den nye plan føres ud i livet.
Læs høringssvar fra Malou Alsing
Indsendt af:
Jens Bjarke Holst
Dato: 3. oktober 2022
Svarnummer:
36
By:
København N
Postnr.:
2200
Lokalplanen er en håbløs idé, der vil ødelægge et af de mest charmerende kvarterer på Nørrebro. Et af de kvarterer, der gør Nørrebro til Nørrebro, med gamle bygninger og plads til alle. Det er i forvejen et meget tæt bebygget område. Der er ikke plads til bygningerne i lokalplanen, hvis kvarteret stadig skal være et godt sted for dets mange beboere at være. Den vil slet og ret forhindre den gode udvikling i området. En del af planen er, at man vil bygge en 4. etager høj bygning klos op ad vores baggård, hvilket vil være frygteligt. Vi vil miste alt lys, som vi får. Vi vil miste privatheden, og vi vil miste den ro, som er så sjælden og så højt værdsat midt i København. Det kan tvinge os til at flytte. Vi bor et sted, hvor alle, der kommer på besøg, påpeger den dejlige og unikke ro midt i byen. Og de misunder den. Det vil være så ærgerligt at miste. Ja, nærmest ubærligt.  Lokalplanen skader langt mere, end den eventuelt måtte gavne. Der er en grund til, at beboere i området går sammen om at råbe op. For det er åbenlyst for alle os, der bor her, at planen vil ødelægge vores hjem. Er det virkelig værd at ødelægge området for nye bygninger? Nej, er det korte og simple svar. 
Læs høringssvar fra Jens Bjarke Holst
Indsendt af:
Anne-Dorte Hesselholt
Dato: 3. oktober 2022
Svarnummer:
35
Vedhæftede filer: 2
By:
Kbh.N
Postnr.:
2200
Fri os fra lysforurening. Bevar vores nattemørke, Tak Hvis det store kontor- og erhvervsbyggeri med abnorme glasfacader og vinduer fra gulv til loft, og en offentlig passage gennem området med et ’belysningskoncept’ langs vores gårdfacader, bliver gennemført, vil det betyde, at vi bliver frataget udsigten til nattemørke, som er livsvigtig for menneskers sundhed, levealder og livskvalitet. Se vedhæftede bilag med bygherres arkitekts oplæg til belysningskoncept. Adgang til nattemørke i løbet af døgnet har betydning for menneskers sundhed Adgang til nattemørke har betydning for menneskers sundhed og livskvalitet. Vi har ikke kun brug for dagslys. Vi har også brug for mørke, for både lys og mørke spiller en afgørende rolle for døgnrytmen, som er en forudsætning for kroppens evne til at forny sine celler og udskille hormoner, som styrer humør, stressniveau, stofskifte og fordøjelse. Derfor skal der tilføjes bestemmelser i lokalplanen, der forhindrer at vi bliver frataget vores nattemørke pga. belysning fra kontorbyggeriets kæmpestore vinduespartier og glasfacader. Bestemmelser, der fastsætter at, Al indendørs belysning i erhvervs- og kontorbyggeriet slukkes automatisk ved mørkets frembrud, hvorefter der alene må være indendørs belysning, hvor der er ansatte til stede Alle vinduer og glaspartier forsynes med mørklægningsgardiner, der automatisk går for, når indendørs belysning tændes efter mørkets frembrud   Og derfor er det også et ændringskrav til lokalplansforslagets § 7, stk. 1, y) om udendørs belysning og stk. 4 om reklamer, At der ikke må opsættes master og projektører med belysning, heller ikke i den kommende offentlige passage, som ligger op ad vores gårdfacader. Kriminalitetsforebyggelse må ske i form af aflåsning af området, sådan som det også er tilfældet i dag. At der ikke må opsættes facade- og træbelysning eller anden effektbelysning At der ikke må opsættes reklamer med belysning eller belysning af firmaskilte At al udendørs belysning forsynes med følere, så det alene lyser, når der opstår behov for udendørs belysning At enhver form for lamper og anden belysning er afskærmet og lyser ned i jorden Vi har lige så stort et behov for nattemørke som dem, der bor i et villakvarter i en forstad Selvom vi har valgt at bo i byen, så betyder det ikke, at vi ikke sætter pris på nattemørke, tvært imod. Bagfacaden af vores gamle ejendomme med især køkken- og soveværelsesvinduer vender ud mod bygherre Holger Petersen A/S’s ejendomme og parkeringspladser. Vi sætter overordentlig meget pris på ikke at skulle leve med nedrullede gardiner, så snart mørket bryder frem, og at vi har udsigt til et smukt nattemørke såvel i vores egen, som i Holger Petersen A/S’s gård. Vi har allerede i dag store belysningsgener fra de nuværende erhvervsejendomme Desværre har vi allerede i dag store gener fra de nuværende store fabriksvinduers iskolde kontorbelysning, som de ansatte glemmer at slukke for, når de går hjem. Og som kan stå tændt en hel juleferie eller hele weekenden, hvor vi skulle rekreere os og have udsigt til nattemørke. Det er desværre i stedet som at have udsigt til en række operationsstuer eller en tandlægeklinik. Se vedhæftede bilag. Der er desværre også opsat meningsløs udendørs belysning af firmaskilte i Nannasgade, neonrørsbelysning i porte og lamper, der står tændt hele natten på den tomme parkeringsplads efter kl. 17 og lyser ind i vores hjem, selvom området er uden kunder, forladt og aflåst. Se vedhæftede bilag. Der har været rettet mange henvendelser til Holger Petersen A/S herom, desværre uden megen nytte. Erstat erhvervsbyggeriet med boliger med ’dannebrogsvinduer’, og flyt erhvervs- og kontorbyggeri til Tagensvej og industrikvarterer Dette, for vores boligkvarter, abnorme kontor- og erhvervsbyggeri med kæmpestore glasfacader og vinduer fra gulv til loft, ude af proportioner med vores beboelsesejendommes dannebrogsvinduer og hyggelige belysning, burde slet ikke tillades, men erstattes med boliger, så vi får naboer med liv efter kl. 17. Der er meget stor forskel på den belysning, der kommer ud ad vinduerne fra et hjem og så den, der kommer fra et kontorlokale. Et erhvervs- og kontorbyggeri af disse dimensioner hører ikke hjemme i et beboelseskvarter, men bør placeres på randgader som Tagensvej eller i et industrikvarter, hvor det ikke skader vores sundhed og livskvalitet med dets lysforurening og mange andre gener. Derfor bør lokalplansforslaget tilføjes bestemmelser, der forhindrer lysforurening af vores boliger, og begrænser kontor- og erhvervsbyggeriets belysning til samme niveau, som den der kommer fra vores beboelsesejendomme. Dette høringssvar er udarbejdet på baggrund af en drøftelse på et beboermøde om lokalplansforslaget den 6. september 2022. På mødet deltog 30 beboere fra Nannasgade, Baldersgade, Hamletsgade og Tagensvej. Beboermødet blev arrangeret af borgere fra gaderne omkring området for lokalplansforslaget, som følge af at der ikke har været nogen borgerinddragelse under udviklingen af lokalplansforslaget. Venlig hilsen Anne-Dorte Hesselholt Baldersgade 63,4.th. 2200 Kbh. N
Læs høringssvar fra Anne-Dorte Hesselholt
Indsendt af:
Lone Lund Jepsen
Dato: 3. oktober 2022
Svarnummer:
34
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg ønsker ikke sådan et stort byggeri, som ikke tager hensyn til lokalområdet, kirken og den fredede bygning.  Nørrebro er i forvejen alt for tæt bebygget. Vi har brug for lys og luft og grønne områder, hvor vi kan komme hinanden ved.  Det planlagte byggeri vil skabe mere bil-trafik og utryghed.   
