Luftfoto over lokalplanområdet Hamletsgade

Hamletsgade - lokalplanforslag

Lokalplanen vil muliggøre ny erhvervsbebyggelse, en offentlig tilgængelig forbindelse samt fastlægge bevaringsværdig bebyggelse.

Høringsfrist:

7. oktober 2022
Indsendt af:
Katinka Rohard Hansen
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
102
By:
København
Postnr.:
2200
Nørrebro er dk mest befolkede område. Lad få parker istedet.
Læs høringssvar fra Katinka Rohard Hansen
Indsendt af:
Anne-Dorte Hesselholt
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
101
Vedhæftede filer: 3
By:
Kbh.N
Postnr.:
2200
Lad bygning I lægge sig på langs af vores gårdmure i én etage med et shedtags inspireret tag og skab et kunstnerisk og kreativt erhvervsmiljø nede på jorden Hvis København Kommunes lokalplansforslag gennemføres, vil der inde i lokalplansområdet blive opført en 4 etager høj kontorbygning med saddeltag med bagsiden af bygningen kun et par meter fra vores gårdmur ud for Baldersgade 59-65. Bebyggelsesprocenten for Baldersgade karréen er 298 % og vores smalle baggårde er kun 9 meter dybe fra vores gårdfacade og hen til gårdmuren. Det vil ikke blot betyde, at de ansatte i kontorbygningen vil kunne kigge direkte ind i vores private hjem. Kontorbygningen ligger vest for vores beboelsesejendomme og vil ikke kun tage udsyn, dagslys og sol fra ejendommene Baldersgade 59-65, men også danne lange skygger hen foran ejendommene Baldersgade 67-73 og de fredede arbejderboliger på Tagensvejslippen, som kontorbygningen opføres i forlængelse af. Bygningen vil fratage mange, mange borgere udsyn, dagslys og sol ind i vores hjem, på vores mange nye altaner og ned i vores uundværlige små beskyttede gårdmiljøer for vores mange mindre børn. Vores hjem og vores gårde vil blive omdannet til trange tragter, der ligner 1800-tallets baggårde i indre by. En helt barok situation set i lyset af København Kommunes store indsats for at sanere baggårde og etablere store åbne grønne gårdmiljøer. Lige så barokt er det, at samme kontorbygning var på tegnebrættet ved det sidste lokalplansforslag i 1991, men blev annulleret af det daværende teknik- og miljøudvalg, da vi dokumenterede, hvor meget dagslys og sol vi ville miste. Se vedhæftede nye beregninger, der illustrer, at vi mister næste to timers sol i den bedste tid, når vi kommer hjem fra arbejde. Med tanke på københavnernes sundhed og kortere levealder, så må det undre, at forslaget om bygning I ikke for længst er blevet stoppet. Derfor er det et ændringskrav til lokalplansforslaget, at Primært: Bygning I udgår helt af lokalplanen Sekundært: Der kan til erstatning for bygning I opføres en lang 1 etages shedtags-inspireret længe langs med Baldersgade-karreens gårdmure Tertiært: Den eksisterende lokalplans mulighed for at udbygge lagerbygningen som en afslutning af Tagensvejslippen med en bygning i højest 3 etager og med fladt tag fastholdes   Bygning I relaterer sig til den gamle lagerbygning i 3 etager med manzardtag, ikke til arbejderboligerne Kontorbygningen er tænkt som en forlængelse af de fredede arbejderboliger på Tagensvejslippen, men 4 etager høj med saddeltag, hvorimod arbejderboligerne kun er 3 etager høj, endvidere er den planlagt med en dybere bygningskrop ind mod Baldersgade-gårdmuren. Derved kommer saddeltaget heller ikke til at følge arbejderboligernes tagdimensioner. En besigtigelse af området ville vise at en bygning I i virkeligheden relatere sig til den gamle lagerbygning med manzardtag overforog derfor arkitektonisk burde spejle den. Den dybere bygningskrop end arbejderboligerne betyder, at afstanden fra vores vinduer og gårdfacade til kontorbygningens bagfacade er uhyre kort ca. 11-12 meter. Til sammenligning er afstanden mellem de to gadefacader i en normal beboelsesgade som vores 18-20 meter. I en normal firkantet beboelseskarré med et gårdmiljø på Nørrebro vil der være pænt langt over til naboerne i karreen på den modsatte side af karreen. Der vil være tilstrækkeligt udsyn og dagslys. Det bliver der på ingen måde for beboerne i Baldersgade 59-65, hvis den på tænkte bygning I bliver opført.   De bevaringsværdige træer langs vores gårdmure er ikke bevaringsværdige Siden 1980’erne har vi haft en kontinuerlig dialog med Holger Petersen ejendomme om først fældning, siden beskæring af deres platantræer. Træerne er plantet kun to meter fra vores gårdmure uden vores accept, og langt væk fra Holger Petersens ejendommes egne vinduer. De ansatte i Holger Petersens ejendomme har således kunne nøjes med at nyde udsigten til træerne på god afstand, hvorimod træerne i stigende omfang siden 1980’erne har frataget beboerne i Baldersgade-karreen sol og dagslys fra vores gårde og i de nederste lejligheder. Gentagne henvendelser til kommunen om fældning af træerne er blevet afvist med, at træerne er fredet. Vi kan nu læse i det materiale, vi har fået aktindsigt i, at kommunen vurderer, at de ikke kan håndhæve en fredning af træerne. Træer kan aldrig være vigtigere end menneskers livskvalitet. Mennesker har behov for dagslys og sol. Dertil kommer, at platantræer ikke er et naturligt hjemmehørende træ i Danmark. Det anvendes ofte på parkeringspladser og har med de tykke grene et tungt og plumbt udseende, langt fra vores egne gratiøse bøgetræer og andre træsorter, som man kan finde i de københavnske parker. De lange rakler, der bærer bladene på platantræer, betyder at træets krone er meget tæt og tager endnu mere sol og dagslys end andre træer. Fæld platantræerne langs vores gårdmur og placer i stedet en 1-etages shedtags-inspireret længebygning til erstatning for bygning I