Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015
Indsendt af:
Mette Vithus Andersen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
305
Virksomhed / Organisation :
Medl. forældrerådet i Remisen/Kometen
By:
Kbh Ø
Postnr.:
2100
Kære BUU-medlemmer. Mange tak for sidst til høringsmødet d. 14.januar på Rådhuset; tak for en god stemning, for jeres lydhørhed og for jeres mod til at tage de fremtidige økonomiske udfordringer på fritidsområdet alvorligt. Som mor til to skolebørn (0.kl og 2.kl, Sortedamskolen), medl. af fritidshjemmet Remisen/Kometens forældreråd og tidl indskolingslærer med 9 års erfaring med samtænkningsforløb, senere Stærkt Samarbejde(folkeskole på ydre Nørrebro med tilhørende 4 fritidshjem) mener jeg, at have fået en del viden om indskolingsbørns skiftende daglige møde med hhv. skole- og fritidshjem de seneste 10 år. Jeg synes at I alle bør genoverveje, hvilke fremtidige muligheder for INKLUSION, der skal være for ALLE børn i København - både for de børn der skal inkluderes og for de børn der skal inkludere. Hvis I indskrænker mangfoldigheden i fritidstilbudene og i stedet skaber store KKFOer med lokalefællesskaber langt de fleste steder i København, tror jeg nemlig, at MANGE konflikter vil opstå både i løbet af skoledagen og om eftermiddagen i fritidshjemmet. Til stor frustration for både elever, lærere og forældre i folkeskolen. Jeg har gennem mine år som lærer på Ydre Nørrebro nemlig erfaret, hvor yderst vigtigt det var for de mest udfordrede børn, at kunne skifte fysiske omgivelser i løbet af dagen, 'skifte voksne', og skifte kasket; fra elev til fritidshjemsbarn! Disse børn kunne slappe mere af i andre omgivelser end skolens om eftermiddagen og opbygge sig en identitet, som en der var god til andet end de svære skoleting. Og for de ressourcestærke børn havde det den gevinst, at de kunne se kammerater som nogle gange 'fyldte' i klassen/skolen og var udadreagerende, være nogle gode og seje kammerater i fritidshjemmet. Denne identitet kunne begge bringe med tilbage som en gevinst i klasse- og skolelivet. Så derfor håber jeg at I - som mange af jer talte varmt for til mødet - vil bevare mangfoldigheden i fritidslivet dvs. bevare de mindre fritidshjemsenheder som fysiske lokationer (som skolen kan benytte i formiddagstimerne). Jeg forestiller mig at disse organiseres i klynger, hvorfor jeg støtter forslaget herom. Det var nogle generelle betragtninger om stukturændringernes mulige konsekvenser for ALLE børn i København. Ift de specifikke forhold på Sortedamskolen vil det et lokalefællesskab skole-fritidshjem være en KATASTROFAL dårlig løsning for børnene, især fordi de fysiske rammer, såvel ude som inde, der så vil tilbydes 250-300 børn alle hverdage kl. 8-17 ikke er et børneliv værdigt. Derfor; Bevar lokationerne! Bevar Remisen/ Kometen som fritidshjemsenhed! Bevar Mangfoldigheden i fritidshjemmene! Bevar børnenes mulighed for at skifte 'kasketten' ud i løbet af dagen! I er meget velkomne til at aflægge besøg på såvel Remisen/Kometen og Sortedamsskolen for at besigtige børnenes mulige fremtidige fysiske rammer. Bedste hilsner Mette Vithus Andersen, (mor til to skolebørn på Sortedamskolen, medl. af forældrerådet i Remisen/Kometen, tidl. indskolingslærer).
Læs høringssvar fra Mette Vithus Andersen
Indsendt af:
Peter Andreas Toft
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
304
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vedr. Dronning Louisegårdens fritidshjem og klubben FK2 (privat)
Læs høringssvar fra Peter Andreas Toft
Indsendt af:
Sara Louise Kristensen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
303
Virksomhed / Organisation :
Smørblomsten
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære Politikere, Som mor til et barn på Fritidshjemmet Smørblomsten, må jeg sige at det nye fritidstilbud i stiller i sigte, ikke appelerer til mig som forælder. På Smørblomsten har personalet formået at få tingene til at fungere, på trods af den nye folkeskolereform, uden at gå på kompromis med kvaliteten af børnenes hverdag. Som forælder betyder det alverden at mit barn trives, oplever nærvær og tryghed på det sted, der danner ramme for hverdagens eftermiddagstimer. På smørblomsten er disse rammer en realitet og en gave. Bevar fritidshjemmene, bevar det gode barneliv. Med venlig hilsen Sara Louise Kristensen
Læs høringssvar fra Sara Louise Kristensen
Indsendt af:
Poul Rasmussen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
302
Virksomhed / Organisation :
Val 3
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Poul Rasmussen
Indsendt af:
Claus Darholt, på Vegne af
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
301
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Fritidshjemmet Smørblomsten
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære Politikere, Fritidshjemmene i Københavns kommune modtog i Januar måned et forældrebrev omhandlende det nye fritidstilbud. Som forældrebestyrelse på fritidshjemmet Smørblomsten har vi valgt, at skrive et modsvar på dette brev, da vi som forældre er af den overbevisning at fritidshjemmene skal bevares. Smørblomsten er, et strålende eksempel på at den nye folkeskolereform ikke er ensbetydende med, at fritidshjemmene skal nedlægges. Med venlig hilsen Smørblomstens forældrebestyrelse.
Læs høringssvar fra Claus Darholt, på Vegne af
Indsendt af:
Berit Jelsbak Mortensen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
300
By:
København N
Postnr.:
2200
Fremtidens Fritidstilbud og de frie grundskoler Min søn går i 5. klasse på Bordings Friskole og benytter efter skoletid klubtilbuddet på Dronning Louise/FK2, Upsalagade 19, 2100 Ø. Det gælder for tiden for alle friskolens børn på 4. og 5. klassetrin. Jeg vil derfor tro, at der p.t. er indmeldt mellem 80-100 børn i klubben fra 4.-7.kl. fra Bordings Friskole. Klubben bruges desuden af elever fra Øster Farimagsgade Skole. Derfor forekommer medlemstallet for Dronning Louise (angivet side 69 i hørningsmaterialet) for lavt. Det fremgår heller ikke af materialet, at Bordings Friskole er tilknyttet Dronning Louise-institutionen. Det får mig til at blive i tvivl om forvaltningen i sit oplæg til Børne- og Ungdomsudvalget mon har taget højde for behovet for fritidstilbud blandt de mange københavnske børn, som går på friskoler, privatskoler, lilleskoler mv.? I høringsmaterialet (s. 16) henviser forvaltningen desuden til en spørgeskemaundersøgelse som tilsyneladende viser et fortsat faldende behov for fritidstilbud til børn mellem 10-13 år. Forvaltningen skriver at; ”det forventede fald i brug forklares primært via et manglende behov og brug af andre fritidsaktiviteter”. Dette skyldes sikkert de længere skoledage, som er blevet indført som del af folkeskolereformen. Her vil jeg blot stilfærdigt bemærke, at de længere skoledage ikke nødvendigvis gælder for de mange københavnske børn, som får sin grundskoleuddannelse i de københavnske friskoler, privatskoler, lilleskoler m.v. Disse børn vil fortsat have brug for et klubtilbud, som kan tage imod dem, når deres skoledag er slut, hvilket i min søns tilfælde vil sige kl. 14. Dette håber jeg, at forvaltningen og Børne- og Ungdomsudvalget tager højde for i sin plan for fremtidens fritidstilbud i København. Vi er rigtig glade for klubtilbuddet ved Dronning Louise/FK2. Der er høj faglighed og kontinuitet i ledelse og personalegruppen. Børnene bliver set og hørt, da der lægges stor vægt på det daglige relations-arbejde. Der er et ganske flot fremmøde af børn hver dag og en del af børnene bliver ved at komme i klubben også på 6. og 7. klassetrin. Dette, mener jeg, er et klart signal om at børnene stortrives i det nære og børnevenlige miljø, som klubben tilbyder bl.a. med hjemmelavet, fælles frokost hver dag og ture ud-af-huset. Men jeg frygter, at forvaltningen indstiller at netop dette særdeles velfungerende klubtilbud ved Dronning Louise helt nedlægges, da det ikke indgår i listen af fremtidige fritidscentre for Indre By/Østerbro (s. 71)? Jeg finder det utroligt svært at forholde mig til det samlede høringsmateriale og herudfra angive hvilke modeller for fremtidens fritidstilbud, der vil være bedst for børn, medarbejdere og Københavns Kommune. Særligt da høringsmaterialet i denne omgang alene kommer ind på forslag til de mulige ændringer af de fysiske og organisatoriske rammer. Hvad med det pædagogiske indhold? Personalenormering? Antal børn? Åbningstiden? Hvordan børn med særlige behov vil blive tilgodeset? Det forskningsmæssige belæg for, at sammenlægningen til store fritidscentre også vil gavne vores børn og pædagogerne? Etc. Etc. Hertil kommer så min tvivl om der fra forvaltningens side også tages højde for de behov for fritidstilbud, som vores børn på de frie grundskoler her i byen har også i fremtiden? Jeg håber min tvivl viser sig uberettiget.
