Høringssvar vedrørende Hamletsgade - lokalplan 631

Oprettet: 6. oktober 2022
Svarnummer:
73

Indsendt af

Henrik Døssing

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

I vedhæftede PDF-dokument er angivet høringssvar til det nye lokalplanforslag for området "Hamletsgade" fra juni 2022. Høringssvar vedrører primært indsigelse mod den høje bebyggelsesprocent på området, som der lægges op til i lokalplansforslaget.

Hovedkonklusion i høringssvaret er, at bebyggelsesprocenten i den sydlige del af området - hvor man forslår at den samlede nyt bygningsareal tilføjes - vil blive 233%, hvis lokalplanforslaget godkendes. Denne nye bebyggelsesprocent for det sydlige område skønnes alt for højt og vil give store gener for beboerne i området. Desuden er denne bebyggelsesprocent væsentlig højere end den maksimalt tilladelige bebyggelsesprocent på 150% for hele området iht. den nugældende lokalplan nr. 190.

Desuden er konklusion, at man i det nye lokalplanforslag vælger en anden område-inddeling end i den nuværende lokalplan nr. 190. I det nye lokalplansforlag har man valgt en område-inddeling, hvor de tætbebygget matrikler mod Baldersgade er placeret i deres egen område III, således man kan forsvare at bygge tættere på resten af grunden. Dette vurderes at være en omgåelse af hele formålet med bebyggelsesprocenter, der har til formål, at regulerer byggeriets tæthed og sikre, at der i tæt beboede områder bevares friarealer og dermed sunde og velfungerende miljø.

Vedrørende mere uddybende høringssvar (med beregning af bebyggelsesprocenter) henvises til vedhæftede PDF-dokument.