En lang længebygning med et shedtags-inspireret tag i et arkitektonisk spændende formsprog med vindues facade vendt ud mod passagen, bygning H og den gamle lagerbygning vil være langt mere attraktivt som domicil for kunstneriske og kreative erhverv, end en firkantet etageejendom. Her vil der kunne skabes et attraktivt og kreativt miljø med mulighed for udeliv i passagen. Længebygningen etableres med grønt tag faldene ned mod gårdmurene til Baldersgade-karreen og vil hermed være lige så attraktiv for beboerne i Baldersgade-karreerne, som både vil få mere sol og dagslys og noget grønt at kigge på. For illustration af forslaget, se det fælles høringssvar fra borgere i Mimersgadekvarteret. Bygningen I vil sammen med bygning G gøre den foreslåede passage gennem nybyggeriet til en trang og skummel affære uden udsigt i nogle af enderne Det fremgår af arkitektens begrundelse for opførelse af bygning I og G: ”Den blottede gavl mod Nannasgade, som viderefører boligbebyggelsen mod Baldersgade, afsluttes med en vinkelbygning, der er med til at lede ind i området. Sammen med en ny længebygning (bygning I) i forlængelse af arbejderboligerne, skabes et sammenhængene og veldefineret strøg fra syd til nord.” Begrundelsen har ingen hold i virkeligheden. Bygning I vil sammen med bygning G fratage passagen al udsigt til både himlen og Nannasgade med den smukke manufakturhandlerstiftelse (A/B Klosteret) i den ene ende, og til himlen og de fredede bygninger i Tagensvejslippen i den anden ende. Ligeledes vil bygning I fratage Tagensvejslippen det lange smukke vue ned gennem gaden og fornemmelsen af uendelighed. I det hele taget viser arkitekt-prospektet et skøn-maleri af bygning I, som ligger meget langt fra virkeligheden. Se f.eks. side 16 og 19, der viser hvordan bygning I lukker af for al udsigt. Og side 37-39 hvor bygningen fremstilles som 3 etager med fladt tag i en snehvidt udgave og landskab, selv allerede den eksisterende modernistiske bygning H er en dyster mørkebrun sag og bygning I påtænkes opført i mørke mursten. Passagen er unødvendig og kulturhistorisk uinteressant for borgerne - Vi har Baldersgade som hyggelig og trafiksikker smutvej for gående og cyklister, og Hamletsgade som indkøbsvej Bygning I og G vil være nyopførte arkitektonisk uinteressante bygninger, der hverken hører til i det værdifulde kulturmiljø relateret til Holger Petersens fabriksmiljø, eller til det gamle arbejder beboelseskvarter. Passagen er derfor grundlæggende helt uinteressant for borgere og bruger, da den alene giver adgang til nybyggeriet og ikke ’den historiske gård’ eller det grønne område, benævnt secret garten af arkitekten, hvor vi kunne se og få glæde af de historiske omgivelser. Dette høringssvar er udarbejdet på baggrund af en drøftelse på et beboermøde den 6. september 2022 i kvarteret. Beboermødet om lokalplansforslaget blev arrangeret af beboere i området som følge af, at der ikke har været nogen borgerinddragelse under udviklingen af lokalplansforslaget. Venlig hilsen Anne-Dorte Hesselholt Baldersgade 63, 4.th. 2200 Kbh.N
Læs høringssvar fra Anne-Dorte Hesselholt
Indsendt af:
Britt Sylvest
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
100
By:
Købehavn n
Postnr.:
2200
Der bor for mange mennesker på Nørrebro i forvejen. Der er brug for grønne områder. Ikke flere bygninger
Læs høringssvar fra Britt Sylvest
Indsendt af:
Jens Norre
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
99
Vedhæftede filer: 1
By:
KØBENHAVN N
Postnr.:
2200
Vedhæftet findes yderligere underskrifter, som støtter svarnummer  57 med titlen "420 borgere fra området omkring lokalplan Hamletsgade i Mimersgadekvarteret"
Læs høringssvar fra Jens Norre
Indsendt af:
Michael D. Knudsen og Rikke M. Seerup
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
98
By:
Kbh. N.
Postnr.:
2200
Vi mener, at: trafikken til erhvervsområdet skal væk fra Nannasgade, da denne bl.a. er skolevej til Rådmandsgade Skole. Det vil efter vores mening være bedre at lave indkørsler til området fra Hamletsgade og/eller Tagensvej. det er vigtigt at sikre det grønne i bybilledet. Fx ved at bevare så mange af de bevaringsværdige træer som muligt. Ved at etablerer et grønt bælte af træer ud mod Nannasgade, som det fx. ses på stykket af Baldersgade op mod Balders Plads. der ikke skal bygges helt ud mod Nannasgade. Eventuelt byggeri bør rykkes et stykke ind i området og væk fra vejmatriklen, så det er muligt at skabe et grønt vejstykke ved den del af Nannasgade. Det vil efter vores mening også harmonere bedre med Kingos Kirken og bygningen ved Bragesgade 26A-F. der skal bebygges med en væsentlig lavere bebyggelsesprocent end lokalplan-forslaget lægger op til. Kvarteret er allerede i dag præget af en meget høj bebyggelsesprocent, og der er mere brug for luft, rum og plads end mere tæt og høj bebyggelse.  
Læs høringssvar fra Michael D. Knudsen og Rikke M. Seerup
Indsendt af:
Marie Havn
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
97
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg er stærkt modstander af byggeriet!!!!!
Læs høringssvar fra Marie Havn
Indsendt af:
Marius Rolle
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
96
By:
København
Postnr.:
2200
- Spændende at åbne området op - det er en go ide!  - Det charmerende ved vores kvarter er især variationen i bygningsmassen, de åbne himmelrum og den luft det gir. Jeg synes derfor at det vil være ærgelig at blokere endnu en himmel på ydre Nørrebro. Jeg vil derfor ønske at der bygges i forskellige højder og markant lavere udover at jeg selvfølgelig helst så at der slet ikke blev bygget.   