Læs høringssvar fra Berit Jelsbak Mortensen
Indsendt af:
Lotte Holmer
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
299
By:
København V
Postnr.:
1610
Jeg er mor til 2 børn som har gået i Saxogaarden's vuggestue, børnehave og fritidshjem. Det er en fantastisk institution med et fantastisk, omsorgsfuldt, engageret personale som har børnene 100% i fokus. Man kan mærke at børnene trives og nyder at være der, og det voksne personale nyder det ligeså meget. Som forældre har det været fantastisk at have sine børn i en institution, hvor man fuldstændigt trygt kan aflevere sine børn. Jeg har altid vist at de var i gode hænder, og skulle der opstå problemer, konflikter m.m. ville der altid være opmærksomme voksne som kunne hjælpe med at løse dem på en konstruktiv måde. De oplevelser, ture og i det hele taget den almindelige hverdag, betyder uden tvivl meget for børnenes videre udvikling. Da min datter fik diabetes håndterede de også dette helt fantastisk, og blev super hurtigt "eksperter" til håndtering af dette. Laura's mad blev vejet og hun fik hjælp til at huske at tage sit blodsukker, behandling af lavt blodsukker o.s.v. Og selvfølgelig kunne Laura komme med på koloni i 5 dage, hvor de voksne skulle stå op om natten og tage blodsukkeret. FANTASTISK! At man vil lukke et sted som dette, giver ikke mening! Jeg oplever 1:1 modellen med deraf følgende reduktion i antallet af fritidshjem som en spareøvelse, der ikke bygger på velbeskrevne pædagogiske principper. Jeg stiller dog spørgsmålstegn ved hvad der reelt bliver sparet, når hele øvelsen er implementeret. Jeg tror udgifterne blot rykker til andre kasser med børnene som taberne i det store spil om besparelser. Kunne man i stedet: Brug pædagogerne! Lærerne render for stærkt, mens pædagogerne ikke har timer nok. Fordel timerne bedre. Det vil skabe nærhed, muligheder og anderledes læringsmåder gennem ture, bevægelse mm., hvilket er et af kardinalpunkterne i skolereformen. Dermed vil læringsniveauet højnes. Forebyg mobning! Det er forældrenes oplevelse at børn på mindre institutioner bedre bliver hørt og set. Der er mere tid og overskud til det enkelte barn. Det skaber trygge børn og forebygger konflikter og mobning, samt inkludere de stille og svage børn. Styrk mangfoldighed! Vi frygter en større klassemæssig opdeling i fritiden forårsaget af de manglende kvadratmeter på mange skolematrikler i KBH. Dermed vil de pædagogiske fordele ved aldersintegration gå tabt. Også muligheden for at opleve mangfoldigheden via forskellige fritidshjem vil gå tabt. Vi frygter at ressourcestærke forældre vil vælge en privatskole og dermed danne A -og B-hold. Skab læring gennem leg! Vi synes det er vigtigt at skelne mellem fritid og arbejdstid. Det er i fritiden børnene leger sig igennem alt det de har lært i skolen. Derfor er det vigtigt, de tydeligt oplever hvornår arbejdsdagen slutter og fritiden begynder. En fortsættelse af fritiden på skolen vil ikke være motiverende for børnene. Skolernes udearealer, eller dem der findes i den kortlagte radius, er ofte alt for små til at rumme antallet af børn og stimulere dem gennem leg og bevægelse en hel dag. Bevar den lokale forankring! På turen fra skolen til fritidshjemmene lærer børnene deres nærmiljø at kende og vice-versa. Det skaber tryghed, respekt og ansvar. Børnene lære desuden at færdes i trafikken. Turen er et sceneskift og mange konflikter eller grupperinger, der har været i løbet af dagen går i opløsning. Samtidig får børnene luft og bevægelse. Slå bremsen i! Udspillet kommer alt for tæt på andre tiltag, som inklusionen af mindre ressourcestærke børn og en skolereform der langt fra har fundet fodfæste. Vi kender endnu ikke konsekvenserne af disse tiltag og kan derfor ikke tilpasse fritidsområdet på bedste vis.
Læs høringssvar fra Lotte Holmer
Indsendt af:
Susan Grønbech Kongpetsak
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
298
By:
København V
Postnr.:
1720
Kære alle i børne- og unge udvalget. Bevar daginstitutionen Transformeren på Enghave Plads på Vesterbro. Jeg er oprørt over at planerne om fremtidens fritidstilbud til Vesterbros skolebørn på Tove Ditlevsens Skole kan betyde at mine børns fremragende børnehave og vuggestue Transformeren på Enghave Plads er lukningstruet. 1. Jeg er forundret over, at der er planer om at lukke vores gode velfungerende daginstitution med engageret og fagligt dygtigt personale, glade børn og forældre, et væld af kreative aktiviteter, alenlange ventelister på at komme ind på institutionen og lavt sygefravær. Vi risikerer at tabe alle kvaliteterne på gulvet, personale begynder at søge væk etc, hvis vi skal igennem flere år med usikkerhed omkring Transformerens overlevelse. 2. Hvad er overhovedet ideen med at snuppe Transformerens lokaler, der nu rummer ca. 60 vuggestue- og børnehavebørn for at skabe plads til ca. 400 skolebørn. Det virker usandsynligt, at der er plads til et velfungerende fritidshjem til særligt mange skolebørn i Transformerens lokaler. En evt. tilbygning på bygningen kan samtidig ikke lade sig gøre, da Transformerens bygning er bevaringsværdig. Dertil kommer udgifterne til at etablere ny daginstitution efterfølgende. 3. Det giver ikke indtryk af sammenhæng i børne - og ungepolitikken, at man kraftigt overvejer at nedlægge en daginstitution for at give plads til fritidstilbud for skolebørnene, når nu alle prognoser peger på, at der bliver brug for flere daginstitutionspladser på Vesterbro indenfor få år. Slet ikke, når det faktisk er en af Vesterbros mest velfungerende og populære daginstitutioner, man overvejer at lukke ned. 4. Og så er Transformeren et usædvanligt varmt og trygt sted at få passet sine børn, alle fra personalet kender alle børn, der er meget opmærksomhed på at skabe gode venne-relationer mellem børnene. Det er ikke til at bære, at den gode kultur, der er opbygget gennem 10 år, nu måske skal nedlægges. Disse var ordene, jeg håber de kan gøre en forskel. Mange hilsner fra Susan Grønbech, mor til to børn i Transformeren
Læs høringssvar fra Susan Grønbech Kongpetsak
Indsendt af:
Fritidshjemmet Græshoppen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
297
Vedhæftede filer: 1
By:
København.Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Fritidshjemmet Græshoppen
Indsendt af:
Nina Olsen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
296
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Kære politikere, Min søn skal starte på lergravsparkens skole til sommer næste år. Jeg kan således ikke udtale mig om sammenlægningsplanerne ud fra en erfaring om de nuværende fritidshjem, men jeg ved, at jeg ikke nødvendigvis synes, at større er bedre. Og som kommende fritidshjemforældre vil jeg her benytte mig af min demokratiske høringsret. I maj sidste år flyttede vi vores søn fra en meget stor børnehave til en lille, simpelthen fordi han ikke trivedes med de mange forskellige voksne, han skulle forholde sig til i den store børnehave. I den lille børnehave er der få men faste voksne, som han er tryg ved og hans udvikling har været markant, siden han flyttede. Vores søn er ikke speciel sensitiv eller har diagnoser, men en ganske almindelig lille dreng, som bare har brug for genkendelige voksne, rammer, hjælp til at lære de sociale spilleregler og et kram, når han er ked. Jeg er meget bekymret for, at han igen vil forsvinde i mængden, hvis han proppes ind i et mega fritidshjem. Man er altså ikke særlig stor, når man er 5,5 år og skal gå fra de trygge børnehaverammer til fritidshjemmet og skolen og her er det ekstremt vigtigt, at man bliver set af de voksne, der skal drage omsorg om en. Med 500 børn i en institution synes dette ikke muligt. Jeg har hørt rigtig mange fantastiske ting om fritidshjemmet pløkken og var glad og tryg ved tanken om, at han skulle derhen efter børnehaven. Men jeg må indrømme, at jeg ikke føler mig særlig tryg længere. I min ressourcestærke familie er vi store fortalere for folkeskolen og de tilhørende kommunale pasningstilbud og vi ønsker ikke at flytte vores dreng til private tilbud, selvom vi godt kan. Men det kræver, at de kommunale tilbud kan sikre vores dreng - og alle andre børn - en tryg og omsorgsfyldt hverdag, mens mor og far er på arbejde og bidrager med skat til Københavns kommune. Så bevar de små tilbud og undlad at gøre de allerede store tilbud endnu større.
