Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015
Indsendt af:
Søren Bot, Pumpestationens Fritidscenter
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
455
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Pumpestationens Fritidscenter
By:
København
Postnr.:
2100
Se vedhæftede
Læs høringssvar fra Søren Bot, Pumpestationens Fritidscenter
Indsendt af:
Nina Amin Svendsen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
454
By:
Kbh. NV.
Postnr.:
2400
Som mor til 2 piger på 6 og 9 er jeg meget imod de stor fritidstilbud. Vi har snakket her i vores hjem lille hjem at vi ikke ønsker vores børn skal gå i et fritidshjem sammen med 340 andre! Så vil vi heller finde noget andet til dem. Det kunne være skrif til en privat skole eller bare andre fritidstilbud. Vores børn Har bruge for nærh og de vil ikke have det godt sådan et sted! Vi har altid valgt små steder til vores piger og er meget imod stor institutioner. Mvh. Nina Amin Svendsen mor til Hannah og Nelly som går i fritidshjemmet Drivhuset.
Læs høringssvar fra Nina Amin Svendsen
Indsendt af:
Maria Bælum
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
453
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Engskolen
By:
København V
Postnr.:
1671
Læs høringssvar fra Maria Bælum
Indsendt af:
Christian Brøchner
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
452
By:
København V
Postnr.:
1666
Høringssvar vedr. Implementeringsplaner for Fremtidens Fritidstilbud Lad fritidshjem være enten selvejende eller kommunale, i netværk og klynger og lad skolen samarbejde med flere fritidshjem. Det er rummeligt. Den personlige relation Som forældre til to drenge i en integreret institution fra 0-10 år (Saxogården) har vi flere gange oplevet den styrke, der ligger i netop sådan en konstellation. Et problemfrit skifte fra vuggestue til børnehave til fritidshjem, hvor børnene kender alle voksne – og hvor alle voksne kender børnene, længe før de rykker op. Vi mærker et utroligt nærvær blandt alle personalegrupper, overfor vores børn, uanset hvor de går henne – vuggestue, børnehave, fritidshjem. Og mindst ligeså vigtigt – vores børn er trygge og fortrolige på alle niveauer. Hvem har set lyset? Jeg forstår, at der er kommet en skolereform, som sætter skolen og fritidsordningerne under pres. Jeg forstår der er økonomiske hensyn, som vejer tungt i de lokalpolitiske beslutninger. Jeg forstår IKKE hvorfor børnene skal være forsøgshunde i det sociale eksperiment, som den nye samspilsform er. Jeg forstår IKKE hvordan et politisk redskab til økonomisk håndtering er, at stille de mindste i det dårligste lys. De kan måske ikke se det lige her og nu – men hvordan ser det ud på sigt? Hvilke pædagogiske undersøgelser ligger til grund for, at det bedste tilbud er det største fritidshjem? Valgmuligheder – for børnenes skyld Mangfoldighed og forskellige behov er en integreret del af vores tilværelse, især i København. Hvor bliver pladsen af, når alle børn skal samles i ét rum? 1:1 modellen fungerer givetvis flere steder – nogle steder er det helt oplagt at få det implementeret, uden store omvæltninger for børnene eller personalet. Men andre steder, hvor flere små fritidshjem leverer børn til samme skole, er løsningen IKKE lige for. Derudover er forældres mulighed for at søge mod et stort eller et mindre fritidshjem, afhængig af barnets behov, ikke længere til stede. Skulle man ikke på et meget seriøst niveau overveje, at lade skolereformen få fodfæste med de omvæltninger det har for både børn og personale, før vi drukner i endnu en større strukturmæssig søsætning? Det bedste fritidstilbud De små fritidshjem tilbyder så meget. Vi hører om det fra vores eget, hvor vigtige elementer bl.a. er et fysisk miljøskifte. Et pusterum fra skolen. Noget andet. Derudover er konflikthåndtering en force som personalet formår at udnytte, idet der er tid til og mulighed for at være sammen med børnene i små enheder. Der er plads til børn med ekstra behov af den ene eller anden årsag. Socialt er der læring fra de store børn og hjælp til de mindre – de ser hinanden! Ture ud af huset med 15-20 børn af gangen kan lade sig gøre. Listen er lang. Hvordan vil Københavns Kommune sikre, at man ved at lukke de små fritidshjem etablerer det bedste pædagogisk funderede fritidstilbud til byens børn – også til de børn som har behov for noget ekstra? Fløjt til pause Lad skolereformen få fodfæste. Gennemtænk nøje konsekvenserne ved at lukke de små fritidshjem, og udarbejd herfra en løsning, som kan sendes i en høringsrunde 2 lokalt. Jeg tror I vil opdage, at I er ved at lave selvmål. Og det taber man på.
Læs høringssvar fra Christian Brøchner
Indsendt af:
Linda Herskov
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
451
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København
Postnr.:
2200
Mit høringssvar kan findes i vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Linda Herskov
Indsendt af:
Christina Kok
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
450
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
Købnehavn S
Postnr.:
2300
Folkeskolereformen har ændret behovet for, hvor lang tid vores børn har brug for pasning efter skole. Derfor ønsker Københavnskommune, at lave vores børn om til "burbørn", for kommunen mener, at jo flere børn der kan samle i disse mega institutioner på ét sted jo bedre. Men det giver ikke den tryghed og nærvær, som kommunen bør give børnene. Problemet er, at med så mange børn på ét sted, har pædagogerne ikke mulighed for at lære det enkelte barn at kende. Hermed ikke sagt, at en samlet ledelse af flere lokaliteter er dårlig. Det er vigtigt, at børn får lov til at koble af og ikke altid skal gå op og ned af de samme som i skolen, for så kunne vi lige så godt indføre skolegang fra 8 til 16 hver dag og benytte klasselokalerne, der jo alligevel er der. Det er ikke optimalt, at man vil samle alle 6-9 årige et sted og alle 10-14/18 årige et andet sted. Selv har jeg en søn på Sundby Algården. Her kan man se, hvordan der er et samspil mellem de store og de små. Det er givende, både for de små og de store, at være sammen på tværs. De store lærer at tage hensyn til de mindre børn, når de f.eks. er sammen i salen. De små kan se op til de store, og hvis de vil, kan de være med i de stores leg, selvom det sommetider kan gå lidt hårdt til. De er trygge og det er naturligt for dem, at de flytter videre til klubben, når den tid kommer. Finder børnene det ikke naturligt at fortsætte i en klub, får vi i stedet en masse nøglebørn, der går alene hjem efter skole og venter på, at mor eller far kommer hjem. Det kan godt være, at der ikke skal være så mange forskellige fritidshjem og klubber tilknyttet den enkelte skole, men kun at lave et fritidshjem er skræmmende. Jeg kender flere, der har børn i store fritidshjem. Spørger de en af pædagogerne om noget vedr. deres barn, kan de ikke svare, for de kender ikke alle børnene og de ved ikke, hvad det enkelte barn har lavet eller hvor man evt. kan finde barnet. Det kan godt tage 20-30 min inden man har lokaliseret barnet..... (det er ikke en kritik af pædagogerne, der gør deres bedste). Skulle det ende med en ændring, er det vigtigt, at de fysiske rammer er på plads, inden man evt. begynder at flytte rundt på børnene. Ikke noget med midlertidig ophold på biblioteker eller i barakker. Midlertidige barakker, der bliver til permanente løsninger i flere år. På papiret har vi frit skolevalg, men virkeligheden er en anden i København. Pt. er det eneste valg vi i praksis kan træffe er, hvor de skal gå på fritidshjem, men dette er også snart en saga blot, hvis det foreliggende initiativ gennemføres. Vi må spørge os selv, hvad det er kommunen vinder ved dette projekt. Kommunen tæller kvadratmeter og ikke børn. Vi forældre ønsker kun det bedste for vores børn. Nej tak til mega institutioner og ja tak til nærhed og medbestemmelse, herunder selvejende institutioner. Hvorfor skal alt være ensrettet og kommunalt uden mulighed for mangfoldighed?