Læs høringssvar fra Marius Rolle
Indsendt af:
Lone Henrichsen
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
95
By:
København N
Postnr.:
2200
Hørringsvar fra beboer i Baldersgade 63   Vores lejligheder og meget benyttede gård grænser direkte op til bygherre A/S Holger Petersen Holdings grund og den planlagte 4-etagersbygning samt forhøjelsen af psykiatribygningen inde på grunden. Bliver det vedtaget som planlagt, vil det få fatale konsekvenser for vores hjem. Jeg har boet i foreningen i 15 år og i den tid har vi løbende lavet vores egen gårdfornyelse, tilpasset skifte beboers behov. Da jeg flytte ind, dominerede de gamle gårdeskure hele gården og den blev ikke benytte. Nu er det en blomster gård, i bogstaveligt forstand, fordi jeg har naboer med grønne finger, der kommer os alle til gode. Der er skabt plads til liv. Lille legeområdet med sandkasse og legetøjsskur. Flere opholdsområder, der er tilpasset solen bevægelse. Lille græsplæne hvor vi ligger og soler os. Selv efter tre år med altaner, har vi et godt fælles gårdmiljø, hvor gården benytte af alle. Børne leger, de vokse trækker frisk luft og lys efter en travl arbejdsdag. Et samlingssted hvor man lige tjekker ind og taler med sine naboer. Det vil jeg meget nødig undvære og jeg er bange for, at en gård i skygge vil visne. - Blomsterne såvel som menneskerne. Den planlagte bygning, bygning I, placeres meget tæt på vores skæld og da vores bygning kun ligger 8-9 meter fra skellet efterlader det ikke meget plads og bygning I vil kommer meget tæt på. Det lysindfald, der nu er i vores lejligheder og vores gård, og som er så nødvendig for vores helbrede og livskvalitet vil blive mærkbart forringet. Venligst se på de beregninger og indlæg hvor det er beskrevet mere udførligt.   Jeg forstår ikke hvordan Københavns Kommune kan prioriter som de gør med tanket på at Kommune i årevis har arbejdet fokuseret med baggårdssanering og byfornyelser for netop at undgå lysfattige baggårde og lejligheder. At opføre erhvervsbebyggelse, som forringer beboelseskvaliteten i den allerede eksisterende boligbebyggelse, virker komplet uforståeligt og et kæmpe tilbageskridt. Det virke som om Københavns Kommuner har glemt eller tilsidesat alle deres værdier om forbedring af livskvalitet for Kommunens borger, bæredygtig byfornyelse og klimatilpasning i denne lokalplan. Jeg håber I lytter til de mange gode indsigter og betragtninger forfattet af folk der bor i og har en kærlighed til området, og ønsker at det også i fremtiden bliver et god sted at bo for alle - børn, unge, ældre og os indimellem.
Læs høringssvar fra Lone Henrichsen
Indsendt af:
Anders Faurholt
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
94
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er respektløst for både vores by og byens borgere, at Københavns Kommune bruger fem år på at udvikle et byggeprojekt i tæt parløb med en bygherre, der ønsker at kapitalisere maksimalt på sin grund, og derpå giver naboerne, der lever deres liv i området og kerer sig om nabolagets udvikling, to timers spørgetid om projektet. Og produktet er derefter. Det er et lokalplansforslag, der er så ensidigt bygget om om at kvadratmaksimere en parkeringsplads midt i Danmarks i forvejen tætteste bydel.  Kommunen camouflerer, at bebyggelsesprocenten er 233% i dele af området. Det er uhørt at arbejde med en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 185 samtidig med at en række bygninger fredes for tilbygning, hvorved det øvrige areal skal udbygges ekstremt. Præsentationen af området omkring bygningerne som et grønt byrum er tangerende manipulation, hvor det camoufleres, at der skal føres 6-10 meter brede vejsystemer gennem hele området af hensyn til varetransport og brandkøretøjer. Man skriver, at en stor del af bevaringsværdigetræer bevares. Sandheden er at præcis halvdelen fældes på nær to. Og der bliver aldrig plads til 100 nye høje træer som skitseret uden at lægge lejligheder på Tagensvej i skygge. Endelig har kommunen erkendt, at der ingen garanti er for at de såkaldt grønne områder omkring byggerierne nogensinde bliver til virkelighed, idet der ikke er handlepligt på lokalplanen. Det står derfor bygherre frit for at bygge sine erhvervsdomiciler og aldrig udføre resten af planen. Kommunen har ikke lavet en eneste lysberegning på konsekvenserne for hundredvis af borgere, hvis hjem får af 2-3 timers mindre dagslys. Det på trods af at kommunen selv understreger at mangel på dagslys koster livskvalitet, gør folk syge og fører til kortere og dårligere liv.  Alligevel har kommunen accepteret dette byggeri uden at skænke disse konsekvenser for sine borgere én eneste overvejelse. Sikke en prioritering. Endelig vælger Københavns Kommune at destruere et unikt historisk industrimiljø som ikke findes tilsvarende af sin art i Danmark ved at tillade et 16 meter højt byggeri som nabo til fredede bygninger på hhv. 8 og 12 meter. Et bygningsmiljø som både Københavns Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen selv har udnævnt som særligt. Samlet set er lokalplanen et ærgerligt eksempel på manglende ambitioner for København og manglende evne til at stå imod ensidige økonomiske interesser fra en bygherre uden samme forståelse og interesse for området som de mange, der lever hele liv her. På de mange konstruktive forslag fra områdets borgere ses tydeligt, at både byggeri og byrum kan løses langt mere moderne, ambitiøst, lyst, grønt og tiltalende end det i lokalplanforslaget, som vil ødelægge dele af et unikt historisk københavnsk beboelseskvarter for altid. Der opfordres derfor til at foretage en fornyet og reel borgerinddragelse - og ikke kun at lytte til en ejendomsfond med kun en interesse, som nu er plejet af kommunen gennem fem år. Havde kommunen haft et reelt ønske om at udvikle området grønt og åbent for borgerne, havde man naturligvis arbejdet videre på 1991-planens ide om at nedlægge Nannasgade og skabe et åbent byrum der - og ikke inde i en smøge.   
Læs høringssvar fra Anders Faurholt
Indsendt af:
Stefan Bang
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
93
By:
København N
Postnr.:
2200
Byggeriet vil skygge for vores og en masse andre menneskers boliger og baggårde. Nogle vil måske mene, at man må være klar til at bo tæt og indelukket, hvis man bor i en by, men der bør være en anden vej for København. Lys og luft er ikke kun noget man skal kunne finde udenfor byen. Der skal fældes over tredive gamle træer, og igen vil nogen måske indvende, at en by ikke skal prioritere træer og at en by per definition er fyldt med huse, men er det ikke netop i byen, gamle træer skal prioriteres meget højt? Vi bliver ikke spist af med, at der bliver plantet nogle nye. På den måde bliver træerne decimeret, og det vil tage mange år, før de nye er  tilnærmelsesvis lige så store og rige på insekt og fugleliv. Hvornår er det sidst set, at en masse store huse er blevet revet ned og erstattet af færre og meget mindre? Tendensen er klar. København bør kunne noget andet end at presse mere bygningsmasse ind i sin mest tætbefolkede del. Lad de mange mennesker, der bor her beholde det, de har brug for. Lys, luft, træer. Sæt foden ned for byggeri af en hel karré af kontorer, der bogstaveligt talt vil suge livet ud af området. Lad ikke tanken om hurtig profit skygge for, at området på længere sigt bliver mere værd ved at undlade at bygge. Den glæde, som udlejere og lejere får af de nye kontorer er ingenting i forhold til den glæde, der fratages fra børn og voksne, der bor og lever deres liv her, når boligmassen pludselig fordobles og lyset og træerne forsvinder. Hvilke visioner er der for vores del af byen? Hvor meget lys og hvor mange træer skal der være? Eller hvor få? En ting er sikkert, og det er, at hvis vi har nogen planer om, at der skal være luft og lys, så skal vi begrænse nybyggeri, for når husene først er bygget, er det utænkeligt at de bliver revet ned og erstattet med træer igen.