Læs høringssvar fra Nina Olsen
Indsendt af:
Lisbeth Aaes
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
295
By:
København S
Postnr.:
2300
Som mor til to meget forskellige piger, føler jeg mig forpligtet til at respondere med et høringssvar, til forslaget om store SFOer i Københavns kommune. Der skal nok være børn, der sagtens kan rumme de store grupper og som kan trives fint i den slags enhed. Der findes bare også børn, der ikke kan, og derfor tænker jeg, at jeg her må tale på deres vegne, og særligt på min store piges vegne. En stor enhed af børn vil kunne skabe al for stor anonymitet for den enkelte, særligt, hvis denne ikke gør det store væsen af sig i forvejen. Det vil derfor stille endnu større krav til pædagogerne i disse enheder. Jeg kan frygte at det nærvær og den samhørighed, der findes i de nuværende institutioner vil gå tabt og at "det stille barn" kan blive overset i mængden. Jeg håber at blive hørt og mødt i min bekymring og frustration, og håber at, det faktum, at jeg har fattet mig i en korthed, kan være en styrke. Med venlig hilsen Lisbeth Aaes Mor til to piger, der går i institution i Københavns kommune
Læs høringssvar fra Lisbeth Aaes
Indsendt af:
Peter Haslund Karlsson
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
294
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700 Storegårdsvej
Høringssvar vedrørende fremtidens fritidstilbud Københavns Kommune At drive stordrift på denne måde kan naturligvis have sine fordele, ikke mindst økonomisk. Men nu er det vores børns trivsel, og på længere sigt vores alle sammen fremtid, der er i spil. At stuve 448 børn samme på Korsagers KKFO, som ikke har rammerne eller ressourcerne på plads, virker mildest talt uovervejet og uanstændigt. Vi har aldrig mødt et personale der har været så engageret og motiveret som pædagogerne på Fritidshjemmet Storegårdsvej. Storegårdsvej er en oase, ikke bare for børnene, men også for forældrene og lokalsamfundet. For at sætte tingene lidt på spidsen, så er vi ret overbeviste om at, var det ikke for Storegårdsvej (som har været fuldstændig central for vores søns sociale netværk, trivsel og personlige udvikling) Ja, så havde vi ikke holdt ham på Korsager Skole, og dermed ej heller vores datter. Drop nu kassetænkningen og tænk i stedet gode velfungerende steder som Storegårdsvej ind i heldagsskolen. Udnyt de fantastiske rammer, ressourcer og topkvalificeret og engageret pædagoger. MVH. Trine Haslund Karlsson og Peter Haslund Karlsson (forældre til Karl-oscar (10) og Olga (6))
Læs høringssvar fra Peter Haslund Karlsson
Indsendt af:
Selvejende bestyrelser i Brønshøj-Husum og Vanløse
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
293
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj - Vanløse
Postnr.:
2700 - 2720
Læs høringssvar fra Selvejende bestyrelser i Brønshøj-Husum og Vanløse
Indsendt af:
Liv Gish
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
292
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh. V
Postnr.:
1663
Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud Vi er ikke overraskede over at den nye skolereform også har konsekvenser for Københavns Kommunes fritidstilbud til børn og unge, men vi er forundret over den hast det synes at skulle implementeres med. Når man skaber så stor en forandring som der lægges op til med 1:1 sammenhængen mellem skoler og fritidshjem, er det mindste man kan forlange at løsningen er gennemtænkt og at de relevante interessenter inddrages på ordentlig vis. I høringsmaterialet der er lagt ud, lægges der vægt på at forandringsprocessen vil være forskellig i de enkelte områder og at der i mange tilfælde må arbejdes med en flerårig implementeringsplan (side 15). Vi stiller dog spørgsmålstegn ved om man kan kalde det en flerårig implementeringsplan, når de grundlæggende beslutninger om strukturen allerede skal tages i foråret 2015 og når de første ændringer allerede påtænkes at blive implementeret i skolåret 2015/2016. Derudover er det foruroligende at finde ud af, at der har været planer om ændringer på området siden juni 2014, men at de først er blevet alment kendte af forældre i januar 2015. I høringsmaterialet står der at I lægger vægt på kommunikation og inddragelse. Vi kan kun tale for os selv, men vi blev først opmærksomme på planerne da vi så et opslag på vores datters fritidshjem. Siden da synes informationen lidt tilfældig og baseret på rygter. Det er positivt at høringsmaterialet er lagt ud, men det er naivt at tro at alle forældre har ressourcer til at sætte sig ind i det, samt vurdere de fulde konsekvenser af de modeller i foreslår. Vi håber at I fremadrettet i processen vil blive mere klare og direkte i Jeres kommunikation om forandringerne og lægge endnu mere vægt på aktiv inddragelse af forældre og pædagoger. Så overordnet synes vi både kommunikationen omkring forandringsprocessen og hastigheden hvormed den planlægges implementeret er stærk kritisabel. Når det er sagt, vil vi selvfølgelig gerne dele vores kommentarer til de konkrete modeller I foreslår. I det følgende forholder vi os kun til fritidsinstitutioner, selvom overlydende kritik også gælder for fritidscentre. Vores datter går på Tove Ditlevsens Skole og Saxogårdens Fritidshjem, vi vil derfor også tage udgangspunkt i vores erfaringer herfra i vores svar. Vi er imod at alle fritidshjem skal blive til KKFO’er. Vi kan ikke gennemskue hvad konsekvenserne er for hhv. at lade fritidshjemmene være i eller uden for klynger/netværk, men I den videre proces vil vi opfordre Jer til at I overvejer følgende: • Skoleledelse og fritidsledelse skal varetages af forskellige ledere. Det er vigtigt at der er en leder som varetager de pædagogiske synspunkter og forstår hvad børn har brug for af tilbud i fritiden. • Selvom I samler ledelsen for flere fritidsinstitutioner under en leder, så skal opdelingen af børn og personale på forskellige matrikler fastholdes. Sammenlignet med de meget store KKFO’er, er fritidshjemmene trygge og lægger op til nærvær, som I jo også understreger skal være gældende for fremtidige fritidsinstitutioner. • Saxogården er en integreret institution. Fordelen ved integrerede institutioner er at overgangen fra børnehave til fritidshjem kan være gnidningsløs. Allerede et år inden vores datter startede på fritidshjemmet, kom hun hen på fritidshjemmet og med på deres ture. Det gjorde at hun var tryg ved personalet og rammerne, da hun startede. Overgangen til skole blev derved også meget lettere. • På Tove Ditlevsens Skole er der, som det ser ud nu, ikke nok lokaler indrettet til at børnene kan være på skolen i fritiden og udearealet er heller ikke tilfredsstillende. Så i det tilfælde at man skulle vælge at flytte børnene fra Saxogården, vil vi stærkt anbefale at man venter med dette til at der er en holdbar løsning vedrørende de fysiske rammer. Vi er stærkt modstandere af eventuelt at opbevare børnene i de klasseværelser, de har været i hele dagen. Børnene skal fysisk kunne adskille hvornår de er i skole og hvornår de er på fritidshjem (har fri). Dobbeltanvendelse af skolens lokaler skal derfor kun ske der hvor det er meningsfyldt, som fx gymnastiksal, sløjdlokale, billedkunst osv. • Husk at have ”fritid” i centrum når I indretter de nye tilbud. Frygten er at det bliver ”skolelæringen” der kommer i centrum, hvis børnene overflyttes til skolens lokaler. Samt at fokus fra pædagoger/lærere, der vil komme til at arbejde i skolens regi vil være skole-orienteret og ikke fritids-orienteret. • Inddrag pædagogerne aktivt på de forskellige fritidsinstitutioner i de lokale løsninger. • I høringsmaterialet bliver der skrevet en del om anlægsøkonomi, men husk at det ikke kun er nye bygninger der kræver ressourcer. At skabe en ny kultur og integrere nye børne- og personale grupper kræver også ressourcer. • Argumenterne vi hører fra tilhængere af ”model 1” er typisk, at der skal bruges færre penge på mursten. Det lyder jo fornuftigt, men tager ikke højde for at murstenene på skolen ikke kan sammenlignes med murstenene på fritidshjemmet, de udfylder praktisk og mentalt forskellige funktioner. • Små enheder er klart bedre til at håndtere sensitive børn. Sådan som 0. klasse er opbygget på TDS, med nærmest et stort hold på over 100 elever, kan virke overvældende for nogle børn. Her træder de små fritidshjem ind og giver i hvert fald noget tryghed og små overskuelige rammer. Saxogården er et FANTASTISK fritidshjem med et utroligt engageret personale. Vores datter vil ofte gerne blive lidt længere når vi henter hende. Overvej derfor nøje hvordan I vil bevare den gode kultur, hvis de organisatoriske og fysiske rammer ændres drastisk! Liv Gish og Jesper Rasmussen, forældre til barn i 0. klasse på Tove Ditlevsens Skole
Læs høringssvar fra Liv Gish
Indsendt af:
Bryggehusets forældrebestyrelse
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
291