Læs høringssvar fra Christina Kok
Indsendt af:
Personalets høringssvar
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
449
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bellahøj Fritidscenter
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Personalets høringssvar
Indsendt af:
Personalets høringssvar
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
448
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bellahøj Fritidscenter
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Personalets høringssvar
Indsendt af:
Skolebestyrelsen Sølvgade Skole
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
447
By:
København K
Postnr.:
1307
Fremtidens Fritidstilbud – Høringssvar fra skolebestyrelsen på Sølvgade Skole. Bemærkninger til den konkrete implementeringsplan og definition af endemålet for den fysiske struktur: På Sølvgade Skole tænkes fritidsordningen for 0-3 klasse samlet på Brandstationens lokaler på Klerkegade 33. Der også nu fritidshjem/klub i disse lokaler. Skolebestyrelsen har følgende kommentarer: 1. Lokalerne på Klerkegade 33 har kun meget begrænset uderum, hvilket også fremover risikerer at begrænse børnenes adgang til frisk luft, udendørslege og spil. Tidligere erfaringer viser, at selvom der teoretisk er mulighed for at henlægge aktiviteter til bl.a. Kongens Have, så er dette ikke sket – hovedsageligt pga. mangel på voksne i institutionen. 2. Lokalerne har kun begrænsede værkstedsfaciliteter, hvilket begrænser børnenes adgang til at udforske forskellige typer af værkstedsaktiviteter og dermed deres kendskab til de muligheder, der findes inden for forskellige håndværksmæssige/kreative/musiske oplevelser. 3. I henhold til opgørelsen på plan for endemålet, er der på nuværende tidspunkt 180 børn tilknyttet Klerkegade – heraf 110 på fritidshjem. Hvis samtlige børn i 0-3 klasse på Sølvgade Skole skal gå på Klerkegade vil der være behov for ca. 220 pladser – altså en forøgelse af børnetallet. Aldersgruppen vil også betyde, at man må forvente et større dagligt fremmøde end i dag, hvor 70 pladser er klubpladser. Vi frygter, at dette vil forøge børnetætheden på en måde, så flere børn kan risikere at mistrives. I planen er også nævnt muligheden for at lade enkelte børn gå på Brandstationens afdeling på Adelgade – dette kan skolebestyrelsen kun tilslutte sig, hvis institutionen som sådan fortsættes og at der er andre børn på den afdeling. Dette fremgår ikke af den vedlagte plan.
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen Sølvgade Skole
Indsendt af:
Peter & Tine Lyager
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
446
By:
København V
Postnr.:
1739
Denne kommentar til høringen vedrører særligt den foreslåede løsning for Tove Ditlevsens Skole (TDS) og fritidshjemmet Vestervang. Som udgangspunk mener vi, at 1:1-løsningen kan være en fordel for det endnu tættere samarbejde, skolerne og fritidshjemmene skal indgå som følge af skolereformen. På TDS samarbejder man med 5 forskellige fritidshjem, hvilket i sig selv må være en vanskelig opgave. 1:1-løsningen vil kunne lette dette samarbejde. 1:1-løsningen skaber også mulighed for at lade skolen og fritidsordningen være lige vigtige og lige meget værd i et skoleliv, hvor skoledagen efter reformen fylder mere og mere af børnenes dag. Det er vigtigt, at fritiden ikke glemmes, men tværtimod bliver endnu mere værdifuld, end den er nu, hvor skolen tidsmæssigt fylder mest i børnenes hverdag. Som forældre til børn på TDS og fritidshjemmet Vestervang ser vi dog med stor skepsis på kommunens plan om at nedlægge flere af områdets fritidshjem for at samle alle indskolingens 448 børn under et tag. Denne løsning vil resultere i at familierne i dette skoledistrikt ikke længere har mulighed for at vælge mellem flere forskellige fritidshjem og vi frygter, at især børn med særlige behov vil komme i klemme i den meget store institution. Der er stor usikkerhed omkring organiseringen og placeringen af denne superinstitution, og da forvaltningen selv vurderer, at det kan være vanskeligt at gennemføre de nødvendige bygningsmæssige ændringer ved eller på skolen, frygter vi, at der bliver tale om 100% lokalefællesskab med skolen. Dermed vil børnene ikke få det nødvendige skift mellem skole og fritid, der nødvendigt for at ryste en evt. dårlige skoledag af sig, skifte mellem forskellige roller og sociales sammenhænge, for ikke at tale om den basale luftforandring i af form af lokaler, interiør og legeplads. Børnene skal naturligvis opleve et tæt samarbejde mellem skole og fritidshjem, men samtidig er det vigtig at de også oplever, at de to verdener er adskilte, og at de rent faktisk har fri, når de har fået fri fra skole. Det er ofte fremhævet, at dette er vigtigt for udsatte og skrøbelige børn, men i vores optik gælder det alle, både børn og voksne. En af begrundelserne for at nedlægge Vestervang er bl.a. afstanden til TDS. Der er 550 m i fugleflugt og 710 m i gang. Den fysiske afstand er ikke en ulempe, men tværtimod en fordel, idet ruten er med til at markere skiftet mellem skole og fritid og i øvrigt er ideel til daglig træning af trafiksikkerhed og kendskab til nærmiljø for børn i indskolingen. En anden begrundelse for at nedlægge Vestervang er, at der skal spares på anlægsmidlerne, så børnene og pædagogikken kan prioriteres. Men det er svært at begribe at et børnehus til 448 børn kan være billigere at opføre og drive end de nuværende løsninger. Med planerne om nedlæggelse af eksisterende fritidshjem vælger man at lukke flere allerede velfungerende og vellidte fritidshjem – se fx Vestervangs seneste tilsynsrapport. Ud over at være et vellidt fritidshjem blandt børn og forældre, er Vestervang et fritidshjem med en meget velfungerende og homogen ledelse og personalegruppe, som arbejder proaktivt med skolereformen. Den bedste løsning for TDS og de tilhørende fritidshjem er, at den planlagte 1:1-løsning udelukkende indføres på ledelsesplan, hvor de eksisterende fritidshjem samles i en klynge med fælles leder. Som det fremhæves i Fremtidens Fritidstilbud bør det ikke være nødvendigt at fjerne HELE den eksisterende fritidsordning for indskolingen omkring TDS, men tværtimod kan man med fordel arbejde konstruktivt med den eksisterende. Således kunne der drives et fritidstilbud der tilgodeser behovet for både mindre og større rum, samtidigt med at det organisatorisk ville matche skolereformens behov for en 1:1-løsning. Det vil være oplagt, at den største enhed; Vestervang med dennes nuværende ledelse og 160 fritidshjemsbørn i 2015, og som i forvejen leverer langt de fleste pædagoger til skoleordningen bliver den drivende kraft. Vestervang er i forvejen langt med at arbejde på et større netværk og har været meget proaktiv under arbejdet med skolereformen og i at udvikle en aktiv fritidsordning på Vesterbro. Det ville kun være naturligt at strukturen fortsætter som selvejende, hvilket også vil harmonere godt med Københavns kommunes hidtidige børnepolitik om at der skal være plads til forskellighed. Med ønsket om et godt (børne)liv på Vesterbro
Læs høringssvar fra Peter & Tine Lyager
Indsendt af:
Clemens Kock Rasmussen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
445
Virksomhed / Organisation :
Randersgades Skoles Skolebestyrelse
By:
København
Postnr.:
2100
Høringssvar angående Københavns kommunes fremtidige fritidstilbud. Skolebestyrelsen på Randersgade Internationale Profilskole er i enighed nået frem til følgende angående Københavns kommunes fremtidige fritidstilbud: 1. På Randersgade Skole er vi udfordrede på de fysiske rammer. Havde der været bedre rammer, ville en fremtidig KKFO på skolen være den absolut bedste løsning og den løsning skolebestyrelsen ville anbefale. Styringsmæssigt, og i forhold til fuld implementering af skolereformen, ville det give en optimal sammenhæng i børnenes, det pædagogiske personales samt ledelsens daglige arbejde. 2. Skolebestyrelsen afventer således en beslutning om, at der afsættes midler til at forbedre de fysiske rammer. Indtil denne beslutning foreligger, mener en enig Skolebestyrelse fra Randersgade Internationale Profilskole, at den såkaldte ’En til en’ løsning er den bedste egnede alternative løsning.