Læs høringssvar fra Stefan Bang
Indsendt af:
Victoria Svop Jensen
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
92
By:
København N
Postnr.:
2200
Som beboer i Baldersgade 67 mener jeg at lokalplansforslagets skitserede byggerier er til uoprettelig  skade for mit lokalområde fordi: - I et stort antal boliger i bevaringsværdige bygninger, der er helt centrale for områdets sjæl og særpræg, får beboerne lavere livskvalitet og sundhed ved at blive afskåret for flere timers dagligt sollys. Det samme gør stort set alle Baldersgades gårdmiljøer. - Københavns Kommune ødelægger med lokalplanen et smukt og særligt bygningsmiljø af fredede bygninger, ved at placere en ny grim bygning midt i miljøet. En bygning der tilmed er højere end fredede nabobygninger. - Det bliver ikke noget byrum ud af lokalplanen. Det er et lukket stisystem igennem et erhvervsområde. Et moderne byrum skabes hvor mennesker færdes, ikke inde i en smøge.
Læs høringssvar fra Victoria Svop Jensen
Indsendt af:
Allan Thulstrup
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
91
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg vil anmode om at der tages hensyn til følgende: 1. Vi har brugt 100 år på at skabe mere lys, luft og grønt på Nørrebro, og dette byggeri vil være et skridt i modsat retning. En yderlige mulighed for at gå mellem Tagensvej og Nannasgade vil ikke opveje dette da der allerede er rigelige muligheder for dette. 2 ejendommen på Nannasgade 24, som der planlægges at bygge op ad har allerede signifikante sætningsskader som følge af svag fundering, og udgravning til en ny bygning vil medføre risiko for sammenstyrtning af bygningen. venlig hilsen
Læs høringssvar fra Allan Thulstrup
Indsendt af:
SunTryk Trykkeri
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
90
By:
København N
Postnr.:
2200
God aften ! Vi mener det er totalt uacceptabelt hvis lokalplan Hamletsgade, Nørrebro gennemføres -. 200 % NEJ herfra. Lavere byggeri er at foretrække !
Læs høringssvar fra SunTryk Trykkeri
Indsendt af:
August Birk Olsen
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
89
By:
København N
Postnr.:
2200
Efter min mening bærer lokalplansforslaget præg af et uambitiøst projekt, der springer over hvor gærdet er lavest, i et forsøg på at maksimere profit ved at overbebygge området. Jeg sætter mig imod forslaget af følgende årsager.   Det foreslåede byggeri passer ikke ind i området I lokalområdet finder man primært bygninger opført i røde teglsten, hvoraf nogle har en oppudset stueetage. Mange af bygningerne anvender murede buer i deres facadeudtryk, bl.a. facaden på Holger Petersens gamle tekstilfabrik. Derudover er det et kendetegn for området, at bygningerne har afskårne hjørner, som åbner op og giver luft i gadekryds. Form og facon på bygningerne i lokalplansforslaget afspejler ikke den omkringliggende arkitektur. Det foreslåede randbyggeri mod Nannasgade tager derimod form af en enorm stålklods med store vinduespartier, som skiller sig ud fra alle andre facader i nærheden.   Byggeriet vil fjerne liv og luft Man har ikke at bebygge området med de bevaringsværdige bygninger mod Hamletsgade. Konsekvensen ved dette er blevet, at man vil kompensere ved fuldstændig at overbebygge området syd for. Bygger man de foreslåede 5 etager helt til kanten af fortovet vil det fjerne udsigt til både himmel og natur fra beboerne i området, og skabe et tungt og indelukket gadebillede. De nye bygninger kommer til at drukne både det lave, bevaringsværdige byggeri mod Hamletsgade, og Kingos kirke mod Nannasgade. Der bør bygges lavere - maks. 3 etager - for at give plads til lys og luft, og for at stå i bedre overenstemmelse med den øvrige bebyggelse på område I. Randbyggeriet bør trækkes indad, væk fra gaden, så der gøres plads til grøn beplantning foran bygningerne.   Der dannes et kunstigt og livløst byrum Kommunen har sat krav om, at lokalplanen skal være med til at fremme bymiljøet i området. Her ville det være oplagt at lukke af for trafikken og etablere et grønt byrum på stykket af Nannasgade syd for område I, som det fremgår muligt jf. den nuværende lokalplan Hamletsgård nr. 190. I stedet har man valgt at foreslå en smal, skyggelagt passage mellem høje erhvervsbygninger, der står mennesketomme i weekender og efter arbejdstid i hverdage. Behovet for passagen kan være svært at få øje på som borger, men den vil blive brugt til varelevering og renovationskørsel for erhvervsbygningerne på området, og vil være et oplagt sted for lyssky aktiviteter efter mørkets frembrud.   Forværring af trafikale forhold Indkørslen fra Nannasgade til det kollosale erhvervsområde vil medføre markant øget trafik på en skolevej (Nannasgade er skolevej til Rådmansgade skole) og dens sidegader. Indkørslen bør i stedet flyttes til Hamletsgade, så trafikken kan komme direkte fra de store veje, Tagensvej og Mimersgade, uden at skulle passere gennem smalle gader i beboelseskvarter. Af lokalplansforslaget fremgår der desuden en urealistisk lav mængde parkeringspladser til de nye og eksisterende bygninger, som vil medføre øget gadeparkering i nærområdet.   Jeg støtter op om det fælles høringssvar fra beboerne i Mimersgadekvarteret, som indeholder alternative forslag til, hvordan området kan udnyttes.  