Læs høringssvar fra Lone Lund Jepsen
Indsendt af:
Kennie Falk Havn
Dato: 3. oktober 2022
Svarnummer:
33
By:
København N
Postnr.:
2200
Lokalplanen er uden hensyn til kvarteret og den eksisterende bebyggelse. 15.200 m2 kontorbyggeri i stål og glas er alt for dominerende i forhold til arkitekt Bernhard Svane Ingemanns bevaringsværdige bygninger (Kingos kirken og Manufakturforeningens stiftelse). Det foreslåede nybyggeri ud mod Nannasgade på fem etager er ikke afstemt med bygningerne på den modsatte side af Nannasgade, Kingos kirken og AB Klosteret, der er opført i rød tegl med saddeltag på tre etager. Forslagets bygninger i Nannasgade skal ned på to til tre etager med en maksimal højde på 12 meter. Nannasgade er områdets centrale skolevej. Forslaget til lokalplanen vil give en markant forøgelse af trafikken i Nannasgade. Indkørsel til den foreslåede parkeringskælder skal flyttes til Hamletsgade.   Den foreslåede randbebyggelse mod Nannasgade skal trækkes ind på Holger Petersens fabriksområde, så der bliver plads til træer og opholdsmuligheder i Nannasgade. Den foreslåede udvidelse af bygningsareal og arbejdspladser er urealistisk i forhold til det foreslåede antal parkeringspladser. Lokalområdet vil i høj grad blive belastet af mere parkering i de omkringliggende gader. Åbningen af passagen mellem Tagensvej og Nannasgade vil i aften- og nattetimerne være uden opsyn, hvilket vil skabe utryghed blandt mange af områdets beboere.  
Læs høringssvar fra Kennie Falk Havn
Indsendt af:
Birgit Thomsen
Dato: 3. oktober 2022
Svarnummer:
32
By:
København N
Postnr.:
2200
* For år tilbage blev der opsat en jernlåge overfor Kingos Kirke i Nannasgade, ind til Holger Petersens Tekstilfabrik - Schillerhuset. Lågen skulle forhindre kriminalitet, hærværk, hashhandel og graffiti. Hvordan vil kommunen fremover forebygge ovenstående, hvis arealet åbnes mellem Nannasgade og Tagensvej ? * Skolevej / Parkeringspladser. Da Nannasgade er skolevej til Rådmandsgades Skole for børn fra hele nærområdet, vil det blive ekstremt risikofyldt for børnene, at færdes på vejen, når man har til hensigt, at lave flere parkeringspladser og flere ensrettede gader. Hvordan sikres det, at børnene kommer helskindet frem og tilbage til skolen, hvis væsentlig forøget trafik til Holger Petersens område bliver et faktum ? * Nyopførelse af 4 og 5 etagers bebyggelse, som skitseret i lokalplanen, vil forringe lysindfaldet massivt til vores ejendomme. Derfor tager vi dybt afstand fra denne beslutning.
Læs høringssvar fra Birgit Thomsen
Indsendt af:
Ingemarie Agerbo
Dato: 3. oktober 2022
Svarnummer:
31
By:
København N
Postnr.:
2200
* For år tilbage blev der opsat en jernlåge overfor Kingos Kirke i Nannasgade, ind til Holger Petersens Tekstilfabrik - Schillerhuset. Lågen skulle forhindre kriminalitet, hærværk, hashhandel og graffiti. Hvordan vil kommunen fremover forebygge ovenstående, hvis arealet bliver åbnet op mellem Nannasgade og Tagensvej? * Skolevej / Parkeringspladser : Da Nannasgade er skolevej til Rådmandsgades skole for børn fra hele nærområdet, vil det blive ekstremt risikofyldt for børnene, at færdes på vejen, når man har til hensigt lave flere parkeringspladser og flere ensrettede gader. Hvordan sikres det, at børnene kommer helskindet frem og tilbage til skolen, hvis væsentlig forøget trafik til Holger Petersens område bliver et faktum ? * Nyopførelse af 4 og 5 etagers bebyggelse, som skitseret på lokalplanen, vil forringe lysindfaldet massivt til vores ejendomme. Derfor tager vi dybt afstand fra denne beslutning.      
Læs høringssvar fra Ingemarie Agerbo
Indsendt af:
Anne-Dorte Hesselholt og 26 andre borgere i kvarteret
Dato: 3. oktober 2022
Svarnummer:
30
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Uacceptabel øget parkeringsbelastning på de omkringliggende beboelsesgader pga. for få parkeringspladser inde på området Hvis København Kommunes lokalplansforslag gennemføres, vil det medføre en belastning af de omkringliggende gader med uvedkommende parkering fra det store nye kontorbyggeri. I dag er der ca. 92 personbil-parkeringspladser indenfor den sydlige del af området og 22 på Tagensvej-slippen, der dagligt er fuldt optaget med de nuværende antal kontorarbejdspladser. Lokalplansforslaget vil sænke parkeringspladskravet fra, at antal parkeringspladser ikke må overstige 1 p-plads pr. 100 etagekvadratmeter til, at det ikke må overstige 1 p-plads pr. 214 etagekvadratmeter svarende til max. 158 parkeringspladser. Det fremgår af bygherres arkitektplaner, at bygherre alene vil etablere 86 p-pladser i parkeringskælder og 4 korttidsparkeringer på terræn. Det kan på ingen måde dække det behov, der forventeligt følger med et kontorbyggeri af denne størrelse. Det må derfor forventes, at vi som beboere ikke alene vil blive belastet med øget trafik, støj og bilforurening, men også af øget parkering i gaderne. Vi ser frem til ’grønne veje’, som etableres 2024-28 i kvarteret, men vil reducere antal parkeringspladser i gaderne. Derfor er det et ændringskrav til lokalplansforslaget, at: Antal parkeringspladser i parkeringskælder øges markant, så vi, der bor i kvarteret, ikke bliver belastet af mere parkering i gaderne. Den eksisterende parkeringsdækning med 1 parkering pr. 100 m2 etageareal fastholdes som minimumskrav. Parkeringskælderen skal kunne anvendes af beboere i kvarteret uden for normal arbejdstid (mod betaling), så vi kan få flere biler væk fra gaderne. Lokalplansforslagets utilstrækkelige parkeringspladser for byggeriets 33.900 m2 kontorareal og kommende etablering af ’grønne veje’ i kvarteret, der reducerer gadeparkering Det fremgår af lokalplansforslaget, at de eksisterende ca. 92 parkeringspladser på det sydlige terræn og 18 p-pladser på Tagensvej-slippen vil blive nedlagt den eksisterende parkeringskælder, der i dag anvendes som lager, vil blive åbnet for parkering og udvidet til i alt 86 parkeringspladser der vil blive opført ca. 15.200 m2 ny bebyggelse med serviceerhverv i 4-5 etager. For erhverv og kontorer må bilparkering ikke overstige 1 plads pr. 214 m2, se side 8. Med et samlet bruttoareal på 33.900 m2 erhverv og kontorer vil der maksimalt være krav om ca. 158 parkeringspladser i en parkeringskælder. Allerede de eksisterende 92 p-pladser på området er dagligt fuldt optaget med de nuværende kontorarbejdspladser. Det er oplyst, at der vil blive etableret 500 nye kontorarbejdspladser, der dagligt skal transporteres til og fra området, hvilket vil medføre en voldsom trafikal belastning af kvarteret. Vi ser frem til HOFOR’s etablering af ’grønne veje’ bl.a. i Hamletsgade, Nannasgade og Baldersgade i 2024-28 med bede langs vejkanterne, der opsamler regnvand, og som kan bidrage til et kønnere og mere grønt kvarter. Men ’grønne veje’ vil reducere antallet af parkeringspladser i kvarteret. Derfor bør der stilles krav om, at et nyt byggeri i kvarteret skal være med til at løse de stigende udfordringer med manglende parkeringspladser, såvel for beboere som erhvervsfolk. Det vil være en hensigtsmæssig udnyttelse af parkeringskælderen, at beboere i kvarteret kan anvende de ledige parkeringspladser aften, nat og weekend, når medarbejdere i erhvervs- og kontorbyggeriet ikke er på arbejde. Derfor foreslås det, at: Antal parkeringspladser i parkeringskælder øges markant, så vi ikke bliver belastet af mere parkering i gaderne, som minimum 1 parkeringsplads pr. 100 etagekvadratmeter.   