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære politikere Bryggehusets bestyrelse har læst høringsmaterialet om ”Fremtidens Fritidstilbud” og forslaget om en 1:1-model. Vi har også deltaget i dialogmødet på Københavns Rådhus den 14. januar 2015, og bemærkede i den forbindelse særligt, at I politikere sagde, at I ønsker at lytte til os borgere, at I tager høringsprocessen meget seriøst, og at vi (forældre/borgere) kan komme med løsningsforslag, som kan være af lokal karakter. Vi har endvidere bemærket, at Socialdemokratiet på Børne- og Ungeudvalgets møde i juni 2014 fik tilføjet et 6. at-punkt; at folkeskolen i højere grad skal være forældrenes førstevalg. Og vi har bemærket, at Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten på Børne- og Ungeudvalgets møde i december fik ført til referat, at de ønsker attraktive og differentierede fritidstilbud, samt at det handler om organisering af ledelse og ikke nødvendigvis organisering af mursten. Bryggehuset mener Bryggehusets bestyrelse kan ikke bakke op om forslaget til en 1:1 løsning. På Islands Brygge er der allerede på nuværende tidspunkt langt flere børn på skolen, end lokaliteterne kan bære. Der er ingen udsigter til stilstand i børnevæksten - tværtimod vokser børnetallet kraftigt over de kommende år, særligt på grund af de mange nybyggerier. At lukke de små fritidshjem afskaffer i praksis forældrenes mulighed for at vælge et alternativ til deres børn – og det på et tidspunkt, hvor Bryggehuset og andre små institutioner oplever en stigning i antallet af børn, der flytter dertil fra store institutioner. Forældrene har bl.a. tilvalgt Bryggehuset på grund af den integrerede børnehave-fritidshjemsløsning, der giver tryghed langt ind i skolealderen og imødekommer søskenderelationer på tværs af børnehave- og skolealder, herunder også et mere praktisk behov for forældrene. I det følgende kommenterer vi på de argumenter, vi ser fremhævet for 1:1 modellen, og afslutningsvist fremsætter vi et lokalt løsningsforslag for Islands Brygge. Argumenterne for 1:1 Når vi læser høringsmaterialet og senere politiske kommentarer, findes følgende argumenter for at gennemføre 1:1 modellen: 1. Folkeskolereformen har medført kortere åbningstider i fritidsinstitutionerne og dermed reducerede budgetter. Ved at skære ned på omkostninger til administration, bygningsdrift og følgeordninger skabes udligning eller afbalancering af de reducerede budgetter. 2. Man vil gerne sørge for en sammenhængende dagligdag til børnene, hvor de samme pædagoger deltager i undervisningssammenhæng og mødes igen i fritidsinstitutionen. Man vil også gerne undgå, at børnene bruger for meget tid på transport mellem skole og fritidsinstitution. Desuden vil man undgå en oplevelse af splittelse i nogle klasser, ved at børnene deles på forskellige fritidsinstitutioner. 3. Man vil sørge for attraktive arbejdsforhold for de fagprofessionelle, og dermed få en stabil og kvalificeret medarbejdergruppe. 4. Man vil undgå, at fritidsinstitutionerne skal kæmpe for overlevelse med mulig indbyrdes konkurrence og mindre/manglende fokus på børnene til følge. Bryggehuset har følgende bemærkninger hertil: Overordnet set er det ikke svært at konkludere, at dette handler mere om stordriftsfordele, end det handler om kvalitet, tryghed og givende rammer for børnene. Det er dybt bekymrende, at kommunen ikke på nuværende tidspunkt har inddraget, eller har planer om at inddrage nogen former for faglig/pædagogisk baggrundsviden om børnenes trivsel i store institutioner. Bryggehuset vil kraftigt opfordre politikerne til at læse de mange høringssvar, der er kommet fra fagprofessionelle, der advarer mod de store institutioners effekt på børnenes trivsel og på personalets muligheder for at udøve deres faglighed. Vi vil desuden give følgende kommentarer til argumenterne anført ovenfor: Ad 1. Det er mange gange blevet sagt fra politikernes side, at 1:1 ikke er en spareøvelse, men et spørgsmål om at bruge pengene på børnene i stedet for på mursten. Det har vi forstået sådan, at der skal ske en overførsel af midler, som frigives fra effektiviseringerne på bygningsdrift, administration og følgeordninger, til de store institutioner til brug for omsorg for børnene i de store enheder. Men når vi ser på høringsmaterialet og de faktiske budgetter, kan vi konstatere, at der ikke er udsigt til andet end besparelser. Kommunen har i 2014 reguleret fritidsinstitutionernes økonomi for konsekvenserne af folkeskolereformen med en negativ særbevilling – en nedskæring af budgetterne. I høringsmaterialet er det anført, at der i Budget 2015 er ”afsat midler til at gå i gang med den ændrede fysiske placering af en række fritidstilbud”. Denne afsætning af midler har resulteret i en besparelse pr. 1. januar 2015, der ligger væsentligt højere end på børne-/ungeområdet i øvrigt. Det fremgår endvidere af høringsmaterialet, at ”dele af effektiviserings¬potentialet hjemtages allerede i 2015 med stigende profil i 2016”. I høringsmaterialet fremgår ingen beregninger over de økonomiske konsekvenser, man forventer af en gennemførsel af 1:1-modellen. Det fremgår heller ikke, om de effektiviseringer, som forventes (og som ikke ”hjemtages”) at kunne give det økonomiske boost, som de store fritidsinstitutioner vil skulle have, for at man med rimelighed kan forvente, at de kan løfte en så stor opgave, som de stilles overfor på en tilfredsstillende måde. På det foreliggende grundlag ser det altså unægteligt ud som om, pengene ikke skal anvendes på børnene og en afbalancering af udgifterne, men på hjemtagning af øget effektiviseringspotentiale og altså besparelser på fritidsområdet. Det er meget bekymrende! For institutionerne på Islands Brygge er det yderligere svært at se, at afbalanceringen mellem reducerede budgetter og nedskæring på administration, bygningsdrift og følgeordninger vil kunne lykkes. Alle de små fritidshjem indgår i (i øvrigt yderst velfungerende og populære) integrerede institutioner. Der skal jo fortsat være en leder hvert sted af disse institutioner, og omkostningerne til bygningsdrift består også – medmindre også vuggestuer og børnehaver skal slås sammen til større alternativer, og så bliver bekymringerne for børnenes tarv og betydningen af små alternativer kun større. En del administration er allerede nu slået sammen i Netværk 71, f.eks. ved at dele forskellige driftsomkostninger, hvorfor besparelserne på administration kan synes små, hvis ikke ubetydelige. Og følgeordninger er allerede nu skåret ned til eftermiddagen, hvor man går de maksimalt 400 meter fra skolen til fritidshjemmet. Skibet er desuden pålagt samme besparelser (eller udmøntning af effektiviseringspotentiale om man vil) som institutionerne i øvrigt. Med de oplysninger om besparelser taget i betragtning er det svært at se, hvordan man forventer, at Skibet skal kunne løfte opgaven, stille tilstrækkeligt med personale, små enheder og trygge rammer til rådighed til at nå ud til alle børn. Ad 2. Skoledagen er blevet så lang, at de timer børnene har tilbage til fritid om eftermiddagen sammen med klassekammerater er begrænset til ganske kort tid. Med det svækkes et ellers godt argument om at undgå splittelse i klasserne, fordi børnene deles op efter skoletid. Isoleret set er vi enige i, at det giver god mening, at de pædagoger, der deltager i undervisningen i løbet af dagen, også kan holde øje et ekstra øje med ”lille Per”, som måske har haft en dårlig dag, om eftermiddagen i fritidsinstitutionen. Men vi har svært ved at se, at de gode intentioner kan efterleves i tilstrækkeligt omfang i praksis, når der bliver tale om en institution på mere end 500 børn. Vi oplever til gengæld, at alle voksne i Bryggehusets fritidshjem kender børnene så godt, at de kan se og ser, hvis ”lille Per” har haft en skidt dag i skolen. Dette gælder tillige børnehavepædagogerne, der også kender alle børnene på fritidshjemmet. For så vidt angår transporttiden mellem skole og fritidsinstitution, er det også et godt argument at ville begrænse denne, men når afstanden allerede nu er under 400 meter, er gåturen i praksis snarere en forfriskning for børnene end en tidsrøver fra legetid. Bryggehuset oplever faktisk, at det er gavnligt for børnene at få et skifte i de fysiske rammer. Dels for at markere, at her er det ikke skole, men fritid og fri leg, og dels for at børn, der måtte have haft en mindre god dag, kan få en frisk start på eftermiddagen og vende en skidt dag til en god dag. Når børnene kommer til fritidshjemmet i Bryggehuset, kan de bedre slappe af og de små rammer giver næsten en følelse af at være hjemme. Ad 3. At ønske attraktive arbejdsforhold for de fagprofessionelle kan vi kun bakke op om, men hvis man læser de mange høringssvar, der er kommet fra fagprofessionelle, og når vi spørger personalet i vores egen institution, er der imidlertid væsentlig uenighed om, hvad der er attraktive arbejdsforhold for personalet. Vi ved, at personalet i Bryggehuset er tiltrukket af de små rammer og muligheden for at udvikle