Læs høringssvar fra August Birk Olsen
Indsendt af:
Lone Henrichsen
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
88
By:
København N
Postnr.:
2200
Kære Politikere i Teknik- og Miljøudvalget. Deltog på borgermødet den 24. august hvor vi beboer i nærområdet blevet præsenterer for lokalplanforslaget. Mit først møde af den slags og ikke et opløftende et. Gik derfra med følelse af at blive talt ned til, som om vi var imod udvikling. Jeg er ikke imod udvikling, ej heller de andre deltager, vi ville bare gerne høres.  Vi fik oplyst at skulle vi have en chance for at blive hørt, så skulle hørringsvaret indeholde konkrete ændringsforslag, en stor opgave for almindelige borgere. På trods af ovenstående, gik jeg opløftet fra mødet. For i mødet med mine naboer i området, kunne jeg høre, at vi kunne løfte den opgave. – Mine naboer i hele området har arbejdet hårdt og brugt megen tid på at lave forskellige høringssvar med div. ændringsforslag, indsamle underskrifter mm. - De fortjener at blive læst og hørt.   Jeg vil også gerne selv bidrage med mit høringssvar, da jeg på trods af borgermødet mangler at få forklaret hvordan Københavns kommune, Teknik- og Miljøudvalget kan godkende lokalplanforslag for Hamletsgade i dens nuværende form, da den for mig ikke lever op til de standarder Københavns kommune har.  - Men måske er der forskel på folk? Jeg ikke imod udvikling. Jeg hilser udvikling velkommen, så længe den er saglig funderet, kan forklares og forstås. Det mener jeg ikke er tilfældet her. Da ingen politikere var tilstede til borgermøde, vil jeg forsøge at sammenfatte den manglende forståelse jeg er efterladt med efter borgermødet. København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Dette mål skal nås ved at skabe sammenhæng mellem energirenovering, klimatilpasning og forbedret boligkvalitet. Hvorfor man har initieret Københavns Klimakarré, et fantastik projekt.   Er klimatilpasning og miljøhensyn tænk ind i denne lokalplan, energibesparende bygninger, klimasikring af et område der bliver bebygge op til sit max mm.? Svaret på borgermødet var nej, det var ikke tænkt ind i lokalplanen, bygninger eller materiale mm. - Er det forsvarligt? Jeg mangler en saglig begrundelse for behovet af byggeriet og dets omfang. Til borgermødet fik vi oplyst at der ikke var noget behov for erhvervsbygninger, måske først om 10 til 15 år. Københavns kommune har fokus på at forbedre gamle gårdmiljøer forbedre hverdagslivet for beboerne. Jf. Teknik- og Miljøforvaltningens egen hjemmeside.   Er en markant begrænsning af dagslys for områdes gårdmiljøer forenelig med kommunes fokus eller er der et andet fokus når det kommer til store fonde og små baggårde på Nørrebro? Hvad der blev forklaret op påpeget var den nye kunstneriske sti der bliver åbnet op for. Den blev præsenteret som en nyt byrum for området. Hvordan kan en sti få betegnelse byrum? Adspurgt til hvorfor området var aflåst i dag, svarede bygherre at de havde haft problemer med kriminalitet og var derfor blevet nød til at aflåseområdet efter arbejdstid og i weekenden. Adspurgt hvad der har ændre sig, hvorfor de nu vil åben op, tavshed. Tænker hurtig den sti kan lukkes igen. - Det er er det ikke meget byrum i! At forsøger at ”sælge” os lokalplanen og negligere den forringelse lokalplanen vil have på vores gårdmiljøer, øget trafik på skolevej, fældning af træerne, lysforurening mm. ved at betegne stien som det nye byrum er utilladeligt – det er og bliver en sti. Ovenstående er ene og alene mine betragtninger fra borgermødet.
Læs høringssvar fra Lone Henrichsen
Indsendt af:
Morten Raun
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
87
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg er stærkt imod byggeriet på baggrund af bygningsprocenten på den projekterede matrikel. Uafhængige beregninger indikerer at byggeprocenten er tæt på 230% hvilket overstiger lokalplanens maksimal på 160%
Læs høringssvar fra Morten Raun
Indsendt af:
Simon Møller
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
86
By:
København N
Postnr.:
2200
Som nærmeste nabo i Nannasgade overfor Kingos kirke, tager jeg kraftigt afstand fra Hamletsgade lokalplan forslag. Drop det!!
Læs høringssvar fra Simon Møller
Indsendt af:
KJOLESKRÆDDEREN & Salon Rain
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
85
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi ønsker ikke de kæmpestore kontorbygninger som nye naboer. Derfor stemmer vi imod Hamletsgade - lokalplanforslag !
Læs høringssvar fra KJOLESKRÆDDEREN & Salon Rain
Indsendt af:
Anne-Dorte Hesselholt
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
84
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh.N
Postnr.:
2200
En bebyggelsesprocent på 233 % i den sydlige halvdel af lokalplansområdet med et massivt stort nyt kontor- og erhvervsbyggeri, der ødelægger vores gamle beboelseskvarter – det må og skal stoppes Vores beboelseskvarter skal fastholdes som et beboelseskvarter, også selvom det kan betyde nedrivning, ombygning eller ekspropriation af Holger Petersens Fabriksanlæg Al ære og respekt for at bygherre Holger Petersen ejendoms- og investeringsselskab og Københavns Kommune er blevet enige om at frede resten af Holger Petersens gamle bevaringsværdige fabriksanlæg, hvor kun en lille andel i dag er fredet. Det kan vi kun støtte op om, men ikke på bekostning af beboerne i områdets sundhed og livskvalitet og en ødelæggelse af vores homogene gamle beboelseskvarter. Hvis lokalplansforslaget bliver gennemført, som det foreligger, vil det medføre, at Holger Petersen ejendoms- og investeringsselskab på den ubebyggede sydlige halvdel (8.125 m2) af sit grundareal på 18.800 m2 får lov til udelukkende at opføre kontor- og erhvervsbyggeri med en bebyggelsesprocent på 233 %*. Den opsigtsvækkende bebyggelsesprocent på 233 % og 100 % erhverv fremgår ikke noget sted af lokalplansforslaget, idet lokalplansforslaget ved en ny-opdeling af det nuværende område I i tre nye områder omgår hele formålet med at fastsætte