Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015
Indsendt af:
Øster Farimagsgades Skole - MED-udvalget
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
395
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Kommune
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvaret er vedlagt som en PDF-fil.
Læs høringssvar fra Øster Farimagsgades Skole - MED-udvalget
Indsendt af:
Skrænten
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
394
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Institutionen Skrænten
By:
København NV
Postnr.:
2400
Ligger som vedhæftet fil.
Læs høringssvar fra Skrænten
Indsendt af:
Forældre til Børnehaven i Den Integrerede Institution Skolefritidsordningen på Skolen ved Sundet
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
393
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Forældre til Børnehaven i Den Integrerede Institution Skolefritidsordningen på Skolen ved Sundet
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Kære politikere Tak fordi I interesserer jer for vores børns fremtid med det nye udspil Fremtidens Fritidstilbud. Vi er en gruppe forældre med mange forskellige holdninger til udspillet. Men en sætning i udspillet bekymrer os meget, og vi står fuldstændig uforstående overfor dette. Den omhandler Børnehaven i den integrerede institution Skolefritidshjemmet på Skolen ved Sundet. ”Institutionens børnehavepladser skal flyttes, det skal undersøges hvor de skal flyttes til”. En sætning som rimeligvis er skrevet, fordi man ikke er nået til, hvad man skal gøre med børnene. De er blevet et biprodukt af noget større. Men som vi vil påpege nedenfor, er det en helt forkert konklusion, som måske i stedet bør ændres til: ”Børnehavepladserne udvides med xxx antal pladser”. Den integrerede institution Skolefritidshjemmet på Skolen ved Sundet har 46 børnehavepladser. Vores børn begynder når de er 2 1/2 år -3 år i børnehaven og danner her venner for livet, da det er de samme børn, de kommer i skole med og dermed skal gå i institution med til de er 14 år og i skole endnu længere. Det betyder meget for børnene, forældrene, pædagogerne, skolen og for økonomien. Faktisk mener vi, at I da burde udvide konceptet til andre steder i byen. Hvorfor, vil vi gerne uddybe nedenfor. Lad os begynde med pengene: For pengenes skyld Økonomisk set er det en rigtig god ide at integrere børnehaver med fritidshjem/klub af flere grunde. Dels koster børnene mindre i lokaleomkostninger, da børnehave børnene kan bruge fritidshjemmet og klubbens lokaler og udendørsarealer, mens de er i skole. Således får man udnyttet kvadratmetrene maksimalt. Dels kan de være med til at skabe en kritisk masse af personale, så man i mindre grad mærker til sygdom osv. Man kan kompetenceudvikle sammen, man kan skabe en arbejdsplads, hvor de ansatte ønsker at blive, fordi de kan se, at de kan blive ved med at få nye udfordringer. Med den nye skolereform er antallet af pædagogtimer for fritidshjem/klub personalet blevet mindsket, men netop fordi den er en integreret institution, er det på Skolefritidshjemmet på Skolen ved Sundet lykkedes at holde på det kompetente og velkendte personale -hvoraf mange kan bryste sig med mangeårig ansættelse samme sted-, ved at tilbyde dem timer i børnehaven en fast dag om ugen samt vikartimer ved sygdom. Derved kan de opretholde deres timeantal. Samtidig frigiver det tid for børnehavepersonalet til administrative opgaver, og derved undgår man underbemanding, lukkedage samt ikke mindst, at pædagogerne opsiger deres stillinger. Desuden kan børnehaven og klubben/fritidshjemmet "dele" medarbejdere. F.eks. er der nu 1 person som laver mad til både børnehave og fritidshjem/klub i et og samme køkken. Vi har læst os til, at argumentet for denne omstrukturering er at I hellere vil bruge penge på personale, frem for bygninger. Netop derfor mener vi, at vi har en helt oplagt forslag til løsning af dette. Men først til børnene. For børnenes skyld En eventuel lukning af børnehaven står helt i modstrid med den verserende storpolitiske debat om mere fokus på de små. Tryghed og ro er (i hht. Flere større empiriske undersøgelser) altafgørende for deres videre færden i livet. At integrere børnehaver med fritidshjem og klub er for børnene helt genialt. Vi oplever som forældre at børnene taler om skolen, som en naturlig del af deres nutid og fremtid. De lærer af de store, spejler sig i de store og glæder sig til deres videre færden i skole og fritidshjem. Desuden er det almen psykologisk viden, at børn trives bedst uden for mange skift og med så meget stabilitet som muligt. Netop dét, at have en integreret børnehave/fritidsklub/fritidshjem ved siden af den kommende skole, øger stabiliteten i børnenes hverdag, og dermed deres psykiske og sociale ve og vel. Desuden knytter de bånd til pædagoger, som de kan følge i langt flere år, end det er tilfældet i ikke-integrerede institutioner. Dette styrker igen deres psykiske velbefindende, som ligeledes kommer samfundet til gode økonomisk, da børn som mistrives koster samfundet langt flere penge (op mod 20 gange mere) end børn som har det godt. Kontakt os gerne vil I vil have mere viden og forskning herom. Når børnene fra børnehaven skal begynde i skole, oplever de ikke et så stort skift, som de klassekammerater de har, som kommer fra andre børnehaver. De færdes velkendt i fritidshjemmet og kender de fysiske rammer i skolen, kender pædagoger, børn, forældre ja sågar havemanden. Det er en kæmpe fordel for børnene, skolen, fritidshjemmet, forældrene og for kommunen. For de ansattes skyld Pædagogerne og medhjælpere har i forvejen svært ved at kunne blive boende i København grundet de høje boligpriser. Hvis vi så oven i købet vælger at give mange af dem en arbejdsuge på 17 timer, som er fritidshjemmenes åbningstid, så frygter vi, at alle de dygtige medarbejdere vil søge væk fra kommunen. For forældrenes skyld Når børnene begynder i en ny institution ved vi som forældre godt, at det ikke kun er børnene, men også os forældre