Jeg kompletterer her mit første høringssvar. Jeg har orienteret mig i grundejernes arktitektkonkurrence, samt i Kommuneplanen (2019) hvorfra nedenstående blandt andet er hentet.
Godsbaneterrænet (28 hektar, ca på størrelse med Chrisitanshavn) er vel statsligt ejet (af DSB og Freja) og ikke kommunalt?
Københavns kommune ønsker at købe sig ind på området med ønsket om at planlægge for udsatte, unge og ældre grupper (der er planlagt for plejehjem, ungdomsboliger, skoler og dagsinstitutioner, f.eks. skal der anlægges en mellemstor eller stor park (ca. 2 hektar, svarende til Enghaveparken), fokus på rekreative områder svarende til i alt to fodboldbaner. 37 daginstitutioner (34 skal være til den befolkning som skal bo på området, en 4 spors kommuneskole, inklusive et 5. spor med specialskole (ca 850 børn svarende til Vesterbro ny skole), 22.000 m2 plejehjem (til sammenligning fylder de planlagte 37 institutioner 6.000 m2, så det må jo være et højhus de ældre skal bo i?). Desuden er der, så vidt jeg kan se, planlagt for 4000 boliger, i forskellige højhustyper, blandt andet, sådan at Københavns kommune kan sikre sig grundejerskat for alle højhus-etagernes m2, samt, kommuneskat for de, der skal bo der.
Områdeudviklingen for Godsbaneterrænet har den præmis, at Københavns kommune ønsker at befolkningen skal stige til over 110.000 beboere på Vesterbro og i Sydhavnen. (Disse to kvarterer skal altså fordobles fra lige under 50.000 i 1990’erne til, i fremtiden, over 110.000 borgere), også selvom der findes et utal af kvarterer, i andre kommuner, 15 km fra Rådhuspladsen, med rigtig god plads. Desværre virker det til at der ikke findes noget samarbejde mellem københavns kommune og de omkringliggende hovedstadskommuner når fortætning og boliger planlægges.
Det står desværre klart, at både grundejere på Godsbaneterrænet og Københavns kommuene tænker helt traditionelt, når det gælder by-udvikling: Området planlægges på præcis samme måde som Carlsberg, Ørestad, osv. Der skal 'fortættes', dvs. bygges i vejret og med meget høje byggeprocenter. Som statsligt område, er Godsbaneterrænet imidlertid frit til at kunne blive planlagt med helt andre føringer end dem, vi er blevet udsat for på Carlsberg, Ørestad, Sydhavn og Nordhavn, som fremstår som golde og triste områder: nutidens og fremtidens (ubetalelige) slum.
Godsbaneterrænet bør kompensere for alle de (ovenstående nævnte) kvarterer i København, som er planlagt uden hensyn til at når befolkningen planlægges at vokse. Det undrer mig at Københavns kommune taler om fortætning af byen, uden at beregne hvor mange m2 grønne og rekreative områder befolkningen kommer til at behøve. Jeg har således endnu ikke set en beregning på hvor der skal findes grønne områder når Vesterbro og Sydhavnens beboertal tænkes fordoblet. De sidste års erfaringer med Corona, giver bestemt det indtryk, at den københavnske befolkning har gået i gåsegang i alle de grønne områder som nu snart ikke har et græsstrå tilbage. Københavns kommune selv, planlægger ikke efter at lægge græs i parkerne (senest Enghaveparken), fordi man regner med så stor nedslidning, at grusbelægning bliver det valgte materiale. Det er jo lidt mistænkeligt at Københavns kommune ikke renoverer kvarterets nuværende rekreationsanlæg efter nogen som helst standarder for et antal grønne m2 pr indbygger.
Jeg mener derfor at Godsbaneterrænet, netop fordi det er statsligt, bør fungere som en unik lomme i byen, friholdt indblanding fra Københavns kommune. Præcis som de statsejede haver (f.eks. Søndermarken og Frederiksberg have, som ikke er kommunale) eller Christiania (som heller ikke er kommunal), er det netop disse statslige områder som bidrager til oplevelsen af en grøn og rekreativ hovedstad. Københavns kommune har desværre ikke format til at forestille sig hvordan Godsbaneterrænet bør fungere som kompensation for resten af de katastrofer man har foretaget i byen. Derfor bør statens aktører være visionære.
Det er f.eks. på tale at Godsbaneterrænet faktisk er værdigt som industriminde og derfor undrer det mig, at de statslige grundejere ikke tager lead på at undersøge værnemuligheder og bevaringsværdigt brug, ved f.eks. at arbejde for at området skal blive et kulturindustriminde med UNESCO status. Visionen burde være, at Godsbaneterrænet defineres som et industriminde, kulturarvsområde samt at rekreativt brug skabes rundt om dette. Ud over bevaring af industri-bygninger og materialitet, kan de statslige grundejere også satse på at området skal fungere som arena for udvikling af immateriel kulturarv, nemlig at området sættes i stand på baggrund af skole-oplæring i håndværkstraditioner og f.eks. drives af frivillige og små næringsaktører.
Præmissen som Københavns kommune stiller op i dette spørgsmål: "Hvordan kombineres en bymæssig bebyggelsestæthed med ønsket om en særlig grøn og attraktiv bydel?" viser til kommunens traditionelle tænkning. Disse elementer kombineres ikke. Konsekvensen af denne tænkning er, at området bliver endnu en overbebygget bydel, med højhuse som kaster skygger, samt højhuse der overbefolker i forhold til antallet af grønne m2, alternativt, at højhusene står tomme, som de gør flere steder i byen, uden at nogen har råd til at leje sig ind.
Hvad så med kommunens ønske om at købe og leje sig ind på området med skoler, institutioner, samt boliger til udsatte, unge og ældre. Helt fint!
Men eftersom alle bolig-undersøgelser viser at stort set de fleste danskere (herunder også udsatte, unge og ældre), ønsker at bo ved jorden og få græs mellem tæerne, og eftersom alle sociale undersøgelser viser, at integrering af f.eks. unge- og ældreboliger, daginstitutioner og plejehjem, øger trivslen og livskvaliteten for flere grupper (win-win!), mener jeg, man skal gentænke 'de sociale institutioner og boliger' som små økolandsbyer der netop integrerer flere institutions- og boligformer. Forlægget bør være de engelske havebyer (som også har dannet forlæg for hospitalshaver som Frederiksberg og Bispebjerg hospital).
Desuden er det helt klart, at vi (ligesom resten af verden) ikke behøver mere beton i Københavns kommune. Med forlæg i det engelske havebys design, bør man tilstræbe bærekraftige naturmaterialer når man f.eks. bygger noget der kan minde om containerbyer, økolandsbyer og bofællesskaber i landskabet.
Københavns kommune spørger efter "bygningstyper som passer i det nye byområde":
Svar: Godsbaneterrænet bør blive et kulturindustriminde-område, et statsligt fællesgode, UNESCO-fredet og et klenodie for alle. Visse områder arrangeres med forlæg i den engelske haveby, og realiseres med 'naturligt arrangerede' økolandsbyer der, på faglig vis, integrerer udsatte, unge og ældre, samt forskellige typer af sociale institutioner, i enkelt og lavt, bæredygtigt byggeri som er i harmoni med både kultur- og naturmiljøerne.
Jeg håber at Godsbaneterrænets statslige aktører vil påtage sig at tænke visionært.