Parkeringskælderen skal kunne anvendes uden for normal arbejdstid af beboere i kvarteret (mod betaling), så vi kan få flere biler væk fra gaderne og udnyttet gadearealet til ’grønne veje’ og byrum. Dette høringssvar er udarbejdet på baggrund af en drøftelse på et beboermøde om lokalplansforslaget den 6. september 2022. På mødet deltog 30 borgere fra Nannasgade, Baldersgade, Hamletsgade og Tagensvej.  Beboermødet blev arrangeret af borgere fra gaderne omkring området for lokalplansforslaget, som følge af at der ikke har været nogen borgerinddragelse under udviklingen af lokalplansforslaget. Venlig hilsen     Anne-Dorte Hesselholt Baldersgade 63,4.th. Birgit Thomsen Baldersgade 63,st.th. Jacob Linnemann Rønfeldt   Baldersgade 59,3tv  Sebastian Kruse Jochumsen. Baldersgade 59. St. Th. Eva Toth Baldersgade 69, 2. th Sune Toft Baldersgade 69, 2. th Andrea Toth Baldersgade 69, st. th Mille Hast  Baldersgade 69, st. th Thomas Bærnholdt Baldersgade 61, 4 Kathrine Højris Nielsen Baldersgade 61, 4. sal Marlene Bonnesen Baldersgade 57 st tv. Laura Bergsøe Baldersgade 63. 2. T.V. Morten Grønkjær Raun Baldersgade 63, 1 tv. Anni Johnsen Baldersgade 63, 1.th Svend Rechnagel Bragesgade 26F 2. Ingemarie Agerbo Baldersgade 59 St.Tv. Søren Leerbech Jensen Baldersgade 63 4. tv Jens Norre Baldersgade 61, st Mai Paludan Nannasgade 27, 1.tv Julie Minor Jensen Baldersgade 63, 4. Tv Jens Bjarke Holst Baldersgade 61, 1 Marita Andrea Solfrid Johannesen  Baldersgade 69, 2. tv  Thea Gasseholm Baldersgade 51 4 th. Max Benedikt Wallmeier Baldersgade 57 st tv Lone K. Henrichsen Baldersgade 63, 3.th. Elisabeth Erch Larsen Baldersgade 51, 1.tv. August Birk Olsen Nannasgade 27,1. -4 27 underskrifter Alle er bosiddende 2200 København N     Mails med underskriftstilslutning kan fremvises, hvis det ønskes.
Læs høringssvar fra Anne-Dorte Hesselholt og 26 andre borgere i kvarteret
Indsendt af:
Henriette Hvenegaard
Dato: 2. oktober 2022
Svarnummer:
29
By:
København N.
Postnr.:
2200
Det vil give mere trafik i området Vølundsgade/ Ægirsgade/Rådmandsgade og det er ikke acceptabelt i forhold til Rådmandsgade skole og  sidegaderne til Tagensvej/Nannasgade der slet ikke er gearet til mere trafik. 
Læs høringssvar fra Henriette Hvenegaard
Indsendt af:
Laura Bergsøe
Dato: 2. oktober 2022
Svarnummer:
28
By:
Kbh. N
Postnr.:
2200
Området Baldersgade, Nannasgsade, Hamletsgade, er pga. det lave byggeri, en oase i det ellers tæt bebyggede nørrebro.  Området er i en fantastisk udvikling med mange børne familier der storforbruger de fine gårdmiljøer hvor der nu er lys og luft. Det forslåede byggeri vil medføre en markant forringelse af livskvalitet med mørke lejligheder uden lysindfald og døde, mørke gårdmiljøer. Særligt det forslåede “Baghus” vil have enorme konsekvenser for beboere i Baldersgade, der lige har fået nye altaner. Undlad byggeri og værn istedet om det her fine område så det kan forsætte med at blomstre.
Læs høringssvar fra Laura Bergsøe
Indsendt af:
Bertin Guldborg Hansen
Dato: 2. oktober 2022
Svarnummer:
27
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedr, Lokalplanforslag Hamletsgade Markant forringelse af dagslys og fri- og opholdsarealer for beboelsen på hjørnet af Baldersgade 51 og Nannasgade 24 i lokalplansforslag. Hvis bebyggelsen opføres som vist i lokalplansforslaget vil det medføre en betydelig forringelse af dagslys og opholdsarealer specielt for beboerne i hjørnebyggelsen Baldersgade/Nannasgade. jf. lokalplanens vinkelbygning “bygning G”. Bygning G og dens nuværende vinkelform er uhensigtsmæssigt udformet og placeret og har en betydelig og væsentlig indvirkning på nabobebyggelsens opholdsarealer og mulighed for dagslys i boligerne. Den bagvedliggende bygning Baldersgade/Nannasgade er en hjørnegrund og er meget tæt bebygget med en bebyggelsesprocent på 428%. Gården og opholdsarealerne er meget små og ejendommen har kun et friareal på 8%, hvilket er lavt for en beboelsesejendom [1]. Boligerne har derudover ikke altaner og beboerne i ejendommen har derfor kun gården som deres eneste opholdssted. Hvis man gennemgår skyggediagrammerne [2] fremgår det, at udearealerne i gården i hjørnet bliver markant forringet og nu vil ligge permanent i skygge året rundt. De måneder af året, hvor der reelt er lys og sollys i gården forsvinder helt og efterlader boligerne med et betydelig forringet opholdsareal. Dertil vil den nye bygning G, grundet dens udformning, tillige forringe dagslyset i boligerne markant i den bagvedliggende eksisterende bebyggelse. Dertil skal der bygges en ekstra etage på bygning H, psykiatri-bygningen, som kun vil forringe dagslys yderligere i boligerne. Herunder specielt for dem som bor i stueetagen. Forslag til alternative løsninger: Bygning G udføres ikke som vinkelform, men som randbebyggelse. Vinklen på bygning G bør fjernes. I den eksisterende lokalplan[3] lukkes gårde og udearealer ikke inde af en vinkelformet afslutning af karréen. I lokalplanen videreføres bebyggelse i stedet som randbebyggelse langs Nannasgade og skaber mindre dagslys og skygge-gener for det eksisterende byggeri. Der er ikke historisk belæg for, at ville lukke gården inde med en vinkel, da bygningen aldrig har været en sluttet karrébebyggelse[4]. Bygningen er oprindeligt udført med en fritliggende gavl. At vinklen skal “lede folk ind i bebyggelsen” [5] mener jeg er et forfejlet argument. Der er andre arkitektoniske virkemidler end et bygningsvolumen til at lede folk ind i et område. Det kunne eksempelvis være åbning af gavl, gavlmalerier eller en begrønnet facade. Vinklen vidner i høj grad vidner om, at det er svært, at placerer bygningerne på en hensigtsmæssig måde, for at opnå en høj bebyggelsesprocent. Det bør i stedet vægtes højere, at allerede meget