der skal ”køres ind”. Ved at skabe den kontinuitet som Den integrerede Institution Skolefritidshjemmet på Skolen ved Sundet og dermed også børnehaven har opnået, ”sparer man” en del af den indkøring, når børnene begynder i fritidshjemmet. Vi kender hinanden, hinandens børn og pædagogerne. Skolen og dens tilhørende integrerede institutioner er for manges vedkommende, en vigtig begrundelse for at have betalt høje priser for boliger i området. Vores forslag Vi foreslå at der laves en LEAN workshop med det formål at få gennemtænkt, hvordan der kan blive plads til de mange nye fritidshjembørn, samtidig med at der er plads til børnehavebørnene. Alt andet vil være penge ud af vinduet. Lean handler ikke kun om at effektivisere arbejdsgange, men i høj grad også plads. Vores vurdering er, at der uanset om I fjerner børnehaven eller ej, så vil der være behov for at bygge. Men man kan indtænke behovene rigtigt og samarbejde på tværs af skole og børnehave/frit og dermed opnå flere funktioner samtidig. Det er blandt andet lykkedes i Finansministeriet. Kontakt os gerne hvis I vil høre mere, vi kan evt. forestå en sådan workshop. Vores forslag kan i øvrigt også løse en af skolens store udfordringer. Skolen ved Sundet er en af de få skoler tilbage i Københavns Kommune, der stadig står uden en kantine, og da skolen er fredet, kan der ikke bygges en sådan på skolen. Men hvis man tænker denne løsning rigtigt, kunne der måske blive plads til en kantine, som kan rumme køkken til både skole, fritidshjem og børnehave. Vi deltager gerne i arbejdet. Så hvorfor er det I vil lukke vores børnehave? Mange af vores argumenter er de samme, som I har for at samle fritidshjemmene. Vi er klar over at noget skal der ske efter skolereformen. Men nøglen til mange af jeres udfordringer er netop børnehaven. - Der er brug for at bruge lokalerne mere effektivt. Vores løsning betyder at lokalerne bliver brugt fra tidlig morgen til sen aften. - Der bliver brug for en løsning der sikrer at pædagogerne har mere tid til børnene. Vores løsning giver flere timer til de pædagoger, som ønsker det, samtidig med at de ikke skal kastes rundt mellem flere adresser og bruge transporttid på det. - Der skal bruges mindre tid på indkøring af børn og mere på det pædagogiske arbejde. - Der bruges færre ressourcer på administration og ledelse. -Akkurat som I selv argumenterer for. Hvad er alternativet? Flytter I vores børn bliver de dyrere i en anden børnehave, som forklaret ovenfor. Da der vil skulle flere m2 til, idet de nu bruger fritidshjemmets m2, når de ikke er det. I splitter venskaber og skaber en masse uro for 46 børn og deres familier, som ikke engang er begyndt i skole. Vælger I at trykke på knappen til maj og tage beslutningen, vil de mærke konsekvenserne med det samme og ikke som nogen kan tro først i 2017. Der vil ikke komme nye børn i institutionen. 17 børn skal over i fritidshjemmet, det vil derfor underminere institutionens økonomi. Der vil ikke ske nogen form for udvikling, pædagogerne vil naturligvis søge væk, mange vil begynde at flytte børnene enkeltvis. Alene tanken om dette er for os forældre hjerteskærene. Så vi håber I hører vores råb om hjælp. Bevar vores børnehave i den Integrerede Institution Skolefritidshjemmet på Skolen ved Sundet. Mvh Forældre til : Marley, Edvin, Thor, Aja, Liva, Valdemar, Elin, Sixten, Gustav, Victoria, Laurits, Martin, Aviaja, Melissa, Selma, Sylvester, Olympia, Selina, Jonas, Theo, Hugo B, Hugo L, Vigga, L, Isak, Ella, Melanie, Jonathan, Ellie, Vigga W, Selma P, Birk, Sigurd og Hugo V. -Mød os på Facebook: Bevar Børnehaven i Skolefritidshjemmet på Skolen ved Sundet. -Læs mere i Amagerbladet fra uge 6 s. 20 -og i høringsbrevet fra Amagers Lokaludvalg. vedhæftet dokumentation.
Læs høringssvar fra Forældre til Børnehaven i Den Integrerede Institution Skolefritidsordningen på Skolen ved Sundet
Indsendt af:
Forældrerådet KKFO Øster Farimagsgades Skole / Flemming Møldrup
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
392
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældrerådet KKFO Øster Farimagsgades Skole
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Forældrerådet KKFO Øster Farimagsgades Skole / Flemming Møldrup
Indsendt af:
Carsten Hansen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
391
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Selvejende netværk PRO4N
By:
København N
Postnr.:
2200
Se vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Carsten Hansen
Indsendt af:
KKFO.Akeleje
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
390
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
KKFO
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra KKFO.Akeleje
Indsendt af:
Flemming Møldrup
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
389
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældrerådet KKFO Øster Farimagsgades Skole
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Flemming Møldrup
Indsendt af:
Tonny Eschen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
388
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
KKFO Sortedam
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Tonny Eschen
Indsendt af:
Tonny Eschen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
387
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
KKFO Sortedam
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Tonny Eschen
Indsendt af:
Martin Dombernowsky
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
386
