Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015

Indsendt af:

Jasper Winding Sloth

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

515

By:

København S

Postnr.:

2300

Som far til en datter der skal starte på skole/ fritidshjem efter sommerferien har jeg fulgt debatten vedrørende "Fremtidens Fritidstilbud". Da jeg første gang hørte om lukningen af fritidshjem kunne jeg ikke forstå det. På Islands Brygge er børnetallet kraftigt stigende pga. den store tilflytning af fortrinsvis børnefamilier i alle de nye boligområder. Men nu vil man til at lukke institutioner. Det lyder som et paradoks . Dette forslag lugter langt væk af uigennemtænkt spare-iver. Det er muligt, at når man ser tingene fra oven, så er store institutioner mere effektive. Men i realiteten afhænger effektiviteten mere af ledelsens kompetencer end af størrelsen på institutionen. Ved Skolen på Islands Brygge ligger fire selvejende institutioner med tilsammen mere end 150 børn side om side mindre end 500 meter fra skolen, foruden skolens fritidsordning. Alle fire selvejende institutioner virker velfungerende og har forstået at tilpasse sig skiftende vilkår (Det er jo netop en af fordelene ved små institutioner, at de er hurtigere at tilpasse). De virker på ingen måde til at have problemer med at få hverken nye ansatte eller børn, og umiddelbart har skolereformen der bruges som argument ikke ændret på dette. Det, at de fire institutioner ligger så tæt på hinanden gør også at de arbejder tæt sammen. Børnene som går på de fire lukningstruede fritidshjem har for de flestes tilfælde gået i børnehave sammen og de går næsten alle sammen på Islands Brygge Skole, derfor kan jeg på dette punkt ikke se nogen forskel på om de går på skolefritidsordningen eller bliver i den nuværende institution. Nogle børn har brug for den tryghed der er i at alle kender alle. Dette risikerer man at miste hvis man samler dem i én stor institution som der lægges op til. Der er i høringen kun svage formuleringer med at muligheden for udbygning af de nuværende faciliteter for skolens fritidsordning skal undersøges. Men trange kår for børnene vil blive virkelighed hvis ikke udbygningerne er klar inden man flytter børnene. På skolens fritidsordning går der i øjeblikket 288 børn og der er allerede trange kår. Trængslen bliver kun mere udtalt når der ifølge planen nu skal være 482 børn. Jeg kan ikke se andet argument end at dette er en spareøvelse, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide om man i virkeligheden sparer penge på det? Er det billigere at bygge nyt frem for at bevare noget som er velfungerende? Hvis der skal spares ved at flytte alle under samme tag vil det vel egentlig kræve at der bliver færre pædagoger per barn, altså mindre nærvær? Umiddelbart kan man ved at slå enhederne sammen reducere antallet af ledere, til gengæld vil den større organisation kræve et større antal af mellemledere, som heller ikke har tid til at passe børnene. Hvad er i virkeligheden billigst? Det virker meget tvivlsomt at det nuværende forslag vil forbedre noget som helst, men større sammenlægninger som forslaget lægger op til vil skabe uro og kaos. Jeg håber at man vil inddrage forældre, pædagoger for at finde en holdbar løsning, for det nuværende oplæg kan kun medføre én ting: Kaos. Er det det vi ønsker for vores børn?

Læs høringssvar fra Jasper Winding Sloth

Indsendt af:

Ulrikke Moustgaard

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

514

By:

København V

Postnr.:

1720

Kære politikere, Børn har brug for tryghed, nærhed og at blive set af de voksne, der omgiver dem i dagligdagen. De har brug for det for at kunne trives og for at kunne lære. De rammer, I nu stiller op for vores børn, med megainstitutioner, hvor hundredvis af børn skal være sammen, er ikke opskriften på en tryg og nær barndom. Og det er slet ikke opskriften for de børn, der i forvejen har det svært med kæmpeskoler og enorme sociale sammenhænge. Vi går ind i en tid, hvor den demografiske udvikling i Danmark kommer til at koste. Vi har en enorm velfærdsopgave foran os med mange ældre og få unge. Vi bor i et land på en kontinent, der bliver stadig fattigere, hvor konkurrencen fra andre dele af verden bliver hårdere, og hvor vi derfor er nødt til at investere stort i vores børn. De er vores fremtid. Derfor er jeres strategi helt gal. I vil vinde på den korte bane med jeres centralisering og økonomitænking; men ikke på den lange. Tænk individer, ikke systemer. Lær af erhvervslivet – alle succesfulde moderne ledelsesteorier og innovationsteorier i dag handler om dette. Det er helt vanvittigt, at I går den stik modsatte vej. Bevar de gode, små miljøer, hvor børnene, vores fremtid, kan få næring til at blomstre.

Indsendt af:

Jens Peter Vesterager

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

513

By:

Kbh Ø

Postnr.:

2100

I henhold til det foreslåede reformering af fremtiden fritidstilbud, kan jeg som far til to drenge der endnu ikke er begyndt i klub, men som vil mærke konsekvenserne af den foreslåede reformering godt være bekymret for at en centralisering og dannelse af større enheder gør det sværere for forældregruppen at være i dialog med institutionerne og derigennem være en aktiv del af vores børns hverdag. Dette er ellers noget vi har været vant med og sat stor pris på i de kommunale tilbud vores børn har deltaget i. Begge børn har fået lov til at gå i "kommunens bedste børnehave" (Peters hus), hvor dialog og kommunikation og gensidighed har været centralt i forhold i mellem forældre og personale. Vi håber disse hensyn vil indgå i de løsninger der prioriteres fremadrettet, så vores børn kan få de bedst mulige forhold fremadrettet. Da vi endnu ikke deltager i tilbuddene har vi selvsagt svært ved at vurdere hvilke løsninger der er bedst, og kan godt se at løsningsmodellerne kan afhænge af de konkrete forhold forskellige steder i kommunen. Jeg har dog indtryk af at dette også er værdier der prioriteres i FK2, som er en del af samme klynge som Peters Hus, og også der hvor mine børn naturligt ville kunne vælge at gå under den nuværende struktur. Jeg er synes i øvrigt at selve grundpræmissen for fremtidens fritidstilbud fremstår noget udokumenteret: "Den nuværende meget komplekse struktur med mange små enheder med hver sin leder, og forskellige skoletilknytninger vil ikke kunne være bæredygtig og danne rammen om et sammenhængende tilbud til børnene og samtidig give attraktive arbejdsforhold for de fagprofessionelle." - Hvorfor ikke? /JP