små og utilstrækkelige opholdsarealer ikke forringes ved nybyggeri. Bygning G fjernes helt eller der skæres i etageantal. Bygning G fjernes helt, eller der skæres i etageantal. “Tårnet” på hjørnet bør tillige fjernes. Gården åbnes op mod nye bebyggelse Hvis vinklen på bygning G ikke fjernes, bør der arbejdes med en åbning af gården på hjørnegrunden således, at der kan opnås tilfredsstillende opholdsarealer for det eksisterende byggeri. Kommentar til bebyggelsesprocenten I den eksisterende lokalplan “190 Hamlets Gård”[3] er bebyggelsesprocenten fastlagt til maksimalt 150%. I det nye lokalplanforslag fastlægges nu en bebyggelsesprocent på maksimalt 185%. Selvom der i kommuneplanens rammer for C3 områder kan bygges op til 185% bør bebyggelsesprocenten ses i et samlet perspektiv. Hermed menes, at en del af områdets bygninger er fredede og nu i den nye lokalplan fastlagt som bevaringsværdige. De lave shedtagsbygninger langs Hamletsgade er eksempelvis kun én etage. Dette medfører, at det vil være svært at opnå en så høj bebyggelsesprocent uden at presse de andre områder i lokalplanen, idet man dermed er nødt til, at maksimere ud på omfang og højde af den nye bebyggelses. Den oprindelige bebyggelsesprocent på 150% bør fastholdes og respektere at området har lave 1 etagers bevaringsværdige bygninger og derfor ikke kan bebygges så hårdt som der er lagt op til i lokalplanforslaget. Henvisninger: [1] Bebyggelsesprocent og friarealer beregnet fra tal angivet i BBR registret. Grundareal: 426 m2; Bebygget areal: 304 m2; Samlet bygningsareal (ekskl. lav kælder inkl. udnyttelig tagetage: 1824m2 [2] Hamletsgade forslag til Lokalplan s. 17-18 [3] Lokalplan 190 “Hamlets Gård” Juli 1991, bekendtgjort 26. Juli 1991 [4] Luftfoto á 1954, rekvireret på kbhkk-kort. [5] “Arkitekttegninger”, rev. 19.04.2002 s. 7
Læs høringssvar fra Bertin Guldborg Hansen
Indsendt af:
Simone MERON
Dato: 2. oktober 2022
Svarnummer:
26
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg ønsker ikke nybyggeri, da det vil blokere for det naturlige daglys og grønne område omkring den fredede bygning, kirken og nærliggende ejendomme. Jeg ønsker istedet at pladsen, hvor det eksisterende autoværksted er, kan bruges som et aktivt, offentligt, grønt byrum.  
Læs høringssvar fra Simone MERON
Indsendt af:
Alaa
Dato: 2. oktober 2022
Svarnummer:
25
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Et projekt der langt fra passer til dens omgivelser. Nej tak til en forringelse af området
Læs høringssvar fra Alaa
Indsendt af:
Anne-Dorte Hesselholt
Dato: 29. september 2022
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 2
By:
Kbh. N
Postnr.:
2200
Markant forringelse af trafiksikkerheden på kvarterets skolevej Nannasgade og øvrige små beboelsesgade som følge af adgangsvejs placering i Nannasgade. Forøget støj og luftforurening i vores beboelseskvarter. Borgerne ønsker et grønt og kulturhistorisk byrum omkring Kingos Kirke i Nannasgade fastholdt. Hvis København Kommunes lokalplansforslag gennemføres, vil det medføre en betydelig forringelse af trafiksikkerheden på Nannasgade, som er den centrale skolevej til Rådmandsgade Skole. Hvis forslaget gennemføres, vil det undergrave mange års arbejde for at højne trafiksikkerheden og begrænse mængden af trafik, støj og luftforurening i vores beboelseskvarter. De små beboelsesgader er på ingen måde egnet til at fungere som adgangsveje for kørsel til det kæmpe kontorbyggeri, som kommunen vil tillade opført midt i vores beboelseskvarter. Trafikstøjen overstiger allerede nu markant de vejledende grænseværdier for boliger, og hastigheden på bilisterne fra lokalplansområdet er høj. Derfor er det et ændringskrav til lokalplansforslaget, at: Adgangsvejen til området og nedkørslen til parkeringskælder flyttes til Hamletsgade, der er en større gade og adgangsvej til kvarteret. Derved vil person- og lastbilkørsel til området belaste skolevej og beboelseskvarteret mindst muligt. De eksisterende bestemmelser om pladsdannelse foran Kingos Kirke, og Nannasgade som byrum mellem Baldersgade og Hamletsgade i lokalplan Hamletsgård nr. 190 fastholdes i en ny lokalplan Skolevej, ’Den grønne ring’ og indsats for trafik-, støj- og forureningsdæmpende foranstaltninger vil blive undergravet af lokalplansforslaget, hvis det vedtages Det fremgår af lokalplansforslaget, at hele det sydlige område med det nye kontorbyggeri, vil blive betjent af én adgangsvej fra Nannasgade, der leder ind til nedkørslen til områdets parkeringskælder, ligesom al anden kørsel, herunder renovations- og lastbilkørsel, varelevering, handicapbusser og øvrig parkering på terræn også skal foregå via denne ind- og udkørsel (side 7 og tegning 3a og 4). Uvedkommende trafik på skolevejen og i vores beboelsesgader Trafik- og Miljøudvalget godkendte i 2008 vores Trafik- og Byrumsplan udviklet under Områdefornyelsen Mimersgadekvarteret. Nannasgade blev udpeget som skolevej til Rådmandsgade Skole, og der blev taget initiativer for at sikre færdslen for de mange børn fra bl.a. Mjølnerparken til skolen. Fodgængerovergangen på hjørnet af Hamletsgade/Nannasgade er blevet forbedret med en helle, og der er indført ’venstre sving forbudt’ fra Hamletsgade til Nannasgade og fra Hamletsgade til Mimersgade. Dette betyder, at al trafik fra Tagensvej til lokalplansforslagets adgangsvej i Nannasgade kommer til at ske via vores små beboelsesgader Ægirsgade, Vølundsgade og Rådmandsgade og videre ad skolevejen Nannasgade. Fra Jagtvej, Hillerødgade og Frederikssundsvej vil biltrafikken komme via Mimersgade og søge ned ad vores beboelsesgader Baldersgade og Bragesgade til Nannasgade. Se vedlagte kort. Forringelse af trafiksikkerheden på ’Den grønne ring’ for bløde trafikanter Nannasgade, Rådmandsgade, Baldersgade og Bragesgade er i Trafik- og Byrumsplanen udpeget til at indgå i ’Den grønne ring’ af veje, der forbinder børneinstitutioner inde i kvarteret, og som skal udformes med særlig hensyntagen til de bløde trafikanters færden, herunder specielt skolebørn til Rådmandsgades Skole. På Rådmandsgade ved skolen er der så sent som i sommeren 2022 gennemført et ’Sikker til Skole’ tiltag. Mere uvedkommende trafik på vores beboelsesgader vil undergrave effekten af dette tiltag. Mere end fordobling af trafik til lokalplansområdet De eksisterende 92 p-pladser på det sydlige terræn i lokalplansområdet er i dag fuldt optaget af de ansattes personbiler. Fordoblingen af kontorarealet vil medføre en fordobling af parkeringspresset fra personbiler. Det er utopi at tro, at ansatte i det nye store kontorbyggeri vil køre mindre i