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. sammenlægning af de små fritidshjem Som forælder til en datter i Bryggehusets fritidshjem, Islands Brygge, vil jeg gerne appellere til, at vores politikere genovervejer forslaget om at samle fritidshjemmene. Som konsekvens af folkeskolereformen, så er der nu langt flere timer i skolen, og færre timer på fritidshjem. Jeg har forståelse for det nærliggende ønske om at optimere de lokaler og ressourcer på fritidshjemmene som dermed bliver ledige, men vil virkelig og inderligt håbe at I vil lytte til pædagoger og forældre, som fortæller jer, at børn på 7 år der har været i skole indtil kl 14, ikke nødvendigvis har brug for flere skemalagte aktiviteter og tilbud. Det er super med de mange tilbud, men jeg ser slet ikke tilbuddene som det væsentligste som et fritidshjem skal tilbyde. Vores datter går på bryggehuset, og hun trives med det nærvær og samhørighed som findes blandt den mindre gruppe af børn og voksne som har sin gang her. Ja her er færre tilbud end på ”Skibet”, men primært er der plads til at hygge sig, spille ludo, rundboldt eller bare tage en slapper i sofaen i et afslappet miljø efter en lang skoledag. Her kender man hinanden, -alle sammen. De ansatte kender os forældre, og vi kender dem. Det skaber en samhørighed og skaber en basis for trygt miljø for børnene, hvor både forælde og ansatte kan tage hånd om de konflikter og situationer der opstår mellem børnene, både i frittemiljøet og bagefter derhjemme. Her tages hånd om både de ressourcestærke og ditto svage børn, fordi vi ved hvem hinanden er, og vi kan kommunikere og sikre at der bliver givet plads hvor der skal gives plads, og sat ditto grænser når der er behov for det. Det kan vi, fordi det er et fælles ansvar. En fælles ansvarsfølelse, som kun kan trives, fordi man ikke er flere i gruppen, end at det faktisk er muligt at skabe relationer mellem hinanden. Her har vi også værdsat muligheden en blød overgang fra børnehave til fritidshjem som sker i trygge og genkendelige rammer. Det mindre barn der er startet i fritten, har mulighed for lige at gå over og besøge børnehaven, få en snak og en krammer hos pædagogerne, inden man bevæger sig tilbage til de store. De ”store” i børnehaven blander sig med frittebørnene om eftermiddagen og hjælpes dermed til en tryg overgang fra børnehave til skoletid. Store fritidshjem giver andre muligheder for driftsoptimering og mange fritidstilbud, men en institution med flere hundrede børn giver nogle andre dynamikker blandt børn, ansatte og forældre. Her er barnet ét blandt mange, det bliver svært at sikre balancen mellem stærke og svage børn, fordi det bare er fysisk umuligt for så mange mennesker, at kende og være dus med så mange andre. Det er sværere at sikre vilkårene for de generte børn, de usikre børn, sikre at de får plads og bliver inkluderet i legen, sikret at de kommer ind i et netværk med andre børn, og sikre at der ikke opbygges kliker osv. En institution med hundredevis af børn, gode fysiske rammer og ansatte eller ej, det er et sted hvor ressourcestærke børn klarer sig bedst. De introverte kan gemme sig i mængden, glide af, forsvinde. Som forældre er jeg bekymret for den mangel på nærvær og samhørighed som en stor institution vil give. Især institutioner som er beliggende i samme lokaler som barnet også opholder sig i mens der er undervisning. Såvel børn såvel som voksne har behov for at skifte ”scene” når man holder fri, og det gør vi fordi det også mentalt markerer overgangen mellem skole eller arbejde og fritid. Jeg er uforstående overfor såvel størrelsen på de planlagte institutioner, såvel som muligheden for at holde fritidshjemmet på skolerne, og jeg savner i det fremlagte forslag nogle pædagogiske argumenter for hvorfor kommunen mener at det skulle være hensigtsmæssigt. Set fra en forælders synspunkt så lyder ingen aspekter af det fremlagte til at være hensigtsmæssige for barnet eller i barnets interesse. Med venlig hilsen, Martin Dombernowsky
Læs høringssvar fra Martin Dombernowsky
Indsendt af:
Jo Gadegaard
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
385
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Brønshøj 5. februar 2015 Høring om reformen af fritidstilbuddene i Københavns Kommune Svar fra forældrene til børnene i skovbørnehaven i Brønshøj-Husum Ungdomshus Børne- og ungdomsudvalget vil reformere kommunens fritidstilbud. I den forbindelse er vi blevet opmærksomme på, at vores skovbørnehave også er i spil. I bilaget til Børne- og ungdomsudvalgets møde i december læser vi, at ”der undersøges muligheder for at flytte børnehavepladserne [skovbørnehaven i Brønshøj-Husum Ungdomshus] til Børnehuset Håbets Alle.” Vi forældre har valgt skovbørnehaven, fordi vi ønsker et anderledes tilbud til vores børn end den traditionelle daginstitution. Vi har forskellige grunde til at vælge, som vi gør. For nogle handler det om den friske luft, ude-tid, oplevelser i naturen og den daglige motion, som børnene får. For andre de trygge rammer og faste rutiner i hverdagen, som en skovbørnehave tilbyder både børn og forældre, for eksempel i form af fastlagte tidspunkter for aflevering og afhentning. Fælles for os alle er, at vi er utrolig glade for det dagtilbud, vi modtager i skovbørnehaven. At vi oplever veloplagte voksne, der med stor erfaring og arbejdsglæde giver vores børn fantastiske hverdage og rammer for udvikling. At vi har børn, som trives og bliver glade, når vi møder op i børnehaven – selv på en kold og våd mandag. Vi frygter, at både børn og forældre bliver mast i en reform, der er så stor, at en børnehave, som vores, synes en meget lille brik i et puslespil, der vil kræve så store ofre, at vores tab kan synes ubetydeligt. Derfor er vi glade for, at både A, B, O, V og Ø førte følgende til referat i december: ”Yderligere vil vi i det videre forløb lægge vægt på, at diversitet i tilbuddene samt institutioner i forskellige størrelser respekteres således, at man som borger har bedre mulighed for at vælge et tilbud, som passer godt til den enkelte familie." Vi beder jer sikre diversiteten i dagtilbuddene i Brønshøj ved at opretholde tilbuddet om skovbørnehave. En almindelig børnehave på Håbets Alle var ikke det, vi ønskede for vores børn. Vi gætter os til, at Håbets Alle er i spil, fordi de mister 40 fritidshjemspladser, som vores 39 børn så nemt kan fylde. Med de 20 børnehavepladser, som Håbets Alle har i forvejen, kan institutionen bestå med de 60 pladser, den har i dag. Ud fra en nøgtern betragtning om at skabe så lidt uro for