Høringssvar vedrørende Hamletsgade - lokalplan 631

Oprettet: 7. september 2022
Svarnummer:
14

Indsendt af

karen marke

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Det er med dyb undren, jeg jar gennemset det nye forslag til udbygning af Holger Petersengrunden i Nannasgade, Jeg forundres over den høje bygningsprocent i et område med fredede og bevaringsværdige bygninger, som kan fortælle historie om det gamle Nørrebro.

Det er et forfærdeligt kompakt byggeri, som absolut ikke højner og tilfører kvarteret noget godt. Det vil give lysgener for alle naboer. Man kommer til at tænke på de "gamle" arbejderkasserner, som vi heldigvis blev kvit. Det vil også give mere trafik i Nannasgade, som jo er skolevej og som allerede i dag er belastet af person- og lastbiler.

Vil man så uden hensyn alligevel bebygge grunden, kunne man overveje lavere byggeri med knapt så mange kvadratmeter.

Jeg forstår ikke, det skal være nødvendigt med så mange kontorlokaler, når der andre steder i byen fremstår mange tomme lokaler/nedlagte butikker.

Jeg håber virkelig relevante personer i kommunen tager projektet op til genovervejelse og  lytter til de mange bekymredemennesker, der bebor denne ellers dejlige bydel.

Konklusion

-for højt og kompakt byggeri

-for store glasfacader, der vil genspejle solen til gene for genboere

-vi mister vores dejlige træer i gaden

-mange beboere vil miste lys og luft og udsyn til himmel 

-for meget trafik i gaden udende nødvendige p-pladser

-hvis byggeri,så lavere og færre kv.meter, så vi stadig kan nyde de gamle, smukke bygninger

-