bebyggelsesprocenter og fordelinger mellem boliger og erhverv i et beboelseskvarter. Derfor er det et ændringskrav til lokalplansforslaget, at Det værdifulde kulturmiljø med det fredede og gamle bevaringsværdige fabriksbyggeri og arbejderboliger, som fremadrettet vil blive totalfredet, inklusiv de naturligt tilhørende friarealer, herunder Tagensvejslippen, tildeles deres eget område i lokalplanen med selvstændig bebyggelsesprocent og fordeling af erhverv og boliger Den resterende del af området for lokalplansforslaget, herunder den nye bygning H opført i 1966 og hele den ubebyggede sydlige halvdel af matr. 2532 fastholdes under et fælles område med beboelseskarréen i Baldersgade og under den nuværende lokalplans rammer med:   En bebyggelsesprocent på maksimalt 150 % En fordeling af boliger og erhverv med 2/3 boliger med friarealer på 40 % og 1/3 erhverv med friarealer på 10 %, der sikrer at det samlede udtryk af vores beboelseskvarter fastholdes som et beboelseskvarter Voldsomme konsekvenser for naboerne, hvis en bebyggelsesprocent på 233 % fastholdes Da Holger Petersen ejendoms- og investeringsselskabs grundareal udgør 68 % af det samlede område for lokalplansforslaget vil en bebyggelsesprocent på 233 % på den sydlige halvdel medføre, at der placeres meget høje og omfangsrige nye erhvervsbygninger helt op ad beboelsesejendommenes facader og vinduer, der vil fratage beboerne deres udsyn, dagslys og sol ind i deres hjem og ned i deres gårdmiljøer. Hertil vil borgerne i hele kvarteret få alle de gener og belastninger, som et erhvervsbyggeri i denne størrelse medfører i form af kørsel til og fra erhvervsområdet hele dagen, parkeringsbelastning, støj og forurening, belysningsgener etc. og et fuldstændig dødt og utrygt område efter kl. 17 midt i vores beboelseskvarter. Vi har som beboere valgt at bo i et charmerende gammelt arbejder beboelseskvarter med små, men charmerende beboelseslejligheder. Det betyder noget for vores livskvalitet og er et bevidst valg, ellers var vi flyttet til Nordhavn eller Ørestaden, som kan tilbyde meget større og nybyggede lejligheder. Det høje og voldsomme kontor-og erhvervsbyggeri med dets stål- og glasfacader, der er helt ude af trit med såvel Holger Petersens gamle fabriksbyggeri som vores beboelseskvarters fine gamle homogene arkitektur, vil være ødelæggende for kvarteret og dagligt påvirke vores livskvalitet i negativ retning. Den foreslåede passage gennem det 4-5 etager høje nybyggeri Formålet med at fastsætte bebyggelsesprocenter er at regulere tætheden af byggeri, så der i tætbeboede områder som Mimersgadekvarteret bevares friarealer, som er med til at sikre et sundt og velfungerende miljø. En unødvendig og ligegyldig passage gennem Holger Petersens ejendoms og investeringsselskabs nybyggede 4-5 etagers høje moderne kontor- og erhvervsbyggeri kan aldrig nogen siden erstatte udsyn, dagslys og sol ind i vores eget hjem og ned i vores hyggelige gamle gårdmiljøer. Nedrivning, ombygning eller ekspropriation af Holger Petersens Fabriksanlæg, fremfor at sætte borgernes sundhed og livskvalitet på spil Arving og ejer af det gamle fabriksanlæg må leve med, at grunden ikke kan bebygges, som havde det været en tom grund i et industrikvarter. Det forpligter at være arving efter en fremsynet fabrikant som Holger Petersen, som havde omsorg for sine medarbejdere og omverdenen. De værdier burde arvingerne have taget til sig. Hvis en fordeling med 2/3 boliger og en normal bebyggelsesprocent for en beboelseskarré i brokvarterene ikke kan fastholdes, samtidig med at det bevaringsværdige fabriksanlæg totalfredes, så må en totalfredning opgives, og der må gives tilladelse til en ombygning eller nedrivning af fabriksanlægget. Alternativt må kommunen om nødvendigt være klar til at ekspropriere jf. planloven. Beregning af bebyggelsesprocenten på 233 % *For beregning af bebyggelsesprocent på 233 % for det sydlige område, se konstruktionsingeniør og certificeret statiker i konstruktionsklasse KK3-KK4 Henrik Døssings høringssvar (svarnummer 73). Venlig hilsen Anne-Dorte Hesselholt Baldersgade 63, 4.th. 2200 Kbh. N
Læs høringssvar fra Anne-Dorte Hesselholt
Indsendt af:
Soundtrack Café ( Kaffebaren )
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
83
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi tager stærkt afstand fra Kæmpebyggeriet lige i vores Baghave. Holger Petersens området, ligger tæt på vores skønne Café ! 
Læs høringssvar fra Soundtrack Café ( Kaffebaren )
Indsendt af:
Tina Madsen
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
82
By:
København N
Postnr.:
2200
Siden 1992 har jeg boet i Baldersgade. Jeg er glad for at bo her. Fra 4 Sal har jeg udsigt til Holger Petersens Manufakturvarefabrik og det omkringliggende område. Jeg værdsætter også de skønne bevaringsværdige træer. Mit helbred er så skrøbeligt, at jeg kun få gange årligt, magter at komme ud. Jeg kan ikke forestille mig, at bo andre steder end i dejlige Baldersgade. Hvis Hamletsgade - lokalplanforslag bliver en realitet, mister jeg 100 % min livskvalitet. Det må ikke ske !
Læs høringssvar fra Tina Madsen
Indsendt af:
Ruth Stender
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
81
By:
København N
Postnr.:
2200
Meget dårlig ide. Ikke højre bygninger i vores så bebyggede område. Vi mangler boliger og ikke mere erhverv
Læs høringssvar fra Ruth Stender
Indsendt af:
Nis Fink
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
80
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HOFOR A/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedhæftede.
Læs høringssvar fra Nis Fink
Indsendt af:
kim tonnisen
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
79
By:
københavn
Postnr.:
2200
Er der andre end fonden bag Holger Petersen Holding A/S som vil nyde godt af denne lokalplan? Jeg ser kun tabere i form af beboerne i området.  Jeg vil foreslå at Holger Petersen Holding A/S finder en anden byggegrund for deres storstilede byggeplaner kan realiseres. Det kan passende ske vest for ring 4. 