børnene i Brønshøjs børnehaver som muligt i forbindelse med reformen, forekommer det os noget paradoksalt, at 39 børn skal rykkes op med rode for at flytte ind hos 20 ”efterladte”. Kunne man ikke forestille sig den omvendte situation? At de 20 børn tilbydes plads i Brønshøj-Husum Ungdomshus’ skovbørnehave? En udvidelse af børnehaven kræver muligvis et nyt opsamlingssted. Men da planen er, at der stadig skal være klub i ungdomshuset, må der kunne findes en løsning. Hvis forældrene til børnene på Håbets Alle ikke er interesserede i en skovbørnehave, må der være mulighed for at placere dem i et af de almindelige dagtilbud, som får kapacitet på grund af reformen af fritidstilbuddene. Vi håber, at politikere og embedsmænd i Københavns Kommune vil redde vores fantastiske skovbørnehave fra at blive nedlagt i en bisætning til reformen af fritidstilbuddene. Venlig hilsen Forældrene i Brønshøj-Husum Ungdomshus’ skovbørnehave Se underskrifter i vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Jo Gadegaard
Indsendt af:
Kim Matthiesen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
384
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældrebestyrelsen. Ry.A.C
By:
Hellrup
Postnr.:
2900
Læs høringssvar fra Kim Matthiesen
Indsendt af:
Bestyrelsen for Fritidshjemmet Marengovej
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
383
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsen for Fritidshjemmet Marengovej
By:
København S
Postnr.:
2300
Hørningssvar om fremtidens fritidstilbud. Tak for muligheden for at kommentere det udsendte oplæg om Fremtidens Fritidstilbud i København. Vi har valgt at strukturere vores svar med henholdsvis nogle generelle bemærkninger om oplægget og efterfølgende nogle specifikke kommentarer omkring vores situation på Marengovej. Generelle kommentarer til oplægget omkring fremtids fritidstilbud. ”Resultatet af en rundspørge fra Børne- og Ungeforvaltningen blandt forældre i foråret viste, at tilfredsheden var rigtig høj. 9 ud af 10 svarede, at de mener, at Københavns Kommune i dag tilbyder attraktive fritidstilbud til byens børn og unge”, citat Pia Allerslev Politiken 28. januar. Det er jo en rigtig flot resultat, som vi alle bør være glade for. Resultatet stiller derfor også grundlæggende spørgsmålstegn ved hele konceptet med Fremtidens Fritidstilbud. Når der er så stor tilfredshed, hvorfor så lave det hele om. - Why fix it, it it ain´t broken - I stedet for endnu en omfattende forandringsproces ud i det uvisse, burde der i stedet laves konkrete analyser af, hvor der er specifikke problemer, og så tage hånd om dem. Begrundelsen for Fremtidens Fritidstilbud er den nye folkeskolereform. Ræsonnementet lyder: Reformen udvider skolens timetal med den konsekvens, at fritidshjemmenes åbningstid reduceres, hvorfor der skal overføres ressourcer fra fritidshjemmene til skolen. Over for den logik må vi stilfærdigt indvende, at udmøntningen af folkeskolereformen sker på mange forskellige måder rundt i landet. Det er ganske få kommunerne, som ser reformen, som slet og ret overførsel af ressourcer. Intentionen med reformen er, at vi skal gøre skole på en ny måde, så der ændres ved den traditionelle forståelse af en klasse, en time, en lærer en årgang. Ideen er jo netop at bruge den understøttende undervisning, den åbne skole og ikke mindst pædagogernes deltagelse i skolen til at skabe nye undervisningsformer, nye aktiviteter, anderledes forløb osv. og dermed læring på mange måder. Dette kan sagtens iscenesættes uden at flytte ressourcer men gennem samarbejde, fælles planlægning m.m. mellem fritidshjemmene og skolen, mellem pædagogernes og lærerne. De pædagogiske begrundelserne i oplægget til Fremtidens Fritidstilbud er i vores øjne meget lidt udfoldet. Kun en ud af de seks begrundelser relaterer sig til børnene, og den lyder mere som en besværgelse; at skabe sammenhæng og variation til tilbuddene. Har det ikke altid været målet? Hvor er analysen af eller dokumentationen for, at fritidshjemmene i dag ikke skaber sammenhæng og variation? Hvad er det, den nye struktur gør bedre end den nuværende i forhold til børnene og deres muligheder for den tryg og udviklende hverdag. Kan dette ikke begrundes, er det vel voldsomt at bruge 1,2 mia. til en projekt, hvor der ikke er de store forestillinger om resultatet? Der kan selvfølgelig være administrative (mindre personkreds) og økonomiske (færre ledere) begrundelser, men hele ideen med Fremtidens Fritidstilbud skulle være bedre muligheder til flere børn, så hvor hentes erfaringer for, at 1-1 modellen leverer det? Hvilken evidens eller dokumentation ligger til grund for, at netop den ledelsesstruktur skulle fremme gode fritidstilbud, gode overgange til skolen, og gode samarbejdsrelationer, og hvad begrunder, at denne struktur skulle være bedre end så mange andre? Vi kender i hvert fald ikke evidensen. Ligesom der ikke er evidens for, at store institutioner er bedre end små eller omvendt, så findes der heller ikke evidens for, at en ledelsesstruktur er bedre end andre. Til gengæld ved vi, at en struktur har tendens til ensartethed, og dermed må det forventes, at færre fritidshjem medfører mindre mangfoldighed, uagtet om man vil det eller ej. En leder og personalet i øvrigt vil altid stræbe efter fælles værdier, visioner, mål, fælles pædagogik osv., og selvom man naturligvis kan organisere store enheder i mindre dele, så vil tendensen til indholdsmæssig ensartethed uvægerligt indsnævre mangfoldigheden, hvilket er det modsatte af, hvad forældrene ønsker. Vi ved, medarbejderne er den helt afgørende faktor for de pædagogiske muligheder i fritidshjemmene, og dermed hvilken kvalitet, vi kan tilbyde de københavnske børn. Derfor må vi spørge: Hvordan skaber denne 3 kæmpeforandring inden for ganske få år - ovenpå klynge- og skolereformen - mere engagerede og begejstrede medarbejdere. Der er jo tværtimod brug for et sikkert og landsigtet grundlag at arbejde på, hvis pædagogikken skal udvikles til gavn og glæde for børnene – dette er