Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015

Indsendt af:

Brian Mathiassen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

335

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

O.H. Bærentzens Fritidshjem

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud fra institutionslederen på O.H. Bærentzens Fritidshjem, Brian Mathiassen Inden jeg kommenterer på høringsmaterialet, vil jeg først stille spørgsmålstegn ved hele høringsmaterialet. Jeg mener ikke, at det kan give et fyldestgørende svar på det, som I politikkere har bedt Jeres embedsværk om et svar på. Jeg mener, at embedsværket bevidst kun har givet mulighed for at svare på de modeller, som embedsværket selv mener er ”de rigtige løsninger” jf. udtalelse fra Direktør Else Sommer, Steen Enemark Kildesgaard og områdechefen på Amager Svend Alleslev. Udtalelser, der i øvrigt ikke stemmer overens med de udmeldinger, der er kommet fra politisk side. Udtalelser, der efter min menig har betydet, at rigtig mange har siddet med opfattelsen af, at forslag udover de to fremlagte forslag til 1:1 strukturen ikke var nødvendige, da det allerede var politisk besluttet, og at det var de eneste to muligheder, vi kunne svare på. Det er - jf. udtalelser fra Børn og Unge Borgmester Pia Allerslev - ikke i overensstemmelse med nogen beslutning, der er truffet i Børn og Unge-Udvalget. Alene på den baggrund mener jeg, at hele høringsmaterialet bør forkastes, således at der kan udarbejdes et nyt høringsmateriale, der bygger på flere alsidige muligheder og ikke kun på valget mellem to muligheder, der entydigt er udarbejdet af embedsværket selv. Jeg vil også stille spørgsmålstegn ved høringsmaterialets punkt om 1:1-ledelsesstrukturen. Som udgangspunkt er jeg enig i intentionen bag ideen. Det giver rigtig god mening at styrke samarbejdet mellem skolen og fritidshjemmene. Der ligger et stort ubrugt potentiale i bygninger, personale og faglig udvikling af to kompetente faggrupper. Jeg kan også se ideen bag, at sikre bæredygtige institutioner. Det giver alt sammen rigtig god mening. Men at sige at 1:1-modellen er den eneste model, der kan det, er jeg absolut ikke enig i. Så når høringsmateriale ikke nævner andet end en 1:1-ledelsesstruktur, til trods for at jeg ved, at en 1:2-model er blevet foreslået i den interne høringsfase, ja så er det, jeg stiller spørgsmålstegn ved høringsmaterialet. Med det i mente kan jeg ikke forstå, hvorfor en 1:2-model ikke er nævnt. Altså en ledelsesmodel, hvor skolen, det kommunale fritidshjem/klyng og det selvejende fritidshjem/netværk, hver især er repræsenteret med en leder. En sådan model kunne samle fritidshjemstilbuddet rundt en skole, således at fritidstilbuddet kunne bestå af både kommunale og selvejende fritidstilbud. Til denne model, har jeg hørt Else Sommer sige, at det kan ikke lade sig gøre rent juridisk. Det er jeg ikke enig i. Man kunne - fx via en klyngedannelse på det kommunal område og en forpligtende samarbejdsaftale på det selvejende område - godt lave en ledelsesstruktur rundt en skole, hvor fritidstilbuddet bestod af både kommunale og selvejende fritidstilbud. Det ene udelukker ikke det andet. Jeg ved godt, at det ikke er den nemmeste løsning, men jeg mener som vores Børne og Unge Bormester Pia Allerslev, at det godt kan lade sig gøre, og for egen regning, at det også kunne bibeholde noget af den mangfoldighed og diversitet, som allerede kendetegner det gode fritidstilbud i Københavns Kommune. Konstruktivt løsningsforslag for skole og fritidstilbuddet i kommunen 1. Nedlæg den eksisterende klyngestruktur på institutionsområdet 2. Vurder den allerede eksisterende bygningsmasse og udnyt den mere optimalt jf. nærhedsprincippet 3. Opret egen klynge/selvejende netværk, jf. 1:1-modellen og 1:2-modellen, hvor det er mulig for 0-5 års området. Beståede af en eller to institutionsledere (alt efter om det bliver model 1:1 eller 1:2) 4. Opret egen klynger/selvejende netværk for skole – fritidsområdet, jf. 1:1-modellen og 1:2-modellen, hvor det er mulig for 6-9 års området. Bestående af en skoleleder og en til to institutionsledere. (alt efter om det bliver model 1:1 eller 1:2) 5. Opret egne klynge/selvejende netværk, jf. 1:1-modellen og 1:2-modellen, hvor det er mulig, for 10-18 år området. Bestående af en til to institutionsledere. (alt efter om det bliver model 1:1 eller 1:2), og hvor skolelederen for nærområdets skole deltager i ledersamarbejdet. Det vil sikre et stærkt samarbejde mellem fritidscenter/klub og skolens arbejde 6. Etabler et samarbejdsudvalg mellem 0-5 års området, 6-9 års området og 10-18 års området. Det vil sikre et stærk samarbejde for bl.a. overgange 7. Ansættelsesforholdet i de kommunale klynger vil være på klyngebasis 8. Ansættelsesforholdet i de selvejendes netværk vil være på den enkelte institution Dette relativt simple forslag kunne sikre et godt samarbejde på tværs af institutionerne i de forskellige aldersområder. Det kunne sikre gode overgange mellem aldersområdet, og lige så vigtigt: det kunne skabe nogle attraktive stillinger for personalet. Den helt store fordel ligger i samarbejdet mellem skoler og fritidshjem, som jeg mener skal tænkes ind i et lagt større samarbejde, end det vi ser i dag. Hele intentionen bag folkeskolereformen skal tænkes ind i samarbejdet. Således at det pædagogiske personale i institutionerne bliver en langt større del af skolen, og ikke kun i halve løsninger som vi i dag ser i skolepædagogen, stærkt samarbejde, morgenåbnere og lektiecafeen. Det burde ikke være opdelt som nu, men tænkes som en helhed. Det ville sikre, at vi ser det hele barn. Både i skolen, og i fritiden. Med venlig hilsen Brian Mathiassen

Indsendt af:

nina Nielsen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

334

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

netværket Brønshøj 7

By:

København

Postnr.:

2700 Brønshøj

Indsendt af:

Mai Klærke Mikkelsen og Mikkel Schou-Nielsen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

333

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Forældre med 3 børn i Murergårdens Integrerede Institution

By:

København N

Postnr.:

2200

Kære Børne- og Ungdomsudvalg (og forvaltning) I beder om bemærkninger til “de konkrete implementeringsplaner, som er blevet udarbejdet med henblik på at definere endemålet for udviklingen af den fysiske struktur for fritidsinstitutioner omkring den enkelte skole og for fritidscentre”. I skal hermed få et par konkrete bemærkninger til implementeringsplanen for Nørrebro. Og mere specifikt for Blågårds Skole samt Murergårdens Integrerede Institution, hvor vores tre børn (Silje på 13 år, Lærke på 6 år og Emil på 2 år) går, og har gået i en årrække. Jeres plan for Blågårds Skole er denne: “Blågård Skole er firesporet. Der skal således være 448 fritidshjems-pladser tæt på skolen. Derfor skal det undersøges, hvor alle fritidshjemspladserne kan placeres til en samlet fritidsinstitution med lokation ved/på skolen”. Jeres plan for Murergården er denne: “Fritidshjemspladserne fra Murergården flyttes til ny lokation ved/på skolen. Fritidsklubpladserne overgår til fritidscenter ’indre Nørrebro”. Det er altså planen at tage fritidshjemspladserne fra Murergården (og de 3 andre institutioner, som er tilknyt-tet Blågårds Skole), og lave en samlet fritidsinstitution på skolen til 448 børn. Det er en stor (!) fritidsinstituti-on. Jeres planer for fritidscenteret “Indre Nørrebro” kommenterer vi ikke her. Men Murergården mister altså både sine pladser på fritidshjemmet og i fritidsklubben. Og dermed er Murergården som integreret institution ikke økonomisk bæredygtig, og risikerer at skulle lukkes helt og holdent. Det er en dårlig plan! For Murergården er et godt sted. Et hjem snarere end en institution. Som danner ramme om et solidt og trygt fællesskab for mange børn og familier i hjertet af Nørrebro. Hvorfor vil I lave grundlæggende om på de nuværende tilbud, når I konstaterer at kvaliteten og tilfredsheden er høj? I anfører i BUU-dagsorden fra den 10. december 2014, at “Københavns Kommune tilbyder i dag attrak-tive fritidstilbud til byens børn og unge. Fritidstilbuddene er kendetegnet ved høj kvalitet, en høj brug af tilbud-det, samt høj brugertilfredshed”. Hvis der ikke er noget at udsætte på kvalitet, brug og brugertilfredshed, kan vi dårligt se andet end økonomisk optimering (eller mere direkte formuleret; sparehensyn) som motiv for disse ændringer. I vil gerne sikre en 1-1 ledelse mellem skole og fritidshjem. I vil gerne udnytte de bygninger og lokaler, som står tomme hen. Det er måske vægtige grunde set med forvaltningsøjne, men værdien for børn og forældre er svær at se. Vi savner begrundelser, der reelt handler om børnenes trivsel og tryghed. Og vi savner reelle argu-menter for, at Store Fremtidige Fritidsinstitutioner på skolerne (med 4-500 børn) bedre kan give børn og unge den tryghed og det sikre sociale ståsted, som de integrerede og mindre institutioner allerede giver dem i dag. Jeres plan handler ikke om ”fysisk struktur”, den handler om mennesker og trivsel. Vi er glade for Nutidens Fritidstilbud. Giv dem bedre vilkår i stedet for at rive dem op med rode. Med venlig hilsen, Mai Klærke Mikkelsen og Mikkel Schou-Nielsen Hans Tavsens Gade 37, 1tv. 2200 København N

Læs høringssvar fra Mai Klærke Mikkelsen og Mikkel Schou-Nielsen

Indsendt af:

Lokal MED Klynge A10

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

332

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Lokal MED Klynge A10

By:

København S.