bil til området, end de nuværende ansatte. Hertil kommer trafik fra container- og renovationslastbiler, handicapbusser, samt kunde-, leverandør- og varebiler til de mange små virksomheder, som forventes i det nye byggeri. Denne trafik har ingen ærinde på vores beboelsesgader og skolevej, og er en helt uacceptabel trafik-, støj- og forureningsbelastning i vores små beboelsesgader. Støjforurening fra trafikken Det har været en mangeårig kamp at få indført trafik-dæmpende foranstaltninger i kvarteret, og vi er slet ikke færdige. Støjmæssigt er Mimersgadekvarteret også et af de mest belastede kvarterer i København. Allerede med den eksisterende kontorbebyggelse på området har vi store støjgener fra lastbilkørsel til og inde i lokalplansområdet. Trafikstøjniveauet ligger mellem ca. 58-73 dB for Nannasgade, Hamletsgade og friarealer, hvilket svare til 2-4 gange den vejledende grænseværdi på 58 dB. (En stigning på 3 dB svarer til en fordobling af støjen). Derfor er det uforståeligt, at der bliver udsendt et lokalplansforslag, der gør skoleveje og beboelsesgader til adgangsvej for en kæmpe kontorbygning, for slet ikke at tale om den voldsomme belastning det langvarige byggeri vil medføre for kvarteret og dets beboere. Derfor forventer vi naturligvis også, at det sikres, at al kørsel til byggepladsen sker via Hamletsgade og Tagensvej-slippen, så der ikke kommer til at foregå byggeplads-kørsel ad vores skolevej og små beboelsesgader. Beboerne ønsker en kulturhistorisk plads foran Kingos Kirke - og Nannasgade som grønt byrum og legegade  Siden Trafik- og Byrumsplanen for Mimersgadekvarteret blev udviklet sammen med beboerne i kvarteret har det været et stærkt ønske at få etableret en åben plads foran Kingos Kirke, der kan fremhæve kirken og dens placering i kvarteret jf. den nuværende lokalplan Hamletsgård nr. 190. Her er der stort potentiale for at etablere en lys, åben og solbeskinnet plads i kulturhistoriske rammer mellem Kingos Kirke og Klosteret A/B, hvis bygning har en høj bevaringsværdi på 2 – i diametral modsætning til den foreslåede uinteressante ”Holger Petersen-passage” mellem 4-5 etagers højt nybyggeri inde på lokalplansområdet. En plads foran kirken vil være attraktiv for ophold for naboerne og vil kunne bidrage til at holde de nuværende lyssky aktiviteter væk fra kirkens område. Den del af Nannasgade, der ligger mellem Hamletsgade og Baldersgade har ligeledes et stort potential for at få ’børnene tilbage i gaderne’ og blive omdannet til en grøn legegade kun med kørselsadgang for kirken jf. den nuværende lokalplan nr. 190. Her vil der også kunne plantes mange nye træer, uden at de kommer til at tage dagslys fra beboelsesejendomme. Se vedlagte foto. En placering af adgangsvejen til lokalplansområdet i Nannasgade vil være ødelæggende for disse attraktive fremtidige muligheder. Derfor foreslås det, at: Adgangsvejen til området og nedkørslen til parkeringskælderen flyttes til Hamletsgade, så biltrafikken og lastbilkørslen til området belaster kvarteret mindst muligt De eksisterende bestemmelser om en pladsdannelse foran Kingos kirke, og Nannasgade som byrum/friareal mellem Baldersgade og Hamletsgade i lokalplan Hamletsgård nr. 190 fastholdes i en ny lokalplan   Dette høringssvar er udarbejdet på baggrund af en drøftelse på et beboermøde om lokalplansforslaget den 6. september 2022. På mødet deltog 30 beboere fra Nannasgade, Baldersgade, Hamletsgade og Tagensvej. Beboermødet blev arrangeret af borgere fra gaderne omkring området for lokalplansforslaget, som følge af at der ikke har været nogen borgerinddragelse under udviklingen af lokalplansforslaget. Venlig hilsen Anne-Dorte Hesselholt Baldersgade 63,4.th. 2200 Kbh. N
Læs høringssvar fra Anne-Dorte Hesselholt
Indsendt af:
Charlotte Mathiassen
Dato: 29. september 2022
Svarnummer:
23
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vedr. den forslåede lokalplan for Hamletsgade: - Nørrebro er i forvejen det tættest befolkede område i Danmark. Nye boliger i området vil lægge yderligere pres på skoler, børnehaver, fritidsaktiviteter, parkering etc. Nørrebro har brug for kulturhuse, idrætsfaciliteter og dagsinstitutioner - ikke flere boliger og slet ikke flere kontorer. Det foreslåede byggeri giver intet "tilbage til byen". - Det foreslåede byggeri passer slet ikke arkitektonisk til de gamle københavnerbygninger - hvoraf flere er bevaringsværdige og fredede.  - Bebyggelsen vil, hvis opført, lægge Kingo's Kirke og Klosteret ved siden af helt i skygge. Disse to historiske bygninger repræsenterer en kulturhistorie, der ikke bør nedprioriteres. - Bebyggelsens omfang, og særligt det foreslåede "baghus" vil medføre en kraftig forringelse i fht. lys og luft omkring de fredede bygninger inde på grunden og for de ejendomme, der ligger ud mod Balders Plads.  Især de nederste lejligheder vil ligge helt i skygge, og det vil også gå ud over de mange foreninger, som har opsat altaner, ud fra den tro, at der ikke ville blive bygget på området.  - Lokalplanen lægger op til at fælde de mange smukke gamle træer på grunden. Nørrebro er meget tæt bebygget og beboerne på Nørrebro har kun meget få m2 grøn natur til rådighed. Det er et problem i hele København, og københavnerne havde i 2018 14 pct. færre grønne områder per københavner end i 2011, men endnu engang rammer det særligt Nørrebro pga. befolkningstætheden og de relativt få, relativt små, grønne områder. En række træer forekommer måske ikke af meget, men  træer har stor betydning - fx for temperaturen i byen (i en tid med flere hedebølger og mere nedbør), for københavnernes velvære osv. Og man kan ikke "bare lige fixe det" med et par nye træer, som desuden i forslag til lokalplan foreslås plantet et helt andet sted end de nuværende, og vil tage mange år at vokse sig lige så store og flotte. Vi skal have mere natur ikke mindre. I stedet for at fjerne gamle træer burde man overveje, om parkeringspladsen på grunden kunne anvendes til at etablere en ny lommepark (måske inkl. de meget efterspurgte kunstgræsbaner) eller lign.  - En offentlig passage gennem grunden kan skabe liv på grunden, og komme området til gode. Men det kræver, at det ikke bare er en passage ind til en grund, som ligger mørk og delvist forladt om aftenen (når kontorfolket er gået). I så fald kan det nemt blive et utrygt område, og et sted, hvor der vil blive solgt ulovlige stoffer mv. (hvilket der har været flere tilfælde af i området). Hvis der skal laves en passage skal den være ind "til noget" - så der løbende i løbet af døgnet er folk der naturligt opholder sig i området.  