det modsatte. I øvrigt afspejler de selvejende institutioners selvstændighed sig også i den enkelte pædagogs indflydelse. Indflydelse og medbestemmelse i egne arbejdsopgaver giver motivation og arbejdsglæde. Ledelse og personale tæt på hinanden. Man bliver hørt, og får ansvar. Dette engagement, som er det egentlige fundament for pædagogiske kvalitet, risikerer vi at sætte over styr med endnu en forandringsproces. Specifikke kommentarer til oplægget om Fremtidens Fritidstilbud. Oplægget om Fremtidens Fritidstilbud lancerer et geografisk nærhedsprincip, men det har Skolen ved Sundet ikke mulighed for at til at imødekomme. Skolens egen bygning er fredet og ombygningsmulighederne i skolens omegn er begrænsede. Der er dermed behov for satellitenheder, og kombineret det med, at der også er andre skoler i området, som har problemer med fysisk plads - Filipskolen, Lergravsparkens Skole og Steinerskolen – derfor giver det ikke mening at nedlægge Marengovej som fysisk enhed. Vi har intet i mod større enheder, men omvendt praktiserer vi allerede nærhedsprincippet i pædagogisk forstand. I mindre fritidshjem som vores oplever børn tryghed og nærhed. Vi kender børnene, og ved, hvad der rører sig i deres liv. Og børnenes kendskab til de voksne giver tryghed. Kendskabet og den tætte kontakt er en fordel i det pædagogiske arbejde. I et sådant miljø præget af kendskab, nærhed bliver alle børn set og hørt, og børn med specielle behov bliver tilgodeset. Kendskabet til børnegruppen og særligt til det enkelte barn giver mulighed for fordybelse også over en længere periode. Vi følger barnets udvikling, og får mulighed får at se resultaterne af de pædagogiske tiltag. Det giver motivation og arbejdsglæde. Kontakten fortsætter også efter børnene går ud. Når børnene møder engagerede voksne kommer de tilbage op igennem udviklingen af deres ungdomsliv. Selvom vi ikke ligger på skolens grund, er det alligevel muligt at udnytte vores forskellige lokaliteter. I samarbejdet med skolen bruger vi samtænkningen til at skabe alternative læringsmiljøer eksempelvis i fritidshjemmets lokaler. På skift går grupper af eleverne med pædagogen ned på fritidshjemmet, og bruger det som led i undervisningen. Den fysiske afstand mellem fritidshjem og skole bliver en naturlig del af børnenes daglige bevægelse. Vi har en følgeordning til de mindste børn, som vi både bruger i arbejdet med det relationelle og i forhold til trafiksikkerhed. Efter endt skoledag profiterer nogle børn også af det miljøskift, der er mellem skole og fritidshjem. Den fysiske afstand mellem skole og institution gør skiftet tydeligt. Børnene får mulighed for at indgå i en anden social kontekst, og får dermed muligheder for anderledes succesoplevelser. Afslutningsvis vil vi påpege, at selvejende institutioner er oprettet med forskellighed som udgangspunkt, og understøtter dermed forældres frie valg. Forældre får større mulighed for at få netop det pædagogisk tilbud, de fortrækker, og det giver den enkelte institution mulighed for at fastholde dens pædagogiske særkende. Gennemføres forslaget om fremtidens fritidstilbud, som det ligger nu, risikerer vi, at mange selvejende institutioner må lukke, og dermed reduceres den pædagogiske mangfoldighed, som altid har kendetegnet København. Vi håber disse overvejelser kan bidrage til, at det konkrete forslag i forhold til vores skoledistrikt gentænkes. Med venlig hilsen Bestyrelsen Fritidshjemmet Marengovej
Læs høringssvar fra Bestyrelsen for Fritidshjemmet Marengovej
Indsendt af:
Bestyrelsen i Artillerivejens Vuggestue og Udflytterbørnehaven Slottet og Minislottet
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
382
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud Det er med stor bekymring at vi som forældre til børn i Artillerivejens Vuggestue og Udflytterbørnehaven Slottet og Minislottet, har læst udkastet til Fremtidens Fritidstilbud v/Skolen på Islands Brygge. Som forældre til børn, der alle er på vej mod skolealderen, og dermed eventuelt også til at skulle benytte et fritidstilbud, finder vi det bekymrende og stærkt utilfredsstillende, at vores - og ikke mindst vores børns – valgmuligheder indskrænkes til kun at tælle ét fritidstilbud. Det foreliggende forslag om "Fremtidens Fritidstilbud" på Islands Brygge vil konkret betyde, at forældrenes frie valg og selvbestemmelse ikke længere vil være muligt, da kun ét fritidstilbud er tilgængelig – nemlig KKFO`en på Islands Brygge skole. Men vi er også bekymrede for de, af vores børn, der – af den ene eller anden grund – har gavn af et fritidstilbud adskilt fra skolen. Det kan være børn, der mistrives på skolen eller i deres klasse, men som omvendt trives på fritidshjemmet. Det kan der være mange grunde til, men en af dem er, at ikke er på skolen, og at de dermed møder andre børn og voksne. Det kan også være børn, der af forskellige årsager har godt af fritidstilbud i mindre fysiske rammer end det, KKFO`en på Islands Brygge skole med sine – efter planen - mere end 500 børn kan tilbyde. Børn, der af fagfolk anbefales at søge et mindre fritidstilbud vil også blive ramt. Deres muligheder for en bedre hverdag fjernes reelt. Det er desuden bekymrende at læse et forslag om at rykke 196 fritidshjemsbørn fra Naturfritidshjemmet, Thorsanna, Krudtuglen og Bryggehuset, når man ser på de nuværende fysiske rammer på Islands Brygge skole, hvor man udvidede med to spor i henholdsvis 2013 og 2014. Her opleves det, at der knap nok er plads til de børn, der går der nu. Derfor kan 3. klasserne ikke komme over i den oprindelige KKFO´er "Skibet", men må blive i de lokaler, de allerede undervises i. For dem er der vel næppe tale om et fritidstilbud, men blot en forlænget skoledag. Overflyttes de øvrige ”fritidshjemsbørn” til Skibet, er der p.t. ej heller plads til dem. Forslaget er, i sin nuværende form, ganske enkelt ikke i børnenes eller pædagogernes tarv. Vi henstiller derfor til, at udkastet til Fremtidens Fritidstilbud v/Skolen på Islands Brygge overvejes grundigt af såvel de folkevalgte politikere som kommunens forvaltning. På vegne af forældre til børn i Artillerivejens Vuggestue og Udflytterbørnehaven Slottet og Minislottet Bestyrelsen, ved: Jesper Frydland-Raun (formand) Michala Eken (næstformand) Stine Hansen Annika Yderstræde Jakob Sønder Jensen Bibi Andersson Sidse Zimmermann