Læs høringssvar fra Clemens Kock Rasmussen
Indsendt af:
Rasmus Meyhoff
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
444
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældrebestyrelsen, O.H. Bærentzen Fritidshjem
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Rasmus Meyhoff
Indsendt af:
Christina Høier
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
443
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Ang. den mulige lukning af SFO'en Lønstrupgård. I mange andre høringssvar argumenteres der grundigt og fornuftigt mod forslaget om at samle fritidstilbuddene på skolerne og "hos" skolerne både fysisk, strukturelt og økonomisk. Fordi dette er gjort, vil vi tage os den luksus at smide fornuften og tale direkte fra hjertet. Vores ældste dreng er 6 år. Han startede i sommer i 0. klasse på Vanløse Skole. Til vores store fornøjelse kan vi se, hvor glad han er for sin skole. Der er ingen tvivl om, at han trives med lærerne og undervisningen, men der er nu ikke noget som hans SFO, Lønstrupgård. Han ELSKER Lønstrupgård, og vi forstår det så glimrende. Tit har vi lyst til at smide alt, hvad vi har i hænderne og sætte os og snitte sammen med ham et par timer. Eller grave store tunneller i sandet og jorden for at se, hvor vandet løber hen. Eller varme os ved bålet, imens vi sætter tænderne i en saftig, nybagt bål-pandekage. Her kan han udfolde sig fuldstændigt med alt, hvad han har lyst til. Der er masser af plads og rum omkring ham. Kæmpe legeplads med masser af plads til at bygge huler. Små kommende ingeniører eksperimenterer dagligt på legepladsen og i værkstedet. Forleden prøvede han og en af vennerne at bygge en mobiltelefon - af træ. På Lønstrupgård bliver der støttet op om de fleste idéer - også selvom de er født af en 6 årigs fantasi. Der er som regel tid til de fleste tiltag, og vores søn kommer sjældent hjem uden noget kreativt under armen, og vi kan som se og mærke den voksne hånd, der har vejledt og lært fra sig undervejs. Vi valgte specifikt hans spor på Vanløse Skole på grund af fritidshjemmet. Vi valgte, meget bevidst, ikke Krokodillen. På trods af søde pædagoger havde vi en følelse af at være i et akvarie. Vi talte om dengang, at det var det sidste sted, vi ville ha' vores barn. Vi havde ikke forestillet os dengang, for kun et år siden, at det slet ikke var vores beslutning at tage. På Lønstrupgård er børnene langt fra mandsopdækket, men vores søn har en voksens opmærksomhed, når og hvor det er nødvendigt. Det er uundgåeligt, at der opstår konflikter af og til mellem børnene, og vi har oplevet, hvordan personalet på Lønstrupgård har løst konflikter resolut og voksent. Vi frygter, hvordan det vil blive i en institution med 3-400 børn. Det vil være konfliktfyldt, og med gru forestiller vi os den larm og støj, der uundgåeligt vil være der. De ansatte vil umuligt kunne være til stede og håndtere konflikten hver gang. Vi frygter en junglelov, hvor de store og stærke kan tryne de mindre og stille. Dagligt, når vi henter vores søn, får vi den samme oplevelse: Oplevelsen af frihed, en børneoase, vi tænker ofte, at det er for godt til at være sandt. At der findes et sted med så gode muligheder for aktiviteter - både indendørs og udendørs. Det viste sig så at være rigtigt. Det var for godt til at være sandt. Det synes vi er så uendelig trist. Må noget ikke længere være for godt til at være sandt i den her by? Heller ikke for vores børn? Og alligevel lige en tur forbi fornuften her til sidst: Vi forstår ikke, hvorfor tilbuddene til vores børn SKAL være rentable. Helt ærligt. Det er jo netop ikke en fabrik, vi taler om. Hvis ikke vi, som samfund, skulle bruge penge på vores børn, hvad pokker skulle vi så bruge penge på? Ordene: "besparelser på stordrift" klinger helt forkert i vores ører. Det siger sig selv, at der er besparelser at hente ved at slå en masse ting sammen, men udgangspunktet skal jo altid være børnenes trivsel. Den skal vi vel stræbe for at gøre så god som muligt - koste hvad det vil? Ellers skal der jo ikke meget til at forestille sig, hvad "stordrift" kan gi' af problemer for alle de mange, mange børn, der ikke er gearet til det. Mon ikke det gi'r os allesammen en efterregning på den længere bane? Vi er sikre på, at det ikke er en fornuftig og holdbar løsning. Christina Høier og Otto Schelin, forældre til dreng i O.D på Vanløse Skole.
Læs høringssvar fra Christina Høier
Indsendt af:
Nicoline Egebo
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
442
By:
KBH N
Postnr.:
2200
Jeg er en pige på 12 år, der går i 6. klasse på den lokale folkeskole. Efter skole går jeg ned til min klub. Der er mere end 100 m. derned – det er rart for så får jeg frisk luft og et pusterum efter skole. Jeg synes at det er en dårlig idé at lukke de små fritidshjem og fritidsklubber og i stedet lave store fritidshjem og fritidsklubber på skolerne. Hvis I lukker for de små fritidshjem så lukker I også for vores kontakt med de voksne. Med 500 børn samlet på det samme sted så bliver det svært at have og få kontakt til en voksen. Det ville være svær for den voksne at få tid og ro til at snakke med et enkelt eller flere børn om fx problemer i skolen eller derhjemme. Hvis du har brug for hjælp må du ”stå i kø” for at få den. Selvom man ansætter flere pædagoger vil det stadig være svært at komme i kontakt med en voksen. På sådan en stor institution er det jo oplagt at der vil komme konflikter mellem børnene. Det tager på de voksnes i forvejen meget korte tid sammen med få børn at løse de konflikter. Hvis man fx har haft et skænderi i skolen kan du ikke tage et andet sted hen med nye omgivelser og nye mennesker og voksne der kan hjælpe og forstå dig. Så må man enten blive det samme sted som den man har konflikten med eller tage hjem. Og det er ikke nogen god løsning. Jeg synes at det er rart og trygt at have et andet sted at gå hen og enten at få snakket om det eller lege med nogle andre der kan få dig i godt humør. På mindre fritidshjem og fritidsklubber har de voksne tid til at tale med en om dagen og alt muligt andet, i den store institution kender de voksne knapt nok ens navn. Sundhedsmæssigt er det da også en dårlig idé, vi skal være i de samme lokaler dagen lang. Der ville blive en masse larm, som vil betyde hovedpine hos både børn og voksne. Det vil også være mere smitsomme omgivelser vi vil gå rundt i hele dagen på grund af mange børn samlet et sted. Mange børn kan ikke lide at på toilettet i skolen af forskellige grunde. Fx fordi toiletterne er klamme, de lugter eller at man er bange for at døren går i baglås. Hvis vi skal være på skolen hele dagen, skal de børn så gå hjem for at gå på toilet? Min mening er også at skole toiletter er klamme, men der er jo også mange børn der bruger dem. Men hvis vi skal være længere tid på skolen er der endnu flere børn der bruger dem flere gange, så skal der være mere rengørings personaler der gør rent flere gange om dagen. Rengørings personalet har i forvejen masser at lave med alle de klasselokaler der skal gøres rent efter vores skoledag. Der skal også være flere toiletter da der jo bliver samlet 500 børn det samme sted. Det betyder så at der skal bygges nye lokaler og det koster både tid og penge, så hvad sparer man på det?