Læs høringssvar fra Jens Peter Vesterager

Indsendt af:

Christina Ebbesen og Jesper Karlsen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

512

Vedhæftede filer: 1

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Læs høringssvar fra Christina Ebbesen og Jesper Karlsen

Indsendt af:

Saskia Mia Peinow

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

511

Virksomhed / Organisation :

Sct Stefans Fritidscenter

By:

København N

Postnr.:

2200

Kære beslutningstagere. Min datters fritidshjem, Sct. Stefans Fritidscenter, hvor de er 120 børn skal lukke. 22 børnehave-børn skal flyttes til andre institutioner. I denne proces skilles flere fra deres større søskende som går i fritidshjem og klub i samme hus, og som ville sikre dem en blid overgang og et sammenhængende børneliv. Alle fritidshjem-børn skal flyttes til Nørrebro Park Skole. Klub-børnene aner endnu ikke hvor de skal plantes. Det er en trist slutning for 12-13 års institutionsliv. Nørrebro Park Skole er lige så tæt som resten af kvarteret. Bebyggelsesprocenten på de 190% er nået, og den 3-sporede skole, anvendes som en 4-sporet skole, pga befolkningspresset i området. Flere klasser anvender såkaldt lounges og fællesområder som deres klasseværelse. Så tanken omkring en moderne skole med break out zoner og vekselvirkning mellem større og mindre grupper kan ikke lade sig gøre. Flere steder har man sat gips skillevægge op og på den måde skaffet flere 'lokaler'. Nu vil man så hælde omkring 200 fritidshjemsbørn ned i de i forvejen trængte rammer. Man kan som sagt ikke bygge nyt på matriklen - så vi gætter på at løsningen bliver, at når klokken ringer kl 14 og en lang skoledag er slut, så skal de 6-9 årige børn blive i deres klasselokaler og 'lege fritidshjem'. Det er ikke et godt fremtidsperspektiv for vores børn. Og det er ikke med til at gøre folkeskolen til 1.valget. Vi håber I vil lytte til de mange gode faglige og lokale stemmer der findes derude og som har givet deres besyv med i denne høringsproces og krænget deres hjerte ud og fundet deres aller bedste svar på, hvordan de hver især kan være med til at skabe en folkeskole, hvor pædagogik og klassiske fag, bevægelse, musik mm begunstiger hinanden. Og læs og lyt til i hvilken grad det allerede foregår! Pluk de lavthængende frugter og dyrk dem! Også selvom om det i flere tilfælde sker på en lokalitet 100-1000 meter fra den tilhørende skole. Hverken børn eller personale er bange for de fysiske afstande der måtte være. Det vi er bange for er at der her er en ren sparerunde uden omtanke for vores børns hverdag. Vi vil gerne være med til rigtig meget, hvis vi tror på at det handler om at skabe en bedre skole for vores børn. Eksempelvis kunne man anvende den besparelse man opnår ved at lukke X antal ledere og administrationsarbejder stillinger til at få implementeret de nye fritidstilbud. Det ville give omstruktureringen seriøsitet. Når I beslutter jer, så lyt til de mennesker der har dedikeret deres arbejdsliv til at arbejde med børn og lad dem påvirke jeres strukturer og modeller.... I sidste ende handler det om een ting: vores børn. Det bliver ikke vigtigere. I denne uge blev en hel etage desinficeret efter fund af kakerlakker på min datters skole, fordi der ikke er råd til at drifte rengøring af elev køleskabe. Det er der vi er. I kan ikke spare mere på vores børns hverdag. Vi vil ikke være med til det. Jeg håber I tager de mange svar alvorligt. Med venlig hilsen Saskia Mia Peinow

Indsendt af:

Niels Eriksen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

510

By:

København

Postnr.:

2300

Man fristes næsten til at tro at oplægget fremkommer fordi kommunen har hjemtaget tilbud på lav-rente-lån til nybyggeri? Og at det med hvad der skal ske med ledelse, organisering og pædagogik undervejs må derfor komme i anden række; lad os nu bare starte processen og se hvad der sker? Man kan da kun håbe på at kommunen, politikere såvel som forvaltning, vil erkende de mange fejl og mangler i deres oplæg og i den strategi og process man har valgt, og så komme stærkt igen. Men det kræver meget tid og arbejde, uden tvivl. Det er ikke muligt at give gode svar på hvad det fysiske endemål evt. bør være når man tilsyneladende ikke først vil disktutere fagligt pædagogisk indhold og ambitioner. Vi kan godt tage denne høring, og den næste med, men det bliver nok lidt som at svare på spørgsmålet om hvad der kom først; hønen eller ægget? Vi har allerede brugt meget energi på at søge at forstå og diskutere dette oplæg men det fører ikke til den helt store åbenbaring; tværtimod efterlades man ret hurtigt med en meget lang række spørsmål og spekulation; det er svært at finde struktur og mening i processen og derfor også i den diskusion vi har. Men færre og større enheder som underlægges beskårede rammer (mindre ledelse, færre m2 og færre pædagoger pr barn (= stordriftsfordele), - som kommuneforvaltningens embedsmænd har søsat og indtil videre tilsyneladenede har haft held til at overbevise politikkerne om fornuften i - vil reducere mangfoldigheden og i højere grad resultere i "one-size-fits-all" løsninger og svar, uanset hvilke problematikker og spørgsmål man reelt står med. Og det er et meget stort spørgsmål hvad børnene så lige får ud af det! Måske giver klynge-organisation den bedste mulighed for at bevare flere forskelligartede institutioner således at der findes frirum til os alle, samtidig med at man kan udvikle i nye retninger uden at børn eller voksne tages som gidsler i udviklingen. Organisering i klynger vil efter min opfattelse (erfaring som forældre-rep) være det bedste udgangspunkt for at kommunen sammen med institutionerne kan udvikle fritidsområdet i en forsvarlig retning lokalt, MEN dette vil kræve at kommunen engagerer sig anderledes intelligent, tilstedeværende, og empatisk i projektet og begynder at facilitere en langt mere anerkendende, dybtgående og demokratisk dialog med de enkelte klynger og institutioner. Man kunne jo evt tage udgangspunkt i den høje brugertilfredshed på området og fokusere på alt det der faktisk gøres rigtigt rigtig godt i dag så man er opmærksom på at undgå at ødelægge alt dette i sin iver efter at forandre. Klynge-organisation bestående af flere og gerne forskelligeartede institutioner og matrikler kan igennem samarbejde effektivt støtte hinanden gensidigt både fagligt, administrativt, og økonomisk. I en velfungerende klynge kan institutioner og personale virkelig samarbejde og tage fornuftige fleksible beslutninger på grundlag af erfaring, viden, empati, professionel pædagogisk indsigt såvel som strategi og vision. Man kan styre og motivere med økonomi og ledelse der effektivt bakker op om løsningen af dagligdagens mange pædagogiske udfordringer som jo er det det alt i alt drejer sig om. Klyngesamarbejdet med dets direkte kendskab til og erfaring med udfordringerne, forholdene, institutionslederne, pædagogerne, børnene, og deres forældre for den sags skyld, gør det muligt for de ansatte at få dagligdagen og arbejdet i den enkelte institution til at give mening og hænge sammen, hver dag, ikke mindst når der er forandringer og udfordringer i luften. Håber forvaltningen kan gentænke sagen og processen så der bliver plads til både folkevalgte og borgere i udformningen af fremtidens børneverden.