Læs høringssvar fra Bestyrelsen i Artillerivejens Vuggestue og Udflytterbørnehaven Slottet og Minislottet
Indsendt af:
Bestyrrelsen i Artillerivejens Vuggestue og Udflytterbørnehaven Slottet og Minislottet
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
381
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud Det er med stor bekymring at vi som forældre til børn i Artillerivejens Vuggestue og Udflytterbørnehaven Slottet og Minislottet, har læst udkastet til Fremtidens Fritidstilbud v/Skolen på Islands Brygge. Som forældre til børn, der alle er på vej mod skolealderen, og dermed eventuelt også til at skulle benytte et fritidstilbud, finder vi det bekymrende og stærkt utilfredsstillende, at vores - og ikke mindst vores børns – valgmuligheder indskrænkes til kun at tælle ét fritidstilbud. Det foreliggende forslag om "Fremtidens Fritidstilbud" på Islands Brygge vil konkret betyde, at forældrenes frie valg og selvbestemmelse ikke længere vil være muligt, da kun ét fritidstilbud er tilgængelig – nemlig KKFO`en på Islands Brygge skole. Men vi er også bekymrede for de, af vores børn, der – af den ene eller anden grund – har gavn af et fritidstilbud adskilt fra skolen. Det kan være børn, der mistrives på skolen eller i deres klasse, men som omvendt trives på fritidshjemmet. Det kan der være mange grunde til, men en af dem er, at ikke er på skolen, og at de dermed møder andre børn og voksne. Det kan også være børn, der af forskellige årsager har godt af fritidstilbud i mindre fysiske rammer end det, KKFO`en på Islands Brygge skole med sine – efter planen - mere end 500 børn kan tilbyde. Børn, der af fagfolk anbefales at søge et mindre fritidstilbud vil også blive ramt. Deres muligheder for en bedre hverdag fjernes reelt. Det er desuden bekymrende at læse et forslag om at rykke 196 fritidshjemsbørn fra Naturfritidshjemmet, Thorsanna, Krudtuglen og Bryggehuset, når man ser på de nuværende fysiske rammer på Islands Brygge skole, hvor man udvidede med to spor i henholdsvis 2013 og 2014. Her opleves det, at der knap nok er plads til de børn, der går der nu. Derfor kan 3. klasserne ikke komme over i den oprindelige KKFO´er "Skibet", men må blive i de lokaler, de allerede undervises i. For dem er der vel næppe tale om et fritidstilbud, men blot en forlænget skoledag. Overflyttes de øvrige ”fritidshjemsbørn” til Skibet, er der p.t. ej heller plads til dem. Forslaget er, i sin nuværende form, ganske enkelt ikke i børnenes eller pædagogernes tarv. Vi henstiller derfor til, at udkastet til Fremtidens Fritidstilbud v/Skolen på Islands Brygge overvejes grundigt af såvel de folkevalgte politikere som kommunens forvaltning. På vegne af forældre til børn i Artillerivejens Vuggestue og Udflytterbørnehaven Slottet og Minislottet Bestyrelsen, ved: Jesper Frydland-Raun (formand) Michala Eken (næstformand) Stine Hansen Annika Yderstræde Jakob Sønder Jensen Bibi Andersson Sidse Zimmermann
Læs høringssvar fra Bestyrrelsen i Artillerivejens Vuggestue og Udflytterbørnehaven Slottet og Minislottet
Indsendt af:
Bryggehuset
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
380
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den integrede institution Bryggehuset
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar fra personalet i Bryggehuset Den integreret institution Bryggehuset ligger på Islands Brygge og er tilknyttet Skolen på Islandsbrygge. Bryggehuset har en børnehave der er normeret til 44 børn fordelt på 2 stuer og et fritidshjemmet normeret til 44 børn. Vi søges af mange forældre der vælger Bryggehuset, fordi det er en mindre institution, hvor børnene har en tryg base fra de er 3-10 år. Denne kontinuitet gør, at de børn der starter i Skolen på Islands Brygge, kommer med et godt fundament af tryghed fra Bryggehuset, som hjælper dem i deres nye liv som skolebørn på en skole som pt. har 1117 børn, Bryggehuset har desuden flere børn som kan have store vanskeligheder, ved at skulle fungere i store miljøer, som det reelt er på Islands Brygge skole og deres KKFO Skibet. Vi kan som pædagogisk personale se, at vores størrelse og den tryghed vi kan give i Bryggehuset, gør integrationen som skolebarn nemmere og mere overskuelig. Der er en tryghed i at følges i klassen med børn man har kendt siden børnehaven, og nu skal følges på fritidshjem med. Vi kan desuden oplyse, at fritidshjemmet Bryggehuset har en merindskrivning af børn, der ikke har kunne fungere på KKFO Skibet og derfor har søgt Bryggehuset. Et argument fra politikernes side har været, at det er svært at besætte stillingerne på de små fritidshjem, grundet de færre antal børnetimer i fritidstilbuddene ca. 17 timer om ugen. Dette er dog et argument, vi i Bryggehuset har svært ved at genkende. Vi kan tiltrække yderst kompetent personale til fritidshjemmet, og har i dag en læreruddannet, en kunstner, en journalist og en pædagog med en Cand.pæd. ansat, og de bidrager på forskellig vis til det pædagogiske arbejde på vores fritidshjem. Vi oplever, at en deltidsstilling i Bryggehuset, kan kombineres med andet arbejde, familieliv og levevis, og dermed er attraktiv. Sidste ledige stilling på fritidshjemmet, var der 300 ansøgninger til. Desuden giver vores status som integreret institution muligheder for ekstra timer, da vores ansatte på fritidshjemmet kan vikariere i børnehaven. Bryggehuset er en del af et netværk, som består af 4 selvejende institutioner. De ligger på samme matrikel hvilket giver stor mulighed for at børnene kan lave legeaftaler på kryds og tværs og besøge deres kammerater i de andre institutioner, og opleve andre måder at være i institution på – fx er der mulighed for at besøge institutioner med dyr, og for de største