Læs høringssvar fra Nicoline Egebo
Indsendt af:
Lønstrupgård Fritids- og Ungdomsklub
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
441
Virksomhed / Organisation :
Lønstrupgård
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar i forbindelse med Fritidsreformen. Det foreslås at Lønstrupgård Klitmøllervej 8 bliver det kommende Fritidscenter, med lokaler både i Vanløse Idrætspark og i Lønstrupgård Sejlklub. I de lokaler vil der være plads til alle de klubsøgende unge fra 10-18 år, fra både Vanløse- og Hyltebjerg Skole. Vi ser en fordel i, at vi på Lønstrupgård allerede har været i en sammenlægningsproces, hvor de 2 respektive klubber, Sejlklubben og Lønstrupgård på henholdsvis 110 og 153 medlemmer pr. dags dato, arbejder sammen på tværs af afdelingerne. Der er allerede en masse værdifuld erfaring at drage nytte af, samt et påbegyndt samarbejde på tværs af huse og personalegrupper. Dette ville kunne være en hjælpende faktor i forsøget på at lave en glidende og konstruktiv overgang fra den nuværende konstellation, til den nye vi står overfor, så ressourcerne benyttes optimalt. Ud fra den søgning, der på nuværende tidspunkt er til vores klubafdelinger, vil vi være ca.375 klubbørn alene fra Lønstrupgårds klubber d. 1/8 2015. Vi forestiller os at kunne rumme de 375 plus ca. 125 ”nye” klubbørn på de tre ovenstående matrikler. Altså kan et fritidscenter med hovedsæde på Klitmøllervej 8 rumme ca. 500 klubbørn. Vores lokaler og udendørs-faciliteter kan benyttes i forhold til en videre implementering af skolereformen og de udfordringer den medfører. Lokalerne kan og bør benyttes af skolen til understøttende undervisning, såfremt skolen mangler passende faciliteter til eleverne og deres undervisning. Et fritidscenter på Klitmøllervej 8, ville kunne tilbydes til begge skolers brug i den understøttende undervisning fra kl. 08. Der ville kunne tilbydes diverse værkstedsaktiviteter, kreative muligheder, professionelt køkkenfaciliteter samt en aktivitets-/sportssal. Endvidere giver udendørs-faciliteterne et godt grundlag for at gennemføre bevægelses-aktiviteter i skole-regi, året rundt. Her tænkes kunstgræsbanerne på Vanløse Idrætspark også ind, hvor vi på nuværende tidspunkt har brugsretten til kunstbanen samt indendørsfaciliteter med toiletter. Som fritidscenter kan Lønstrupgård tilbyde en hverdag med varierende og stimulerende tilbud til de unge, i fritidsklub- og ungdomsklub. Der er mange lokaler, som giver mulighed for fordybelse og samspil mellem børnene. Der er mulighed for at det kreative, bevægelses- og udendørs-mæssige aspekt af den pædagogiske dagsorden opretholdes. Vi mener, at de unikke faciliteter, vi kan tilbyde, f.eks. i form af rammerne på Klitmøllervej 8, kunstgræsbaner på Vanløse Idrætspark og sejlads på Lønstrupgård Sejlklub, giver børnene lyst til at have et fortsat engagement i klub-livet. De fysiske rammer vil danne grobund for et fritidscenter/pædagogisk tilbud, den samlede personalegruppe i Lønstrupsgårds klubafdelinger ville kunne stå inde for. Igennem de mange muligheder de 3 fysiske rammer giver, er der mulighed for en sæsonbestemt ungdomsklub, hvor man vil kunne rykke ungdomsklubben rundt i forhold til sæsonbestemte aktiviteter såsom sejlads, boldspil, skate, cykel, parkour samt fællesspisningsarrangementer. Beliggenheden vil hjælpe børnene med overgangen fra fritidsklub, til ungdomsklub. Vi ser det som en stor fordel at Lønstrupgård Klitmøllervej 8, som fritidscenter, kan være i daglig funktion og drift fra kl. 8-22. Dette vil hjælpe skolen og sørge for at børnene kan have et sammenhængende forløb igennem de forskellige tilbud hverdagen vil byde på. Lønstrupgård Fritidsklubs lokaler, pavillonen på Lønstrupvej 9, benyttes i nuværende stund som morgenåbningstilbud til Hyltebjerg Skoles fritidshjemsbørn. Dette ser vi som en positiv benyttelse af lokalerne, og ser ingen grund til at det ophører, bl.a. da det opfylder nærhedsprincippet. Endvidere mener vi at lokalerne kan bruges til de 2 Hyltebjerg-klasser, som fritidshjem, i en overgangsperiode. Der er for nylig blevet lavet udregning på lokalerne og de er blevet godkendt til 84 fritidshjemsbørn. Dette giver børnene en kontinuitet i deres hverdag, som giver rig mulighed for at alle og enhver, får en tryg og konstruktiv hverdag. Vi mener at det er den bedste løsning at de resterende Hyltebjerg fritidshjems-børn fortsætter i henholdsvis Kvanen og Enghuset, i en periode, til der er klargjort lokaliteter til en KKFO/fritidshjem på Hyltebjerg Skoles matrikel, for at sikre bedst mulige vilkår for en kontinuerlig og tryg hverdag for børnene. På vegne af Lønstrupgård Fritids- og Ungdomsklub & Sejlklubs samlede personalegruppe.
