Høringssvar vedrørende Hamletsgade - lokalplan 631

Oprettet: 7. oktober 2022
Svarnummer:
95

Indsendt af

Lone Henrichsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Hørringsvar fra beboer i Baldersgade 63

 

Vores lejligheder og meget benyttede gård grænser direkte op til bygherre A/S Holger Petersen Holdings grund og den planlagte 4-etagersbygning samt forhøjelsen af psykiatribygningen inde på grunden.

Bliver det vedtaget som planlagt, vil det få fatale konsekvenser for vores hjem.

Jeg har boet i foreningen i 15 år og i den tid har vi løbende lavet vores egen gårdfornyelse, tilpasset skifte beboers behov.

Da jeg flytte ind, dominerede de gamle gårdeskure hele gården og den blev ikke benytte. Nu er det en blomster gård, i bogstaveligt forstand, fordi jeg har naboer med grønne finger, der kommer os alle til gode.

Der er skabt plads til liv. Lille legeområdet med sandkasse og legetøjsskur. Flere opholdsområder, der er tilpasset solen bevægelse. Lille græsplæne hvor vi ligger og soler os.

Selv efter tre år med altaner, har vi et godt fælles gårdmiljø, hvor gården benytte af alle. Børne leger, de vokse trækker frisk luft og lys efter en travl arbejdsdag. Et samlingssted hvor man lige tjekker ind og taler med sine naboer.

Det vil jeg meget nødig undvære og jeg er bange for, at en gård i skygge vil visne. - Blomsterne såvel som menneskerne.

Den planlagte bygning, bygning I, placeres meget tæt på vores skæld og da vores bygning kun ligger 8-9 meter fra skellet efterlader det ikke meget plads og bygning I vil kommer meget tæt på.

Det lysindfald, der nu er i vores lejligheder og vores gård, og som er så nødvendig for vores helbrede og livskvalitet vil blive mærkbart forringet. Venligst se på de beregninger og indlæg hvor det er beskrevet mere udførligt.  

Jeg forstår ikke hvordan Københavns Kommune kan prioriter som de gør med tanket på at Kommune i årevis har arbejdet fokuseret med baggårdssanering og byfornyelser for netop at undgå lysfattige baggårde og lejligheder.

At opføre erhvervsbebyggelse, som forringer beboelseskvaliteten i den allerede eksisterende boligbebyggelse, virker komplet uforståeligt og et kæmpe tilbageskridt.

Det virke som om Københavns Kommuner har glemt eller tilsidesat alle deres værdier om forbedring af livskvalitet for Kommunens borger, bæredygtig byfornyelse og klimatilpasning i denne lokalplan.

Jeg håber I lytter til de mange gode indsigter og betragtninger forfattet af folk der bor i og har en kærlighed til området, og ønsker at det også i fremtiden bliver et god sted at bo for alle - børn, unge, ældre og os indimellem.