Høringssvar vedrørende Godsbaneterrænet

Oprettet: 20. august 2021
Svarnummer:
22

Indsendt af

Sofia M. S.

Postnr.

1725

By

København

Høringssvar

Den nye helhedsplan for jernbanebyen ligner desværre ikke en helhedsplan, men er forsøg på at klemme så mange mennesker ind på så lidt plads som muligt. Alle er enige om, at Københavns gamle brokvarterer er attraktive steder at bo, men meget få er enige i, at Ørestaden, Sydhavnen og Nordhavnen er attraktive steder at bo. Det er en stående joke, at det kun er udvekslingsstuderende og tilflyttere, der bor de steder, fordi de ikke kan finde andet. 
 

Byg i stedet sammenhængende femetagers bygninger ligesom i det "gamle København" og undgå højhuse - det ødelægger desværre byens samlede udtryk. 
 

Skab gerne selvforsynende huse med solceller/vind, opsamling af regnvand og energieffektive bygninger. Og byg grønne tage med plads til biodiversitet frem for private tagterrasser, som kommer meget få mennesker til gode. 
 

Den nye bydel er en helt unik mulighed for at gøre det anderledes end Carlsbergbyen, Ørestaden osv.