Læs høringssvar fra kim tonnisen
Indsendt af:
Hallgeir Wilhelmsen
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
78
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg så gerne, at grunden i stedet blev åbnet op for folket, men I har nok besluttet jer, og det bliver sikkert flot. Jeg vil gerne påpege nogle trafikale konsekvenser. De nuværende trafikale begrænsninger medfører nemlig, at så godt som al trafik til dette byggeri flyttes hen forbi Rådmandsgade skole (R). Bogstaverne i parentes i teksten henviser til bogstaverne på det vedhæftede billede. Når man kommer langs Tagensvej (retning Bispebjerg) med bil, er der venstresving forbudt ved Hamletsgade (B). Det medfører at man kun kan komme ind til området langs de små veje inden krydset, eller til venstre ved Heimdalsgade (A), efter forbuddet. Pga. trafikmængden på Tagensvej, er den eneste reelle indgang til området (og dette byggeri), når man kører langs Tagensvej (retning Bispebjerg), at man kører ind inden krydset, ved Rådmandsgade (C), hvor der er lyskryds. Dvs. forbi Rådmandsgade skole (RR). Kommer man langs Tagensvej (retning Jagtvej) må man godt dreje til højre ved Hamletsgade (B). Der er dog venstresving forbudt ved Nannasgade (I), hvor der også er opsat en midterrabat (tror jeg det hedder). En måde at undgå rabatten på er, at køre ind på Heimdalsgade (A), forbi Rådmandsgade skole (Heimdalsgadeafdelingen, RH), langs Overskæringen (et gadenavn), til venstre ved Hamletsgade, og derfra ind på Nannasgade (I). Rabatten skaber derfor unødig trafik forbi Rådmandsgade skolen og skolevejen. Venstresving-forbuddet ved rabatten (I) bliver i øvrigt ikke overholdt. Det er det ikke blevet siden Ayfer Baykal var teknik- og miljøborgmester. Vi havde hende på rundvisning, hvor hun måbede i dette kryds. Bilisterne kører over i modsat kørebane, og ind på Nannasgade, eller laver en u-vending efter rabatten. Resultatet af det projekt Ayfer igangsatte, flyttede lidt trafik fra Baldersgade til Ægirsgade, men dette krydset er ikke blevet bedre siden. Jeg blev (igen) næsten kørt ned i krydset for et par uger siden. Politiet har andet at tage sig til med, siger de. Kommer man i stedet langs Jagtvej (fra Østerbro), skal man ind på Mimersgade (D) for at komme hen til Nannasgade. Igen forbi Rådmandsgade skolen (RR). I myldretiden er dog Jagtvej så presset, at de fleste nok vælger at køre ind på Tagensvej, og derefter til venstre i krydset ved Rådmandsgade (C). Igen forbi Rådmandsgade skole. Kommer man langs Jagvej (fra Åboulevarden), kan man vælge at køre helt hen til Mimersgade (D), og forbi Rådmandsgade skole (RR). Men pga. Jagtvejens popularitet, vælges dog oftest Stefansgadekvarteret, og derfra Gormsgade (F), og igen Mimersgade, osv.. Igen mere trafik på på skolevejen. En anden populær vej er Haraldsgade-Hermodsgade-Ægirsgade-korridoren, som nok også vil blive mere travl, når man fx kommer fra Lersøparkallé eller Lyngbyvejen. Hertil kommer også Titangade-Rådmandsgade-korridoren og Lersø Parkallé-Rådmandsgade-korridoren. Igen forbi Rådmandsgade skole (RH). Kommer man fra Hillerødgade, kan man vælge to veje. Den ene er langs Lundtoftegade (H). Denne rute er der i virkeligheden ikke så mange problemer ved, ifm. dette byggeri, hvis vi lige ignorerer Esromgade-Heimdalsgade-korridoren (G). Den anden vej er langs Nørrebrogade. Her kan man kun køre ind i kvarteret ved Thorsgade (E), og derefter til venstre ved Mimersgade, og igen forbi Rådmandsgade skole (RH). Kommer man fra Nordvest, havner man også på Hillerødgade (se over). Dvs. som det er nu, medfører de ydre trafikale begrænsninger, at så godt som al trafik i kvarteret føres hen forbi Rådmandsgade skole, både Heimdalsgade-afdelingen og Råmdandsgade-afdelingen. Rådmandsgade skole er i forvejen især udsat, fordi Mimergadekvarteret (sammen med Stefansgadekvarteret og Hillerødgade), bruges til at aflaste Jagtvej og Lygten, især i myldretiden. Der er rigtignok et projekt igang, omkring trafikken omkring Rådmandsgade skole, men det handler vidst kun om Mimersgade, og ikke aflastningstrafikken på tværs, som er det egentlige problem. Der er i tillæg projekteret et forholdsvist stort institutionsbyggeri på Baldersgade, som også vil medføre en hel del mere trafik forbi skolen, på samme vis som beskrevet over, bl.a. fordi Baldersgade er lukket helt ude ved Nørrebrogade. Det virker MEGET mærkeligt, at forsøge at lave trafikken omkring Rådmandsgade skole mere tryg, og samtidig tilføre endnu mere biltrafik, som dette projekt vil medføre. I har nok, som nævnt, allerede besluttet jer, så jeg tvivler på, at mit høringssvar vil ændre jeres mening om byggeprojekterne, men I bliver nødt til at gøre noget ved trafikken først. Det mest oplagte er nok at indføre de trafik-øer/-enklaver i Mimersgadekvarteret, som fx Enhedslisten taler og taler om (men ikke gør noget ved), og som borgerne i området har råbt om siden lang tid inden Ayfer Baykal var på besøg i området. Hovedformålet bør være at stoppe den gennemkørende trafik. Dvs. åbne op UDE langs de store, egnede veje, og lukke for gennemkørsel INDE i kvarteret. Fjernes den gennemkørende trafik, vil den øvrige trafik være til at leve med. De fleste ville være tilfredse med et par pæle til på udvalgte veje, så det burde ikke engang være dyrt at gennemføre. Jeg synes derfor I skal sætte dette projekt i bero indtil de øvrige trafikale problemer er blevet løst en gang for alle, da dette projekt kun vil forstærke de nuværende trafikale problemer. Mvh. Hallgeir.