Læs høringssvar fra Charlotte Mathiassen
Indsendt af:
Signe Mathiassen
Dato: 29. september 2022
Svarnummer:
22
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedr. den forslåede lokalplan for Hamletsgade: - Nørrebro er i forvejen det tættest befolkede område i Danmark. Nye boliger i området vil lægge yderligere pres på skoler, børnehaver, fritidsaktiviteter, parkering etc. Nørrebro har brug for kulturhuse, idrætsfaciliteter og dagsinstitutioner - ikke flere boiliger og slet ikke flere kontorer. Det foreslåede byggeri giver intet "tilbage til byen". - Det foreslåede byggeri passer slet ikke arkitektonisk til de gamle københavnerbygninger - hvoraf flere er bevaringsværdige og fredede.  - Bebyggelsen vil, hvis opført, lægge Kingo's Kirke og Klosteret ved siden af helt i skygge. Disse to historiske bygninger repræsenterer en kulturhistorie, der ikke bør nedprioriteres. - Bebyggelsens omfang, og særligt det foreslåede "baghus" vil medføre en kraftig forringelse i fht lys og luft omkring de fredede bygninger inde på grunden og for de ejendomme, der ligger ud mod Balders Plads.  Især de nederste lejligheder vil ligge helt i skygge, og det vil også gå ud over de mange foreninger, som har opsat altaner, ud fra den tro, at der ikke ville blive bygget på området.  - Lokalplanen lægger op til at fælde de mange smukke gamle træer på grunden. Nørrebro er meget tæt bebygget og beboerne på Nørrebro har kun meget få m2 grøn natur til rådighed. Det er et problem i hele København, oog københavnerne havde i 2018 14 pct færre grønne områder per københavner end i 2011, men endnu engang rammmer det særligt Nørrebro pga befolkningstætheden og de relavtivt få, relavtivt små grønne områder. En række træer forekommer måske ikke af meget, men  træer har stor betydning - fx for temperaturen i byen (i en tid med flere hedebølger og mere nedbør), for københavnernes velvære osv. Og man kan ikke "bare lige fixe det" med et par nye træer, som desuden i forslag til loklaplan foreslås plantet et helt andet sted end de nuværende, og vil tage mange år at vokse sig lige så store og flotte. Vi skal have mere natur ikke mindre. I stedet for at fjerne gamle træer burde man overveje, om parkeringspladsen på grunden kunne anvendes til at etablere en ny lommepark (måske inkl de meget efterspurgte kunstgræsbaner) eller lign.  - En offentlig passage gennem grunden kan skabe liv på grunden, og komme området til gode. Men det kræver, at det ikke bare er en passage ind til en grund, som ligger mørk og delvist forladt om aftenen (når kontorfolket er gået). I så fald kan det nemt blive et utrygt område, og et sted, hvor der vil blive solgt ulovlige stoffer mv. (hvilket der har været flere tilfælde af i området). Hvis der skal laves en passage skal den være ind "til noget" - så der løbende i løbet af døgnet er folk der naturligt opholder sig i området.
Læs høringssvar fra Signe Mathiassen
Indsendt af:
CH
Dato: 28. september 2022
Svarnummer:
21
By:
CPH N
Postnr.:
2200
JEG MODSÆTTER MIG DETTE KVARTALS BYGGERI  FOR DET FØRSTE  1.DET ER IKKE ET SMUKT BYGGERI OG ALT FOR HØJT ;PROFIT PROFIT PROFIT PROFIT ! 2..AL DEN STØJ OG RØG OG STUPIDE HÅNDVÆRKERE OG DERES TRANSISTORRADIOER  3.HVER GANG DER ER E KVADRATMETER LEDIGT GRØSAREAL STÅR DER EFTER 14 DAGE ET HØJHUS LISSÅ GRIMT SOM DET MESTE AF DET NYE BYGGERI  4.ENESTE KØNNE BYGGERI ER DE TO TÅRNE PÅ DEN GAMLE GRUND VED HOVEDBANEN DEN GL SCALA GRUND  5 HVAD SKAL VI MED FLERE HÆSLIGE BYGNINGER HERUDE;NEJ TAK ! 6.BILER I MASSEVIS SOM FORURENER OG LAVER STÆJ OG MØG 7.DE FREDEDE BYGNINGER PÅ HOLGER PEDERSENS GRUND BURDE BRUGES OG IKKE HAVE  NOGET HÆSLIGT OMKRING SIG OG KUNNE ANVENDES TIL ALVERDENS KUNST TING ATELIER ØVELOKALER SAMLINGSSTEDER MØDESTEDER FOREDRAG ETC ETC  8..PARKERINGSPLADSER ! NEJ TAK  SKULLE HELLERE UDBYGGE DEN OFFENTLIGE TRAFIK SÅ STRESSEDE FOLK IKKE OGSÅ SKULLE BLIVE STRESSEDE MEGET MERE OG DE SKULLE MEGET HELLERE  KUNNE SIDDE ROLIGT I ET TOG EN BUS ....!BENZIN STIGER ALT STIGER HVEM VIL DETTE ROTTERÆS MERE ? KUN EFTER SNAKKERENE! 9.TRÆERNE ..DE SIDSTE TRÆER HERUDE..SKAL DE SÅ SLAGTES,OG VI SKAL VENTE 100 ÅR PÅ AT NYE GROR OP ;NEJ TAK TIL FORSLAGET 10.LEJLIGHEDERNE DER VIL BLIVE ALT FOR SYRE FOR ALMINDELIGE MENNESKER SOM VIL BO I BYEN HVAD BLEV DER AF RITT BJERREGAARDS FORSLAG OM BILLIGE BOLIGER HAR ALLE GLEMT DEM ....! JA ÅBENBART ALT ..TRODS FREMMED ARBEJDSKRAFT ..BLIVER SÅ HELVEDES DYRT AT INGEN KAN BETALE DISSE HUSLEJER.ALT NYT BYGGES UDELUKKENDE FOR PROFITTENS SKYLD OG INGEN TÆNKER PÅ A..SKØNHEDEN..B..ROEN..C. ARBEJDENDE FOLKS MENTALE SUNDHED  11. 12. 13 . JEG KUNNE BLIVE VED  ---- DER ER INGEN LYS PUNKTER I FORSLAGET OVERHOVEDET 
Læs høringssvar fra CH
Indsendt af:
Svend Rechnagel
Dato: 28. september 2022
Svarnummer:
20
Virksomhed / Organisation :
AB Klosteret
By:
København N
Postnr.:
2200
  Vedtaget på bestyrelsesmødet i andelsboligforeningen Klosteret (Bragesgade 26 A-F) den 15. september 2022. Bestyrelsen i AB Klosteret mener, at lokalplanen ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til kvarteret og den eksisterende bebyggelse. Opførelse af 15.200 m2 kontorbyggeri vil være meget dominerende i forhold til områdets bevaringsværdige bygninger som fx Kingos kirken, manufakturforeningens stiftelse (AB Klosteret) og bebyggelsen i Baldersgade. Det foreslåede nybyggeri ud mod Nannasgade på fem etager er ikke afstemt med bygningerne på den modsatte side af Nannasgade, Kingos kirken og AB Klosteret, der er opført i rød tegl med saddeltag på tre etager. Forslagets bygninger i Nannasgade skal ned på to til tre etager med en maksimal højde på 12 meter. Nannasgade er områdets centrale skolevej. Forslaget til lokalplanen vil give en markant forøgelse af trafikken i Nannasgade. Indkørsel til den foreslåede parkeringskælder skal flyttes til Hamletsgade.   Den foreslåede randbebyggelse mod Nannasgade skal trækkes ind på Holger Petersens fabriksområde, så der bliver plads til træer og opholdsmuligheder i Nannasgade. Den foreslåede udvidelse af bygningsareal og arbejdspladser er urealistisk i forhold til det foreslåede antal parkeringspladser. Lokalområde vil i høj grad blive belastede af mere parkering i de omkringliggende gader. Åbningen af passagen mellem Tagensvej og Nannasgade vil i aften- og nattetimerne være uden opsyn, hvilket vil skabe utryghed blandt mange af områdets beboere. På vegne af AB Klosteret Bestyrelsen (Jacob Legarth Sandorff Schmidt, Paul Hollander, Signe Kirstine Hedegaard Johnsen, Kennie Falk Havn og Svend Rechnagel)
