Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 4. februar 2015
Svarnummer:
286

Indsendt af

Louise Sørensen

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Kære Politikere, Vær søde at lade være med at skære alle fritidshjem over en kam... Jeg sidder som formand i forældrebestyrelsen i Margrethegårdens Børnehus i Valby (hvor min søn går i børnehave), der er tilknyttet Kirsebærhavens Skole, og har min datter, der er i skolealderen, gående på Ålholm Skole i 1. klasse. Jeg kan se at det giver mening, at have fritidshjem tæt på skolen, så eleverne er på matriklen, og befinder sig i trygge rammer hele dagen! Tjek! Så at skære ét af fritidshjemmene fra, som hører til Kirsebærhavens Skole, vil muligvis være en okay ide... Men som forælder betyder det alverden at have et valg... Skal mit barn gå på det ene fritidshjem, eller det andet fritidshjem. Ved kun at lave én stor institution til hver skole, vil dette valg være ikke-eksisterende, og det skærer mig i hjertet! Tænk hvis man som forælder (eller som barn for den sags skyld!!) kommer ind og skal se ens barns kommende institution, og mavefornemmelsen bare er helt gal! ... Men du har bare ikke noget valg! Her SKAL dit barn gå - Take it or leave it!! Der er blevet kæmpet bravt for, at vi som forældre skal fortrække folkeskolen frem for privatskolen, og jeg synes at kampen er ved at være i mål... Men hvad nu...? - Jeg tænker at privatskolen igen vil blive den mest attraktive, hvis de skal beholde deres mindre fritidshjem, og ikke have disse kæmpe "børnefabrikker" som vi som forældre er så meget imod! Ålholm Skole er VIRKELIG kommet langt, og har efter mange års dårligt ry, nu fået det vendt, og skolen er igen blevet en dejlig skole som ungerne elsker være på. Men nu, hvad nu...? Skolen har 2 yderst velfungerende fritidshjem der begge ligger PÅ skolen, vi som forældre har et valg, skal vores barn gå på det ene fritidshjem eller det andet fritidshjem... Det hele er i mine øjne PERFEKT! Min datter er glad, tryg (til trods for, at den stille pige der startede i april 2013 synes at DETTE fritidshjem, med omkring 100 børn, var KÆMPE enormt, og en stor mundfuld), bliver både set og hørt - Der er tid til børnene, ungerne kender hinanden, PERSONALET kender børnene - ALLE børnene! Lav ikke om på dette! Lad Ålholm Skole have begge deres fritidshjem - Lad os som forældre have et valg! Mange hilsner fra Louise.