Postnr.:

2300

Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud fra lokal MED i klynge A10 Lokal MED i klynge A10 er enige om at det er vigtigt at bevare klyngestrukturen og foretrækker følgende: • alle fritidshjem bliver del af en kommunal klynge • alle fritidscentre bliver del af kommunal klynge I Klynge A10 er der tale om et enkelt fritidshjem i Fritidscenteret GAIA og ét Fritidscenter GAIA. Lokal MED i Klynge A10 ville ønske, at det fortsat var muligt at være 0-18 års klynger, men i vores område giver det god mening at foretage opdeling i 0-6 års klynger, 6-9 årsklynger og fritidscenterklynger. Bemærkninger: • Det giver god mening, at fritidshjem er placeret tæt på skolerne. • Det er ærgerligt at skulle skilles fra klynge A10, men det giver god mening at samle fritidshjem. • En samling af fritidshjem/klubber vil give mulighed for bedre faglig sparring for leder og personale. • TRIO´erne bør deltage som aktiv part i omstillingsprocesserne. • Medarbejdernes arbejdsmiljø bør have øget fokus i overgangen til ny organisering. Bekymringer: • At helhedstanken ikke kan eksistere; at der sker en skarpere faseopdeling i børnenes liv. • Det vil kræve tæt og godt samarbejde mellem klynge-/fritidscenterleder at dele faciliteter i fælles bygninger, f.eks. GAIA. • Adskillelse af fritidshjem og –klub kan give udfordringer med at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere på grund af ugentligt antal arbejdstimer og arbejdstider. Det gør det ekstra vigtigt med tæt samarbejde mellem fritidshjem og skoler. • Det kan blive svært at fastholde et professionelt pædagogisk tilbud på fritidshjemmene, hvis man ikke kan fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. Vi ser gerne klyngedannelse. Skulle der ske ændringer i klyngestrukturen anmoder vi om ny mulighed for høring om fremtidig organisering.

Læs høringssvar fra Lokal MED Klynge A10

Indsendt af:

Pia Boe Berger

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

331

Vedhæftede filer: 1

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Nej tak til pasningsfabrik på Brønshøj Skole Autosvar fra vores politikere siger alt… Jeg er meget bekymret for den retning, vores samfund er på vej, hvor alt skal effektiviseres, industrialiseres, digitaliseres. Hvor effektive kan vi efterhånden blive…. Inden elastikken springer? Udviklingen går ikke længere i den sunde retning. For vi glemmer altså, at det også er vigtigt, at tage sig tid! Tid til at se. Tid til at blive set. Tid til at blive hørt! Og bliver vi forældre hørt i denne sag? Mange har modtaget et ”effektivt autosvar” fra Pia Allerslev, Henrik Svendsen og andre politikere, som svar på deres høringssvar. Er det det vi får for, at vi tager os tid til at brøle vores børns sag? Hvis det bliver som forvaltningen ønsker, så går vores børn en ”pasningsfabrik” med 450 børn i møde på Brønshøj Skole, hvor jeg er meget bekymret for, hvorvidt der bliver tid og plads til, at det enkelte barn bliver set og hørt. Jeg mener det er yderst vigtigt, at børn i dag har et miljøskift mellem skole og fritidshjem, med ”nye” voksne og med mulighed for at konstituere sig selv i andre roller, end lige den man har i klasseværelset. Brønshøj Skole er i øjeblikket under ombygning og man har netop IKKE taget højde for nye fysiske rammer til et fritidshjem. Dvs at vores børn skal opholde sig i det samme miljø - også efter skole. Jeg frygter at vores børn kommer til at vælge fritidshjem-tilbuddet fra i fremtiden og i stedet gå hjem efter skole. Og hvad gør børn, når de er alene hjemme? Playstation er nok et godt bud… Hør politikere, hvem gider i øvrigt også sidde på sin arbejdsplads efter arbejdstid?... Gider I? Vi har børn på Præstekær Fritidshjem og på Præstekærs Klub ”Hjørnet”. Begge steder er helt fantastiske. Jeg husker at pædagogerne i sin tid, da vores børn skulle starte, sagde til os: ”Det er verdens bedste fritidshjem”. Og DET er det!! Vi oplever engagerede overskudspædagoger, som ser vores børn som individer / som tager initiativ til teambuilding-lege, når det til tider ikke fungerer i nogle legegrupper / som fordyber sig med børnene i kreative værksteder / som bakker 100% op om børnenes forslag til nye aktiviteter/ som altid har tid til en snak. Og det mest vigtige af alt - børnene elsker at være der! Børn har brug for at blive set og hørt, ligesom de også har brug for struktur og rutiner. Lige nu går vi helt den modsatte vej. En ny skolereform med stressede lærere og manglende struktur i hverdagen. Og hvad oplever vi? Utrygge børn der ikke længere synes, det er lige så sjovt at gå i skole. Politikere er vel også forældre… Er det den utrygge fremtid, I vil byde jeres egne børn? Vi siger nej tak. Vi kæmper for at bevare de små fritidshjem, hvor der er tid og plads til det enkelte individ. I håbet om at I, politikere, faktisk læser – og lytter til - vore høringssvar. Og jeg behøver ikke få et autosvar retur fra Pia Allerslev. Det har jeg læst. Hilsen en bekymret mor Pia Boe Berger Mor til Lasse (2D) og Tobias (4B) på Brønshøj Skole

Indsendt af:

Personalet i BHU`s Skovbørnehave

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

330

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Brønshøj-Husum Ungdomshus

By:

København

Postnr.:

2700 Brønshøj

Læs høringssvar fra Personalet i BHU`s Skovbørnehave

Indsendt af:

Lisbeth Lorentzen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

329

By:

Kbh

Postnr.:

2400

Kære politikere i Københavns kommune Mit høringssvar angår jeres planer om at sammenlægge fritidshjemmene tilknyttet de enkelte skoler til en institution. Mit udgangspunkt er som forældrer til en dreng i 1. klasse på Rødkildeskole. Jeg oplever det som en utrolig vigtig faktor, at jeg selv kan være med til at vælge de tilbud, der passer bedst til min søn. At gøre alle fritidstilbud KKFK og fritidshjemmene til et og det samme oplever jeg som en alvorlig forringelse af den mangfoldighed, der efter min bedste overbevisning er en styrke ved Københavns kommune. Jeg efterlyser sådan set ikke ture og oplevelser til min søn, det kan vi sagtens selv tage os af. Det jeg oplever har betydning i et ordentligt fritidstilbud er trygge, overskuelige rammer og et solidt arbejde med de sociale relationer og kompetancer som er så vigtige for børns trivsel. Et område som en del børn har udfordringer med, ikke mindst set i lyset af det inklusionsarbejde, der også foregår i disse tider. Her er det frie valg mellem forskellige institutionstyper, med forskellig fokus, kultur og traditioner i min optik, netop en mulighed for at inkludere mange forskellige børn, både de "sarte" og de "hårde" Jeg ser folkeskolen som en vigtig demokratiserende faktor i det danske samfund, men hvis man fratager os valgmulighederne for at kunne til og fravælge de øvrige tilbud omkring vores børn, er jeg bange for, at det i sidste ende betyder et fravalg også af folkeskolen. Venlig hilsen Lisbeth Lorentzen

Indsendt af:

Rikke Warming og René Frisdahl Jensen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

328

Virksomhed / Organisation :

Fritidshjemmet Marengovej

By:

København S

Postnr.:

2300

Som forældre til et barn i 1. klasse på Skolen ved Sundet, og et barn der skal starte på skolen i 2018 er vi bekymrede for det fritidstilbud, som høringsforslaget lægger op til. Da vi valgte folkeskolen i København, som rammen om vores børns skolegang, var det af afgørende betydning, at vi havde mulighed for at vælge netop det fritidshjem, som passer til vores børn. Med god grund var vi bekymrede for klassestørrelserne på skolen, hvor normen i de små klasser er 30 urolige børn presset ind i alt for små og fuldstændigt nedslidte lokaler. Vi har et helt normalt barn, der er velfungerende og velbegavet, men som også har brug for den tryghed, det giver at kunne overskue omgivelserne, have tæt kontakt til voksne og have mulighed for at trække sig tilbage i en mindre børnegruppe. Vi var helt klar over, at med de størrelser, som folkeskolerne i vores område har, var det helt nødvendigt for vores barns trivsel og dermed også indlæring, at have et fritidshjem med en størrelse, der ville sikre ham nærvær og tryghed og en overskuelig børnegruppe. De rammer har vi fundet på Fritidshjemmet Marengovej, hvor størrelsen sikrer, at alle voksne, børn og forældre kender hinanden. Hvor børnene er opdelte i 3 mindre grupper på tværs af alder, og hvor hele personalet kender hvert barn så godt, at de styr på hvilken vuggestue lillesøster går i, at mor er på konference og at faster er på besøg fra Fyn. I perioder hvor skoledagen er med høreværn og skærme mellem klassekammeraterne i en uoverskuelig og larmende skole, er eftermiddagen på Marengovej hans frirum, hvor han samler energi op til at kunne håndtere skoledagen og hans store faglige potentiale. Uanset hvor godt et samlet fritidstilbud på Skolen ved Sundet vil være organiseret og ledet, vil samme tryghed og nærvær ikke være en mulighed med 300 børn samlet i en institution. Som forældre bosat i Københavns Kommune er vi dybt forundrede over, at man fra politisk side vil fratage forældrene mulighederne for at vælge fritidstilbud til ens barn. Hvor end vi, som såkaldte ressourcestærke forældre, gerne vil bakke op om folkeskolen, vil vi være tvunget til at vælge en privatskole og det mindre, trygge og nærværende miljø. Vi vil ikke være vidner til, at vores søns trivsel og faglige niveau sættes over styr. Udover den manglende tryghed og nærvær i en stor institution, kan vi ikke se, hvordan det rent fysisk skal kunne lade sig gøre på Skolen ved Sundet at samle fritidstilbuddet på skolen eller i skolens umiddelbare nærhed på forsvarlig vis og i overensstemmelse med fredningen af skolen. Høringsoplægget er meget ukonkret i forhold til, hvordan 1:1 strukturen skal se ud på Skolen ved Sundet og konkluderer, at det er vanskeligt at finde en løsning. Alligevel lægger oplægget op til, at Fritidshjemmet på Marengovej skal lukkes, og at børnene skal flyttes til andre lokaliteter. Det er dybt utilfredsstillende som forældre at skulle udarbejde et høringssvar uden at vide, hvad det er for en virkelighed, vi skriver ind i. Vi kan dog konkludere, at det ikke er en mulighed at samle børnene på de eksisterende lokaliteter i forbindelse med skolen, og at Skolen ved Sundet er i så ringe en fysisk og utidssvarende stand, at vi ikke ser det som en mulighed at inddrage skolens lokaler. Vi har forståelse for, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan fritidstilbuddene bedst kan hænge sammen med skolen, som den ser ud efter folkeskolereformen. Men den beslutning som politikerne er ved at træffe er forhastet og bygger ikke på en ordentlig evaluering af, hvad behovet for fritidstilbud reelt er. Den evaluering kan man først foretage efter reformen har fundet sin endelige form på skolerne efter flere år. På Skolen ved Sundet ændrede man eksempelvis allerede et par måneder inde i skoleåret alle børns skemaer i erkendelse af, at den implementeringsmodel man først havde valgt, ikke fungerede i praksis. Det betyder, at skoledagene for de mindste klasser nu senest slutter kl. 13.30, og at skoledagen således kun er blevet højst 45 minutter længere efter skolereformen. 45 minutter synes vi ikke kan retfærdiggøre den vidtgående forandring af fritidstilbuddene, som høringsforslaget lægger op til. Det aktuelle forslag vidner mere om at gennemføre besparelser på området frem for at tilpasse fritidstilbuddene til skolereformen. Vi kan som forældre ikke bakke op om en struktur, hvor stordriftsfordele vejer tungere end børnenes trivsel og indlæring. Desuden synes vi, at princippet om, at fritidstilbuddene skal ligge på skolens matrikel er i direkte modstrid med folkeskolereformens intention om mere bevægelse i skoledagen. Fritidshjemmet Marengovej ligger ca. 1000 m fra Skolen ved Sundet, og vi sætter pris på den ekstra bevægelse, som vores barn får på gåturen på ca. 15 m minutter i al slags vejr. Derudover fungerer gåturen som et pædagogisk redskab på Fritidshjemmet Marengovej, hvor personalet målrettet arbejder mod, at børnene bliver klar til at gå turen uden at blive flugt at personalet. Som forældre har vi glædet os over, hvordan det har styrket vores barns ansvarlighed og modenhed, at han er blevet vist den tillid selv at gå fra skolen til fritidshjemmet. Vi kan på baggrund af ovenstående kun opfordre Københavns Kommune til at bevare Fritidshjemmet Marengovej som en selvstændig enhed, og som et tilbud til de børn, der ikke vil trives i et fritidstilbud med flere hundrede andre børn. Vi er meget åbne overfor, at samle fritidshjemmene omkring Skolen ved Sundet i et organisatorisk netværk og ser meget gerne, at fritidshjemmene arbejder tæt sammen og koordinerer forskellige tilbud til børnene med henblik på at sikre hvert barn en afvekslede hverdag med størst mulige trivsel.

Læs høringssvar fra Rikke Warming og René Frisdahl Jensen

Indsendt af:

Maria Elborg Noer

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

327

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Folehavens Ungdomshus

By:

Valby

Postnr.:

2500

Indsendt af:

Den grønne giraf

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

326

Virksomhed / Organisation :

0-10 års institution

By:

København N

Postnr.:

2200

Fritidshjemmets fremtid Høringssvar fra Den Grønne Giraf. Den grønne giraf består af en vuggestue, børnehave og fritidshjemsafdeling. Vi blev sammenlagt i 2008, da man den gang ønskede integrerede 0-10 års institutioner. Vi har siden arbejdet konstruktivt på at blive en institution med fælles pædagogik. Vores pædagogiske fundament er Girafsprog/Ikke voldelig kommunikation, som er udviklet af Marshall Rosenberg, som er baseret på vi skal arbejde med børnenes behov, følelser og strategi. Vi har nu på fritidshjemsafdelingen modtaget 3 årgange som har været med helt fra vuggestuen og vi kan mærke en ro og tryghed samt empatisk indsigt hos disse børn, når de starter på fritidshjem. Dette skyldes også i høj grad vores overgange mellem vuggestue og børnehave – og børnehave og fritidshjem. Børnene er faktisk så trygge, når de starter i en ny afdeling at det er forældrene der skal køres ind. Der er styr på børnenes overgange, som var en politisk kæphest for nogle år siden. De store børn i børnehaven er på fritidshjemmet fra efteråret 2 gange om ugen og indtil de skal starte på fritidshjemmet. Dette gør igen at de er meget trygge ved både lokaliteterne, de voksne og de andre større børn møder de jo hver dag på legepladsen. Nogle er de endda stadig venner med fra børnehavetiden. Dette trygge fritidshjemsliv gør at børnene har overskud til at bruge deres energi på et godt skoleliv. Vi har desuden fantastiske udendørs faciliteter som hver dag bliver ivrigt brugt af vores børn i alle aldre og ikke mindst vores fritidshjemsbørn. Der er rige muligheder for fysisk udfoldelse, da vi både har boldbane, klatretræer, klatretårne, græs, fliser mv. Vores sanser bliver også udfordret da vi har urtehave og bålplads der bliver brugt til madlavning. Især på vores store legeplads som bliver benyttet af både børnehavebørn og fritidshjemsbørn dagligt, ser vi hvad det betyder at børn fra 3-10 år er sammen. De store børn viser omsorg, hjælper de små altså de udvikler deres bløde omsorgsfulde egenskaber, som de på skolen og kæmpe fritidshjem ikke i samme kan udvikle, da børnene jo er mere jævnaldrende. Det vil også blive et stort tab for børnehavebørnene ikke at have fritidshjembørnene at se op, lære af og glæde sig til at blive stor. Børnehavebørnene er ofte på besøg på fritidshjemmet, hvor tempoet er noget højere og aktiviteterne anderledes. De små synes at det er rigtig spændende, men også rart at kunne vende tilbage i tryg havn. Omvendt er vores store fritidshjemsbørn dagligt på besøg i både vuggestue og børnehave. De nyder både at kunne hjælpe lidt til med de små børn og føle sig nyttige, men de bruger det også som en pause fra det nogen gange høje tempo og konflikter. Det er rart at blive set og hørt af en pædagog, som har kendt en fra lille. Ud fra dette lille resume om Den grønne giraf, vil vi nu reflektere over de 6 principper som BUU vedtog den 11. juni 2014. 1. Barnet i Den Grønne Giraf har allerede en sammenhængende og afvekslende dag. Vi har en FSR pædagog i skolen i vores 1.klasser også er der ”Stærkt samarbejde pædagoger” i 0. klasse, 1.klasse og 2. klasse. Vi har et meget godt samarbejde med skolelærerne, så børnene kan mærke at vi er sammen om dem. Desuden ser vi ikke kun at det er barnet der skal have en sammenhængende dag, men også familien. Det har familien i den grønne giraf, da vi på fritidshjemmet har ca 30 % af familierne der har børn i de andre afdelinger. Det betyder rigtig meget for en moderne travl familie at de kun skal hente deres børn et sted. Desuden er det en stor fordel for familier med særlige problematikker at vi kender familien gennem så mange år ved fx skolestart. Vi har guidet mange sårbare familie og børn, så de kunne være trygge ved overgangen til skole og senere klub. Vi ved at mange forældre skriver deres barn op til vores vuggestue, da vi er en integreret 0-10 års institution for netop at skabe en sammenhæng i deres familieliv. 2. Vi har som alle andre fritidshjem forskellige afvekslende tilbud af kreativ karakter til børnene, hvor vi også giver plads til relationsdannelse, den frie leg samt det frie valg, når de kommer fra skole. Det vi især har valgt at opprioritere er, at arbejde med børnenes sociale kompetencer. I vores optik er børn unikke med hver deres særlige behov. Vi har i mange år arbejdet med God Stil , hvor der skal være plads til alle. Vi er stærkt bekymrede for, hvordan man kan tilgodese børn med diagnoser i et stort fritidshjem. Det er ikke mindre bekymrende efter man de senere år har måtte inkludere 90% af alle diagnose børn i normal skole og fritidstilbud, - ofte uden ekstra ressourcer. Vi har erfaring med at disse børn ofte kan have en del konflikter med fra skolen, som ikke er blevet bearbejdet i det store fællesskab i skolen. Vi ser blandt andet derfor et mindre fritidstilbud som altafgørende for børnenes trivsel. De har brug for et sted at koble af og geare ned efter en krævende dag i skolen. Dette vil ikke kunne ske på en stor institution. Vi er altså allerede et trygt og dannende miljø, men vi ønsker ikke kun at give forældrene mulighed for pasning, som der står i princip 2. 3. I det vi er en integreret 0-10 års institution er vi allerede en faglig og økonomisk bæredygtig. Vi bruger faglige og personalemæssige ressourcer på tværs af afdelinger til både børnenes og familiens glæde. Vores fritidshjemsafdeling har aldrig været et økonomisk problem. Tværtimod har denne afdeling været med til at kunne nedbringe vores gæld, da der er stor fleksibilitet i hvordan vi kan bruge vores ressourcer. 4. Vi har allerede i mange år benyttet skolens faciliteter bl.a. gymnastiksalen. Vi har også sammen med Rabalder i år lånt lokaler til lektiecafe. I stærkt samarbejde gør vi også flittig brug af fritidshjemmet i skoletiden og det samme gør vores FSR pædagog. Når vi får vores nye førskolebørn i april måned benytter vi også lejligheden til at gå på besøg på skolen. Vi besøger både børnehaveklasser, mens bruger også skolegården og toiletterne, lærer dem hvad ringeklokken betyder mm. 5. Vi behøver ikke at være et stort fritidshjem for at samarbejde med foreninger og aktører i lokalområdet. Vi har allerede et godt samarbejde med Global Kidz og vi benytter gerne feriecamp i skoleferierne. 6. Flere af vores forældre har udtrykt at de har valgt folkeskolen i stedet for en privatskole, netop fordi der var mulighed for at vælge at lille fritidshjem, så spørgsmålet er om forældrenes førstevalg af folkeskole kan ændre sig ved at lave et stort fritidshjem og ikke det modsatte. Ud fra vores refleksion over de 6 principper for Fremtidens fritidstilbud, vil vi tillade os at konkludere at det kan have katastrofale følger for både Rådmandsgade skole med hensyn til elevflugt og for børn og familiers hverdag at lukke fritidshjemsafdelingen i Den grønne giraf. Vi vil derfor foreslå at man opnormerer fritidshjemsafdelingen, så den kan rumme 20 børn mere. Vi har allerede plads og garderober til 12 børn ekstra. Det vil sige at vi i alt kan blive omkring de 72 børn. Rabalder kan opnormeres med 20 -40 børn, også er behovet for fritidshjemspladser tilhørende Rådmandsgade skole opfyldt. Fritidshjemsdelen skal så organiseres i klynger, i dette tilfælde er både Rabalder og Den grønne giraf i klynge NB 4. Klyngerlederen skal være 1 til 1 ledelse med skolelederen. På denne måde vil vi kunne bevare samarbejdet og sammenhæng mellem vuggestue, børnehave og fritidshjem. Dette er vores input til debatten om Fremtidens fritidstilbud. Vi kan og skal ikke spå om fremtiden, men vi ved nu, at det er rigtig svært at lave et høringssvar på noget egentlig ” fiktivt”, hvor vi ikke kan se hvordan der kan rummes 400 børn i de lokaler der nu er til rådighed og hvor der ikke er nogen visioner om det pædagogiske. I princip 2 skrives ”der giver forældrene mulighed for pasning….”, hertil føler vi et behov for at kommentere, at vi ikke i fremtiden ønsker at skabe et pasningstilbud i en stor institution, som ende med at blive upersonlig, men at den faglige og pædagogiske kvalitet i Københavns kommune, skal bevares og videre udvikles i den ånd, som kommunen har ladet os arbejde indtil nu. Vi må passe på vores børn, som er vores fremtid. De må hverken blive skoletrætte eller livstrætte. Vi må bevare individualiteten, mangfoldigheden, forskellighederne, så der også i fremtiden er forskellige typer fritidstilbud og plads til alle. Med venlig hilsen Personale og Ledelse Den grønne giraf