børnene med forskellige pædagogiske initiativer. Det kan de, fordi de kender børnene så godt, fordi de kan nå ud til alle børnene i løbet af en (relativt kort) eftermiddag, fordi medarbejdergruppen er så stabil, og fordi der er ro til aktiviteter og ikke kun opsyn. Vi tror på, at tætte voksenrelationer er altafgørende for børns udvikling. Og med en skole- og institutionsdag på plus otte timer, er det nødvendigt, at en del af de formende tætte voksenrelationer dannes til personalet i skole og institutioner – foruden naturligvis og allervigtigst forældrene. Da Bryggehuset er en integreret institution, er der endvidere mulighed for at tilbyde arbejdstider, der giver en rimelig løn, da personalet kan bistå i børnehaverne. Derved opnås ikke kun bedre forhold for personalet, men også for børnene, da børnehavebørnene allerede kender personalet i fritidshjemmet ganske godt. En helt objektiv faktor, der bør indgå i vurderingen af forvaltningens oplæg med betydelig vægt, er også, at jo flere børn der er, des mere støj og uro vil der også være. Støj og uro koblet sammen med en nedjustering af børnenes pladsforhold, så de nu kun får 2 kvadratmeter pr. barn er ikke kun en alvorlig stressfaktor for børnene, men i høj grad også for personalet. Vi mener, det er vigtigt, at kommunen tager højde for forskelle i personalets oplevelser af de gode arbejdsforhold, og ikke forudsætter, at alle er enige i forvaltningens udlægning af gode arbejdsforhold. Mangfoldigheden og valgfriheden bør jo i ligeså høj grad gælde for det pædagogiske personale som for forældrene og børnene. Vi vil i den forbindelse understrege, at Bryggehuset har en yderst kvalificeret og stabil medarbejdergruppe, som vi mener, man bør anerkende. Ad 4. På Islands Brygge er der med et kraftigt stigende børneantal ikke udsigt til, at fritidsinstitutionerne de næste mange år kommer til at stå overfor at skulle kæmpe indbyrdes om at få et tilstrækkeligt antal børn indskrevet i institutionerne. På det yderste Islands Brygge bygges der mange, mange nye boliger, som henvender sig primært til børnefamilier. Med skolens nuværende størrelse og bevillingen af endnu en skole (i endnu uafklaret form), er der således udsigt til et stigende behov for fritidsinstitutionspladser, ikke kun nu men også de næste mange, mange år. Mangfoldigheden af fritidstilbud sikrer, at der fortsat er tilbud, der rummer de mange forskellige børn på bryggen, og også rummer de mange forældres forskellige prioriteringer for deres børn. Det handler om nærvær og voksenrelationer, og det handler om forældres mulighed for at vælge det, der passer bedst til deres barn og deres familie Vi har mange flere argumenter, men her kommer en kort oplistning af de væsentligste grunde til, at I bør bevare de små fritidshjem på Islands Brygge: - Nuværende mangfoldighed af tilbud, herunder også ledere og organisationsformer, giver differentierede og attraktive fritidstilbud i rigtig mange forældres øjne. - Muligheden for at vælge folkeskolen til men fravælge et tungt kommunalt system i fritidsinstitutionen og få en højere grad af medbestemmelse i en selvejende institution er endvidere attraktivt i mange forældres øjne. - Det giver forældrene en nærhed og tryghed at have en institutionsleder, der kender børnene og deres daglige forhold – gennem selvsyn og ikke gennem pædagogernes rapporteringer. - Mange helt almindelige børn trives bedre i små rammer – det er vi rigtig mange forældre, der kan konstatere ved børnenes skift af institution. - De åbenlyse fordele især for børn med særlige behov – anvisninger fra pædagogiske og social faglige personer. - Søskende relationer på tværs af børnehave og skolealder. Lokalt løsningsforslag Hvis Københavns Kommune insisterer på, at der, på trods af de mange protester, må ske ændringer i fritidstilbuddene, som de er i dag, foreslår Bryggehusets bestyrelse, at man organiserer fritidstilbuddene med en netværksledelse og afdelingsledere som følger: Én overordnet leder og afdelingsledere til institutionerne: - Thorsanna (vuggestue, børnehave og fritidshjem får en afdelingsleder) - Krudtuglen (vuggestue, børnehave og fritidshjem) samt Artillerivejens vuggestue med Slottet (vuggestue og børnehave) lægges sammen under én afdelingsleder. - Klubben er kun klub, fritidshjemmet fordeles til netværkets øvrige fritidshjem og Klubben får en afdelingsleder - Bryggehuset (børnehave og fritidshjem) får en afdelingsleder På den måde kan man i et vist omfang øge samarbejdet omkring administration samt visse driftsomkostninger. Det er afgørende for os, at det bliver muligt at bevare de små fysiske rammer. Det er også afgørende for os, at der fortsat vil være tale om selvejende institutioner. Vi bemærker i forlængelse heraf, at der allerede i dag er et tæt og godt samarbejde i det eksisterende ”Netværk 71”. Organisationen og samarbejdet på tværs af institutionerne, både på ledelse og personaleniveau, har været fremhævet som eksemplarisk. Eksempelvis arbejder man allerede i dag sammen om at dele driftsomkostninger, og der har ligeledes været tilfælde af udveksling og rotation af personale. På den måde er der efter vores opfattelse bedst mulighed for at trygheden, mangfoldigheden og valgfriheden bevares, og at der fortsat vil være plads til alle på Islands Brygge. Bryggehusets bestyrelse ser frem til, at I politikere holder jeres ord, lytter til vores bemærkninger og medvirker til, at vi får den rette lokale løsning og fremtidens bedste fritidstilbud. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen fra Bryggehuset
Læs høringssvar fra Bryggehusets forældrebestyrelse
Indsendt af:
Rasmus Hesselfeldt
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
290
By:
Kbh k
Postnr.:
1058
Ud fra devisen " do not change a winning team" mener vi som forældre til et 4 klasses barn der er rigtig glad for sin klub at det vil være en rigtig dårlig ide at ændre fritids klub strukturen og mener model 1 er den bedste af de foreslåede. Vi mener at ffk2 skal blive på martriklen og som en del af klyngestrukturen. Vi håber meget at blive hørt. Mvh Rasmus & Sally Hesselfeldt Henholdvis læge og skolelærer i Kbh kommune.
Læs høringssvar fra Rasmus Hesselfeldt
Indsendt af:
Cathrine Rasbøl
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
289
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vedr. fremtidens fritidstilbud. Kære BUF I lighed med mange andre indsendte høringssvar bekymrer forslaget om fremtidens fritidstilbud os. I skriver: "Kortere åbningstid i vores fritidstilbud betyder, at der er mindre tid og færre penge til institutionerne – og dermed færre pædagoger og aktiviteter for børnene. I København ønsker vi fortsat fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet og som skaber en god sammenhæng mellem skole og fritid." Vi er glade for at I ønsker høj kvalitet og sammenhæng mellem skole og fritid, og derfor undrer det os at kortere åbningstid i fritidstilbuddene nødvendigvis betyder færre penge til institutionerne. Hvis reformerne ikke er et ønske om at spare, kunne det så ikke betyde flere timer til samtænkning og dermed kunne bedre sammenhæng opnås? Det er vel en politisk prioritering om midlerne forbliver på området. "København ønsker at fastholde børn og unges trygge og aktive fritidsliv i en tid, hvor skoledagen bliver længere." Vi har netop valgt Enghuset, fordi vi gerne vil have en mindre, integreret institution, som giver os både den tryghed og de aktiviteter, som passer til vores børn og vores familie. Vores børn bliver mødt af en fast kerne af voksne, som kender dem og som de kender lige godt - der er ikke voksne der flyttes rundt mellem afdelinger (som vel er et realistisk scenarie, når et stort hus skal dækkes personalemæssigt). Det bekymrer os, at tanken er at samle 336 børn i en større enhed, selvfølgelig med mindre afdelinger, men det kan vel ikke helt undgås at det nære kendskab til hinanden, de få timer, der skal tilbringes på fritidshjemmet, ryger? For os er det ikke ligegyldigt, hvem der skal give vores børn den positive voksenkontakt hver dag, hvilket er en af jeres pejlemærker på kvaliteten. Vi er enige i at en ledelsesstruktur, der kan sikre relationen mellem fritidshjem og skole er nødvendig for at skabe det gode samarbejde mellem pædagoger og lærere, men det er for os at se ikke en logisk følgeslutning at der skal være tale om 1 skoleleder:1 fritidshjemsleder, som har alle børn på en matrikel. Sammenfattende er vores største bekymring, hvordan meget store institutioner kan sikre at det enkelte barn bliver set, læst rigtigt af en kendt voksen og forstået, således at uheldig udvikling kan forebygges, håndteres pædagogisk og trivsel kan fremmes. Det er vores bekymring, at såvel børn med tilbageholdenhed og tendens til ængstelse som børn med mere udadreagerende adfærd vil komme på hårdt arbejde i en stor institution. Frikvartererne i skolen kan såmænd være kaotiske nok, og derfor er der stadig behov for de mindre enheder om eftermiddagen. Derfor plæderer vi for at de mindre enheder, for vores vedkommende særligt Enghuset, som er tilknyttet Hyltebjerg Skole, bevares. Vi har endvidere ikke på noget tidspunkt set afstanden mellem skolen og Enghuset, som noget problem for vores skolebarn. Venlige hilsner forældre til to børn på 7 og 5 år i Enghuset
