Høringssvar vedrørende Hamletsgade - lokalplan 631

Oprettet: 7. oktober 2022
Svarnummer:
98

Indsendt af

Michael D. Knudsen og Rikke M. Seerup

Postnr.

2200

By

Kbh. N.

Høringssvar

Vi mener, at:

  • trafikken til erhvervsområdet skal væk fra Nannasgade, da denne bl.a. er skolevej til Rådmandsgade Skole. Det vil efter vores mening være bedre at lave indkørsler til området fra Hamletsgade og/eller Tagensvej.
  • det er vigtigt at sikre det grønne i bybilledet. Fx ved at bevare så mange af de bevaringsværdige træer som muligt. Ved at etablerer et grønt bælte af træer ud mod Nannasgade, som det fx. ses på stykket af Baldersgade op mod Balders Plads.
  • der ikke skal bygges helt ud mod Nannasgade. Eventuelt byggeri bør rykkes et stykke ind i området og væk fra vejmatriklen, så det er muligt at skabe et grønt vejstykke ved den del af Nannasgade. Det vil efter vores mening også harmonere bedre med Kingos Kirken og bygningen ved Bragesgade 26A-F.
  • der skal bebygges med en væsentlig lavere bebyggelsesprocent end lokalplan-forslaget lægger op til. Kvarteret er allerede i dag præget af en meget høj bebyggelsesprocent, og der er mere brug for luft, rum og plads end mere tæt og høj bebyggelse.