Indsendt af:

Forældrebestyrelsen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

325

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Klynge VE3 - Børnefortællingen

By:

København V

Postnr.:

1765

Indsendt af:

J. K. Larsen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

324

Virksomhed / Organisation :

BEVAR Vestervang - bevar Transformeren

By:

København V

Postnr.:

1760

Galimatias i storskala At man vil lukke fritidshjemmet Vestervang, der er yderst velfungerende og endda arkitekttegnet til formålet, er komplet uforståeligt. Når man så i samme manøvre vil forsøge at løse det selvforskyldte pladsproblem ved at smide Transformeren – en af Vesterbros mest velrenommerede børnehaver - ud af bygningerne, er der dømt dobbelt selvmål. Men selvfølgelig…Transformeren ligger lige over for Tove Ditlevsens Skole, mens Vestervang kræver en lille gå-tur på 800 meter. Og det er åbenbart alt for langt. (Hmm… Var det ikke noget med, at der skulle mere bevægelse ind i skoledagen? Og var det ikke også noget med, at skolen skulle blande sig mere med lokalmiljøet?) Vores børn nyder i hvert fald godt af at blive luftet på den lille tur gennem Vesterbros gader. Turen bliver det naturlige mellemrum mellem skole og fritid. Tankerne efter en lang skoledag får lov at bundfælde sig, mens fritiden tager over. Tilmed har børnene på Vestervang den luksus at blive fulgt af pædagogerne, der lærer dem at begå sig i trafikken på vejen. Det er forfriskende med det sceneskift. Og man har kun ondt af staklerne i KKFO’en, der er tvangsindlagt til at blive på skolen og se på de samme karrygule fliser på væggene og den samme grå asfaltgård. Fra morgen til aften. På Vestervang i Dannebrogsgade har tegnestuen Entasis sørget for utraditionelle og fleksible rammer i flere etager til de 135 børn. Og endda med en prisvindende taghave på toppen, så bysbørnene kan få udsyn og jord under neglene. Ude på legepladsen står firmaet Monstrum for indretningen med en ubåd, et fyrtårn og Vesterbros højeste rutsjebane. Så det er ikke, fordi der ikke er tænkt børn ind i byggeriet. Nu er det selvfølgelig ikke kun det materielle, det kommer an på. Men rent faktisk stortrives børnene på Vestervang. Netop trivslen og de sociale relationer er noget, pædagoger har blik for. Ligesom børnenes trivsel vist da også var en af folkeskolereformens grundpiller - selv om det kan være svært at få øje på i fremtidens fritidstilbud. For hvem kan få sig selv til at tro, at vores børn kommer til at trives, når de bliver trukket op ved rode og stuvet sammen i mastodontinstitutioner på skolerne? Hvorfor lukke fritidshjem, der allerede fungerer, og erstatte dem med helt uacceptabel masseopbevaring? Det er galimatias i storskala. Så kan man lige så godt overtage skurvognene efter metrobyggeriet på Enghave Plads og udvide i højden. Ja, man begynder at forstå, at flere og flere ser sig om efter private alternativer til den i forvejen så udskældte danske folkeskole.

Indsendt af:

Kommunale fritidsledere og skoleleder i Guldberg Skole distrikt

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

323

Vedhæftede filer: 1

By:

København

Postnr.:

2200

Læs høringssvar fra Kommunale fritidsledere og skoleleder i Guldberg Skole distrikt

Indsendt af:

Forældrerådet

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

322

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Dronning Caroline Amalie

By:

Kbh. K

Postnr.:

1322

Indsendt af:

Mogens Steffensen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

321

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Skolebestyrelsen ved Øster Farimagsgades Skole

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Høringssvar vedlagt

Indsendt af:

Bestyrelsen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

320

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

KKFO og Skole v. Skolen i Ryparken

By:

Østerbro

Postnr.:

2100

Indsendt af:

Jeanne Dahlmann

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

319

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

De Glade Børns Hus /Selvejende MDI

By:

Kbh. S

Postnr.:

2300

Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud Til Københavns Kommune /BUF Høringssvar til Fremtidens Fritidsinstitutioner fra De Glade Børns Hus – selvejende integreret institution. Det læses i de tidligere udsendte materialer, at Fritidsgruppen i De Glade Børns Hus der er normeret til 40 fritidshjemsbørn skal flyttes til lokaler i Jacob Holms Minde (en del af Fabrikken), og for at bibeholde en bæredygtig normering vil De Glade Børns Hus kunne modtage enten vuggestuebørn eller børnehave børn fra Jacob Holms Minde. Som nævnt i vores ”kommentarer til udkast 1/11-2014”, er der umiddelbart forståelse for, at De Glade Børns Hus fritidhjemsgruppe flyttes til andet tilbud. Forældregruppen er fortsat bekymrende over, at børnene placeres i de store omgivelser, derfor appelleres fortsat til, at forældre tages med på overflytnings placering. Og da bestyrelsen tidligere har forsøgt at få gehør for udvidelse fra 0 år og op, sidst i september 2014, dette også begrundet med bæredygtighed ved at kunne ”føde os selv”, se imødeses udkastene positivt, når bare det er virkeligheden, at der tildeles institutionen disse ekstra børn – enten med 20 – 26 vuggestue børn, 44 – 50 børnehavebørn eller 12-14 vuggestue- og 22-25 børnehavebørn. Vi vil fortsat kunne opnormere børnehavegruppen fra 44  50 børn, om dette nødvendigt. Vi ser det fortsat praktisk muligt at deltage i opstarts ændringerne snarrest, da børnetallet i vores fritidshjemsgruppe pt. er godt halvdelen af det normerede, derved vil vi kunne samle gruppen og stadig kunne holde de aktiviteter der er pt., da det er muligt at benytte værksted i børnehaveafdelingen om eftermiddagen i den periode. Dvs. evt. ombygning/istandsættelse fra fritidshjem til vuggestue og/eller børnehave, vil kunne starte hurtigt, hvorefter de første børn vil kunne modtages umiddelbart efter. Dette ligeledes nævnt i ”kommentarer til udkast 1/11-2014” Vi minder endnu engang om det psykisk arbejdsmiljø ved den lange uvished, hvor der ikke kan undgås fortolkninger og snak i nærmiljøet, derfor ser vi frem til en hurtig udmelding. Og imødeser en positiv løsning for De Glade Børns Hus. ændringer og rygter. På bestyrelse og ledelses vegne Jeanne Dahlmann – leder a´ De Glade Børns Hus

Indsendt af:

Christel Skotte Gerbaulet

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

318

Vedhæftede filer: 2

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Hermed indsendes høringssvar på vegne af 148 forældre på Hyltebjerg Skole. Høringsvar og Underskrifter kan ses i vedhæftede dokumenter.

Læs høringssvar fra Christel Skotte Gerbaulet

Indsendt af:

Peter Daniel Andersen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

317

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Vanløse Skole

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Læs høringssvar fra Peter Daniel Andersen

Indsendt af:

Pia Lykke Pedersen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

316

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Den Integrerede Institution Krudtuglen

By:

København S

Postnr.:

2300

I høringssvaret beder Børne – og Ungdomsforvaltningen om kommentar til hvorvidt alle fritidshjem skal blive kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i eller uden for Klynger - eller Netværk. Derudover om kommentar til organisationsformen med omdrejningspunkt i skolen. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at undertegnede anbefaler at Krudtuglen består i nuværende form, med det forpligtende samarbejdet vi i forvejen har i Netværk71. Vi har i Netværket arbejdet hårdt, både som pædagogiske personale og som ledelse for at give Netværket indhold og struktur. I dette samarbejde er der kommet positive resultater eksempelvis højere faglighed, pædagogisk sammenhæng og læring på tværs af Netværket, bedre udnyttelse af drift og uddannelse på tværs, bedre udnyttelse af kompetencer internt i netværket og skabt sammenhænge og overgange 0-18 år. I forhold til sammenhænge og overgange har Fritidshjemsbørnene på Islandsbrygge en ”besøgsordning ” hvor de har mulighed for at dyrke venskaber på tværs af fritidshjemmene og muligheder for at besøge kammerater fra Thorsanna, Bryggehuset, BBU og Naturfritidshjemmet. Dette tilbud kan lade sig gøre, da Fritidshjemmene ligger side om side. Men da I forventer svar på den kommende fritidsstruktur er mit bud, at sammenlægge de tre selvejende fritidshjem, i et selvejende netværk og bibeholde den integrerede del for børn mellem 0-10 år. Med dette scenarie bibeholder man de små enheder i det store - men enheder der giver forskellige tilbud, mangfoldighed og valgmuligheder omkring Islands Brygge skole - forældrenes frie valg, børns specielle behov og aldersintegrationen bevares. Min anbefaling er hermed, at alle Selvejende integrerede Institutioner, med tilknyttede Fritidshjem på Islands Brygge, forbliver selvejende og skaber et Netværk / Fusionering og organiseres uden tilknytning til yderligere Netværk. For at 1:1 ledelse sikres ligeværdighed skal denne organisationsform være Netværksleder / skoleleder. Grunden dertil er, at fritidshjemmene har selvstændig bestyrelse bestående af forældre og medarbejderrepræsentanter og med denne ledelsesstruktur har et uafhængige udviklingsrum for pædagogiske initiativer. Hvorimod en KKFO leder, er en del af skolens virksomhed og underlagt skolens bestyrelse og på dette grundlag, afhængig af Skolens pædagogiske prioriteringer og retning. En anden mulighed er at skabe 1:2 ledelse hvor der både er en selvejende og en KKFO leder. Tænkes ovenstående ledelsesstruktur ind, vil der komme et sundt flow i de pædagogiske diskussioner - og dette til gavn for børnene En sådan organisationsform vil, set fra min kontekst, skabe yderligere samarbejde og mangfoldighed mellem fritidstilbuddene på Islands Brygge og medarbejderne på Skibet. Skibspædagoger der som, de øvrige fritidspædagoger på Islands brygge, er dygtige, professionelle og kompetente pædagoger og som på lige fod med kollegaerne fra de mindre fritidshjem har fokus på at skabe nærvær og små enheder for børnene. I forhold til indstillingen omkring fremtidens fritidsbud blev Børne – og Ungdomsforvaltningen præsenteret for en plan som beskriver endemålet for den fysiske struktur af fritidshjem omkring Islands brygge skole. Denne indstilling vil jeg kommenterer på. Endemålet for Krudtuglen er, at Krudtuglens fritidshjemsbørn flyttes ind på Islands Brygge Skole. Efterfølgende undersøges om Krudtuglen kan bevare bæredygtigheden eventuelt ved sammenlægning med Bryggehuset og Artillerivejens Vuggestue. Samtidig vurderes behovet for nyetablering af vuggestue – og børnehavepladser samt overtage børnehavepladser fra Thorsanna. Hvis overstående scenarie bliver en realitet har jeg nogle bud på hvordan vi i fællesskab løfter opgaven. Krudtuglen overtage Thorsannas; 12 vuggestuebørn + 22 bh børn samt Bryggehusets 44 børnehavebørn. Med dette tiltag forbliver Krudtuglen økonomisk bæredygtig. Derudover er muligheden for at sammenlægge Krudtuglen med Artillerivejens vuggestue tilstede, da vores institutioner er beliggende på matrikler ved siden af hinanden. Ovenstående tre institutioner er alle selvejende institutioner og jeg anbefaler, at vi forbliver selvejende institutioner i et Netværk el. fusionerer. Et andet bud som jeg syntes i skal overveje hvis beslutningen om, at nedlægge alle fritidshjem på Islands Brygge ligger fast, og hvis I beslutter at den nye skole skal være en tresporet skole, er at afvente til den nye skole står færdig i år 2020, og derefter flytte fritidshjemsbørnene samlet. Hermed varsles ændringen i forældregrupperne i god ro og orden, og både forældre og børn vil have mulighed for at forberede sig på forandringen i fritidstilbuddene. Derudover vil der i 2020 være lokaler til, at børnene fra begyndelsen, af deres skoleliv, vil få optimale rammer og Københavns Kommune vil få færre udgifter til etablering af diverse udbygninger/ tilbygninger, på Islandsbrygge Skole. For fritidscentre beder I om kommentarer til følgende 3 modeller: 1. Alle fritidscentre bliver del af klynge eller netværk 2. Alle fritidscentre bliver del af et klubfællesskab 3. Alle fritidscentre bliver selvstændige enheder uden for både klynge / netværk og klubfællesskaber I forhold til det nye Fritidscentre tænker jeg, at BBU på Islandsbrygge bibeholder deres selvstændighed og som selvejende Institution. Grunden dertil er, at Fritidscentreret / klubben ligger langt fra de andre klubber på amager og står over for en fremtid hvor der flytter en del børnefamilie til Islandsbrygge. Familierne har ikke kun brug for indskrivning til skole, men også behov for klubplads til Deres barn/børn. Når den nye skole står færdig 2020 er forventningerne, at der komme endnu flere børn med behov for klubpladser og BBU har i forvejen ikke rum og rammer til alle børn. Da jeg ved I gerne vil udfører Jeres arbejde så optimalt som muligt vil jeg anbefale en yderligere høring og ind tænke de teoretiske vinkler, være lydhør overfor forældrenes bekymringer og fratagelsen af forældrenes frie valg og de professionelle røster. Med venlig hilsen Pia Lykke Pedersen, Lederen af Den Integrerede Institution Krudtuglen Artillerivej 71 A. 2300 København S.