Læs høringssvar fra Lønstrupgård Fritids- og Ungdomsklub
Indsendt af:
Skolebestyrelsen på Holbergskolen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
440
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Holbergskolen
By:
København NV
Postnr.:
2400
(se vedhæftet)
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen på Holbergskolen
Indsendt af:
Henriette Mason
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
439
By:
København V
Postnr.:
1705
Børnene tænder lys - Politikerne slukker det! Kære BUU Bevar vores fritidshjem. Lav klynger og bevar det unikke vi har i København, nemlig et fristed hvor børn kan være børn og har en fritid uden for skolen! Hvorfor skal et fantastisk velfungere fritidshjem som Vestervang trues af lukning? Hvorfor skal mit barn risikere at være "opbevaret" i et klasselokale på TDS efter skoletid? Hvorfor skal vores børn udsættes for alt dette oven i en folkeskolereform, som på ingen måde er implementeret og hvor forholdene kun er blevet værre for både børn og forældre (der er ikke tid). Hvor er det trist, at I ikke er mere ambitiøse. Det er reelt nok, at Folkeskolereformen giver udfordringer for at kunne bevare de nuværende fritidshjem. Men hvorfor skal alternativet være kæmpe KKFOere? Det er der da ingen børn der har godt af. Lyt nu til hvad eksperterne siger: Store institutioner er IKKE godt for børn!!! Med KKFOere er det jo også en anden lovgivning, som bliver rammen for vores børns fritidstilbud. Kan I garantere for, at det ikke betyder forringelser? Skal prisen stige (for der er jo ikke et loft for denne, hvis I laver KKFOer). Skal skolen kunne tage af KKFOens budget, når der mangler lærervikarer? Hvordan vil I garanterer, at der fortsat er fokus på professionel pædagogik, der kan udvikle børns læring, og som ved hvordan konflikter, problemer m.v. skal løses i en børnegruppe. Kan jeg risikere, at mit barn skal passet af uuddannet personale? Hvor er det frie valg? Hvad hvis et barn ikke kan trives i en kæmpe KKFO med 3-400 børn. Hvad er så alternativet? Bevar vores fritidshjem som fritidshjem, men saml dem i klynger - med pædagogisk personale og pædagogisk ledelse, med egne budgetter og med fokus på det enkelte barns behov og trivsel. Hvis jeres intention er, at lave en mere attraktiv folkeskole, så bevar fritidshjemmene. Og lad for gud skyld løsningen være forskellig fra bydel til bydel. Lyt til forældre og personale - og find en løsning vi alle kan leve med og i - især vores børn! Tænk jer nu godt om. Jeres beslutning kan have store konsekvenser for de københavnske børn. Med venlig hilsen Henriette Mason
Læs høringssvar fra Henriette Mason
Indsendt af:
Trine Barnøe
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
438
By:
København S
Postnr.:
2300
Når større ikke er bedre: "Luk ikke fritidshjemmet på Marengovej" Vores søn Asger går i 0.V på Skolen ved Sundet, og når en lang skoledag er slut går Asger 400 meter med tasken på ryggen og frisk luft i næsen med sine klasse- og parallelklassekammerater til Fritidshjemmet på Marengovej. Her bliver han mødt af små kælderlokaler og en begrænset legeplads omgivet af høje boligblokke. Ved første øjekast ikke ideelle betingelser for en fritidsordning, men ikke desto mindre elsker Asger sin "frit": "Jeg kender alle mor, og alle kender mig... også de voksne". Asger har gået i 0. klasse før på Skolen ved Søerne, hvor SFO tilbuddet er på skolen for alle 0-3 klasser – ca. 350 elever. Her er faciliteterne bedre og væsentlig større, og børnene behøver ikke bevæge sig mellem skolen og fritidstilbuddet - umiddelbart en rigtig god helhedsløsning. Men sådan oplevede Asger det ikke. Han blev stresset af at være der, fordi der var så mange valg han skulle træffe hele tiden. Skal jeg være på hvid, gul eller rød etage i dag? Hvilke aktiviteter skal jeg melde mig på? Hvor er min brik henne, som jeg skal flytte hver gang, jeg vælger at lave noget nyt, så de voksne ved, hvor jeg er og min mor kan finde mig, når jeg skal hentes? Asger nåede aldrig at lære navnene på pædagogerne og det var først efter et halvt år, at han turde at spørge nogen af dem om noget. Han synes, det var hårdt hele tiden at skulle vælge og tage stilling. Dette indlæg er IKKE ment som en kritik af Skolen ved Søerne og SFO'en "Søstjernen", men det er et forsøg på at eksemplificere, hvordan en stor veletableret SFO virker meget overvældende på et barn, der lige er begyndt i skolesystemet. På Marengovej, hvor antallet af børn er 60, kender Asger alle de voksne - og han kan lave det, der falder ham ind, når det falder ham ind, fordi rammerne er mindre og til- og fravalgene derfor langt færre. Valg indgår som en naturlig del af samværet mellem voksne og børn og ikke som en grundsten i et institutionelt set up, der efter min og Asgers mening kræver for meget af et barn i 0. klasse. Indskolingsbørn har især brug for tryghed og nærvær, når de er færdige med en lang skoledag fyldt med input og krav. Nærværet og blikket for det enkelte barn bliver let overdøvet i en stor institution. Sloganet: “en skole – et fritidshjem” lyder langt bedre, end det er og med Asgers eksempel er det svært at få øje på, hvordan fremtiden indskolingsbørn skal få det tiltrængte pusterum, hvor de trygt kan lege og knytte venskaber guidet af voksne, der kender dem. Det er ikke pædagogiske hensyn, men økonomisk stordriftsfordele, der er bestemmende, hvis de små fritidshjem lukkes og indskolingsbørnene og ikke mindst børn med særlige behov kommer til at betale prisen.
Læs høringssvar fra Trine Barnøe
Indsendt af:
Støtteforeningen for Skrammellegepladsen i Emdrup
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
437
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skrammellegepladsen / Lundehusskolen
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Støtteforeningen for Skrammellegepladsen i Emdrup www.skrammelvenner.dk Støtteforeningen for Skrammellegepladsen i Emdrup er oprettet i 2007 og har som medlemmer cirka 150 tidligere børn, forældre, medarbejdere eller gode venner af den 72 år gamle kulturbærende, selvejende institution Skrammellegepladsen i Emdrup. Fra Støtteforeningen vil vi gerne afgive følgende høringssvar til det foreløbige forslag om Fremtidens Fritidstilbud, som er sendt i offentlig høring den 16.12.2014. Høringssvaret er vedlagt i PDF. København Ø, den 05.02.2015 Lars Fløche
Læs høringssvar fra Støtteforeningen for Skrammellegepladsen i Emdrup
Indsendt af:
Mette Kristiansen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
436
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Mette Kristiansen
Indsendt af:
Eva Grosman Michelsen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
435
Virksomhed / Organisation :
Vedr. Sct. Stefans Fritidscenter
By:
København N
Postnr.:
2200
Til Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune Vi er som forældre til to børn på Sct. Stefans Fritidscenter meget kede af og bekymrede over kommunens planer om at lukke fritidscentret og børnehaven! Vi håber, at I som politikere vil tage det alvorligt, at det har afgørende konsekvenser for børnelivet, når man vælger at slå institutionerne sammen i stadig stigende grad. For både de små og de større børn er det trygge, overskuelige og genkendelige afgørende for trivsel og tryghed i hverdagen. Det risikerer vi at miste, når vi lukker de små og lokale dag- og fritidstilbud. Konkret om Sct. Stefans Fritidscenter vil vi nævne følgende: • Børnehaven er kendt vidt omkring for sit dedikerede fokus på at udvikle børnenes sproglige kompetencer – det gør de på en fantastisk engagerende og kreativ måde, som vi er meget imponerede over! • Børnehaven er et lille sted, som giver en unik ramme for børnehavebørn, som måske har særlige behov og derfor har brug for en tryg, overskuelig og struktureret hverdag. For mange børnehavebørn giver det også tryghed, at deres ældre søskende kan kigge forbi om eftermiddagen og give et knus. • Hvad angår fritidscentret, har det for mange børn stor betydning at have et andet socialt fællesskab som alternativ til skolen. Det kan betyde, at et barn, som måske ikke trives så godt i sin skoleklasse, formår at blomstre op og trives, fordi der skabes nye relationer i fritidshjemmet. Den mulighed mister vi, hvis fritidshjem og skole i praksis bliver det samme sted. Derved øges risikoen for mobning, social eksklusion og børn, der mistrives. Vi håber, at I vil være lydhøre overfor de argumenter, som de professionelle – pædagogerne og lederne – lægger frem for jer. Det er trods alt dem, der ved, hvad der skal til for at skabe et godt børneliv. Med venlig hilsen Ole Højlund Olesen og Eva Grosman Michelsen
Læs høringssvar fra Eva Grosman Michelsen
Indsendt af:
Lise Uldall-Poulsen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
434