Læs høringssvar fra Svend Rechnagel
Indsendt af:
Signe Johnsen
Dato: 28. september 2022
Svarnummer:
19
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedr bebyggelsen Nannasgade/Hamletsgade. - Området er i forvejen det tættest befolkede område i Danmark. En bebyggelse af denne størrelse vil lægge yderligere pres på institutioner som skole, børnehaver etc.  - I forhold til det omkringliggende byggeri, er det meget dominerende og passer ikke til de andre flotte gamle københavnske bygninger.   - Bebyggelsen vil, hvis opført, lægge Kingo's Kirke og Klosteret ved siden af helt i skygge. Disse to historiske bygninger repræsenterer en kulturhistorie, der ikke bør nedprioriteres. - Bebyggelsens omfang vil for de omkrinliggende ejendomme medføre en kraftig forringelse i fht lys og luft omkring ejendommene til gadeplan samt på bagsiden af ejendommene, hvor nogen for nylig har fået altaner
Læs høringssvar fra Signe Johnsen
Indsendt af:
Anne-Dorte Hesselholt
Dato: 25. september 2022
Svarnummer:
18
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Uacceptabel øget parkeringsbelastning på de omkringliggende beboelsesgader pga. for få parkeringspladser inde på området Hvis København Kommunes lokalplansforslag gennemføres, vil det medføre en belastning af de omkringliggende gader med uvedkommende parkering fra det store nye kontorbyggeri. I dag er der ca. 92 personbil-parkeringspladser indenfor den sydlige del af området og 22 på Tagensvej-slippen, der dagligt er fuldt optaget med de nuværende antal kontorarbejdspladser. Lokalplansforslaget vil sænke parkeringspladskravet fra, at antal parkeringspladser ikke må overstige 1 p-plads pr. 100 etagekvadratmeter til, at det ikke må overstige 1 p-plads pr. 214 etagekvadratmeter svarende til max. 158 parkeringspladser. Det fremgår af bygherres arkitektplaner, at bygherre vil etablere 86 p-pladser i parkeringskælder og 4 korttidsparkeringer på terræn. Det kan på ingen måde dække det behov, der forventeligt følger med et kontorbyggeri af denne størrelse. Det må derfor forventes, at vi som beboere ikke alene vil blive belastet med øget trafik, støj og bilforurening, men også af øget parkering i gaderne. Vi ser frem til ’grønne veje’, som etableres 2024-28 i kvarteret, men vil reducere antal parkeringspladser i gaderne. Derfor er det et ændringskrav til lokalplansforslaget, at: Antal parkeringspladser i parkeringskælder øges markant, så vi, der bor i kvarteret, ikke bliver belastet af mere parkering i gaderne. Den eksisterende parkeringsdækning med 1 parkering pr. 100 m2 etageareal fastholdes som minimumskrav. Parkeringskælderen skal kunne anvendes af beboere i kvarteret uden for normal arbejdstid (mod betaling), så vi kan få flere biler væk fra gaderne. Lokalplansforslagets utilstrækkelige parkeringspladser for byggeriets 33.900 m2 kontorareal og kommende etablering af ’grønne veje’ i kvarteret, der reducerer gadeparkering Det fremgår af lokalplansforslaget, at de eksisterende ca. 92 parkeringspladser på det sydlige terræn og 18 p-pladser på Tagensvej-slippen vil blive nedlagt den eksisterende parkeringskælder, der i dag anvendes som lager, vil blive åbnet for parkering og udvidet til i alt 86 parkeringspladser der vil blive opført ca. 15.200 m2 ny bebyggelse med serviceerhverv i 4-5 etager. For erhverv og kontorer må bilparkering ikke overstige 1 plads pr. 214 m2, se side 8. Med et samlet bruttoareal på 33.900 m2 erhverv og kontorer vil der maksimalt være krav om ca. 158 parkeringspladser i en parkeringskælder. Allerede de eksisterende 92 p-pladser på området er dagligt fuldt optaget med de nuværende kontorarbejdspladser. Da en kontormedarbejder sjældent har 214 m2 til sin rådighed, må det antages, at der med det nye kontorbyggeri vil blive langt mere end 158 personer, der dagligt skal transporteres til og fra området, hvilket vil medføre en voldsom trafikal belastning af kvarteret. Vi ser frem til HOFOR’s etablering af ’grønne veje’ bl.a. i Hamletsgade, Nannasgade og Baldersgade i 2024-28 med bede langs vejkanterne, der opsamler regnvand, og som kan bidrage til et kønnere og mere grønt kvarter. Men ’grønne veje’ vil reducere antallet af parkeringspladser i kvarteret. Derfor bør der stilles krav om, at et nyt byggeri i kvarteret skal være med til at løse de stigende udfordringer med manglende parkeringspladser, såvel for beboere som erhvervsfolk. Det vil være en hensigtsmæssig udnyttelse af parkeringskælderen, at beboere i kvarteret kan anvende de ledige parkeringspladser aften, nat og weekend, når medarbejdere i erhvervs- og kontorbyggeriet ikke er på arbejde. Derfor foreslås det, at: Antal parkeringspladser i parkeringskælder øges markant, så vi ikke bliver belastet af mere parkering i gaderne, som minimum 1 parkeringsplads pr. 100 etagekvadratmeter.   Parkeringskælderen skal kunne anvendes uden for normal arbejdstid af beboere i kvarteret (mod betaling), så vi kan få flere biler væk fra gaderne og udnyttet gadearealet til ’grønne veje’ og byrum. Dette høringssvar er udarbejdet på baggrund af en drøftelse på et beboermøde om lokalplansforslaget den 6. september 2022. På mødet deltog 30 borgere fra Nannasgade, Baldersgade, Hamletsgade og Tagensvej.  Beboermødet blev arrangeret af borgere fra gaderne omkring området for lokalplansforslaget, som følge af at der ikke har været nogen borgerinddragelse under udviklingen af lokalplansforslaget. Venlig hilsen Anne-Dorte Hesselholt Baldersgade 63,4.th. 2200 Kbh N
Læs høringssvar fra Anne-Dorte Hesselholt
Indsendt af:
Sarah Latini Fjord-Larsen
Dato: 25. september 2022
Svarnummer:
17
By:
København N
Postnr.:
2200
Dejligt med mere grønt og flere træer! Åben passage til Tagensvej er ikke en nødvendighed vi har oplevet, men hvis det kan glæde andre er det skønt. Bygningen på hjørnet af Hamletsgade og Nannasgade er dog alt for høj. Bør ikke være mere end 2 etager så det passer til det andet byggeri som er fredet (eller er bevarinsværdigt, kan ikke huske hvilken af de to). Desuden vil det skære alt lyset væk fra vores lejligheder i stuen på hamletsgade over for byggeriet. Vi har købt denne lejlighed specifikt fordi der var så stort og flot lysindfald, og det vil skære betydeligt af værdien af lejligheden når så meget lys forsvinder. Dejligt at området kigges på ift. fornyelse og opdatering og fin idé med erhversbyggeri.