Indsendt af:

Susanne Birk Petersson

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

315

Virksomhed / Organisation :

Privat

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Kære Børne- og ungdomsudvalg! Som forælder til en dreng, der lige er startet i 0. klasse, en dreng i 3. og en stor pige i 6. klasse, vil jeg udtrykke bekymring over jeres forslag om at nedlægge fritidshjemmene - i vores tilfælde fritidshjemmet Bellahøj Fritidscenter - for i stedet at lave en kæmpestor fritidsordning på Rødkilde skole. Vores børn har alle tre/ har haft det fantastisk i deres fritidshjem, som er en selvejende institution, der er opdelt i tre mindre afdelinger, hvilket bl.a. betyder, at 0. klasserne har et lille hus for sig selv. Faktisk virker det som om børnene nyder deres fritid på fritidshjemmet endnu mere nu, efter folkeskolereformen, end nogensinde før. Fordi skoledagen er blevet en time længere, er børnene mere brugte om eftermiddagen. De har brug for, at deres fritidstilbud er af overskuelig størrelse, at der er kendte, engagerede voksne, der tager imod dem og har blik for, hvordan de har det, når de kommer fra skole, ikke mindst nu, hvor lærerne i skolen er pressede - og ikke kan nå at tage sig af alt. Børnene har brug for at kunne vælge aktiviteter, som er tilpasset det, man som barn magter efter en hård skoledag - og støtte til at vælge imellem dem. De har brug for nærværende voksne, som skaber rammerne om et relevant og hyggeligt fællesskab, hvor ingen falder udenfor eller f. eks, ikke får noget at spise, fordi de er for generte til selv at skulle komme og bede om det. Den ro, fritidshjemmet tilbyder, er for mange børn helt afgørende, efter en skoledag med fuld fart og vanvittigt mange indtryk. Det gælder ikke kun de mere ængstelige børn og børn med diagnoser eller andre særlige behov. Hvis fritidshjemmet skal erstattes af en kæmpestor SFO, hvor børnene løber hektisk rundt imellem hinanden, som man allerede nu fornemmer, det meget let sker i den eksisterende KKFO på skolen, bliver det, der måske nok startede som en stimulerende skoledag, til en kaosafslutning i en heksekedel af overstimulation, støj, uro og ondt i hovedet eller maven. Sådan er der formentlig ingen voksne, der ville tilbringe deres fritid. Og hvis vi voksne ville få stress af det - hvorfor skulle det så være anderledes for vores børn! Kære politikere. Tænk jer rigtig godt om, før I stemmer for en strukturændring, som slår de små fritidshjem ihjel. De ressourcestærke forældre - og vi er mange - skal nok finde alternativer for deres egne børn, men det kan meget vel ende med at blive i form af privatskolerne, og så bliver det måske også det endelige dødsstød til ideen om den fælles, rummelige københavnske folkeskole, som mange af os i virkeligheden stadigvæk tror på og gerne vil kæmpe for. I stedet bliver det starten på et opdelt skolesystem i et a- og et og b-hold, hvilket både i et integrations - og et inklusions perspektiv er uholdbart - og menneskeligt set er umådeligt trist. Venlig hilsen Susanne Birk Petersson, mor til tre børn på Rødkilde skole/Bellahøj fritidscenter

Læs høringssvar fra Susanne Birk Petersson

Indsendt af:

Benedikte R. Svendsen

Dato: 5. februar 2015

Svarnummer:

314

Virksomhed / Organisation :

Højdevangens Fritidscenter

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringssvar til Fremtidens fritidstilbud. Jeg er forælder til en 6-årig der går på Højdevangens Fritidscenter. Et rigtig dejligt lille fritidshjem med 60 frit pladser og 40 klub pladser, der nu skal lukkes. Jeg synes det er en katastrofe at lukke små velfungerende institutioner til fordel for kæmpestore og dermed dårlige institutioner. Alle taber på det – på kort og på langt sigt. At samle børnene i meget store institutioner giver tilsyneladende nogle fordele – men ved et nærmere kig, overskygger de mange ulemper langt disse. Det største problem ved denne konstruktion er de ringe betingelser der er, for at danne andet end overfladiske relationer mellem børn og personale - og det er jo i den nære relation med det indgående kendskab til det enkelte barn, at det bliver muligt at lave kvalificeret pædagogisk arbejde. Det har alle børn brug for. Her ud over kommer problemerne med støj, stress, uoverskuelighed, utryghed og manglende trivsel. Der er omfattende negative konsekvenser ved kæmpeinstitutionen – det kommer til at koste mange penge. Et igangværende forskningsprojekt beskæftiger sig netop med konsekvenserne for den pædagogiske kvalitet i store institutioner kontra små. Det drejer sig om ”Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner” af Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose. Foreløbige resultater herfra viser, at der let i store institutioner sker det, at relationerne mellem børn og voksne bliver serielle, hvilket vil sige at de bliver upersonlige og at børnene ikke behandles som individer, men som en gruppe. Mange undersøgelser har vist at sådanne relationer er direkte skadelige for børns udvikling, og ødelæggende for både børn og voksnes trivsel. Dette forskningsprojekt er netop ved at blive afsluttet og jeg vil derfor gerne opfordre børne- og ungdomsudvalget til at gøre sig bekendt med dets konklusioner og agere hensigtsmæssigt i forhold til disse d. 18.3. Jeg kender ingen forældre der vil have de store institutioner, så lad anlægsmidlerne blive i kassen og bevar de små fritidsinstitutioner. Bevar Højdevangens Fritidscenter. Hvis I vælger at gennemføre de udmeldte implementereringsplaner, vil jeg kraftigt opfordre til at der etableres fritidshjemspladser i små satellitter, der har egne lokaler og eget personale. Med venlig hilsen Benedikte R. Svendsen

Læs høringssvar fra Benedikte R. Svendsen

Indsendt af:

Hans-Henrik Grant

Dato: 4. februar 2015

Svarnummer:

313

By:

Kbh. Ø

Postnr.:

2100

Det er med stor beklagelse at jeg som far til to børn på Øster Farimagsgade skole, i FK2 og Dronning Louise oplever udviklingen indenfor skole/fritids-ordningerne for vores børn i disse år. Da skolen i forvejen presses af tilpasningen til den nye skolereform, samt den rummelige folkeskole og inklusionstanken, som fører til øget pres på både vores børn og lærere, er der ikke brug for kæmpe fritidsinstitutioner hvor kontakten mellem voksne og børn mindskes. Det er vel også forudsigeligt at mange børn eller deres forældre helt vil droppe fritidstilbudene og gå hjem i stedet. Det bliver spændende at se hvad det eksperiment medfører. Der er i øjeblikket et velfungerende samarbejde mellem skole, fritidshjem og klubben, når det handler om børnenes trivsel eller mangel på samme. Dette vil ikke kunne fortsætte på samme måde med 600 børn og da slet ikke med dem der vælger at gå hjem i stedet. De voksne vil ikke kunne følge børnene tæt nok. Jeg frygter at effekten at de samlede politiske beslutninger - eller spareøvelsen om man vil - vil gå ud over børnenes indlæring og trivsel. Det kan vel næppe påstås at der er nogen fornuftig sammenhæng mellem "stordrift" i fritidsinstitutionerne, den rummelige folkeskole og inklusionstanken, det øgede pres på lærere og pædagoger og så ideen om at vi skal have verdens bedste folkeskole med de deraf følgende klogeste elever. Hvis der på rådhuset er et ønske om at spare penge på fritidsordningerne, så meld det dog ud som sådan. Men prøv ikke at bilde os ind at det er for børnenes bedste.

Indsendt af:

Flemming Kongsfelt

Dato: 4. februar 2015

Svarnummer:

312

Virksomhed / Organisation :

Bestyrelsen i Stafetten

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Til Kultur og fritids borgmester Pia Allerslev (V) og Børne- og Ungdomsudvalgsmedlemmer, Jonas Bjørn Jensen (A), Rune Dybvad (A), Jan Andreasen (A), Karina Vestergård Madsen (Ø,) Gorm Gunnarsen (Ø), Andreas Pourkamali (B), Tommy Petersen (B), Klaus Mygind (F), Henrik Svendsen (O), Rasmus Jarlov (C) Høringssvar fra Forældrebestyrelsen Stafetten ved Husum Skole Det er med stor bekymring vi har modtaget jeres udspil om sammenlægning af henholdsvis Stafetten, Trommen og Smørblomsten samt nedlæggelsen af klubdelen i Stafetten. Stafetten er en selvejende institution, med skovbørnehave, fritidshjem og klub, en del af klyngesamarbejde omkring Husum skole. Vi undres, at man i Børne- og Ungdoms udvalget: - Kan forestille sig, at det vil være et gode for vores børn, at sammenlægge institutioner og flytte flere børn over på færre kvadratmeter, for at skabe nærhed, dette hænger ikke sammen med virkeligheden. - Ikke tager højde for børns forskellighed, mangfoldighed og ikke mindst det enkelte barns behov for at blive hørt og set. - Ikke kan se vigtigheden i, en gennemgående tråd i fritidstilbuddet, med en ledelse forældre og børn kender, et personale der er der for børnene og som kender det enkelte barns behov. - Ikke kan se behovet for små og mellemstore institutioner, med tid til nærvær og tid til fordybelse. - Ikke ser at børn har brug for, at det er det samme personale, de møder hver dag. - Ikke kan se at 400 børn tilknyttet et fritidshjem på indtil videre 2 matrikler med en leder, giver udtrykket børnefabrikker en ny mening. Vi som forældre er bekymret for de kommende klubtilbud omkring Husum skole. Vi forudser at der ikke er tilstrækkelig plads i de nuværende omgivelser omkring Smørhullets klub og dermed vil der være lang geografisk afstand til andre tilbud, hvilket givetvis vil medføre at mange børn og forældre vil være tvunget til at fravælge klubtilbuddet. Vi forstår behovet for færre enheder omkring Husum skole, og vil foreslå at beholde 2 fritidsenheder så børn og forældre har mulighed for at vælge. På den måde bevares mangfoldigheden bedre, og muligheden for god trivsel trods forskelligheder for de enkelte børn. Vi vil ligeledes foreslå at bevare klubdelen i Stafetten for igen at give børn og forælde muligheden for et aktivt valg og bevarelse mangfoldigheden. Når det er nævnt vil vi som bestyrelse gerne indskyde, at vi fortsat ønsker at Stafetten skal være selvejende institution, med den ledelses struktur vi har i dag, da vi ser en velfungerende institution med en sund økonomi. Stafettens unikke sammensætning hvor børnene følges helt fra børnehave til klub fungere rigtigt godt og giver en institution med mange trygge børn, som møder de samme ansigter hver dag, og et engageret personale, som trives og lever for deres arbejde. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Stafetten.