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud Københavns kommune har et ønske om at nedlægge de små fritidshjem, og samle børnene i indskolingen i store fritidsinstitutioner tilknyttet hver skole. Det bekymrer mig meget. I Danmark ønsker vi en inkluderende folkeskole, hvor børn med særlige udfordringer skal indgå som en del af klassefællesskabet. Det er min overbevisning, at mange af disse børn ikke vil trives i store fritidsinstitutioner. Børn med særlige udfordringer har ekstra brug for ro, tryghed og nærhed. Og det får de i de små fritidsinstitutioner. Her kender alle hinanden – og de voksne ved, hvilke børn de skal være særligt opmærksomme på. På de små institutioner er det alt andet lige lettere at have styr på alle børnene end på store institutioner, hvor børnene kan ’gemme’ sig. Jeg kan være nervøs for at de børn, som har udfordringer (som fx ADHD) kan få det værre af at gå på store fritidsinstitutioner: Det kan øge risikoen for, at deres sygdom forværres, og at de udvikler følgesygdomme som angst og depression. Statens institut for Folkesundhed har i samarbejde med sundhedsplejersker udgivet ’Børns trivsel ved indskolingen’, en temarapport om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2012-2013, (2014). I rapporten fremgår det, at 11,8% børn i indskolingen har problemer med deres skoletrivsel (5.816 elever i indskolingen har besvaret spørgsmål omkring deres skoletrivsel). Elever, som ikke trives i skolen, nyder godt af skiftet fra skole til fritidshjem. Når de forlader skolens område og går over til deres fritidshjem (hvor de får brugt deres krop og dermed får mere fysisk aktivitet ind i deres hverdag) vil ’miljøforandringen’ gavne dem. De kommer væk fra de trivselsproblemer de har i skolen og kan få et frirum – i de trygge rammer, som de små fritidshjem kan skabe. Med nærvær, ro og overskuelighed. Nedlæggelse af de små fritidshjem kommer ikke kun til at gå ud over børn med særlige udfordringer eller børn, der mistrives i skolen. Det kommer til at gå ud over alle børnene, forældrene og pædagogerne. Som mor til to børn, som går på Fritidshjemmet Marengovej, kan jeg se, hvor meget en lille institution betyder for mine børns trivsel – og for min egen trivsel. Når jeg kommer og henter, mødes jeg altid af glade pædagoger, som altid kan fortælle mig, hvordan mine børns dag har været. Mine børn bliver set – og ligegyldig hvilken pædagog jeg møder, så kan de fortælle mig noget om, hvordan børnenes dag har været. Dette er muligt, fordi pædagogerne har overblik over alle børnene – og derfor lægger mærke til alle. Der er ingen, der kan gå og gemme sig. Det giver mig en tryghed at vide, at mine børn er blevet set. Og som forælder smitter min glæde og tryghed ved institutionen af på mine børns trivsel. Jeg håber derfor meget på, at det bliver besluttet at bevare de små fritidshjem – der er brug for dem!
Læs høringssvar fra Lise Uldall-Poulsen
Indsendt af:
Margit og Ingmar Durda
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
433
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar vedrørende fremtidens fritidstilbud Københavns Kommune Københavns Kommunes udspil om en 1:1 struktur for fritidstilbuddene omkring Korsager Skole har ikke skabt meget jubel hjemme hos os, tværtimod. Det er et udspil som kan ende med, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver lukket. Det er et et fritidshjem som vores søn gik på og nu er det vores datter der går der. Det er ikke tilfældigt, at vi har valgt, at netop Storegårdsvej skal danne rammen om eftermiddagstimerne efter en lang skoledag. Fritidshjemmet Storegårdsvej er ganske enkelt ét af de bedste fritidstilbud i København Kommune fordi: * Personalets pædagogiske arbejde er i særklasse, og de formår at se og møde det enkelte barn der hvor det er. Det betyder at børnene trives særdeles godt, eventuelle konflikter bliver løst med det samme, børnene oplever tryghed og fokus og alsidighed i hverdagene. * Legepladsen er en oase, som giver børnene mulighed for en positiv og udfordrende eftermiddag i inspirerende udenomsarealer. Der er nemlig fokus på kreativitet og bevægelse i stedet for en opbevaring. * Institutionen har en passende størrelse, som gør, at børn, personale og forældre kender hinanden. Der bliver årligt arrangeret forskellige events hvor man deltager for at forbedre børnenes omgivelser samt styrke fællesskabet i lokalområdet. * Fritidshjemmet Storegårdsvej ligger en lille gåtur væk fra skolen, og turen og de nye rammer giver et kærkommet afbræk i børnenes hverdag. Denne tur er meget givende da børnene gradvist lærer at begå sig i trafikken og bliver derfor også mere opmærksomme omkring de regler man skal kende. * Fritidshjemmet Storegårdsvej er et klart førstevalg for mange engagerede og ressourcestærke forældre til børn på Korsager Skole. Det er et unikt fritidshjem med særdeles godt ry og som er yderst efterspurgt blandt børnefamilier i området. Udsigten til, at vores barn/børn fremover skal blive en del af en mega-institution med 448 børn samlet i Frithusets lokaler på Korsager Skole er skræmmende, og det er en udvikling som vi for alt i verden vil undgå. De nuværende rammer omkring Korsager Skole er utilstrækkelige og specielt udenomsarealerne er problematiske, og kan på ingen måde danne en tilfredsstillende ramme for så mange børns fritidsliv. Vi frygter derfor, at fritidstilbuddet fremadrettet bliver reduceret til opbevaring – og det ønsker vi ikke at lægge barn til. Vi vil gerne støtte op omkring Korsager Skole, men kun i det omfang, at skole og fritidstilbud kan skabe gode trygge rammer for vores børn gennem hele dagen. Vi forudser, at mange fremadrettet vil vælge den lokale folkeskole fra, hvis vores børn gode fritidsliv skal ofres i en økonomisk spareøvelse. Vi mener derfor, at der er behov for lokale løsninger, som tager hensyn til, at vi som forældre har mulighed for at vælge det fritidstilbud som passer bedst til vores børn. Vi vil således opfordre til, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som fritidshjem på sin nuværende matrikel og fremadrettet kommer til at fungere som en satellit til Frithuset. Bevar Fritidshjemmet Storegårdsvej! Venlig hilsen Margit og Ingmar Durda
Læs høringssvar fra Margit og Ingmar Durda
Indsendt af:
Jon Damsager
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
432
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringsvar fra bekymrede forældre Som forældre til to børn på Nørrebro, hvor den ene starter i skole til sommer er vi bekymrede for de ændringer der er lagt op til på fritidsområdet. Vores bekymring kredser omkring følgende: • Aktivt fravalg af folkeskolen Vi er begge vokset op på Nørrebro, har gået i folkeskole her og bor her stadig. Vi ønsker at støtte folkeskolen bl.a. fordi vi mener den bedre afspejler den mangfoldighed der er i vores kvarter. I de forældregrupper vi færdes i møder vi flere ressourcestærke familier der, ud fra forskellige motiver, aktivt tilvælger folkeskolen. Men samme forældre ønsker i lige så høj grad aktivt at vælge det fritidshjem eller klub deres børn skal gå i. Med den nye model for fritidsområdet fratages forældrene dette valg. Skole og fritidsordning bliver en samlet pakkeløsning. Vi frygter at det vil betyde en stigning af et aktivt fravalg af folkeskolen, bl.a. fordi tilvalget også betyder at barnet skal gå i en fritidsinstitution på 400 børn – Det er en overvejelse vi selv vil gøre os, trods vores ønske om at støtte folkeskolen. • Utryghed ved hente situationer og manglende overblik Personlige erfaringer med at hente én vores børns venner i et mega fritidshjem, der mere eller mindre fungerer som den nye model lægger op til, har været et skrækscenario. Den første pædagog vi snakker med kender hende ikke. De ved heller ikke om hun er i ”basen” eller om hun er i én af satellitterne (lokationer rundt omkring i byen, hvor børnene bliver fragtet hen fordi der ikke er nok plads i basen). Vi finder senere ud af at hun er på en af satelitterne, men er meget chokerede over henteoplevelsen som gentager sig i et lignende scenarie ved næste afhentning. Dette er absolut ikke det daglige scenarie vi ønsker os, hverken for vores børn eller os selv. • Manglende pædagogisk overblik og udvikling Der lægges op til at der samles omtrent 400 børn i én enkelt institution. Vi er især bekymrede for at der kommer til at mangle nærvær og tryghed, specielt for børn der har behov for ekstra støtte. Vi er desuden skeptiske vedrørende hvordan der kan laves og følges op på handleplaner for det enkelte barns trivsel og udvikling. Det er umuligt, selv for pædagoger, at have den føling med 400 børn. Resultatet bliver vel at hver pædagog får ansvar for et givent antal børn. Men, hvis børnene færdes frit rundt i hele mega- institutionen, kan det være svært at garantere at denne pædagog rent faktisk har daglig kontakt med disse børn. Den daglige kontakt må da være nødvendig for at pædagogen kan vurdere det enkelte barns behov. Som vi ser det så, for at pædagogen kan udføre sit job, har denne behov for at børneflokken deles ind i mindre grupper. Hvis der alligevel skal være en inddeling, så ville vi foretrække den inddeling der i forvejen eksisterer – nemlig de eksisterende fritidshjem og klubber. Vi håber i tager dette til efterretning, og bibeholder den nuværende fritidsordning.