børn er der mulighed for, at besøge Klubben, hvilket kan være med at gøre overgangen fra fritidshjem til klub mere glidende. Bryggehuset har også legeaftaler med børn fra KKFO Skibet, som kommer med ned på fritidshjemmet, for at besøge deres venner. Bryggehusets fritidshjem har taget opgaven med at holde lektiecafe for børnene meget alvorligt og har en fint fungerende lektiecafe med cirka 12 børn tilknyttet, altså omtrent 25 % af børnene. Nogle af børnene der ikke er tilmeldt vores lektiecafe, deltager nogle gange frivilligt. I høringsforslaget angående institutionerne tilknyttet Skolen på Islands Brygge er der forslag om 1:1 ledelse, og dermed en samling af alle børn under samme ledelse og samme tag. Her kommer vi med en række bekymringer i forhold til stordrift og argumenter for at bibeholde de små institutioner: • Hvis alle tilknyttede fritidshjem flyttes ind på skolen, vil det betyde et børneantal på ca. 500 børn, hvilket vi frygter vil påvirke nærværet, trygheden og kontakten til det enkelte barn. • Hvis et barn har haft en dårlig dag i skolen, er det vigtigt, at der er en voksen der tager imod det og har tid og ro til at lytte til barnet og løse en evt. konflikt. • Vi oplever at det miljøskift der ligger i at børnene går fra skolen og ned til fritidshjemmet er med til mentalt, at børnene kan starte på en frisk. • Vi mener, at forudsætningen for nærværet til det enkelte barn, hænger sammen med antal af børn og voksne. Vi tror, at der vil være flere børn, som vil opleve, at de ikke blive set og hørt af en voksen. Vi tror, at der vil være et stort antal børn, som klare sig selv uden kontakt til voksne, og endvidere vil der være børn, som ikke formår på egen hånd, at bede om hjælp når de har brug for det. Vi ”frygter” at den reelle børnetid vil blive reduceret ved en stordriftsinstitution. • Vi vil gerne foreslå at man i stedet for at bruge millioner på at udbygge skolerne, udnytter de små fritidshjems lokaler om formiddagen, til undervisning. • Hvis der i fremtiden kun er en KKFO, har forældrene ikke længere et frit valg af institution. • Vi er nervøse for at børn, med særlige behov, får endnu svære ved at blive inkluderet i fællesskabet, hvis de skal forholde sig til en stor børnegruppe. • Hvis vi som pædagoger i fremtiden kun kan søge ansættelse i store institutioner, bliver vi berøvet muligheden for at vælge en lille institution med en lille personalegruppe og lille børnegruppe. • Vi er bange for at få ringere arbejdsvilkår og mindre indflydelse på eget arbejde i en stor institution. • Vi mærker at det er vigtigt for vores trivsel og arbejdsglæde at have den tætte, daglige kontakt med lederen
Læs høringssvar fra Bryggehuset
Indsendt af:
Skolebestyrelsen på Dyvekeskolen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
379
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Dyvekeskolen
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen på Dyvekeskolen
Indsendt af:
Skolebestyrelsen på Dyvekeskolen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
378
Virksomhed / Organisation :
Dyvekeskolen
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen på Dyvekeskolen
Indsendt af:
Jette Johansson
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
377
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge Bi3
By:
Kbh. NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Jette Johansson
Indsendt af:
LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger)
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
376
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger)
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger)
Indsendt af:
LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger)
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
375
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger)
Indsendt af:
Katrin Leicht Schnohr
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
374
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København S
Postnr.:
2300
Fra en mor med både et barn i en lille institution og et barn i stor KKFO… Standart spørgsmålet fra mange forældre, når de henter deres barn på fritidshjemmet eller KKFOén er: ”hvordan har din dag været eller hvem har du leget med?” Ofte bliver jeg mødt af mit store barn med svaret:”Jeg har ikke leget med noget i dag for de var alle sammen væk”. Jeg har ikke en pige, som ellers er socialt udfordret og som ikke tager initiativ til legeaftaler, men alligevel bliver hun overvældet af at gå i en stor institution, hvor ens venner kan gemme sig mange steder. Det ser jeg helt klart som en stor udfordring ved at lave kæmpe institutioner, at børnene kan føle sig lidt lost og kan have svært ved at have samling på hinanden. Det stiller store krav til vores børns koordinerings- og planlægningsevner. Samme problemstilling har jeg ikke oplevet med mit yngre barn, som går på en mindre institution. Jeg tror helt klart det skyldes, at hun meget nemmere har overblik over institutionen og hurtigt kan finde frem til sine venner eller der hvor der er plads til en mere i legen, fordi institutionen er mindre og mere overskuelig. KKFOén Skibet er på mange måder et godt sted, dygtige pædagoger og et mekka af tilbud til børnene. Dog har jeg en oplevelse af, at vores børn kan blive lidt mættede af alle valgmulighederne. Efter en hel dag i skole har de brug for ro og fri leg og nogle nærværende voksne, der kender børnene og som kan aflæse dem. Dette er ikke muligt, når man som voksen skal orienterer sig ift. 300 børn. Konsekvensen af det er, at konflikter kan eskalere uden voksne er opmærksomme på det, eller børn kan få lov at gemme sig uden, der er voksne, som opdager de har det svært. Jeg er overordnet glad for KKFOén Skibet, men det bekymrer mig, hvis planene bliver flere børn på Skibet. Derudover ser jeg det som en stor forringelse, hvis de små fritidshjem ikke kan bestå, da de netop kan give børnene trygge og kontinuerlige voksne, hvilket jeg til enhver tid vil sætte højere end masser af tilbud til børnene.