Indsendt af:

Ursula og Kenan Lehmann Meier

Dato: 4. februar 2015

Svarnummer:

311

Virksomhed / Organisation :

Forældre, Ønskeøen

By:

København S

Postnr.:

2300

Hørings svar til fremtidens fritidstilbud Baggrund: Begge vores børn har gået på fritidsklubben Pløkken i ungarnsgade. 6 år, har vi haft vores daglige gang på Pløkken, mens det stadig var et lille fritidshjem. Der har været nærhed fra de voksne, masser af kram og tid til den enkelte. Dagen har været tydelig og tryg. Da det bliver besluttet at opnormere pløkken, er vores ældste sendt afsted til klub med de bedste forudsætninger for at begå sig i et socialt miljø, med det som nu hører med. Det er på dette tidspunkt kun vores yngste (Asbjørn 9 år) som går på pløkken. Pløkken bliver større, ombygning og opnormering sker i en hast, så hverken børn eller forældre kan følge med. Jeg ved at Pløkken har gjort alt hvad de kunne, og vi har været yderst tilfredse med deres indsats og tiltag for at hjælpe Asbjørn. Med det sagt, skal det nævnes at vi har set en forskel på hverdagen, som er slående. Fra det trygge og nære, ser vi nu børn som myldrer rundt mellem hinanden, og et mærkbart højere støjniveau. Mange gange ved personalet ikke hvem vores barn er når vi ringer, selvom der kun er 2 børn, der hedder Asbjørn. Vi ventede alt for længe, Asbjørn var til sidst en ødelagt dreng. Personalet bekræfter os i at han er forandret, utryg, ked af det, og i underskud. Asbjørn er på overarbejde konstant, fordi han skal takle en hverdag med så mange børn og voksne. Han giver op i skolen, kan ikke overskue timerne, bruger frikvarterende på at gå sammen med en gårdvagt. Han har aldrig nogen på besøg, han stopper med at opsøge andre børn og han græder hver dag. Vi tager beslutningen om at flytte ham, og pløkken hjælper os videre til ønskeøen. Fordi den er mindre, og fordi det store er for meget for Asbjørn. Asbjørn startede 5. Januar 2015 på ønskeøen. Allerede nu er usikkerheden væk og hans kalender er fyldt ud med legeaftaler. Han kender både voksne og børn og der har ikke været en eneste grådfyldt aften siden nytår. Han følger med i skolen og han leger i frikvarterende. Vi tør ikke tænke tanken til ende, at Asbjørn endnu engang skulle ind i noget større, med risiko for igen at blive sårbar og ødelagt. Vi håber inderligt, at ønskeøen forbliver i den struktur som der er nu, sådan at der stadig er et tilbud til de sårbare børn, som ikke kan rumme en hverdag i de store fritidstilbud. Kommentar vedrørende fritidshjem. Alle fritidshjem er allerede i klynger/netværk sammen med andre institutioner med børn i alderen fra 0-14 år eller ældre. Den model giver god mening, da der arbejdes direkte med gode nære og positivt glidende overgange i børnenes liv, både fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til fritidshjem og fra fritidshjem til klub. At sætte fritidshjemmene i klynge/netværk med hinanden giver ikke umiddelbart nogen mening, da det fjerner diversiteten i lokalområdet. De nuværende og eksisterende fritidshjems særkende vil forsvinde. Konkret kan man lave en sammenligning med lokalområdets fritidsforeninger, om det er søspejderne, sejlklubben, skakklubben, badmintons-, tennis-, fodbolds-, eller rollespilsklubben, så ville det ikke give mening at slå dem sammen og bede dem om at gøre brug af de samme faciliteter. Man spiller hverken skak eller tennis på en badmintonbane. Når KKFO'er ikke sættes direkte ind i de nye strukturer giver det slet ingen mening i forhold til 1 samlet fritidstilbud i lokalområdet. Det giver blot utilfredse forældre der ikke forstår at der fra politisk side ønskes at man fjerner muligheden for at de voksne kan følge og støtte børnene hele vejen. At man fjerner muligheden for at støtte de børn der har det svært i større institutioner. I Forhold til lokal planen vedr. fritidshjem tilknyttet Lergravsparkensskole, hvor der tænkes at flytte fritidshjemsbørn og klubbørn væk fra Ønskeøen og hen til Smilehullet, giver det os som forældre til et barn der ikke trives i en stor institution store bekymringer. For det første: Der skal bygges yderligere på Smilehullets Matrikel som i forvejen ikke er særlig stor. Skolegården på Lergravsparkenskole er desuden spærret de næste par år grundet konstruktionsmangler i nuværende bygninger, samt kommende udvidelse af skolen. Alt i alt giver det flere børn på meget mindre plads. For det andet: Omkostningerne til et sådanne projekt mener vi er skyhøje i forhold til hvad vi som brugere i sidste ende får ud af det. Her og nu er pengene givet bedre ud på nybygning af flere forskellige tilbud (eller bare mere af det samme) børnene kan gøre brug af i lokalområdet. Kommentar vedrørende Fritidscentre. Vi mener ikke at fritidscentre som det er foreslået bør etableres, da det fjerner diversiteten i lokalområdet. Principielt betyder fritidscentre at der etableres 1-2 legeland i lokalområdet, hvorimod nuværende diversitet og mulighederne i lokalområdet omkring Holmbladsgade kvarteret og ud mod Amagerstrand rummer flere muligheder. Konceptet af fritidscentre virker for vores vedkommende ikke tidssvarende, i forhold til nuværende ”cafékultur” og glæden ved at gå på opdagelse i de små butikker, for at finde det alsidige og personlige udtryk som alle unge til tider leder efter. Konceptet fritidscentre virker på os som forældre, som en anbringelses institution fra 50'erne hvor det blot er et spørgsmål om stå som sild i en tønde, altså mange børn på få kvadratmeter. Herved tvinges børnene på gaden fordi de ligesom os andre ønsker plads omkring sig. Det i sig selv er et problem, at børnene ikke en på institutionerne grundet pladsmangel. Som forælder i lokalområdet ved Holmbladsgadekvarteret er der bekymringer ved kun at have 1-2 steder at gå hen (foruden private foreninger), når der forekommer hetz og vold blandt børnene (10+ år) udenfor institutionerne. Når de mange små tilbud forsvinder frygter vi, at børnenes ansvarsfølelse forsvinder overfor hinanden, for det vil være meget svært konkret at håndhæve sanktioner, når børnene flyder ud i hinanden og forsvinder i hoben af børn. Vi kan som forældre godt frygte at der kommer et skred hvor familier med højere indkomst undlader at gøre brug af fritidscentrene, hvorved der kan ske en Ghetto'risering og stigmatisering af og blandt børnene i området. De små fritidstilbud giver flere børn fra forskellige samfundslag mulighed for (og lyst til) mødes. At lave et fritidscenter svarer til kun at have et par cafeér i indre by. Børn i alderen 10-18 har ligesom voksne brug for de små åndehuller i deres identitetsdannelse der passer til deres temperament og sociale færdigheder. Når store institutioner etableres ekskluderes de sårbare børn, da deres særlige behov netop er mindre enheder (børnenes lille cafe på hjørnet) Vi ønsker at Ønskeøen ved Lergravsparken skole fredes som institution i dens nuværende struktur. Ét hus med vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub. Mvh Kenan Lehmann Meier, pædagog i kommunal daginstitution Ursula Lehmann Meier, pædagogisk Leder i kommunal daginstitution Forældre til Zakarias (12 år) og Asbjørn (9 år, som stor-trives på Ønskeøen)

Læs høringssvar fra Ursula og Kenan Lehmann Meier

Indsendt af:

Beata Zielinska

Dato: 4. februar 2015

Svarnummer:

310

By:

kbh

Postnr.:

2100

Vi ønsker at beholde klub fk2, som den er. Vi støtter ideen klynge/netværk. model 1.

Indsendt af:

Jacob Wienecke

Dato: 4. februar 2015

Svarnummer:

309

Virksomhed / Organisation :

Lundehusskolen lukker!