Læs høringssvar fra Jon Damsager
Indsendt af:
Søren Nørgaard-Larsen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
431
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
forældrebestyrelsen Ålholmskoles fritidshjem og klub
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Søren Nørgaard-Larsen
Indsendt af:
Mogens Krabek
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
430
Virksomhed / Organisation :
Bordings Friskole
By:
København Ø
Postnr.:
2100
På Bordings Friskole har vi fritidsordning for 0.-3.kl. Fra 4. kl. er der derefter tradition for, at forældrene klassevis vælger mellem Dronen og FK2, idet praksis dog de sidst par år har været, at forældrene for begge 4. klassers 42 børn har valgt FK2. Aktuelt benytter over 100 elever fra 4.-7. kl. på Bordings FK2 som deres daglige fritidsklub. Som begrundelser angiver forældre: - geografisk nærhed - FK2’s pæd. profil og børnesyn stemmer godt overens med Bordings Friskoles værdier og skolekultur, idet begge værdsætter ’fællesskabet’ som kernen i det pæd. arbejde - elever og forældre på Bordings er særdeles tilfredse med det socialpæd. miljø på FK2 og giver udtryk for høj trivsel, læring og udvikling, og dette gælder elever fra alle klassetrin imellem 4.-7. kl. - samarbejdet mellem FK2 og Bordings fungerer på alle planer og områder særdeles positivt og smidigt - FK2 har åbningstider, som er tilpasset, at elever fra Bordings typisk afslutter skoledagen kl. 14 Bordings Friskole anbefaler meget, at FK2 fastholdes som en lokal fritidsklub, som også fremover kan vælges af skolens forældre, og at klubbens socialpæd. linje fastholdes gennem størst mulig autonomi og selvstyre. Da Bordings som fri grundskole ikke er direkte part(-ner) vedr. kommunens udformning af den organisatoriske struktur for fremtidens fritidstilbud, undlader vi at kommentere på de fremlagte modeller. Men som brugere er vi naturligvis interesserede i, at skolens elever får adgang til et godt og velfungerende fritidstilbud. På vegne af Bordings Friskoles bestyrelse og forældreråd Mogens Krabek, skoleleder
Læs høringssvar fra Mogens Krabek
Indsendt af:
Pernille Sørensen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
429
By:
København NV
Postnr.:
2400
Nej nej nej! Efter sommerferien starter min søn på Holbergskolen. Han glæder sig. Men jeg kan ikke prale af at jeg glæder mig med ham. Da jeg til min gru hørte om kommunens planer om sammenlægninger, samt de sædvanlige stordriftprincipper, da stivnede mit smil. Det er ikke alle børn der er skruet sammen til en hverdag med 336 andre børn omkring sig. Lyt nu til os som kender vores børn bedst, bevar de små fritidshjem. Giv pædagogerne rum og ro til at bevare, og opbygge relationerne til børnene. Giv rum til de for tidligt fødte børn. De sensitive børn. De stille børn. De børn som ikke råber højest. Giv rum til vores små københavnere. Lad ikke jeres principper og ideologier gå udover børnene. Hvis der kan spares på ledelsesniveau, så gør det. Men lad ikke vores børn, byens fremtidige vækstgrundlag, betale prisen.