Læs høringssvar fra Katrin Leicht Schnohr
Indsendt af:
Aage Johansen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
373
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klubben Thomas P. Hejle
By:
København K
Postnr.:
1358
Læs høringssvar fra Aage Johansen
Indsendt af:
Martin Elsøe Holst
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
372
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Absalon BUF 37-597
By:
København V.
Postnr.:
1658
Vedhæftet
Læs høringssvar fra Martin Elsøe Holst
Indsendt af:
Marie-Louise Wanscher
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
371
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Formand for forældrebestyrelsen for klynge Ø10
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Se vedhæftede dokument
Læs høringssvar fra Marie-Louise Wanscher
Indsendt af:
Bo Laursen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
370
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Gokart Bane
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Bo Laursen
Indsendt af:
Forældrebestyrelsen
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
369
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge VE4
By:
København V
Postnr.:
1666
Læs høringssvar fra Forældrebestyrelsen
Indsendt af:
Henriette Brockdorff
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
368
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
BUPL Hovedstaden
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Henriette Brockdorff
Indsendt af:
Thomas Hedemann
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
367
Virksomhed / Organisation :
Klynge IB9, Christianshavn
By:
København K
Postnr.:
1401
Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud fra Klynge IB9, Christianshavn 05.02.2014 Klynge IB9 tilslutter sig det høringssvar som Christianshavns Lokaludvalg, Skolebestyrelsen og IB 8 har skrevet, men ønsker at tilkendegive følgende selv: 1) IB9 mener, vi skal søge en løsning som fortsat betragter de 6-14 årige som én ungegruppe: Præmissen om at udskille de 10-14 årige fra fritidspædagogiske tilbud og oprette store fritidscentre som skal servicere flere skoler, og hvor sportsaktiviteter o.l. er omdrejningspunktet, synes vi ikke er tiltalende. Vi mener mange unge vil komme til at sejle uden reelt opsyn og voksenkontakt. De udsatte børn og unge, som ofte ikke deltager i sportsaktiviteter, kan endvidere tabes her, ligesom længere transport for børnene kan gøre, at mange vil fravælge et decentralt Fritidscenter.. 2) IB9 mener, det er vigtigt, at der en skarp fysisk skillelinje mellem skole og fritid. I takt med at skoledagen er blevet længere og fritiden kortere, er det blevet endnu vigtigere, at børnene kan skelne mellem skole og fritid. Børn og unge har brug for leg og fritid til at tidens stigende antal indtryk kan bundfælde sig. Derfor mener vi, det er vigtigt at et Fritidstilbud ikke bare er et skab med spil, der åbnes i klasselokalet efter skoletid, men at børnene fysisk skal flytte sig fra skolen til fritidstilbud. Også selv om det blot er over en nyetableret ”Rialtobro” over kanalen fra Arsenaløen til Børnebyen. 3) IB9 mener at Børnebyen på Trekantsgrunden skal bygges færdig og anvendes som oprindeligt tænkt med børn fra 0-14 år, suppleret af et Ungehus i Brobergsgade for de 14-18 årige: Det store forarbejde (og gode samarbejde mellem brugere og kommune) omkring Børnebyen skal følges til dørs som oprindeligt planlagt med vuggestue, børnehave, og 2 forskellige fritidsinstitutioner. Man kunne godt tænke i, at den ene blev til en Fritidsinstitution for de 6-9 årige og den anden et Fritidscenter for de 10-14 årige. Og så bakker vi stærkt op om ideen med et Ungehus i Brobergsgade 10, som samtidigt skal fungere som en slags udskolings rådgivning med f.eks. hjælp til uddannelse, praktik, arbejde og sociale problemer. Med befolkningsboomet på Margretheholmen, bliver Trekantsgrunden fremover Christianshavns demografiske centrum og Børnebyen, Ungehuset og Skolen vil blive et nyt inspirerende kraftcenter på Christianshavn. 4) IB9 mener man skal bibeholde klyngestrukturen, men aldersopdele klyngerne i stedet for at inddele dem geografisk. Så der er én klynge for de 6-18 årige og én klynge for de 0-6 årige. Ved at aldersinddele klyngestrukturen, kan man fortsat drage nytte af de personalemæssige fordele, der har været i klyngesamarbejdet, men samtidigt undgå de såkaldte kombistillinger, hvor f.eks. en fritidspædagog også skal være vuggestuepædagog på samme tid. Med en aldersinddelt klynge kan man holde sig nogenlunde indenfor sine kompetencer. De enkelte enheder kan stadig godt ligge spredt i bydelen, således at Børnebyen indeholder vuggestue/børnehave OG fritidsinstitution/fritidscenter selvom disse ikke hører under samme klynge. I håb om at blive hørt Mvh Klynge IB9, Christianshavn v/ formand Thomas Hedemann
Læs høringssvar fra Thomas Hedemann
Indsendt af:
Niclas Rudhjøbing
Dato: 5. februar 2015
Svarnummer:
366
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
fritidshjemmet Humlebien
By:
kbh.n
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Niclas Rudhjøbing

Sider