Indsendt af:

Jakob N.Hansen og Sofie B. Hansen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

509

By:

København V

Postnr.:

1658

Vi er forældre til et barn på Tove Ditlevsens Skole og fritidshjemmet Vestervang, og vi har meget svært ved at se at kommunens plan om at nedlægge flere af områdets fritidshjem for at lave en kæmpeinstitution med op mod 480 børn som andet end en kæmpe fejltagelse. Det er en løsning der ikke alene fjerner valgfriheden, men også ødelægger de fordele som mindre institutioner giver børn og deres familier. For de familier der som os har børn på Vestervang, virker beslutningen ikke bare tvivlsom men direkte absurd. Vestervang (et fritidshjem i fem etager der nu bliver for 'lille') er nyligt bygget til formålet (2002), med generelt set gennemførte rammer og arkitektur, som et udstillingsvindue for hvordan et fritidshjem kan se ud. Jeg har selv i mit arbejde fremvist Vestervang for udenlandske delegationer, og fremhævet bl.a. den prisvindende taghave som et grønt tiltag der formår at give stenbroens børn et tættere forhold til naturen. Vi er også stærkt overbevist om, at den lille afstand på 700 meter som børnene går til fritidshjemmet giver et sundt og tiltrængt mentalt sceneskifte fra skolen og dens pligtstyring. Det er dog ikke kun rammerne der giver vores barn en tryg og engagerende eftermiddag. Ledelsen og det pædagogiske team har opbygget et godt og produktivt miljø for de (relativt mange) børn der går på fritidshjemmet, samtidig med at der er god forbindelse til arbejdet på skolen i forhold til både trivsel og fagligheden. Det ville være bittert at smide denne velfungerende konstruktion ud som en bivirkning af en uigennemtænkt skolereform. Som det også fremgår af materialet er der ikke rigtig nogen gode løsninger for at efterleve beslutningen for TDS. Elevantallet er for stort, og der er simpelthen ikke nogen muligheder for at huse børnene i nærområdet uden at forværre elevernes fritidstilbud væsentligt, og dermed også deres samlede skoleoplevelse. Vi må stærkt opfordre BUU til, at de lokale forhold tages i betragtning, og at der gives mulighed for at beholde eksisterende velfungerende løsninger.

Læs høringssvar fra Jakob N.Hansen og Sofie B. Hansen

Indsendt af:

Bestyrelsen, Bellahøj Fritidscenter

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

508

Vedhæftede filer: 4

Virksomhed / Organisation :

Bellahøj Fritidscenter

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Læs høringssvar fra Bestyrelsen, Bellahøj Fritidscenter

Indsendt af:

Kirkebjerggård KKFO

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

507

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Vi bakker om Kirkebjerg skoles bestyrelses høringssvar, dog mener vi, at vi bør være en kommunal institution. Med venlig hilsen På vegne af personalet på Kirkebjerggård KKFO. Lene Skovgaard Hansen

Indsendt af:

Forældrebestyrelsen

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

506

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Kirkebjerg Fritidshjem

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Indsendt af:

Kirstine

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

505

By:

København V

Postnr.:

1610

Charlotte Ringmose - hjerneforsker påpeger i sit foredrag 29.01.2015, Chr. borg: Forskningen fortæller at børn og deres hjerner ifht til læring og udvikling har for brug for; 1.Overskuelige gruppestr at indgå i For 8 årige er det feks. max 20. 2.En god normering - jo flere voksne pr barn jo bedre for barnets faglige og sociale udvikling. 3.Uddannet pædagogisk personale Det tager det nye fritidstilbud ikke højde for. Som landets største kommune må i kunne give valgmuligheder så man kan vælge ml. det store og det små. Lad børn i deres fritidstilbud have ordentlig udendørsareal ( de har det nemlig ikke i skoletiden)- kendte pædagogisk uddannede voksne, overskuelige børnegrupper at indgå i. Giv os derfor en anden høring og stop besparelser. På forhånd tak, Bedste hilsener, Kirstine Rønnov Due

Indsendt af:

Hanne Albek Husum

Dato: 6. februar 2015

Svarnummer:

504

Vedhæftede filer: 1

By:

København S

Postnr.:

2300

Se venligst det uploadede dokument vedr. forslag om fremtidens fritidsinstitutioner i København.

Indsendt af:

René Sommer Lindsay

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

503

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Lundehusskolen

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud Kære Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev I høringen “Fremtidens Fritidstilbud” opstiller du og din forvaltning tre scenarier, som I beder om kommentarer til: 1. Den foreslåede implementeringsplan for de enkelte skoler 2. Valg mellem to modeller for organisering af fritidshjem 3. Valg mellem tre modeller for organisering af fritidsklub Allerede der gør I det klart, at det ikke er til diskussion, om fritidstilbuddene i København overhovedet bør organiseres efter 1:1 modellen, eller om den foreslåede opsplitning af fritidshjem og fritidsklub bør gennemføres. Dette må vi som forældre formode er vedtaget. Uden høring og uden forholden sig til, om det giver mening at arbejde efter ét samlet princip for hele København. Selv om du og forvaltningen ikke ønsker kommentarer på det, starter jeg med at bede jer om at tage et skridt tilbage og give det ekstra omtanke. Folkeskolen skal være forældrenes førstevalg Folkeskolereformen er en realitet, og vi er alle klar over, at det vil have stor indflydelse på de københavnske skoler, herunder de fritidstilbud, som København tilbyder børn og forældre. Da børne- og ungdomsforvaltningen fremlagde fem principper for fremtidens fritidstilbud blev der på udvalgsmødet den 11. juni 2014 tilføjet et 6. punkt, som udvalget enstemmigt (!) vedtog: "At der skabes bedst mulig sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, så folkeskolen i højere grad bliver forældrenes førstevalg”. Det var et godt og vigtigt punkt, og jeg deler jeres ambition om, at de københavnske skoler igen bliver skoler, der troværdigt kan kaldes folkeskoler. En folkeskole som alle forældre, uanset baggrund, uddannelse, indtægt og herkomst tilvælger, fordi den tilbyder høj faglighed og gode rammer for deres børn. Hvis de ressourcestærke forældre (som har mulighed for at vælge andre skoler) fortsat skal prioritere folkeskolen, må vi ikke undervurdere rammerne. Det drejer sig ikke kun om mursten, men også om mennesker. Og de små fritidshjem i København leverer nogle af de bedste rammer i København. Mange steder er fritidstilbuddet netop det, som gør den lokale folkeskole mere attraktiv end en privatskole. Det gælder eksempelvis Lundehusskolen hvor mine børn går i skole. På den ene side er skoledistriktet meget spraglet og indeholder flere kvarterer som i følge kommunens eget socioøkonomiske københavnerkort er udsatte byområder (områdestatistik pr. 2014 er indsat nedenfor). På den anden side formår skolen stadig at være attraktiv for forældrene i de meget ressourcestærke områder, som også ligger i skoledistriktet. Fordi der er fantastiske fritidshjem som Skrammellegepladsen, RYAC og Emdrup Søgård som i deres fysiske ramme måske er middelmådige, men som ved deres kultur og pædagogik er unikke – og kulturbærende. Hvis I følger forvaltningens forslag om at etablere et nyt fritidshjem til 448 børn på Lundehusskolens matrikel kan I muligivis (og kun i bedste fald) levere en fysisk ramme, der kan matche det eksisterende. Men forslaget indebærer også, at Skrammel og RYAC mister deres fritidshjemsbørn og kun skal være klub. I ødelægger derved de pædagogiske kulturer, som trækker distriktets ressourcestærke børn til skolen. I glemmer menneskene. Og derfor er forslaget en direkte modsætning til jeres intention om at gøre folkeskolen til et førstevalg. Hele styrken ved institutioner som Emdrup Søgård, Skrammel og RYAC er, at de er kulturskabende og kulturbærende. På Søgård og Ryac kan man bogstaveligt gå fra 0-13 år. Og på Skrammel kan et “majbarn” på 5 år være tæt på de 10-årige, der bygger huse og passer have og dermed lige så stille få den kultur, som hører til institutionerne ind under huden. Hvis man derimod har gået 4 år på (et nyt og større) Lunden og skal skifte til Skrammel, vil meget af det fritidsliv, der foregår på institutionen ikke give nogen mening. Det er integrationen der er hele styrken. Lad være at smide den væk. Implementeringsplanen for Lundehusskolen Den foreslåede implementeringsplan er dårlig, og vil efter min bedste overbevisning have negativ effekt på Lundehusskolen. Der er to præmisser, der ligger til grund for den foreslåede omstrukturering. Der skal ikke være mere end 400 m til en institution, og eleverne skal samles på én matrikel på grund af den kortere åbningstid. Disse præmisser er forkerte. Transport Det er et argument for den nye struktur, at de små børn ikke kan bevæge sig hele vejen til RYAC. De vil hellere være tæt på skolen. Hvis denne præmis holdt vand, ville RYAC vel næppe være den mest søgte institution? Ligesom med privatskoler er forældre klar til at fragte deres børn langt for at sikre høj kvalitet. For det andet er der lavet en folkeskolereform, der drejer sig om at få mere motion ind i elevernes hverdag. Det er jo direkte selvmodsigende at sige, at børn tager skade af at bevæge sig mere end 400 m. Kortere åbningstid Det er et argument at den kortere åbningstid gør, at fritidshjemmene kun bliver brugt 3 timer om dagen og derfor bliver for dyre i drift. Hvorfor giver det så mening at bygge en helt ny institution til de selv samme 3 timers pasning? Det giver ingen mening. Ja, der er forskel på kommunale driftsmidler og anlægsmidler, men se dog lidt helhedsorienteret på det. Implementeringsplanen skal være ud fra lokale kvaliteter Der kan fint implementeres en fornuftig fritidstilbudsstruktur inden for rammerne af skolereformen, uden at vi nedlægger alle de kvaliteter vi har. Som forælder synes jeg, det er meget ærgerligt at opsplitte de mange velfungerende fritidshjem og ændre deres organisation. Ja, Lundehusskolen er udfordret af at have mange fritidshjem tilknyttet. Det passer ikke ind i det billede, de fleste af os har af folkeskolereformen. Samtidig er fritidshjemmene noget, som gør Lundehusskolen attraktiv. Når en struktur skal laves om, er I nødt til at starte med at se på, hvad der er kvaliteten i det eksisterende og derfra prøve at føre det med ind i folkeskolereformens rammer. Forvaltningen har med dette forslag gjort det modsatte. Det er en ommer. Ved at placere ét stort fritidshjem på Lundehusskolen mister skolen i høj grad sin tiltrækningskraft (fordi – og jeg gentager – fritidstilbuddene er en del af attraktionen). Og for de foreslåede klubtilbud på Skrammel og RYAC vil det være en langsom død. Hvis man som forældre er fascineret af de fantastiske ting, som Skrammel og RYAC tilbyder, så kan ens barn først få glæde af det, når det har gået i skole i 4 år og starter i klub. Men kulturen vil være væk, og motivationen til at betale for de få timer, det kan blive til i løbet af ugen, vil ligeledes forsvinde. FORSLAG TIL ALTERNATIV IMPLEMENTERINGSPLAN Her er et positivt bud på, hvordan en nytænkning af fritidsstrukturen både kan bevare de små fritidshjem og samtidig kan styrke Lundehusskolen som folkeskole og – netop som I ønsker – hjælpe til at gøre den til forældrenes førstevalg. Skab en stor skole med liniefag og liniefritidshjem fra 0. klasse En stor institution på Lundehusskolen vil være en forringelse i forhold til i dag. Vi kan godt opnå en tættere integration mellem skolen og fritidshjemmet inden for de nuværende rammer – og på fritidshjemmenes præmisser. Tænk alternativt. Fritidshjemmene kan godt organiseres under én hat. Formålet skal bare være at holde fast i den kvalitet, der er i mangfoldigheden. Lad alle fritidshjemmene bevare deres unikke kultur, og gør Lundehusskolen til en mangfoldig folkeskole, hvor man vælger sine liniefag allerede fra 0. klasse. Dem der elsker friluftsliv med dyr får både undervisning og fritidshjem på RYAC. Hovedparten af tiden på skolen, men med særlige lektioner og hele forløb på RYAC og i naturparken. Dem der ønsker at blive “mesterbyggere” får både undervisning og fritidshjem på Skrammel. Emdrup Søgård og Græshoppen kunne samles og fokusere på sundhed og bevægelse med de store boldbaner. Lunden kunne udnytte placeringen på skolen til at dyrke den faglig fordybelse. Børnene (og forældrene) kunne vælge en linie fra 0. klasse og har så mulighed for at forfølge en interesse gennem hele skoleforløbet – både i liniefag og i fritidsaktiviteter på institutionerne. De vil også have bedre mulighed end i dag for at skifte mellem de attraktive pasningstilbud, da der vil være en logisk kobling til læringsmål og temaer inden for de enkelte linier. Lundehusskolen kunne være et godt tilbud både til de bogligt stærke, de naturinteresserede, dem der vil hamre søm og dyrke sport. Og ved at samle det under én ledelse kan man i dialog med skolen også give børnene de bedste muligheder for at udleve deres potentialer. Lav fire linier til de (normerede) fire spor, men én (fri) fritidshjemsleder Lundehusskolen er normeret til at have fire spor. Disse spor behøver ikke være tro kopier af hinanden. Udnyt den volumen der er i en stor skole til at gøre det mere mangfoldigt frem for at forsøge at pakke mangfoldigheden ned i én institution på skolen. En skoleleder. Fire spor. Fire liniefag. En fritidstilbudsleder. Fire liniefritidstilbud: 1. Sundhed og bevægelse (Emdrup Søgård og Græshoppen) 2. Mesterbygger (Skrammel) 3. Friluftsliv og naturfag (RYAC) 4. Heldagsskole (Lunden) Der kan fint være én leder for de fire linier, som Lundehusskolens fremtidige fritidstilbud skal understøtte. Det bør være en leder af en selvejende institution, da erfaringen i området er, at de selvejende institutioner er dygtigst til at opbygge en stærk kultur, der netop dyrker særligheden og mangfoldigheden. (I den vedhæftede PDF er indsat udsnit af det socioøkonomiske københavnerkort) Note: det socioøkonomiske københavnerkort viser, at området Ryparken slår ud på de socioøkonomiske faktorer (lav indkomst, lav uddannelse, ikke-vestlige indvandrere, arbejdsløshed, etc.). En yderst vigtig note dertil er, at området på tryghedsindekset svarer til resten af Østerbro. Det er ikke utrygt. Det er RYAC, der leverer den integrationsindsats, der helt konkret kan mærkes. Hvis man nedlægger RYACs fritidshjem og forværrer forholdene for klubben, forbereder man Ryparken til en større social indsats om få år.