Læs høringssvar fra Pernille Sørensen
Indsendt af:
Bestyrelse, Ledelse og Personale i Klynge BH3
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
428
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge BH3
By:
København
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Bestyrelse, Ledelse og Personale i Klynge BH3
Indsendt af:
Alice Glud
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
427
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København
Postnr.:
2100
Østerbro, d 5. 2. 2015. Kan det virkelig være rigtigt ??? Skrammellegepladsen på Østerbro er lukningstruet !!! Skrammellegepladsen, et ganske særligt sted, en perle, en oase midt i København, og der har den ligget i 72 år !!! Folk fra andre lande kom forbi: bl a fra USA, England, Japan, Kina, Skotland, Sverige, Norge og tog ideen til sig med hjem og etablerede lignende steder!!!! Et fristed, en byggelegeplads i et med naturen, med små haver med huse, selve pladsen omgivet af volde med buske og træer, hvor man kunne bygge huler, hvor man kunne bruge sin fantasi og være kreativ, og få værdier, man senere hen kunne bruge i sit liv!!!! Jeg satte mine fødder på dette eventyrlige sted i 1950'erne - 1960'erne, hvor jeg fik jord under neglene,fik kendskab til spirer, planter, blomster, grønsager, fik en lille grund og byggede et lille hus af træ, ligesom så mange andre børn fra området, der kom på Skrammellegepladsen, her skabte vi et lille minisamfund, og vi blev set og hørt og lærte om demokrati og det menneskelig ligeværd. Senere trådte jeg ud i livet med Skrammellegepladsen gemt i mit hjerte!!!! Kærlighed ruster ikke, og i 1996 vendte jeg tilbage til Skrammellegepladsen som voksen og arbejdede der i 17 år som pædagog, og gik på efterløn som 63 årig, og er nu med i støtteforeningen Skrammels Venner!!! Jeg må sige at det har været de bedste år i mit arbejdsliv !!! Det at arbejde med børn og unge, være i naturen/udeliv på alle årstider, og arbejde med teater, er så livsbekræftende, det styrker fællesskabet, opbygger gensidig tillid og respekt for mangfoldigheden!!! Så det piner mig helt ind i sjælen, at være vidne til forslaget om nedlæggelse af Skrammellegepladsen, som har givet så meget godt, for og til virkelig mange børn og unge over flere generationer!!!! Har I glemt Kanon Status som Skrammellegepladsen fik tildelt!!!!! Mvh Alice Glud Manøgade 5, 2 th. 2100 København Ø
Læs høringssvar fra Alice Glud
Indsendt af:
CAPPELLA
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
426
Virksomhed / Organisation :
FRITIDSINSTITUTIONEN CAPPELLA
By:
KBH N
Postnr.:
2200
Høringssvar : Hvor er barnets tarv henne i Fremtidens Fritidshjem?? BØRNEKONVENTIONEN ARTIKEL 31: Hvile og fritid Barnets ret til hvile, fritid og leg og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter. Vi har en henteordning til 0.-1.klasserne, men de større elever fra fritten følger gerne med til trods for at de ikke behøver, de gør det fordi at det er hyggeligt. Den korte fysiske afstand der er mellem Blågårds skole og Cappella en fast del af børnenes daglige bevægelse, men ikke kun det. Det er kort tur hvor der sker meget, der bliver fortalt historier fra skolen og eller fra hjemme, der bliver lavet legeaftaler, skabt nye relationer. En positiv oplevelse og en dejlig tur for både børn og personale. For personalet på Cappella er det vigtigt for os at børnene, ud over at være en deltage aktivt i vores aktiviteter, også har tid til leg og vi hjælper gerne med at skabe gode venskaber igennem legen. Vi har mange børn der bare leger og på legepladsen er der tit fælleslege Vi skaber rammer for leg som vi vægter meget højt. Både indendørs, men bestemt også udendørs på legepladsen, som vi synes er den bedste i området, i stort set al slags vejr Vi skaber nærvær/omsorg/hygge i den daglige og ikke mindst vigtige kontakt til det enkelte barn og dets forældre. Vi ser stadigvæk børn som, til trods for at de nu har haft snart et halvt år til at vænne sig til skolereformen og de lange skoledage, kommer ind ad døren, lægger tasken på plads for så derefter at falde sammen på den nærmeste sofa, ja nogle gange nøjes de bare med gulvet. De kommer til at lægge pænt tæt, når kvadratmeterpladsen pr barn bliver halveret. Cappellas pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i omsorg, nærvær, relationer og udvikling. Vi planlægger og handler ud fra de behov, der er eller senere viser sig hos barnet og forældre. Vi bakker op om udviklingen af barnets selvværd ved at tage det alvorligt og anerkende dets ret til at have de behov, lyster, følelser og udtryk som barnet nu har. Vi ser og anerkender børnene, som dem de er og lader dem forstå, at de er dejlige børn. Vi hjælper til dem til at forstå, anderkende og respektere hinandens forskelligheder og kulturer. At man måske kan lære noget af en som ikke er som en selv, i stedet for bare at rynke på næsen af dem. Det udgangspunkt virker for os svært at overholde i en såkaldt megainstitution. Fordelen ved at være et lille fritidshjem er ikke kun kendskabet til børnegruppen, men også mulighed for fordybelse og indsigt i det enkelte barn og dets udvikling. Vi får lov til at følge det enkelte barns udvikling og man får mulighed får at se resultaterne af de pædagogiske tiltag og det giver motivation og arbejdsglæde for os som personale. Kontakten fortsætter også efter børnene går ud. Når børnene møder engagerede voksne kommer de tilbage op igennem udviklingen af deres ungdomsliv, det har vi oplevet og oplever stadig selvom vi ikke laver gadeplansarbejde/går gadeteam længere på indre Nørrebro. Støj: På fritidshjem er der ofte meget larm støj og Cappella er ingen undtagelse. Det går hurtigt ud over både børns og personale koncentration og kommunikation med hinanden. Men tanken om hvordan det vil blive, når KK vil mindske kvm2 og dobbelt så mange børn, er ved at være uden for vores pædagogiske rækkevidde og ikke mindst logik, det er en kendt faktor at for meget støj kan give gener så som hovedpine, træthed og endda udvikle sig til stress og ikke mindst tinnitus. Det kan vi ikke være bekendt at byde børnene. Hvis støjen bliver for meget, har nogle børn brug for et frirum. Sådan et er meget svært at se i de nye megaplaner. -Vi frygter også at de børn som har særlige behov, ja de er der stadig, vil til trods for et inkluderende fokus på dem både fra skole og institution, ikke vil kunne overskue et stort sted med for lidt plads til dem, vil ha en stærkere reaktion på de enkelte situationer og ikke få den ”mer` opmærksomhed” som de faktisk kræver. Som vi læser forslaget for ”fremtidens fritidshjem”, forudser vi at der bliver ”tabt” nogle børn i mængden eller at deres problemer ikke bliver opdaget i tide - Gode kolleger, glade forældre og ikke mindst glade og trygge børn, er det ikke bare det, det hele drejer sig om. Det er jo trods alt dem vi skal bygge vores fremtid på, de er vores råolie. Arbejdsglæde for den enkelte pædagog vægter vi meget højt, for vores humør smitter jo af på vores børn og forældre. Det gør jo, at alle bidrager med et stort arbejde i dagligdagen, for at skabe et sted hvor det er dejligt og trygt at være for både børn og voksne. -Vi har skabt plads til at den enkelte pædagog, kan fordybe sig i små grupper: spille brætspil, spille musik med børnene, danse fjollet, sy, male eller bare have tid til at snakke med det enkelte barn. Og ikke mindst, at vi har tid til at løse konflikter børnene imellem på en ordentlig og omsorgsfuld måde. Barnet indgår naturligt i mange relationer i dets hverdag, både i skolen, på fritidshjemmet og hjemme i gården. Relationer ikke kun mellem børn men også voksne. Det er jo logik, selv for børn, at det at have en god trivsel, er at have gode og ikke mindst positive relationer. Vi kan bare ikke se at det bliver nemt at i det forum som KK vi skabe for fritidshjemsbørn. At yde professionel behandling og danne strukturerede rammer for børn og unges udvikling, og derved medvirke til, at de uanset deres individuelle vanskeligheder kan få de bedst mulige opvækstvilkår, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende (bekendtgørelse af lov om social service § 32 stk. 1) Kvantitet betyder mængde, og betyder at man gør det i en stor mængde. Ofte er kvantitet også lig med at man ikke gør sig helt så umage og bare vil lave det i store mængder. Det er det vi frygter og vi mener frygter, når vi skriver dette høringssvar, gør vi det ikke kun af hensyn til vores fritterbørn, men også af hensyn til os som fagligt pædagogisk personale, for bliver der tid til det enkelte barn, hvordan skaber vi struktur og rammer for så store mængder børn, så ingen falder ved siden af?. Er der plads til kerneydelsen eller skal Fremtidens Fritidshjem kun være børneopbevaring?. Bliver der tid til fordybelse i det enkelte barn, i barnet med særlige behov, i forældresamarbejdet, i vores pædagogik og faglighed? Om alt det overnævnte kommer til at ske, ved vi ikke, vi håber det ikke for både børn, forældre, personalet, de små frirum som de små fritidshjem er nu og for Indre Nørrebro omkring Blågårds Skole. Om alt det overnævnte er beskrevet en smule overdrevet, tja overdrivelse fremmer forståelsen, det synes vi er mere end hvad forslaget vedr. Fremtidens Fritidshjem gør, det virker på os som værende mere begrænsende end fremmende. Med venlig hilsen Personalet på Cappella.
Læs høringssvar fra CAPPELLA

Sider