Læs høringssvar fra Cathrine Rasbøl
Indsendt af:
Marie Juul Baumann
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
288
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære beslutningstagere. At ændre på strukturer kan være fint, for at ruske op i tingene. Det er også muligt, at en klyngestruktur på dette område vil fungere lige så fint (læs usynligt for de fleste forældre) som det gør på vuggestue/børnehave området. Men en af farerne ved så store sammenlægninger, som der er tale om i flere af byens områder er ensretning!! - hvordan skal vi lære vores børn at være individer, hvis de alle puttes ned i den samme kasse, fordi det nu engang lige var den billigste måde, at opbevare dem på? I kan ikke sidde overhørigt, at så mange forældre og institutioner har demonstreret, debatteret og skrevet indlæg. På Islands Brygge er skolen vokset uhæmmet de seneste år - så meget, så 4. klasse først fik matematik efter efterårsferien pga. lærermangel. Vores børn ER IKKE burhøns. Det fungerer bare ikke med 500 børn i en institution; det er ikke kvalitet, det er ikke nærhed og omsorg. Det er ikke en rar arbejdsplads! Det er de tre/fire egenskaber, der er kernen i de institutioner, der passer vores børn, mens vi selv er på job! Det er det vi vil have. Jeg hørte i går på et seminar i TMF om omverdensinddragelse, at høringer er noget af det mest komplekse rent lovgivningsmæssigt. Bare det siger jo noget om, at "formen" og deraf resultatet bliver "kk mod dig" i stedet for en høring, hvor man finder de gode løsninger sammen. Udgangspunktet må vel være, at vi alle vil vores børn det bedste?? Jeg håber virkelig, at jer, der tager beslutningen på dette område har modet til at lade disse planer gå om, og i stedet bruger kritikken og det store engagement I har mødt under denne høring positivt - til SAMMEN at finde den RIGTIGE løsning... Vh, Marie Baumann
Læs høringssvar fra Marie Juul Baumann
Indsendt af:
Anne Bech Nielsen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
287
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Noget af det der er godt i Kbh, er valgmulighederne i kraft af kommunens størrelse. Ved at omlægge til én institution pr. skole og i værste fald en fysisk lokalitet, så fjernes vælgernes mulighed for at træffe individuelle valg. Da jeg sendte mit barn i skole brugte jeg LANG tid på at besøge fritidshjem for at finde lige præcist det sted, der passede bedst til min datter. Jeg fik mulighed for at vælge blandt flere og følte mig derved hørt og med indflydelse på mit afkoms hverdag. Vi havde fået tilbudt en privatskoleplads, men vægtede mangfoldigheden i folkeskolen, og den nære skolevej højere. (Det samme gjaldt da begge unger skulle i vuggestue og børnehave). Store institutioner, der ikke efterlader noget valg, tvinger de familier, der VIL have alternativer til at søge på det private markede og det kan ikke betragtes som optimalt set fra udbyders/kommunens side, vel?! At der så med stor frygt også kan risikeres at ét stort hus/organisation ikke i tilstrækkeligt omfang reelt kan tage indivituelle innitiativer til de enkelte børns bedste er så et ubehaeligtg tankesæt - men sikkert er det i hvert fald, at institutionens udgangspunkt vil være tilbudet om "et bestemt type produkt" og at dette produkt kun når det er påkrævet vil kunne ændres. Jeg har stort set på alle de institutioner ungerne har gået på været medlem af bestyrelsen/forældre rådet og dér er det jo netop en af de fornemmeste opgaver at påvirke institutionens pædagogiske linje (som skal være ens for hele institutionen!). Det efterlader naturligvis rum for individuelle aktiviteter på de forskellige stuer, men den overordnede linje bør være ens og følge bestyrelsens beslutning. èn fælles institution pr. skole vil betyde at forældrene skal vælge skole på baggrund af institutionen også, og ikke fordi det er deres distrektsskole - det er ikke altid det kan lade sig gøre (hvis de øvrige skoler i området ikke har plads) og vil ofte bringe ungerne en længere vej til skole. Så er det måske alligevel nødvendigt at kigge på om der er private alternativer?! Som vælger i kommunen håber jeg, at de tilbud kommunen har er værd at vælge! Det syntes jeg ikke én stor institution pr skole vil være. Med venlig hilsen Anne
Læs høringssvar fra Anne Bech Nielsen
Indsendt af:
Louise Sørensen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
286
By:
Valby
Postnr.:
2500
Kære Politikere, Vær søde at lade være med at skære alle fritidshjem over en kam... Jeg sidder som formand i forældrebestyrelsen i Margrethegårdens Børnehus i Valby (hvor min søn går i børnehave), der er tilknyttet Kirsebærhavens Skole, og har min datter, der er i skolealderen, gående på Ålholm Skole i 1. klasse. Jeg kan se at det giver mening, at have fritidshjem tæt på skolen, så eleverne er på matriklen, og befinder sig i trygge rammer hele dagen! Tjek! Så at skære ét af fritidshjemmene fra, som hører til Kirsebærhavens Skole, vil muligvis være en okay ide... Men som forælder betyder det alverden at have et valg... Skal mit barn gå på det ene fritidshjem, eller det andet fritidshjem. Ved kun at lave én stor institution til hver skole, vil dette valg være ikke-eksisterende, og det skærer mig i hjertet! Tænk hvis man som forælder (eller som barn for den sags skyld!!) kommer ind og skal se ens barns kommende institution, og mavefornemmelsen bare er helt gal! ... Men du har bare ikke noget valg! Her SKAL dit barn gå - Take it or leave it!! Der er blevet kæmpet bravt for, at vi som forældre skal fortrække folkeskolen frem for privatskolen, og jeg synes at kampen er ved at være i mål... Men hvad nu...? - Jeg tænker at privatskolen igen vil blive den mest attraktive, hvis de skal beholde deres mindre fritidshjem, og ikke have disse kæmpe "børnefabrikker" som vi som forældre er så meget imod! Ålholm Skole er VIRKELIG kommet langt, og har efter mange års dårligt ry, nu fået det vendt, og skolen er igen blevet en dejlig skole som ungerne elsker være på. Men nu, hvad nu...? Skolen har 2 yderst velfungerende fritidshjem der begge ligger PÅ skolen, vi som forældre har et valg, skal vores barn gå på det ene fritidshjem eller det andet fritidshjem... Det hele er i mine øjne PERFEKT! Min datter er glad, tryg (til trods for, at den stille pige der startede i april 2013 synes at DETTE fritidshjem, med omkring 100 børn, var KÆMPE enormt, og en stor mundfuld), bliver både set og hørt - Der er tid til børnene, ungerne kender hinanden, PERSONALET kender børnene - ALLE børnene! Lav ikke om på dette! Lad Ålholm Skole have begge deres fritidshjem - Lad os som forældre have et valg! Mange hilsner fra Louise.
Læs høringssvar fra Louise Sørensen
Indsendt af:
Sanne Baktoft-Janniche
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
285
Virksomhed / Organisation :
Jacob Holms Minde
By:
København S
Postnr.:
2300
En ting er at samle fritidshjemmene under et tag, kan give god mening for nogle. Men hvad med alle de børn, der har brug for et lille og trygt sted at være. De drukner i en kæmpe institution med 3-400 børn. Jeg arbejder i et hus hvor der både går vuggestuebørn, børnehavebørn og fritidshjemsbørn. (fritidshjemmet er dog overgået til en anden institution i klyngen. Vi er en af de institutioner Københavns Kommune har planer om, at lave om til et stort fritidscenter. Hvad med os vuggestuebørn og børnehavebørn??? Planen er at vi skal over i de glades børns hus, som er en selvejende institution og vi er en kommunal institution. Er det kun børnene der rykker eller hvad er planen??? Bliver vores arbejdsområde nu 6-9 årige børn, hvor det ellers har heddet 0-3 og 3-6 årige?? Tænker man slet ikke på den tryghed et lille barn har brug for og hvilke rammer man sender dem hen til. Ifølge planen vil I flytte 4 fritidshjem liggende på 4 matrikler til 3 matrikler. Det giver ingen mening i forhold til 1:1 struktur. Vi er lige nu i gang med en indsats der hedder Alletiders Sønderbro, hvordan skal vi bevare og arbejde med forældregruppen, hvis de bliver flyttet?? I 2008 blev vi sammenlagt med vuggestuen og skovhytten (udflytterbørnehave). I 2010 kom vi klynge med 3 andre institutioner. 2014 smider i dette udkast på bordet. Hvornår får vi arbejdsro til at koncentrere os om det vi er ansat til? Nemlig at og skabe en tryg, forudsigelig, udviklende og inspirerende hverdag for de børn vi passer. Det er fandme svært når vi hele tiden bliver pustet i nakken. Hvis I absolut vil lave Jacob Holms Minde om til et fritidscenter, så byg en helt ny institution for enden af Geislersgade til vuggestuen og børnehaven, så børn og personale kan følges ad!!!