Indsendt af:

Karina og Christian Leth

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

502

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Vi undres. Vores samfund har de seneste år slået et slag for inklusion af alle i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. Der skal være plads til alle – på lige fod. Hele inklusions tanken er ikke en dårlig ting, men urealistisk i praksis. Man kan forsøge så godt som muligt at få alle med, men ligesom i alle andre aspekter af livet, så vil alle have forskellig mening og tilgang, og man kan forsøge at nå så mange som muligt. De mindre fritidstilbud, daginstitutioner mv, har haft en styrke i at kunne tilbyde noget intimt og nærværende til de børn, som har behov for ro omkring sig. Børn som er sensitive, børn med diagnoser mv. Disse børn har søgt tilflugt i de små institutioner. De har fået ro og udviklingsmuligheder. De er blevet inkluderet. Vi er selv forældre til en sensitiv dreng, der er startet på et lille fritidshjem, der har haft plads til ham. Vi føler os overbeviste om, at havde han startet i et tilbud med 400 børn, så ville han være druknet, overset, ladt alene og frustreret. Vi vil slet ikke tænke på, hvilke konsekvenser det ville have sendt ham ud i (og andre lignende ham), Vi har fået en dreng, som tør mere, kan sige fra, føler han hører til, og som kan være sig selv. Der er plads til ham. Det handler ikke om, at vi mener at pædagoger og andet personale på så store fritidstilbud ikke er i stand til at rumme så mange børn. Men at det er en fysisk og psykisk umulighed, at rumme så mange børn, give dem tryghed og nærvær som muligheden er nu i de små institutioner. Ingen kan navnene på 400 børn. Og slet ingen mennesker kan yde omsorg og nærvær for 400 børn.. Det er umuligt. Og urimeligt både overfor børn og personale. Vi er ikke klar til at vores børn (den ældste på Fritidshjem og den yngste i børnehave) – skal være prøveklude, for noget man ikke har en jordisk chance, eller belæg for kan fungere. Vi ved at de små institutioner giver vore børn nærhed og tryghed. Derfor har vi valgt dem. Er fritidstilbud for børnenes skyld? Er de til for at udvikle og styrke dem? Eller er de en parkeringsplads mellem skole og hjem. Hvad gør vi om 2-3 år, hvis skolereformen fejler, hvordan får vi så alt op og stå igen. Giv fritidstilbudene en chance for at løse eftermiddagene selv, og forvalte deres økonomi inden der foretages så store indgreb, der kan have så store konsekvenser for børnene. Hør os – så mange bekymrede kan ikke tage fejl…..