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Lundehusskolen lukker! Til politikkerne ”Lundehusskolen lukker” kunne være overskriften i lokalavisen om 15 år. Avisen skriver i anno 2030, at den store satsning med ensretning af fritidshjemsområdet i Københavns Kommune blev dødsstødet. Lundehusskolen kunne ikke overleve de faldende indskrivningstal, lukningen af de veludviklede klub/fritidshjem, sammen med de flerårige byggeprojekter på skolen. - Intro-teksten ovenfor, håber jeg ikke bliver virkelighed! Jeg er far til to børn på Lundehusskolen, forsker og underviser til dagligt i hjerneprocesser der fremmer indlæringen, og mit hjerte brænder for folkeskolens bevarelse. Lundehusskolen vælges, fordi fritidshjemmene lige uden for skolens matrikel tilbyder et helt andet læringsmiljø, som bl.a. foregår i grønne omgivelser. Meget få privatskoler i København kan tilbyde det. - Hvorfor dette valg af Lundehusskolen? Begrundelsen finder jeg bl.a. i et dansk forskningsprojekt fra 2009 af Erik Mygind i Journal of Adventure Education & Outdoor Learning. Studiet undersøger hvad der sker med børn, når 20 % af undervisningen på skolen udskiftes med læring udendørs (i skoven). Studiet konkluderer, citat:”… the combination of classroom and outdoor teaching, over a three-year period had a positive effect on the children's social relations, experience with teaching and self-perceived physical activity level.” - Børnene udvikler flere sociale relationer og oplever, at de er mere fysisk aktive ved at komme væk fra skolen! Bulls-eye i forhold til nogle af intentionerne med skolereformen. Hvis fritidshjemsbørnene samles på skolen, vil man gå i den modsatte retning af hvad der er beskrevet i ovenfornævnte studie! Derfor vil jeg fraråde en samling på skolen. Min anbefaling vil være at lade fritidshjemmene omkring skolen være selvejende, således at man klart adskiller skolemiljøet fra fritidshjemmet – børnene skal fysisk opleve, at de kommer til et tydeligt nyt inspirerende læringsmiljø. At sammenlægge de omkringliggende institutioner i netværk vil være at foretrække. Det vil betyde, at pædagogernes kompetencer matcher det specifikke læringsmiljø i fritidshjemmet. Ved at bevare fritidshjemmene uden for Lundehusskolens matrikel vil man have gode anderledes faciliteter at byde ind med i forhold til skolereformens nye skematimer, som Understøttende Undervisning. Understøttende Undervisning kan eksempelvis være gennem bygge- og havearbejde på Skrammellegepladsen, dyrepasning på RYAC eller klatring i Emdrup Søgårds store træer. For at bevare børnenes muligheder for at udvikle sociale kompetencer over forskellige alderstrin vil det være min anbefaling at bevare de integrerede institutioner omkring Lundehusskolen. Mindre børn har brug for større børn at lære af og lære sammen med, og vice versa. Således er det nu, og det fungerer godt. Why change a winning team!? Invester i børnene, og drop de på overfladen lette løsninger med besparelsesperspektiv og find innovative løsningsmodeller – Børnene er vores fremtid! Innovationseksperten Tony Wagner fra Harvard udtaler sig om gode læringsmiljøer, der skaber innovative voksne. I artiklen Educating the Next Steve Jobs (i The Wall Street Journal, 13. April 2012) fremhæver han bl.a. High Tech High som er en institution, hvor læringen foregår igennem projekter og gruppearbejde. Han fremhæver yderligere tre vigtige ord: play, passion and purpose. Bulls-eye! - Skrammellegepladsen bruger netop en bygge- og havepædagogik, som er funderet i disse begreber. RYAC har samme skarpe pædagogiske fokus, hvor børnene passer og leger med dyrene i en meningsdannende sammenhæng. Disse to institutioner tilfører Lundehusskolens børn noget, som umuligt kan blive virkelighed på Lundehusskolen, hvis fritidshjemsbørnene skal samles der. Igen tænker jeg: Why change a winning team? Min anbefaling i dette høringsvar er, at politikkerne skal sætte processen i bero omkring Lundehusskolen, således at lokalområdet kan inddrages på forsvarlig vis. Det er vigtigt, at forældrene kommer rigtigt med i denne proces – det er deres børn. Tid er nødvendigt, således at skolereformen kan udrulles mere og bedre, inden man sætter nye store projekter i gang. Jeg er sikker på, at Lundehusskolen kan videreudvikle det samarbejde, som eksisterer med de omkringliggende fritidshjem og klubber, så den økonomiske kabale kan gå op. Hvorfor skulle de ikke kunne det? Set i kølvandet på denne meget ukontrollerede proces (med mangel på lokal inddragelse og oplysning) omkring Fremtidens Fritidstilbud er jeg sikker på, at alle kan forstå, at vi må optimere, men ikke nedlægge velfungerende omkringliggende institutioner, som gør skolen attraktiv! ----------------------------- Jacob Wienecke, far til tre, lektor ved Københavns Universitet, som håber, at folkeskolen overlever med forskellige og spændende klub/fritidshjem lige ved siden af.

Indsendt af:

Dorte Christensen

Dato: 4. februar 2015

Svarnummer:

308

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Høringssvar vedrørende fremtidens fritidstilbud Københavns Kommune Det er med stor bekymring, at vi har modtaget Københavns Kommunes udspil om en 1:1 struktur for fritidstilbuddene omkring Korsager Skole - et udspil som kan ende med, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver lukket. Vores søn går i dag på Fritidshjemmet Storegårdsvej, og det er ikke tilfældigt, at vi har valgt, at netop Storegårdsvej skal danne rammen om eftermiddagstimerne efter en lang skoledag. Fritidshjemmet Storegårdsvej er ganske enkelt ét af de bedste fritidstilbud i København Kommune fordi: • Personalets pædagogiske arbejde er i særklasse. De voksne kender alle børnene godt. • Ledelsen er kompetent og det er en god arbejdsplads, har vi indtryk af. Gennem mange år. • Legepladsen er en oase, som giver børnene mulighed for en positiv og udfordrende eftermiddag i inspirerende udenomsarealer. Det var en af årsagerne til at vi søgte Storegårdsvej efter at vores søn (efter et år på Frithuset) havde været hjemme et år pga mors barsel. • Institutionen har en passende størrelse. Alle kender hinanden. Der er ro på og ingen larm og stress. • Fritidshjemmet Storegårdsvej ligger en lille gåtur væk fra skolen, og turen og de nye rammer giver et kærkommet afbræk i børnenes hverdag. Udsigten til, at vores barn/børn fremover skal blive en del af en mega-institution med 448 børn samlet i Frithusets lokaler på Korsager Skole er skræmmende, og det er en udvikling som vi for alt i verden vil undgå. De nuværende rammer omkring Korsager Skole er utilstrækkelige og specielt udenomsarealerne er problematiske, og kan på ingen måde danne en tilfredsstillende ramme for så mange børns fritidsliv. Vi frygter derfor, at fritidstilbuddet fremadrettet bliver reduceret til opbevaring – og det ønsker vi ikke at lægge børn til. Vi vil gerne støtte op omkring Korsager Skole, men kun i det omfang, at skole og fritidstilbud kan skabe gode trygge rammer for vores børn gennem hele dagen. Vi vil nok vælge den lokale folkeskole fra, hvis vores børn gode fritidsliv skal ofres i en økonomisk spareøvelse. Vi mener derfor, at der er behov for lokale løsninger, som tager hensyn til, at vi som forældre har mulighed for at vælge det fritidstilbud som passer bedst til vores børn. Vi vil således opfordre til, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som fritidshjem på sin nuværende matrikel og fremadrettet kommer til at fungere som en satellit til Frithuset. Bevar Fritidshjemmet Storegårdsvej! Venlig hilsen Dorte og Rune Christensen, forældre til Tobias 2.b., Korsager Skole

Indsendt af:

K. Jensen

Dato: 4. februar 2015

Svarnummer:

307

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Kære politikere Jeg kan som far til et barn på Smørblomsten stærkt tilslutte mig det høringssvar, som er afgivet af personalet på dette hjertevarme fritidshjem ved Husum skole. I den ideelle verden burde Smørblomsten bestå, som den er. I den næstbedste verden kan jeg tilslutte mig det forslag, som er givet med Joan Markussens høringssvar af 4. februar på vegne af Stafetten, Smørblomsten og Trommen: En løsning med de tre fritidshjem Trommen, Smørblomsten og Stafetten i én fælles struktur omkring fritidshjemdelen til Husum Skole – en selvejende klynge. Stafetten kan qua sin beliggenhed blive det naturlige omdrejningspunkt, mens Smørblomsten og Trommen fortsat vil have en selvstændig struktur med egen leder (afdelingsleder). I parentes skal det bemærkes, at der i det udsendte forslag er fejl i opmålingen af Smørblomstens afstand til Skolen. Dermed ser det ud til, at Trommen, som i forslaget får lov at overleve, er tættere på skolen, end Smørblomsten er. Det er ikke tilfældet. I følge ruteplanen på Krak.dk er turen i bil til Smørblomsten faktisk 120 meter kortere end den er til Trommen (hhv. 402 og 522 meter) . Børnene kører naturligvis ikke i bil til deres fritidshjem, men spadserer hen over Husumparken. I dette tilfælde er afstanden til de to fritidshjem præcist den samme. BEVAR SMØRBLOMSTEN! Med venlig hilsen K. Jensen

Indsendt af:

L Fabricius

Dato: 4. februar 2015

Svarnummer:

306

Virksomhed / Organisation :

privat

By:

København K

Postnr.:

1055

Jeg peger på model 1. Som forældre til barn på Bordings friskole, (en mindre skole) på Østerbro), har vi ligeledes valgt en mindre klub, FK2 på Østerbro. Ønsket er, at denne forbliver i klyngestrukturen. Vi kan ikke se nogen god grund til at børn skulle trives bedre i en stor samlet klub som skal huse omkring 600 børn...det giver os for mange associationer til landbrugets stordrift. FK2 er et sted, hvor nærværet står højt og hvor børnene bliver set og hørt, og det kompenserer for de mindre kvadratmeter. Efter en lang skoledag kan jeg godt frygte at en klub med plads til op mod 600 børn vil betyde, at de ikke får et tilhørsforhold til stedet ej heller de voksne og at børnene istedet vil søge hjem og helt droppe klubtilbuddet. Og det vil være en skam!! Jeg tænker i det hele taget, at kommunen burde overveje at vente med at omlægge fritidstilbud til de kommunale skoler har fået den nyligt etablerede skolefreform ordentligt implementeret. Hvorfor så megen hast?

Søgefelt

Del

Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

Sider