Læs høringssvar fra Sanne Baktoft-Janniche
Indsendt af:
Anders Erichsen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
284
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Anders Erichsen
Indsendt af:
Trine Borake
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
283
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
1665
Læs høringssvar fra Trine Borake
Indsendt af:
Forældre i bestyrelsen fra Præstekær Fritidshjem og Klub
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
282
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Forældre i bestyrelsen fra Præstekær Fritidshjem og Klub
Indsendt af:
Charlotte Bach Thomassen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
281
Virksomhed / Organisation :
Det Danske Spejderkorps
By:
København K
Postnr.:
1734
Det Danske Spejderkorps ønsker at understrege vigtigheden af involvere lokale kultur- og fritidsaktiviteter i planlægningen af fremtidens fritidstilbud. Det Danske Spejderkorps har mange store og velfungerende spejdergrupper i København, der har stor succes med at fastholde medlemmer og tiltrække nye spejdere og ledere til gruppen. Flere børn, end hvad grupperne kan optage, ønsker at være spejdere i København Det Danske Spejderkorps vil opfordre til at Københavns Kommune på lokalt niveau går i dialog med områdets spejdergrupper. Ved at involvere aktører indenfor børn- og unges fritidstilbud sikres, at der kan etableres løsninger lokalt, uden at miste stærke fritidstilbud, der bidrager til udvikling af børn og unge samt sikrer sammenhængskraft i lokalområdet. Det Danske Spejderkorps ser frem til en dialog med Københavns Kommune omkring fremtidens Fritidstilbud
Læs høringssvar fra Charlotte Bach Thomassen
Indsendt af:
Joan Markussen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
280
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Stafetten
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære Pia Allerslev, kære Børne- og Ungeudvalg Hermed høringssvar fra Stafetten, som er en selvejende integreret DGI-certificeret idrætsinstitution, der ligger lige op ad Husum skole. Stafetten har børn i alderen 3-14 år. Børnehavegruppen på 24 børn er udkørende fra vores matrikel og er derfor kun til stede tidlig morgen og sen eftermiddag. Stafetten har derudover 117 fritidshjempladser og 110 klubpladser. Stafetten varetager morgenåbningen for alle børn fra 0. til 3. klasse på Husum skole. Stafetten er en del af netværket BØ2, der består af Korsagergård vuggestue, Korsagergård børnehave samt Humlebo børnehave. Sammen ”føder” vi børn til Husum skole. Stafetten har god, bæredygtig økonomi, lavt sygefravær, stor personaletrivsel og stor forældretilfredshed. Konsekvensen af ”Fremtidens Fritidstilbud” vil for Stafetten være, at vi mister vores klubafdeling på 110 medlemmer. Disse unge vil derved ikke længere være en del af en velintegreret idrætskultur med mulighed for dagligt at benytte sig af alle Husum skoles idrætsfaciliteter. Disse unge vil i en alder af ca. 10 år skulle forlade institutionen, som de har haft mulighed for at være i, siden de var tre år. De må forlade skolens matrikel for at gå i et fritidstilbud, der ligger længere væk. Disse unge har i forvejen en længere skoledag, og fritidstilbuddet er et aktivt tilvalg. Vi fra Stafetten frygter, at når disse unge alligevel skal forlade deres trygge institution gennem mange år, vil de vælge helt at forlade fritidstilbuddet for at skabe netværk fra bopælen eller fra gaden. Klubtilbuddet på Stafetten er anderledes end andre klubtilbud i området, hvorfor vi også hvert år har lange ventelister på vores klubtilbud. Tilbuddet skiller sig ud ved, at vi i kraft af vores integrerede tilbud, har en hel matrikel, hvor vi bruger en gammel pedelbolig som et overgangshus. FritKlub kalder vi det. Det rummer 3. klasse samt 4. klasse. Børn i 3. klasse har brug for lidt løsere tøjler end de mindre fritidshjemsbørn, og unge i 4. klasse har brug for mere nærvær, voksenkontakt og omsorg end de større klubbørn. Denne model vil i ”Fremtidens Fritidstilbud” forsvinde. Mange undersøgelser har vist, at børn og unge bevæger sig for lidt og har tendens til overvægt. Dette har Stafetten gjort noget ved. Vi er på tredje år et DGI-certificeret idrætstilbud. Dette vil gå tabt for 110 unge klubmedlemmer i ”Fremtidens Fritidstilbud”. I oplægget til fremtidens fritidstilbud er lagt op til at styrke sammenhængen mellem skole og fritidshjem – og i den forbindelse at lave ledelse efter princippet 1:1. Fritidshjemmet Smørblomsten og Stafetten har begge børn på Husum skole. Derfor har vi drøftet dette spørgsmål og sammen ser vi en række spændende perspektiver, som vi gerne vil bidrage til at udfolde. I dag samarbejder følgende institutioner med Husum skole omkring de 6- til 9-årige: - Smørblomsten, normeret til ca. 64 fritidshjemsbørn, selvejende, tilknyttet Børneringen. - Stafetten, normeret til ca. 117 fritidshjemsbørn, selvejende, tilknyttet Børneringen. - Trommen, normeret til ca. 110 børn, kommunal. Derudover går et antal børn fra Husum Skole på Voldparken. De fire fritidshjem har i dag et fint samarbejde, men er organiseret i helt forskellige strukturer, både i netværk og klynge. I lyset af et fremtidigt princip om 1:1 ledelse har Smørblomsten og Stafetten drøftet, hvordan dette kunne se ud fremadrettet. En selvejende klynge Vi kunne godt forestille os at de tre fritidshjem Trommen, Smørblomsten og Stafetten gik sammen om at etablere én fælles struktur omkring fritidshjemsdelen til Husum Skole – en selvejende klynge. Vi tænker, at Stafetten vil blive det naturlige omdrejningspunkt, mens Smørblomsten og Trommen fortsat vil have en selvstændig struktur med egen leder (afdelingsleder) og egen bestyrelse. Vi mener, der skal være plads til mangfoldighed. Vi er hver især kendte for at kunne noget specielt på vores område – men vi mener på den anden side også, at vi vil stå styrket gennem et tættere samarbejde og ser muligheder i modellen 1:1. Vi er opmærksomme på, at der vil være en række praktiske og juridiske udfordringer, som vi skal udfolde nærmere med denne model. Men vi mener også, at mulighederne er større, og at udfor-dringerne bør kunne løses. Ledelse 1:1 Vi finder det naturligt at vi samler vores ledelse under Stafetten. Dermed vil den største institution blive vores naturlige centrum. Stafetten ligger fysisk på Husum skole, og det giver mening, at det vil være den primære samarbejdspartner for skolen. Tre spor – 12 klasser Vi forventer, at der vil være 3 spor, sådan at 0. – 4. klasse vil være i alt 12 klasser. Vi tænker, at børnene fremover i videst muligt omfang skal organiseres klassevis, og vi tænker, at vi sammen vil løse den opgave at fordele børnene. Dette er en væsentlig ændring i forhold til i dag, hvor børnene fra samme klasse er spredt på forskellige fritidshjem. Vi tænker, at det vil styrke samarbejdet med skolen og ikke mindst teamet omkring klassen, hvis vi har en mere enkel/klassevis struktur på fritidshjemmene. Bedre grundlag for understøttende undervisning Fritidshjemmene har i dag fået lidt erfaring med understøttende undervisning. Vi oplever, at det fungerer bedst, når der er en gennemgående voksen, som kender klassen. Vi forestiller os, at hvis vi fremover har en klarere opdeling, hvor fritidsbørnene følges med deres klasse til samme fritidshjem, vil det medvirke til at styrke grundlaget for understøttende undervisning. Der bliver simpelthen bedre sammenhæng i børnenes hverdag. Vi ser for os, at lærerteamet omkring klassen kan have en tættere dialog med pædagogerne i fritidshjemmet. Efter en del år med ”stærkt samarbejde” har vi fået rigtig god erfaring i at tænke rundt om det enkelte barn. Visionen Afslutningsvis er det vores vision, at vi sammen kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem skole og fritidshjem til gavn for det enkelte barn. Vi fra Stafetten og Smørblomstens fritidshjem tænker det relevant fremover at organisere os som selvejende, da størstedelen af vores områdes vuggestuer, børnehaver, nuværende fritidshjem og klubber er selvejende under paraplyen Børneringen. Det er disse institutioner, der danner netværkene BØ2 og BØ2A, og som er fødekæde til en stor procentdel af børn og unge på Husum Skole. Med venlig hilsen Joan Markussen institutionsleder
Læs høringssvar fra Joan Markussen
Indsendt af:
Netværksbestyrelsen SE3
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
279
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Kongerosen,Vesterbro Ungdomsgård, Vestervang, Saxogården
By:
København
Postnr.:
1660
Læs høringssvar fra Netværksbestyrelsen SE3
Indsendt af:
Torben Lykke Sørensen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
278
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rymarksvænget bestyrelse
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
se venligst vedhæftet fil ang fritidshjem venlig hilsen Torben Lykke Sørensen bestyrelsesformand Rymarksvænget
Læs høringssvar fra Torben Lykke Sørensen
Indsendt af:
Anna Jessen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
277
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
København V
Postnr.:
1705