Læs høringssvar fra Karina og Christian Leth

Indsendt af:

Karsten Ronge

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

501

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringssvar angående Københavns kommunes fremtidige fritidstilbud. Imod fysisk sammenlægning af fritidshjemmene tilknyttet Skolen på Islands Brygge taler: - Manglende pædagogisk begrundelse - Manglende helhedsplan i forhold til den allerede vedtagne nye skole på bryggen - Ekstremt udfordrede pladsforhold på Skolen på Islands Brygge - Forskning peger i retning af at store institutioner er skadeligt for børnene - Tvivlsom økonomisk besparelse At der overhovedet ikke findes undersøgelser af de pædagogiske konsekvenser ved at drive kæmpestore fritidsinstitutioner, bør i sig selv være diskvalificerende for planerne. Det bør sige sig selv at før en sådan kæmpe ændring vedtages, må det være et krav at dette punkt undersøges grundigt og uvildigt. Forholdet er nemlig at vi VED at børn trives i mindre institutioner - idet der findes mange af dem. Det er velkendt! I Københavns Kommune findes idag ikke en eneste fritidsinstitution med i nærheden af 550 børn, sådan som det er planen at lave på Islands Brygge. Der findes forskning der sammenligner store og små institutioners indvirkning på børn i alderen 0-6 år [1]. Disse undersøgelser kan ikke direkte overføres på fritidshjem. Men hvis de er det bedste der er, peger de i retning af at store institutioner er skadeligt for børn. Pladsforholdene på Skolen på Islands Brygge er allerede idag præget af manglende lokaler. Man har måttet inddrage en del af det i forvejen sparsomme udendørsareal til midlertidige bygninger. En udvidelse af KKFO Skibet vil kræve yderligere udbygninger, eftersom der i høringsmaterialet er anført at det nuværende Skibet skal bruges til grundareal (2 kvadratmeter pr. barn). Dette kan undgås, ved ikke at sammenlægge fritidsinstitutionerne fysisk. En konsekvens af de udfordrede pladsforhold er vedtagelsen om at bygge en ny skole på Islands Brygge. Hvis der laves en 1:1 struktur på Islands Brygge nu, risikeres det at strukturen skal ændres snart igen, for at tilpasse fritidstilbuddene til den nye skole. Dette taler for ikke at lave en fysisk sammenlægning af fritidshjemmene. Til sidst vil jeg påpege høringsmaterialets manglende beregninger af den samlede økonomi (inkluderende anlægsudgifter) i forslaget. Det er derfor ikke godtgjort at der er en besparelse at opnå ved sammenlægninger. Om den ledelsesmæssige sammenlægning må siges: - Det må ikke betyde tab af pædagogisk diversitet - Fritidsinstitutionerne bør organiseres i netværk Det forekommer fornuftigt at drive fritidshjemmene i netværk, for at få den bedste mulighed for diversitet i pædagogik. Når institutionerne ikke er for tæt på skolens ledelse, vil der være bedre mulighed for at høste synergiske effekter - institutionerne vil kunne inspirere skolen og omvendt. [1] http://pure.au.dk/portal/da/projects/paedagogisk-kvalitet-i-store-og-smaa-daginstitutioner(cce9a2df-64e6-4827-a069-5ae444cee0e0).html

Indsendt af:

Sidsel Nygård

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

500

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud Som forælder til et barn i fritidsklubben FK2, Dronning Louises gården vil jeg gerne opfordre til at der ikke kun træffes beslutninger ud fra et perspektiv, der handler om at skabe faglige og økonomisk bæredygtige løsningsmodeller, men at der også kigges på hvordan allerede eksisterende - og ekstremt velfungerende - miljøer bevares. FK2 rummer på nuværende tidspunkt både børn fra en fri grundskole og fra en kommunal folkeskole, hvilken viser et vellykket projekt, der handler om at favne forskellige miljøer og fokusområder. Vi vægter samarbejdet mellem forældre og klub meget højt såvel som klubbens faglige og pædagogiske fokus. Dette forestiller jeg mig kan være meget svært i en kæmpestor enhed med en leder, der pædagogisk og ledelsesmæssigt skal favne meget, meget bredt. Der hersker en grundighed og en pædagogisk omtanke i vores klub, som jeg synes er noget særligt og som ud fra tidligere erfaringer meget sjældent kan leve videre hvis klubben (og dens personale) integreres i en ny og stor sammenhæng. Vi har tidligere i forbindelse med vores børns børnehaveliv oplevet en virkelig god institution med et meget højt pædagogisk niveau blive forvandlet en et ringe sted, dette ud fra præcis den samme tanke om mere bæredygtige pasningsmiljøer. Helt konkret skete dette i forbindelse med klyngedannelsen da den daværende leder og hele personalegruppen skulle fusionere med en række andre og meget forskellige institutionskulturer med den konsekvens at alt tiden gik med at skulle samle personalegrupper, gå til møder, forvalte en meget stor økonomi og i det hele taget miste forbindelsen mellem leder og institution. Jeg tror at den tætte forbindelse mellem leder og institution, institution og forældre og institution og skole er meget, meget vigtig og her spiller den lille størrelse og sammenhæng en stor rolle. Jeg håber at I vil tage jer tid til at besøge de små institutioner og jeg håber at I kan se at de sagtens kan være fagligt og pædagogisk bæredygtige. Hvorvidt de er økonomisk bæredygtige kan jeg ikke forholde mig til, men dette bør opvejes af den kvalitet, som disse steder tilbyder. Og jeg håber at I vil tage jer tid til at tænke de skoletilbud ind, der ikke nødvendigvis følger den nye folkeskolelovs længere skoledag og dermed ændrede behov! Med venlig hilsnen Sidsel Nygård

Indsendt af:

Le Lyby / på vegne af

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

499

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Skolebestyrelsen på Skolen ved Sundet

By:

København

Postnr.:

2300

Indsendes på vegne af en enig skolebestyrelse på Skolen ved Sundet, Amager Øst.

Læs høringssvar fra Le Lyby / på vegne af

Indsendt af:

Jeannet Alting

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

498

By:

Valby

Postnr.:

2500

Jeg har en datter der går på Hjørneloddet et af to fritidtilbud på Ålholm skole . Jeg blev meget overrasket og bekymret på min datters vejne, over at kommunen nu oveni den nye skolereform,vil stue alle skolens børn sammen i et fritidtilbud. Min bekymring går på at fritidshjemmet skulle være et frirum for børne efter en lang ofte støjenden og udfordrende skoledag, det kan jeg på ingen måde se det kan blive. I vil flytte børne fra et klasselokale med gennemsnitlig 28 elever til andre lokaler med 336 børn, de fleste børn tilbringer ca. 40 timer om ugen i disse omgivelser,. Vis mig den undersøgelse der konkludere at dette vil udklække fremtidens innovative unge, jeg tvivler. Da jeg skulle ha min datter i SFO eller fritidshjemmet gik jeg ind og foretog et meget bevist valg ud fra, hvilket af de to forskellige institutioner der var. Jeg er rigtig glad for det valg vi har foretaget da stedet opfylder de ønsker om ro tryghed kreativitet og tilpasse udfordringer min datter havde brug for. Flere politikerne har gjort det til en mærke sag at vi skal have ret til at vælge skole og fritidshjem , med denne kommunalplan er der intet reelt valg, sørgeligt at se vores samfund der ellers bryster sig af frihed dit og dat, men frihed til at vælge fritidshjem for sit barn eksistere ikke . Jeg har lidt svært ved at se fidusen ved at sammenlægning Ålholm skoles to institutioner der fungere godt hver for sig. Samtidig har hverken Akelejen eller Hjørneloddet problematisk vej til skolen da begge ligger ved skolen. Jeg håber at denne kommuneplan vil være åben overfor en fælles ledelse pga spare kniven men vil bevare disse to skolefritidstilbud hver for sig så børne kan opleve ro og mangfoldighed i tilpas dosis . Jeannet Alting. Mor til et glad hjørnelodsbarn må hun blive ved med at være det !

Indsendt af:

line louise deleuran

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

497

Virksomhed / Organisation :

lønstrupgård

By:

vanløse

Postnr.:

2720

kære jer. Jeg blev så ked af det, da jeg hørte om jeres planer for mit barns( fremtid )på fritidshjem. Jeg kan godt se mange af de ting er gode men der er bare også nogle ikke gode ting. Min søn går på Vanløse skole 0 klasse og går så efter skole over på lønstrupgård til nye omgivelser som passer godt til min søn.da vi skulle søge fritidshjem var der ingen tvivl det var der vores søn skulle gå. og heldigvis for det fik han en plads sammen med nogle andre fra hans børnehave,(som var en lille en med 1 vuggestue og 2 børnehave stuer). de ting som lønstrupgård kan tilbyde en 0 klasses dreng med fart på nogle gange og ro nogle gange fodbold baner bål værksteder sportshal læseog spille med de voksne, snitte i træ lege svær lege og så meget andet. men vigtigst af alt de for tid til på egen hånd og med lidt hjælp at danne venskaber på kryds af alder skoler og deres klasse kammarater i nye rammer ikke i de rammer de har været i hele dagen men et nyt sted. Det giver dem en god mulighed til at huske de ting de skal have med fra skole til frit, det giver dem også mulighed for at komme hen og lege ikke sidde stille og høre efter lege men lege de frit fra deres fantasier de bliver udlevet i sammenspil med andre børn.Jeg håber i tager den rigtige beslutning for alle vores børn i Vanløse det kan nok blive for meget for nogle børn med kæmpe institutioner, jeg ved godt at i vil spare penge men helt ærligt er det på bekostning af vores børn. vh line louise Deleuran en meget bekymret mor.

Læs høringssvar fra line louise deleuran

Indsendt af:

Peter Haldbæk

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

496

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Som far til en dreng på Vanløse Skole og fritidshjemmet Lønstrupgaard sender jeg en appel til jer om at genoverveje det fornuftige i at gennemføre en fritidsreform samtidig med den eksisterende skolereform. Der findes i København et varieret udbud af fritidshjem, hvis kultur er opbygget gennem årtier. Der er ikke to institutioner, der er ens, hvilket gør, at man som forælder har nemmere ved at finde et tilbud, der passer til ens skolebarn. Denne mulighed forsvinder, hvis man vælger at lægge fritidshjem sammen under samme tag. Selve fritidshjemmet kan også i mange tilfælde være den direkte afgørende faktor for hvorfor man valgte at sende sit barn i en helt bestemt skole. Vi valgte Lønstrupgaard. Fordi det er et brandgodt fritidshjem. Fordi alle voksne ved hvem ens barn er. Fordi det skinner igennem, at personalet kan lide at være der. Fordi der er plads til at være vild, og der er plads til at være stille. Lønstrupgaard er et gammelt fritidshjem, som eksisterede, da jeg var dreng. Der er personale, som arbejdede der dengang, og som den dag i dag, stadig arbejder på Lønstrupgaard. Fritidshjemmet favner bredt og har en klar social dimension, som jeg synes er meget beundringsværdig. Der er en stærk kultur, som ikke bare kan kopieres over i en ny kæmpeinstitution, men som er blevet oparbejdet igennem årene. Min frygt er, at det kaos, som skolereformen har medført, kun vil blive forstærket af en fritidsreform. I en tid hvor alt er i oprør i folkeskolen har børnene ikke også brug for, at alt skal rives op med rode på deres fritidshjem. Hvis folks valg af folkeskolen er betinget af et fritidshjem, som ikke længere eksisterer, er det så så svært at forestille sig, hvad næste skridt bliver. Et fravalg af folkeskolen. Er det virkelig det, vi vil have? Lad fritidshjemmene være, og lad skolereformen falde på plads. Der bliver allerede snakket om, at skolereformen skal revideres, så hvorfor smadre ting, der allerede fungerer og fungerer godt, hvis præmisserne kan nå at ændre sig igen? Peter Haldbæk, far til dreng i 1.x på Vanløse Skole PS. Der er blevet sendt et høringssvar fra Vanløse Skoles bestyrelse, som på ingen måde repræsenterer min holdning.

Indsendt af:

Lars Elvang Sørensen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

495

By:

København SV

Postnr.:

2450

Jeg er forældre til en dreng på 6 som begyndte i fritidshjem i april 2014. Han elsker at være i sit fritidshjem og det vil knuse hans hjerte hvis stedet skulle lukke. Han ville ikke kunne rumme det og det ville være katastrofalt for ham både socialt og indlæringsmæssigt. Vi KAN OG MÅ bare ikke sparer på vores børn. De fortjener den bedste opvækst vi kan give dem og de er fremtidens voksne. De er vores fremtid. Der må kunne spares andre steder en på børns vilkår. Det er efter min mening fuldstændig uhørt og forkasteligt at det overhovedet kan komme på tale

Læs høringssvar fra Lars Elvang Sørensen

Indsendt af:

Solbjørg Gielfeldt Petersen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

494

Vedhæftede filer: 1

By:

Kbh.V

Postnr.:

1671

Læs høringssvar fra Solbjørg Gielfeldt Petersen

Indsendt af:

Forældrerådet, Fritidshjemmet Troldevænget

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

493

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Fritidshjemmet Troldevænget

By:

Copenhagen S

Postnr.:

2300

Læs høringssvar fra Forældrerådet, Fritidshjemmet Troldevænget

Indsendt af:

Christina Dela Widenmann

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

492

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Det er med stor bekymring, at jeg har læst dokumentet 14.12.14 – Fremtidens Fritidstilbud (2014-0242871). Det er forståeligt og forventeligt, at der skal ske budget-revidering, når åbningstiden reduceres. Det er dog ikke forståeligt, at der skal ske så store effektiviseringer på grund af stigende børnetal på de kommende indskolingsårgange. Demografien er jo temmelig forudsigelig her og forældregenerationen er generelt med til at øge kommunens skattegrundlag. Med hensyn til planerne om 1:1 ledelse og flytning af børnegrupper virker planerne forhastede og ikke tilstrækkeligt tilpasset den enkelte skoles virkelighed. For så vidt angår Rødkilde Skole, som er den skole, jeg har kendskab til, er der på fritidshjemsområdet ikke tale om en ”kompleks struktur med forskellige skoler tilknyttet”, som er en af de nævnte præmisser for omstruktureringen. Det er kun Rødkilde Skole der leverer børn til de to fritidshjem, der er tilknyttet skolen. Det fritidshjem, som ikke ligger på skolen ligger i umiddelbar nærhed (100 m. ca.) derfra, så heller ikke her er der noget at hente for børnenes skyld. Det er meget bekymrende, at ville rykke ca. 190 fritidshjemsbøn ind mod at flytte ca. 100 klubbørn ud. Det giver knap 100, børn som der reelt ikke er plads til. Hertil kommer at klubbørnene jo kommer lidt senere, så i de første timer er presset endnu større på institutionen. I den nuværende opdeling af Fritidshjemspladserne på forskellige matrikler er der plads til at nogle børn kan være i en enhed på kun ca. 40 fritidshjemsbørn. Det er guld værd for de børn, der ikke trives i store, mindre strukturerede rammer. Rammer hvor der p.t. er åbent fra fritidshjemmets udearealer til den nærmeste vej. Af det fremlagte materiale er det ikke klart hvilke bygningsmæssige investeringer Kommunen vil lave og hvordan der skal skaffes plads til de mange ekstra børn. Der fremgår heller ikke en afvejning af den driftsmæssige belastning af renter og afskrivninger i forhold til de lønkroner som effektiviseringen skal hente. Der er ikke fremlagt planer for hvordan, der skabes mindre rolige omgivelser til de børn der ikke trives uden dette. Det fremgår, at skolens eksisterende lokaler skal anvendes, men de er jo opført med undervisning som formål og det fremgår ikke konkret hvordan de skal konverteres frem og tilbage til fritidshjemsbrug med tilstrækkeligt personaleopsyn. Kunne det være en idé at bruge anlægsmidlerne på løsninger, der faciliteter, at lønrammen justeres til den ændrede åbningstid samtidig med at børnegrupperne blev på de nuværende matrikler? Jeg har to børn hvoraf det ene nok ville kunne klare en større og mere kaotisk institution, som jeg helt klart forventer bliver resultatet. For mit andet barn, og mange andre børn jeg kender af samme personlighedstype, er der stor risiko for, at ændringerne vil betyde meget øget stressniveau og resultere i, at vi finder privat pasning. Det vil sikkert være fint for Kommunens budget vanskelligheder, men ikke en vej jeg egentlig synes vi bør gå.

Læs høringssvar fra Christina Dela Widenmann

Indsendt af:

Forældrene i Murergården

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

491

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Murergårdens Integrerede institution

By:

København N

Postnr.:

2200

Læs høringssvar fra Forældrene i Murergården

Indsendt af:

Mette kok lokind

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

490

By:

København ø

Postnr.:

2100

Jeg peger på model 1 altså tilknytning til klyngen.

Indsendt af:

Annette Melahn

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

489

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Fritidshjemmet Pingvinen

By:

København S.

Postnr.:

2300

Se vedhæftede dokument

Indsendt af:

Charlotte Møller Hansen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

488

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Større fritidshjem/klubber hvorfor? Ja det eneste svar kan vel være der skal spares penge og igen går det ud over vores børn det vigtigste vi har! Vi har 2 piger der begge har gået i børnehave og fritidshjem på Pakhuset. Et trygt og dejligt sted med dygtige og ikke mindst nærværende pædagoger. Pigerne har efterfølgende gået i klub ( og den ene gør det stadigt) på henholdsvis BHU og Hjørnet ( Præstekær Fritdshjem og klub). Begge steder er fantastiske og vores piger har nydt godt af igen nærværende, støttende og fagligt meget dygtige pædagoger. Vores yngste datter har brug for tryghed og mindre grupper og ville aldrig have klaret et stor institution med 500 børn og dermed også rigtig mange forskellige pædagoger. En spareplan som den foreslåede tager på ingen måde hensyn til de "svage" børn og børn som har brug for tryghed og nærvær i dagligdagen. Det er os komplet uforståeligt at man igen vil spare på børneområdet og igen vil udsætte det dyrebareste vi har, vores børn for disse kæmpe institutioner. Med venlig hilsen Benny Hansen og Charlotte Møller Hansen (forældre til Amanda 13 år og Agnes 10 år)

Læs høringssvar fra Charlotte Møller Hansen

Indsendt af:

Kristina Andersen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

487

Virksomhed / Organisation :

Underskriftindsamling

By:

København V

Postnr.:

1600

Hermed over 800 underskrifter mod "fremtidens fritidstilbud" http://www.skrivunder.net/signatures/bevar_de_sma_fritidshjem/

Indsendt af:

Sebastian Horst

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

486

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Skolebestyrelsen for Lergravsparkens Skole

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud Skolebestyrelsen ved Lergravsparkens Skole finder: • Vi kan ikke bakke op om så drastiske ændringer i hele dag- og fritidstilbuddene baseret på en skolereform som knap nok er implementeret, som kun berører skolebørn, og som måske vil blive ændre politisk i løbet af det næste år pga. folketingsvalg. • Vi kan ikke støtte lokalefællesskab. • 1:1 modellen skulle have været indtænkt i aktuelle ombygning og helhedsrenovering. Det forekommer meget lidt hensigtsmæssigt at implementere den samtidig med ombygningen af Lergravsparkens Skole som finder sted 2015-2017. Argumentationen herfor findes i vedlagte fil. På Skolebestyrelsens vegne Sebastian Horst (medlem)

Søgefelt

Del

Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

Sider