Høringssvar vedrørende Hamletsgade - lokalplan 631

Oprettet: 3. oktober 2022
Svarnummer:
36

Indsendt af

Jens Bjarke Holst

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Lokalplanen er en håbløs idé, der vil ødelægge et af de mest charmerende kvarterer på Nørrebro. Et af de kvarterer, der gør Nørrebro til Nørrebro, med gamle bygninger og plads til alle.

Det er i forvejen et meget tæt bebygget område. Der er ikke plads til bygningerne i lokalplanen, hvis kvarteret stadig skal være et godt sted for dets mange beboere at være. Den vil slet og ret forhindre den gode udvikling i området.

En del af planen er, at man vil bygge en 4. etager høj bygning klos op ad vores baggård, hvilket vil være frygteligt. Vi vil miste alt lys, som vi får. Vi vil miste privatheden, og vi vil miste den ro, som er så sjælden og så højt værdsat midt i København. Det kan tvinge os til at flytte. Vi bor et sted, hvor alle, der kommer på besøg, påpeger den dejlige og unikke ro midt i byen. Og de misunder den. Det vil være så ærgerligt at miste. Ja, nærmest ubærligt. 

Lokalplanen skader langt mere, end den eventuelt måtte gavne. Der er en grund til, at beboere i området går sammen om at råbe op. For det er åbenlyst for alle os, der bor her, at planen vil ødelægge vores hjem. Er det virkelig værd at ødelægge området for nye bygninger? Nej, er det korte og simple svar.