Læs høringssvar fra Sarah Latini Fjord-Larsen
Indsendt af:
Mette Uhrenholt
Dato: 15. september 2022
Svarnummer:
16
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Vedr bebyggelsen Nannasgade/Hamletsgade. Befolkningstæthed: Området er i forvejen det tættest befolkede område i Danmark. En bebyggelse af denne størrelse vil lægge yderligere pres på institutioner som skole, børnehaver etc.  Aritektonisk: I forhold til det omkringliggende er bebyggelsen voldsomt dominerende og arkitektonisk bombastisk.  Kulturhistorie: Bebyggelsen vil, hvis opført, lægge Kingo's Kirke og Klosteret ved siden af helt i skygge. Diise to historiske bygninger repræsenterer en kulturhistorie, der ikke bør nedprioriteres. Naboejendomme: Bebyggelsens omfang vil for de omkrinliggende ejendomme medføre en kraftig forringelse i fht lys og luft omkring ejendommene til gadeplan samt på bagsiden af ejendommene, hvor de fleste for nylig har fået altaner.  
Læs høringssvar fra Mette Uhrenholt
Indsendt af:
Henriette Brockdorff
Dato: 7. september 2022
Svarnummer:
15
Virksomhed / Organisation :
Privat person
By:
København
Postnr.:
2200
Vi skal hermed afgive høringssvar Vi har studeret det fremsendte høringsmateriale.   Vores fokus er på bygningen, der betegnes som 5. etagers byhus, planlagt beliggende på Nanas gade som forlængelse af nuværende hjørne bygning Baldersgade /Nanas gade.    Vores anbefaling er i prioriteret række følge:  undlade bebyggelsen ikke bygge som et L men kun bygge langs Nanas gade bygge lavere, og nivellerer ned, som en del af arkitekturen så det ikke bliver et bastant hjørne.   Bygningen er planlagt som et 5. etageres højt hus i L- form. Det er netop L-formen der skaber problemer. Når man ser tegningerne i høringsmaterialet, fremgår det tydeligt at bygningen kommer til at blokerer for alt sollys i gårdmiljøet, der bliver med andre ord skabt et dødt og solløst hjørne. Ligesom den nye bygning blokerer for lysindfald i det eksisterende byggeri. Der vil i forhold til den nye bebyggelse, kombineret med hjørne bebyggelsen blive skabt en permanent gård i skygge. Københavnskommune har i mange år haft en strategi, om at undgå mørke   baggårde. Derfor er det også bekymrende at der nu er bygherren med kommunens godkendelse som er i gang med at skabe et mørkt hjørne.  Mod gaden er det syd syd/vest men gården vil nu blive omkranset, så der ikke kan komme sollys ned, da den vil ligge nord/vest og nord/øst. Derved begrænses beboernes rekreative muligheder i relation til hjemmet, ligesom lysindfaldet bliver markant reduceret i lejlighederne. I forhold til lejlighederne der ligger på Baldersgade 51 og 53 vil der ske er kraftig reduktion af lysindfald i eftermiddagstimerne, og i vinteråret vil det være ikke eksisterende.  Opgangene i ejendommene, Baldergade og Nanas gade er direkte ud til fortovet, hvor der samtidig er cykelparkering. Det betyder at, her kan der ikke foregå ”hjemlig social aktivitet” udendørs. Der er ikke mange altaner. Det ”hjemme sociale liv” udendørs, blandt de nuværende beboere foregår i gårdene. Det er her vi spiser frokost og aftensmad om sommeren, det er her der bliver stillet badebassiner op til børnene i gården. Det er her vi går og hygger lidt om vores ”vild med vilje” - med andre ord, det er her vi som beboer skaber vores lille oase. Det er her vi ser hinanden, det er her vi kan nyde solen i tæt på vores bolig. Den planlagte ”grønne passage” opfylder ikke dette.    Vores indsigelse kort er :  1) L- formen skaber en mørk baggård 2) Den nye bygning blokerer markant for lysindfald i det eksisterende byggeri, til stor gene for beboerne 3) Den nye bygning og særligt L- formen begrænser beboernes rekreative muligheder i gården   Afsluttende bemærkninger:  Det er med stor bekymring at vi ser frem til, at et eventuelt byggeri starter. Det handler dels om tidsperspektivet, hvor lang tid skal vi bo i bygge larm, jordviberationer ved piloteringer, støv og stærk belysning?   Såfremt byggeriet vedtages, bør det sikres at der tages behørigt hensyn til, at der skal bo mennesker i de nuværende lejligheder, der støder op til byggeriet under bygningsprocessen.  Det bør sikres at der feks. ikke er unødig nat belysning, som er til gene for beboerne, at arbejdet kun foregår i dagtimerne osv..     med venlig Hilsen  Henriette Brockdorff Preben svanholmer    såfremt der ønskes yderligere oplysninger kan jeg kontaktes på tlf 28264808     
Læs høringssvar fra Henriette Brockdorff
Indsendt af:
karen marke
Dato: 7. september 2022
Svarnummer:
14
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er med dyb undren, jeg jar gennemset det nye forslag til udbygning af Holger Petersengrunden i Nannasgade, Jeg forundres over den høje bygningsprocent i et område med fredede og bevaringsværdige bygninger, som kan fortælle historie om det gamle Nørrebro. Det er et forfærdeligt kompakt byggeri, som absolut ikke højner og tilfører kvarteret noget godt. Det vil give lysgener for alle naboer. Man kommer til at tænke på de "gamle" arbejderkasserner, som vi heldigvis blev kvit. Det vil også give mere trafik i Nannasgade, som jo er skolevej og som allerede i dag er belastet af person- og lastbiler. Vil man så uden hensyn alligevel bebygge grunden, kunne man overveje lavere byggeri med knapt så mange kvadratmeter. Jeg forstår ikke, det skal være nødvendigt med så mange kontorlokaler, når der andre steder i byen fremstår mange tomme lokaler/nedlagte butikker. Jeg håber virkelig relevante personer i kommunen tager projektet op til genovervejelse og  lytter til de mange bekymredemennesker, der bebor denne ellers dejlige bydel. Konklusion -for højt og kompakt byggeri -for store glasfacader, der vil genspejle solen til gene for genboere -vi mister vores dejlige træer i gaden -mange beboere vil miste lys og luft og udsyn til himmel  -for meget trafik i gaden udende nødvendige p-pladser -hvis byggeri,så lavere og færre kv.meter, så vi stadig kan nyde de gamle, smukke bygninger -  
Læs høringssvar fra karen marke
Indsendt af:
Karen Marke
Dato: 7. september 2022
Svarnummer:
13
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er med dyb undren, jeg har studeret det nye forslag til udbygning af Holger Petersengrunden i Nannasgade. Jeg forundres over den høje bygningsprocent i et område med fredede og bevaringsværdige bygninger, som kan fortælle historie om det gamle Nørrebro.  Det er et forfærdeligt kompakt byggeri, som absolut ikke højner og tilføjer kvarteret noget noget godt. Det vil give lysgener for alle naboer og genboere til projektet.Man kommer til at tænke på de "gamle" arbejderkasserner, der manglede lys og luft.Det vil også give mere trafik i Nannasgade, som jo er skolevej, og som allerede belastes af person- og lastbiler. VIL man så uden hensyn alligevel bygge på grunden, kunne man overveje et lavere byggeri, med knapt så mange  kradratmeter. Jeg forstår ikke at det skal være nødvendigt med så mange kontorlokaler lige her, når der andre steder i byen, fremstår mange tomme lokaler/ butikket. Jeg håber virkelig relevante personer i kommuner tager projektet op til genovervejelse og lytter til de mange bekymrede mennesker, der bebor denne ellers dejlige bydel. KOnklusion - For kompakt byggeri -For højt byggeri -For store glasfacader, der vil genspejle solen til gene for genboere -Vi mister vores dejlige træer i gaden -Mange beboere vil miste himmel, lys og luft -For meget frafik i gaden uden de nødvendige p-pladser -Hvis byggeri, så lavere og færre kv.meter, så vi stadig kan nyde de gamle, smukke bygninger     
Læs høringssvar fra Karen Marke

Sider