Læs høringssvar fra Hallgeir Wilhelmsen
Indsendt af:
Marita A. S. Johannesen
Dato: 7. oktober 2022
Svarnummer:
77
Virksomhed / Organisation :
E/F Baldersgade 69
By:
Kbh. N
Postnr.:
2200
Høringssvar fra E/F Baldersgade 69  Vi har diskuteret det nye "Lokalplansforslag Hamletsgade 69", og vi protesterer over den forringelse af vores lokalmiljø, som lokalplansforslaget vil medføre.  Vi værdsætter de smukke fredede og bevaringsværdige bygninger, som Holger Petersen Holdings matrikel nu rummer, og vi undrer os over de manglende ambitioner om at skabe sammenhæng mellem de fredede/bevaringsværdige bygninger og de nye bygninger med f.eks. genbrug af stiltræk i en tæt lav bebyggelse.  I stedet skal der ifølge planen bygges 5 og 4 etagers høje bygninger, der mangler arkitektonisk sammenhæng med de smukke gamle bygninger i området.   Lokalplanens bygning I på 4 etager (16,1 m) er den nybygning, som er mest generende for vores ejendom, den vil forringe lysindfaldet i lejlighederne og kaste skygge i vores gård og på altaner. Denne virkning forstærkes i de mange måneder, hvor solen står lavt på himlen.  Det er svært at se, at den nye passage gennem området for cyklister og gående kan skabe et grønt byrum, hvor folk ønsker at opholde sig, den høje randbebyggelse mod Nannasgade  kaster jo lange skygger. Til gengæld er det ikke svært at forestille sig, at kriminelle aktiviteter vil stortrives efter kontorernes lukketid, dvs. vi ønsker, at området skal være aflåst efter arbejdstid.   Hvis man ønsker at skabe et byrum til glæde for lokalbefolkning og uddannelsesinstitutioner, så må man åbne for adgang til de fredede/bevaringsværdige bygninger og til den historiske gård.  Vi undrer os også over, at lokalplansforslaget tillader, at al trafik til områdets parkeringskælder skal ske via Nannasgade, som er skolevej til Rådmandsgades Skole, og som samtidigt går ud over den nuværende lokalplans grønne byrum foran Kingos kirke mellem Baldersgade og Hamletsgade. Der må være mulighed for indkørsel via Hamletsgade, hvor trafikken befinder sig i forvejen. Bestyrelsen for E/F Baldersgade 69:  Marianne S. Sørensen  Jessie R. Thomsen  Anne-Marie V. Poulsen Anna H. Olesen  Marita A. S. Johannesen
Læs høringssvar fra Marita A. S. Johannesen
Indsendt af:
Buster Bergsøe Prakash
Dato: 6. oktober 2022
Svarnummer:
76
By:
københavn
Postnr.:
2200
Jeg syntes, det er for galt, at der skal mere bebyggelse i dette område, eftersom at nørrebro er det tættest befolket område i danmark. Udover det syntes jeg også at det er synd at det skal være kontorbygninger, som bringer en hel de trafik til vores tætte og sunde lokalsamfund som ovenikøbet er fyldt med børnefamilier. Pisseærgeligt. 
Læs høringssvar fra Buster Bergsøe Prakash
Indsendt af:
Louise Lundstrøm Nielsen
Dato: 6. oktober 2022
Svarnummer:
75
By:
København N
Postnr.:
2200
Nørrebro har ikke brug for flere butikslokaler. Der er masser af erhvervslokaler i området på baldersgade, ægirsgade og Nannasgade- kom gerne og kig. Vi har brug lys og luft. Vi har brug for at kunne se himlen -også selvom vi bor på "stenbroen". Gennemførelsen af det her byggeri, vil være en katastrofe for kvarteret. Det er for højt og for massivt. Materialevalget er helt skudt ved siden af i stål og glas. Selvom det er i de "rette nuancer", kommer stål aldrig til at ligne mursten. Pas på byen og byg fornuftigt. Projektet tilfører ikke mere grønt til Nørrebro. Alle træer fjernes ud mod gaden, og den foreslåede grønne passage, vil uden tvivl forvandle sig til pusherstreet nr. 2. Vi er ikke fordomsfulde, men vi har et kendskab til vores lokalområde - og hvor der er et mørkt hjørne eller passage, foregår der lyssky ting. Sådan ligger landet - så vær sød ikke at bygge den passage til dem.  Jeg er ikke imod i fremgang. Men for fremtidige beboers skyld, vil jeg bede jer om ikke at godkende den forslåede lokalplan. Gå imod den generelle praksis, hvor høringssvar ignoreres af myndigheder og lyt til de mange gode forslag, der er i høringssvaret fra "Borgere i Mimersgadekvarteret vedr. det lokalplanforslag Hamletsgade". Mvh Louise Lundstrøm Nielsen 
Læs høringssvar fra Louise Lundstrøm Nielsen
Indsendt af:
Marie-Louise Henriksen
Dato: 6. oktober 2022
Svarnummer:
74
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi har en skøn lille lomme på Ydre Nørrebro, hvor børnefamilier har lyst til at bo, og hvor børnene selv kan komme sikkert i skole. Vi kan nyde sol i baggården efter arbejde, og lys i lejligheden i de mørke måneder. Dette er vores hjem. Her er vi glade for at være. Det må I ikke tage let på. 
Læs høringssvar fra Marie-Louise Henriksen
Indsendt af:
Henrik Døssing
Dato: 6. oktober 2022
Svarnummer:
73
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
I vedhæftede PDF-dokument er angivet høringssvar til det nye lokalplanforslag for området "Hamletsgade" fra juni 2022. Høringssvar vedrører primært indsigelse mod den høje bebyggelsesprocent på området, som der lægges op til i lokalplansforslaget. Hovedkonklusion i høringssvaret er, at bebyggelsesprocenten i den sydlige del af området - hvor man forslår at den samlede nyt bygningsareal tilføjes - vil blive 233%, hvis lokalplanforslaget godkendes. Denne nye bebyggelsesprocent for det sydlige område skønnes alt for højt og vil give store gener for beboerne i området. Desuden er denne bebyggelsesprocent væsentlig højere end den maksimalt tilladelige bebyggelsesprocent på 150% for hele området iht. den nugældende lokalplan nr. 190. Desuden er konklusion, at man i det nye lokalplanforslag vælger en anden område-inddeling end i den nuværende lokalplan nr. 190. I det nye lokalplansforlag har man valgt en område-inddeling, hvor de tætbebygget matrikler mod Baldersgade er placeret i deres egen område III, således man kan forsvare at bygge tættere på resten af grunden. Dette vurderes at være en omgåelse af hele formålet med bebyggelsesprocenter, der har til formål, at regulerer byggeriets tæthed og sikre, at der i tæt beboede områder bevares friarealer og dermed sunde og velfungerende miljø. Vedrørende mere uddybende høringssvar (med beregning af bebyggelsesprocenter) henvises til vedhæftede PDF-dokument.
Læs høringssvar fra Henrik Døssing

Sider