I forbindelse med planerne om omstrukturering af fritidshjemmene i København, nævnes en række andre institutioner, som evt. vil blive berørt af de måske forestående ændringer. Dette høringssvar omhandler den integrerede institution Transformeren på Vesterbro, der i høringsmaterialet er nævnt som en mulig lokalitet for fritidstilbuddet på Tove Ditlevsens Skole. Som forældre til børn i Transformeren bekymrer jeg mig naturligvis om, hvad der i givet fald vil ske med mine børns insitution. Vi har haft børn i Transformeren i 5-6 år til sammen -og har nu en tredje på vej, som vi håber kan få samme glæde af en virkelig god institution, som hans storebrødre har haft. Begge vores børn har gået i andre institutioner først, så vi har lidt at sammenligne med udover, hvad man hører fra andre. For det første har Transformeren ideelle fysiske rammer at tilbyde børnene i vuggestue- og børnehavealder, og overstiger niveauet for, hvad vi har set andre steder. Det er klart vores oplevelse, at der er rum og plads til både vuggestue- og børnehavebørnene og indretningen gør, at det er let for personalet at gå på tværs af stuerne og at komme ud med børnene. Dette betyder, i vores øjne som forældre, at institutionen i høj grad fremstår som integreret på kryds og tværs af både stueopdeling og alder, og at vores børn kender og er trygge ved alle områder af institutionen, samt de andre børn og voksne. I forhold til, hvad vi ellers har oplevet af institutioner i lejligheds- og opgangsfællesskaber, så er dette en klar fordel ved Transformeren og dens nuværende placering. Som bruger af institutionen er det tydeligt at mærke, at den er udtænkt til formålet og at det virker. Jeg kender ikke til arealkravene for fritidshjemsbørn, men jeg tænker umiddelbart at det ikke er mange fritidshjemspladser, der vil kunne skabes i Transformeren, samt at det vil kræve en væsentlig ombygning af både indendørs- og udendørsarealer. Det var lidt om den fysiske lokalitet. Det vigtigste er jo i virkeligheden, hvordan institutionen fungerer pædagogisk og socialt for vores børn. Jeg synes i høj grad Transformeren er en yderst velfungerende institution både i forhold til vuggestuen og børnehaven. Den er for os præget af høj faglighed i pasningstilbuddet til vores børn, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere og et velfungerende socialt miljø mellem børnene, hvilket jeg også mener er personalet og institutionens kulturs fortjeneste. I de år vi har haft børn i Transformeren har vi oplevet en høj grad af kontinuitet forstået på den måde, at personaleudskiftningen er forholdsvis lille i forhold til, hvad vi har oplevet og hørt om i andre institutioner. Dette tror jeg har en vigtig betydning i forhold til, hvad det er for et miljø og en kultur, der skabes omkring vores børn. Stabile og kontinuerlige voksne giver alt andet lige langt større grad af tryghed og forudsigelighed for vores børn og deres dagligdag. Derudover oplever jeg, at personalet er usædvanligt engageret; de har overskud til at se og tage sig af hver enkelt barn og er samtidig gode til at udvikle aktiviteter og kigge på, hvordan de kan udvikle deres pædagogik og tilgang til arbejdet. Dette forudsætter også overskud fra personalets side, hvilket jeg oplever, at de har. Der er langt til den drikke-kaffe-og-snakke-med-kollegerne-i-stedet-for-børnene-mentalitet, som vi har oplevet andre steder. Hvis man kigger på den verserende debat om forældreskab og børneliv i dagens Danmark, hvor det blandt andet ofte er oppe, hvorvidt det er godt eller skidt for børn i dag at tilbringe så meget tid i institution, så tænker jeg hver gang, at med den hverdag vores børn får tilbudt i Transformeren, så er jeg ikke så bekymret for dem :o). I forhold til den debat, så synes jeg også at kommunen og dermed politikerne netop har et ansvar for som minimum at bevare de tilbud, som fungerer godt. (Selvom jeg også godt ved, at kommunalpolitik foregår ud fra nogle andre præmisser og at tingene ofte handler om alt muligt andet). Som forældre i Transformeren er vi naturligvis bekymrede for, at denne virkelig gode og velfungerende institution vil blive "ofret" i omstruktureringens tegn og i et større puslespil. Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det på lokalt og på børneplan vil være et stort tab for kommunens daginsitutionsområde, samt for vores lokalområde. Allerhelst kunne jeg ønske mig, at Transformeren fik lov at fortsætte som hidtil og at man fandt alternative placeringer til fritidshjemmet, da der under alle omstændigheder ikke vil være tilstrækkelig plads til 500 fritidshjemsbørn. Sekundært forventer jeg som forælder, at der i forbindelse med omstruktureringen som minimum udtænkes en anden løsning for Transformeren, så den kan få lov til at bestå i form af personale og børnegruppen. Dette må forvaltning og politikere også forholde sig til, da det er en konkret følgevirkning af den måske forestående omstrukturering. Hilsen Anna Jessen, forælder i Transformeren. Det allerbedste vil i mine øjne være, hvis man kan få politikerne og forvaltningen til at lade Transformeren være i fred og finde en anden løsning på de (i øvrigt ekstremt mange) fritidshjemspladser, som de skal finde. Alternativt håber jeg, at man finder alternative lokaler til Transformeren og at man formår at lave en tilfredsstillende proces, som kan få medarbejderne til at rykke med - i så fald er jeg ikke bekymret for børnene og deres dagligdag. Det vil være rigtig, rigtig ærgerligt, hvis man skulle ende med at lukke institutionen og fordele børnene ud på andre institutioner. Dels tænker jeg, at det må være svært for dem at finde pladser til så mange børn. Og dels (og vigtigst) så er det jo ikke bare en ny institution, der er tale om for hver enkelt barn. Transformeren er jo sådan set en kæmpe del af deres verden og sociale liv. Og det er både i forhold til trygge, kendte voksne, men i høj grad også deres sociale børneliv med de andre børn -både i egen gruppe, men også på tværs.
Læs høringssvar fra Anna Jessen
Indsendt af:
Henning Lyhne Christensen
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
276
Virksomhed / Organisation :
pensioneret seminarielærer
By:
Stenløse
Postnr.:
3660
Forsvar er forhistorisk. Overmagten er magtesløs. Konkurrer om at tiltrække de unge! Politikens forside 13.01.2014: Radikalisering, hvordan undgår vi at unge mennesker bliver så ekstreme, at de kan slå andre ihjel? PET skal tage fat i de langskæggede siger Frank Jensen, tidl. PET nu TV2. ”Politiets efterretningstjeneste (PET) skal mere aktivt forhindre de møder, hvor islamistiske prædikanter i moskeer hjernevasker unge muslimer. I min tid i PET havde vi et konkret eksempel, hvor vi fik en henvendelse om, at der pludselig var en flok unge drenge i et kvarter, der ikke længere ville hilse på kvinder. Vi vidste alle, hvad det drejede sig om – at de var blevet lokket ind til nogle langskæggede mænd i en moske, der havde hjernevasket dem. Det er de samme prædikanter, der gang på gang indoktrinerer unge mænd. Men PET er efter min vurdering i ytringsfrihedens navn for tilbageholdende med at gribe ind. Hver gang disse mænd holder møder med unge muslimer, skal PET møde op, afbryde mødet og gribe fat i de unges forældre, så prædikanterne mister deres status.” Henning Lyhne C. sender 13.01.2015 debatindlæg til Politiken: Tag fat i de glatbarberede Politikere. Når islamisterne kan få tag i de unge, er det fordi de giver sig tid til at tale med de unge, som så oplever, at der er voksne som interesserer sig for dem. Det er ret umuligt at bekæmpe, bruge MAGT overfor. Det, det danske samfund kan gøre, er at bruge Kærlighedens KRAFT. På SFO’en kom en dreng og bad pædagogen om at få bundet sine snørebånd - Så stor som du er burde du selv kunne – det er (hulk) det eneste tidspunkt jeg er alene med en voksen – fremover bandt pædagogen snørebånd! Betegnelsen BØRNEHAVE og FRITIDSHJEM signaliserede et overskueligt og trygt miljø, hvor der var voksne som havde tid til at høre på børnene og tale med dem. Bigger is better og billigere politikerne, nedskærer normeringerne så pædagoger bliver få, bliver opsynsmænd. Institutionerne bliver til BØRNEHUSE og SKOLE FREIHEITS ORDNUNG, som bliver store, hvor man bliver fremmede for hinanden - idealet er BANEGÅRDSHAL. Ungdomsklubberne skal også gøres kæmpestore, så kontakten bliver ikke personlig, pædagogerne bliver opsynsfunktionærer i stedet for at være mennesker som de unge kender ved navn: Lis, Kasper, Ole, Ina med flere, rigtige medmennesker der har tid til at samtale med de unge i en overskuelig klubstørrelse. Det er politikerne, der har travlt med at love skattelettelser, som forringer børnenes liv. Det er de glatte politikere der jager børn og unge i armene på islamisterne! Det bliver dyrt! !3.01. 2015 mailer Politiken at de ikke har plads til mit indlæg. 14.01.2015 giver Politiken 2/3 side plads til ekstremisten Kathrine Winkel Holm: Nu må sværdet beskytte pennen. Med venlig hilsen Henning Lyhne C., skulptør og pensioneret seminarielærer 24 65 68 31. H dok 2015 – terror langskæggede 13-16.01.2015.
Læs høringssvar fra Henning Lyhne Christensen

Sider